Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Relaterede dokumenter
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

2015-målene og beyond 2015

Den politiske implementering af Verdensmålene

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018

Notat om borgerinddragelse

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den ?

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den oktober.

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.

Danmark yder knap 16 mia. kr. i udviklingsbistand. EU's budget , for udviklingsbistand udgør 382,5 mia. kr.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Den internationale handlingsplan (forside)

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Erhvervspotentialer i energibranchen

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:

Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

STRATEGIPLAN

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Det store globale ressource-billede

DBDHS VISION GO-TO-PLATFORMEN FOR FJERNVARME! DBDH STRATEGI Netværk Eksport Kommunikation Politik

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Energipolitik Vision

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Skabelon for handlingsplan 2012

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

Velkommen til DI Energis generalforsamling.

IMCC s Grundholdninger

Bæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018

BRN. Strategi

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Doing good by doing well Lise Kingo Koncerndirektør Novo Nordisk

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

CSR Strategi for Vejen Forsyning A/S

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Midtjysk teknologipagt

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads København K. København d. 26. februar Kære Connie Hedegaard,

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse

Transkript:

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til elektricitet for alle på den globale dagsorden med den ambition i Rio i 2012 at vedtage, at adgang til elektricitet for alle i 2025 bliver et nyt globalt FN-mål på linje med FN s eksisterende millennium-mål? Samrådsspørgsmål DÆ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Hvilke planer har regeringen for offentlighedens inddragelse i processen? Besvarelse af spørgsmål DZ: Regeringen er enig i, at energi er centralt for temaet grøn økonomi og kan blive et af de mest lovende emner i forhold til Rio+20-konferencen i juni 2012. I dag savner 1,4 mia. mennesker adgang til moderne energiforsyning. At ændre dette og skabe adgang for alle til elektricitet og opvarmning i hverdagen og til elektricitet i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse vil være en af de afgørende globale udviklingspolitiske udfordringer de kommende år. Af hensyn til de samtidige klimamæssige udfordringer skal udvidelsen af energiadgangen 1

globalt i så høj grad som muligt ske ved brug af vedvarende energi og kombineres med en indsats for energieffektivisering. Herudover har energidagsordenen en bredere appel også for flere udviklingslande ikke mindst qua sin fokusering på adgangen til energi. Energi kan således blive den dagsorden, som viser fremdrift, og som har potentialet til at samle lande i både Nord og Syd om fælles løsninger. Regeringen støtter arbejdet med at udvikle realistiske, omkostningseffektive bæredygtighedsmål. I FN-regi arbejder man med mål frem mod 2030. Et energimål kunne meget vel blive det første nye bæredygtighedsmål frem mod 2030 og kunne blive en central del af nye globale FN-mål. FN s generalsekretær lancerede i juli 2011 sit energi-initiativ: Sustainable Energy for All (SE4ALL). Hensigten er at arbejde for Bæredygtig Energi til Alle gennem tre indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden: 1) adgang for alle til moderne former for energi inden 2030; 2) forbedring af energi-effektiviteten med 40 % inden 2030; og 3) at 30 % af den globale energiproduktion i 2030 skal komme fra vedvarende energi. FN s generalsekretær har samtidig taget initiativ til at nedsætte en højniveaugruppe om bæredygtig energi til alle, som vil komme til at bestå af ca. 30 2

repræsentanter primært fra den private sektor men også fra større fonde, civilsamfund og nogle få repræsentanter for medlemslandene. I New York har den danske FN-mission sammen med Norge været initiativtager til at etablere en vennegruppe for bæredygtig energi for alle (Friends of Sustainable Energy for All) med deltagelse både af rige lande og af udviklingslande. Formålet med gruppen er at øge vidensniveauet om energispørgsmål i FN-kredsen i New York og at styrke tilliden mellem landene forud for eventuelle forhandlinger om energi i en Rio+20-kontekst. Regeringen vil samarbejde med FN om energi-dagsordenen frem mod Rio+20. Også i EUsammenhæng vil Regeringen arbejde for at sikre fokus på bæredygtig energi. En vigtig målsætning både i FN- og EU-regi vil være at sætte fokus på sammenhængen mellem ligestilling og energi. Den største udfordring bliver formentlig at løfte temaet om bæredygtig energi i forhold til den brede FN-medlemskreds, når Rio-forhandlingerne for alvor går i gang i januar 2012. Energi er reelt et nyt emne i FN-regi, og energimålet er nyt og dermed nærmest pr. definition kontroversielt i nogle sammenhænge. Ikke mindst en række olie-producerende lande vil kunne have store forbehold over for en dagsorden, som inkluderer et vedvarende energi-mål. 3

Lad mig til sidst tilføje, at vi også i forbindelse med Regeringens Global Green Growth Forum har valgt at fokusere på energi som en central sektor for grøn vækst. Ud over at fremme handlingsorienterede offentlig-private partnerskaber for grøn vækst er jeg sikker på, at 3GF også vil kunne berige Rio+20- drøftelserne med kvalificerede og konkrete anbefalinger om, hvordan inddragelse af den private sektor mest effektivt kan bidrage til at fremme en grøn omstilling. Besvarelse af spørgsmål DÆ: Jeg vil nu gå til spørgsmål DÆ vedrørende offentlighedens inddragelse i processen. For Regeringen er offentlighedens inddragelse i Rio+20-processen helt afgørende for at sikre en produktiv konference fokuseret på konkrete resultater. Med grøn økonomi som et vigtigt tema for konferencen giver det sig selv, at ikke mindst den private sektor spiller en vigtig rolle f.eks. gennem offentligprivate partnerskaber, der kan fremme omstillingen til en grøn økonomi. Vi har i Udenrigsministeriet siden januar 2011 afholdt regelmæssige dialogmøder med NGO-samfundet (primært 92-gruppen) om Rio+20. Ligeledes har en bred kreds af virksomheder været inviteret til et dialog-møde i marts 2011. Den tætte dialog med civilsamfundet vil fortsætte. 4

Lad mig desuden igen nævne Global Green Growth Forum (3GF) som et eksempel på offentlig og private partnerskaber, hvor nøgleaktører fra regeringer, internationale organisationer, toneangivende globale virksomheder og finansinstitutioner drøfter rammevilkår nationalt og internationalt og konkrete løsninger, som kan fremme omstillingen til grøn vækst. 3GF, som holder sit første møde d. 11.-12. oktober 2011, er desuden et eksempel på et initiativ, som nyder bred støtte i kredsen af partier bag globaliseringsmidlerne (dvs. inklusiv S og R). Som nævnt også i mit svar på et af de skriftlige spørgsmål, som er tilgået udvalget forud for dette samråd, forsøger Danmark at påvirke værtslandet Brasilien til at sikre, at der under Rio+20-konferencen sker en reel inddragelse af civilsamfundet bl.a. under de fire uformelle mødedage mellem det tredje forberedelsesmøde d. 28.-30. maj 2012 og højniveau-delen af konferencen d. 4.-6. juni 2012. Regeringen vil løbende overveje yderligere aktiviteter med henblik på at sikre offentlighedens inddragelse i Rio+20-processen. Beslutninger herom vil blive truffet bl.a. på baggrund af udviklingen i de internationale forberedelser. 5