Aalborg letbane alternativt forslag



Relaterede dokumenter
Kørsel i forbindelse med Karneval lørdag d. 23. maj 2015

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Vurdering af forslag til cyklist tiltag i Aalborg

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune (revideret jan 2014)

JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT

Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025

Vestbyen. BRT og byudvikling i Vestbyen. Illustration: COBE

SAMMENBINDING BUSLINIER PARKERING. Plan for Aalborg Midtby

SF Nordjyllands E45-trafikløsning : September 2013

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Bilag 6 - Holme-området

Udbygning af den kollektive trafik i København

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Cykelstikort. Aalborg Kommune

En letbane på tværs af København?

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Virum Bymidte, Helhedsplan. Trafikken

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

nemt for bestyrelsen at x

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Borgermøde 6.juni 2017

VVM 3. Limfjordsforbindelse

PANORAMA OVER AALBORG

BELYSNING AF PRINCIPIELLE LINJEFØRINGER I AALBORG MIDTBY

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Byer, der ligger ved en flod får intet tilskud til broer. En bybro for 2-3 mia. er fuldstændig urealistisk i.f.t. Aalborgs budget.

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Borgermøde i Gug vedr. Nye Veje i Aalborg Syd tirsdag d Velkomst v/rådmand Mariann Nørgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG KULTURBRO INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2. 2 Rejsetider Metodebeskrivelse Resultater 4

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Teknik- og Miljøforvaltningen

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

Notat om lokalisering af Jerne station

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17)

CYKELREGNSKAB

Rødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave

Transkript:

Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer i den kollektive trafik og dermed undgå at belaste kommunens driftsbudget. - usikkerheden om linjeføringen via Boulevarden vil være for vanskelig, og i for høj grad vil genere cyklister og varebiler især i anlægsfasen. - risikoen for forsinkelser og fordyrelser, hvis der findes arkæologisk interessante ting undervejs. Også dette er især et problem på Boulevarden - omkostningen ved at omlægge busserne i centrum og den forringelse, det må medføre for disse. Hermed et forslag til løsning af alle disse ting: Drop turen via Boulevarden og led i stedet banen op ad Prinsensgade og vest om centrum. For enden af Prinsensgade, ved Vesterbro, er der et T-kryds. Her kan man lede letbanen igennem et hul i bygningen til P-pladsen bagved (Den gamle Rutebilstation). Kritikere vil indvende, at hullet er for lavt. Men så må vi bruge fantasien og gøre det lidt højere. Og fodgængere kan passere igennem et af de steder, hvor der nu er butik. Ved Den Gamle Rutebilstation kan man bygge en fodgængerbro over jernbanen til Katedralskolen. Det giver nye muligheder for trafik: cyklister fra Annebergvej og Hasserisgade kan parkere ved Katedralskolen, gå over broen og tage letbanen østpå fra P-pladsen.

Vil en sådan bro være dyr? Nej, i første omgang kan det kan bare være en træbro, og den skal ikke være så høj, da banen ligger lavt. Stil cyklen, og tag letbanen til de mange destinationer østpå. Herfra tænker jeg letbanen ført via Urbansgade, hvor den krydser Reberbansgade ved Cafe Alpha. Et stoppested her er det tætteste på gågadesystemet. Herfra via Holbergsgade og Korsgade. Det bliver nok nødvendigt at skære et hjørne af de nederste etager på huset Holbergsgade 2 på samme måde som man har overvejet med et hus på Østeraa. Herefter fortsættes til Badehusvej / krydset ved Kastetvej.

På denne plads ved Sct. Mariæ Kirke kan der etableres en vigtig letbanestation. Hertil forventes mange fra Vestbyen at ankomme med bus eller cykel I stedet for at dreje til venstre mod Vestbyen tænkes banen herefter ført over fjorden, hvor den ender i en sløjfe omkring Nørresundby Torv!

Inden læseren falder i svime over, at det er urealistisk med en ny Limfjordsbro, så husk, at der jo kan spares mange penge ved at undgå Boulevarden og undgå at skulle omlægge busser i centrum. Desuden spares den lange rute ud i Vestbyen. En enkeltsporet (!) letbanebro over fjorden må være meget billigere end andre påtænkte Limfjordsforbindelser. Som bropiller i selve fjorden kan man måske benytte massefabrikerede havvindmøllefundamenter? Måske kan man ganske billigt få fremstillet en klap magen til den på

Jernbanebroen (det er forsøgt før, vi kan prøve igen). Og måske kan man undgå et brohus ved at fjernstyre broklappen fra Limfjordsbroen? Fra Badehusvej skal letbanen jo ned mod fjorden. Det kan kun ske via den lille kanal ved Østre/Vestre Havnegade. Det er nok den vanskeligste del af strækningen, men det må være muligt at finde en løsning. F.eks. kunne man forestille sig brofundamenter som omvendte U er, der gradvist løfter den enkeltsporede bane hen over kanalen. Det medfører, at kanalen kun kan tage lavmastede både, og inde bag den lille klapbro kun både uden mast. Kanalen ved Østre/Vestre Havnegade. I Nørresundby vil en letbane, der kører i en sløjfe omkring centrum, få en stor del af Nørresundby som opland. Alle veje fører til letbanen, hvis man er på cykel.

Kombinationen af cykel og bane er meget benyttet i København. Her stiller man cyklen på stationen og tager S-toget videre. Hvorfor skulle noget lignende ikke også blive en succes i Aalborg? I København kan man også tage cyklen med toget. Det ville også være godt at kunne tage cyklen med letbanen i Aalborg. Dog er behovet mindre i kraft af, at letbanen kommer så tæt på en række centrale mål i Aalborg Øst, (Grønlandstorv, UCN, Gigantium, AAU, Novi-området, Regionssygehuset), at en cykel ikke er nødvendig her. En letbane helt til Nørresundby vil for alvor knytte Aalborg sammen. Det er lige pludselig ikke så uoverkommeligt at bo i Lindholm og arbejde i Aalborg Øst. Man mister til gengæld letbanen fra den ydre Vestby mod centrum, men her kan der jo køre busser. Desuden kan man jo også cykle ind til Badehusvej og tage banen her. Det er i forvejen meget normalt at cykle, hvis man bor i Vestbyen, fordi der ikke er nogen bakker, og fordi der ikke er så langt ind til centrum. I Nørresundby er der en stor bakke, men det er jo smart at kunne køre nedad om morgenen, så man ikke sveder, inden man kommer på arbejde, og så få lidt motion opad om eftermiddagen. Hvis kombinationen af cykel og letbane bliver så populær, som jeg tror den gør, vil man samlet set få mange flere passagerer på letbanen end hvis letbanen føres til Vestbyen. Der kobles jo simpelthen flere bydele på i den vestlige del af ruten. Mange taler også om omstigning fra bil til letbane. Den tror jeg ikke på, med mindre man placerer en letbanestation, hvor folk alligevel skal ud af bilen f.eks. for at købe ind. Dette arrangerer jeg så via et stoppested ved Føtex i Nørresundby (foto).

Ud for Føtex i Nørresundby er der plads til en enkeltsporet letbane, der fortsætter over fjorden. Positive sideeffekter for Limfjordsbroen mm. Når den kollektive trafik forbedres, vil flere benytte kollektiv trafik over fjorden. Det betyder (bl.a.) at færre benytter bilen. Det giver (1) mere plads til andre biler på Limfjordsbroen, (2) mere fri P-plads i Aalborg City, (3) færre busser på broen og lettere passage for de busser, der stadig skal over, (4) mere liv i Nørresundby, især Nørresundby Centrum. I den forbindelse har jeg en ide om at hæfte en primært sydvendt cykelbane på den nye letbanebro og derefter fjerne den sydvendte cykelsti på Limfjordsbroen, som kan overtages af biler.

Herefter opdeles Limfjordsbroen således: Et fortov, 5 vognbaner, en dobbeltrettet cykelsti og et fortov, der er integreret (dvs. i samme højde) med mest plads til cykler på vej nordpå. Med dette realiseret kan man lave (5) meget lange højresvingsbaner på Limfjordsbroen (6) Særlige kørebaner alene forbeholdt busser og biler, hvor der kræves minimum to passagerer i hver bil. (6) Det sidste vil få flere (pendlere) til at køre sammen. Også dette giver mere plads på broen. (7) Lettere frakørsel fra Limfjordsbroen mod Strandvejen ved brolandingen i Aalborg, da der ikke længere er en cykelsti på dette sted (kun rødt lys, når der er fodgængere)

Den grønne rute på kortet er et forslag til ny cykelrute fra Nørresundby til krydset Hobrovej/Kong Christians Alle m.m. uden om det forurenede og stærkt trafikerede Vesterbro. I første omgang bygges blot en træbro med trapper over banen (markeret med rødt), senere tilføjes cykelbroerne lavet som et X. Jeg vil gerne have placeret en bænk på toppen, hvor jeg kan sidde og følge cykeltrafikken på kryds og tværs, når jeg bliver gammel.

Bemærk at der også indgår en cykelforbindelse fra Hobrovej til uddannelsesområdet i Vestbyen. Herved undgås, at cyklisterne skal gennem det tætte Vesterbro. Enkelte steder skal cykelruten føres igennem, hvor der i dag er en bygning, som f.eks. for enden af Dalgasgade. Også her kan løsningen være at erstatte en butik med en port. Hvad så med Østeraa/City? På et senere tidspunkt kan man tage fat på det problem, at der mangler en letbane til Østeraa/City. Her vil jeg foreslå en lille ekstra strækning, der foruden Østeraa også betjener området ved Nordkraft, Musikkens Hus, Medborgerhuset, Friis og Havnefronten. Nordlig letbanerute omkring City Den starter på Jyllandsgade, gå via Kjellerupsgade til Karolinelund og Nordkraft, til venstre på Nyhavnsgade, Slotspladsen, tværs igennem et hus på Fjordgade (der så skal rives ned) og ind i Slotsparken! Efter et stoppested ved indgangen til parken videre via gennemgangen til Nytorv 7 (udvidet) til Østeraagade, og videre til Borgergade, hvor den møder den anden letbane igen ved Badehusvej. Hver andet letbanetog kan køre nord om centrum i stedet for via Banegården. Det er måske lidt fantasifuldt med en letbane gennem Slotsparken, men området er et aktiv, der benyttes for lidt i dag. Det, der skal til, er måske lidt mere reklame via passagen med letbanen, samt

at parken gives en funktion som letbanestation for folk, der skal til parken, Havnefronten eller til området ved Slotsgade. Forslag til proces: (1) I første omgang besluttes kun at føre letbanen fra Regionssygehuset til Banegården. Klargøringsstation placeres i øst. (2) Når banen er bygget og i funktion, er man endnu klogere på, om den er en god idé. I så fald kan man tilføje strækningen videre til Nørresundby. (3) Når den er på plads, kan man etablere den lille ekstra bane nord om centrum. Med de to ruter omkring centrum og forbindelsen til Nørresundby Torv på plads er det lettere at udbygge letbanen yderligere. (4) F.eks. videre nordpå til Strubjerg eller helt til Lindholm Høje (hvor et nyt boligområde kan etableres) (5) og/eller mod Vestbyen (6) og/eller mod Vejgaard Torv og Aalborg Øst. Man kan overveje en gren mod City Syd, men her ser jeg dog et problem med at optage plads på Hobrovej. Bedre var måske, at etablere en gren fra nærbanen (ikke letbanen) mod City Syd og nedprioritere Skalborg Station. Hvordan få råd? Kunne man forestille sig en del af disse anlægsarbejder som beskæftigelses- og integrationsprojekter for flygtninge, hvor der til gengæld spares på de sociale budgetter? Meget af arbejdet kræver jo ikke de store sprogkundskaber. Ellers må der ligge andre finansieringsmuligheder, hvis det ellers sandsynliggøres, at der kommer større driftsindtægter. Afslutningsvis Der var nogle utraditionelle løsninger i det her, men det et altså tit de utraditionelle løsninger, der viser sig at være de bedste (hvad var Paris f.eks. blevet uden Eifeltårnet?). Jeg håber derfor ikke, at ideerne vil blive afvist på forhånd blot fordi de bare er for fantasifulde. Meget kan lade sig gøre, hvis man vil. Anders Wested Trafikalt Folkeparti

Venøvej 10 9400 Nørresundby Tlf. 20489503 mail@trafikaltfolkeparti.dk