KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-01-2017 NVP Att.: Michael Mottlau Sendes kun pr. e-mail: mm@npv.as Tilladelse til udledning af overfladevand fra Enghave Brygge felt C, Kærholm, til Sydhavnen, Københavns Havn. Sagsnr. 2017-0000504. Dokumentnr. 2017-0000504-52 I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra Enghave Brygge, felt C, Kærholm, matr. nr. 1493, Udenbys Vester Kvarter, til Sydhavnen, Københavns Havn. Baggrund CG Jensen A/S har på vegne af bygherre NPV A/S d. 28. juli 2016 ansøgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra oplandet Enghave Brygge, felt C, Kærholm (figur 1), til Sydhavnen i Københavns Havn i forbindelse med udledning af hverdagsregn. Der er tale om en ny regnvandskloak med dertilhørende tre nye udløb, der vil komme brug ved alle regnhændelser. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks 380 2300 København S Figur 1. Grøn markering angiver placering af Kærholm (Felt C), Enghave Brygge. Telefon 2449 4621 E-mail FQ7T@tmf.kk.dk EAN nummer 5798009493149
Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra dags dato. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via vand@tmf.kk.dk, når udledningen påbegyndes. 3) Udledningspunkterne (jf. figur 2) skal placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne: Udløb 1: X = 724086.99, Y = 6173833.32 Udløb 2: X = 724112.85, Y = 6173716.68 Udløb 3: X = 724141.48, Y = 6173754.65 4) Udløbenes overkant skal placeres under vandoverfladen. Under vandoverfladen defineres som: minimum kote -0,5 m DVR90. Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. 5) Der må kun afledes overfladevand fra de angivne arealer på Kærholm, Enghave Brygge felt C, til regnvandssystemet, som har udløb til havnen, jf. figur 3. 6) Udløb skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet Vandkvalitet og rensning 7) Vandet skal renses inden udledning. Der skal ved hvert udløb etableres: a) Sandfang b) Filterbrønd der tilbageholder tungmetaller 8) Dimensionering af renseforanstaltninger skal ske med udgangspunkt i en 5 års regnhændelse. 9) Sandfang skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. Sandfang skal senest tømmes og bundsuges, når 50 % af slamvolumen er fyldt op. 10) Filterbrøndene skal tilses og vedligeholdes i henhold til leverandørens anvisninger. Findes der en serviceaftale hos leverandøren, skal denne benyttes for autoriseret drift og vedligeholdelse af filtrene. Monitering 11) Der skal udtages vandprøver fra hver prøveudtagningsbrønd før og efter rensning. Side 2 af 10
12) Vandprøverne skal analyseres for kobber og zink. Prøverne skal filtreres gennem 0,45 µm filter eller behandles tilsvarende inden analyse. 13) Prøverne udtages en gang pr. måned. Moniteringen skal løbe indtil, der er fuld dokumentation for at de installerede filterbrønde virker efter hensigten. Center for Miljøbeskyttelse bestemmer, hvornår moniteringen kan ophøre 14) Analyseresultaterne skal fremsendes til vand@tmf.kk.dk med henvisning til sags nr. 2017-0000504. 15) Prøvetagningen skal udføres i henhold til Bekendtgørelse nr. 914 af 27. juni 2016 om kvalitetskrav til miljømålinger og DS/ISO 5667-10 (seneste udgave) om vejledning i prøvetagning af spildevand. Analyse skal udføres af akkrediteret laboratorium. 16) Udledningen må ikke forårsage faner af suspenderet stof el.lign. i Sydhavnen. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 3. Februar 2017. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af www.nmkn.dk. Herfra logges der på henholdsvis via www.borger.dk for borgere og www.virk.dk for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i Side 3 af 10
klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på www.nmkn.dk. Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Naturog Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den 6. juli 2017. Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, 28, stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 726 af 01. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Side 4 af 10
3) Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr. 794 og 795 af 24. juni 2016. 4) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015 5) Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af d. 28. juli 2016 2) Supplerende oplysninger i mails fra Andy Hoang (Dines Jørgensen & Co) og Michael Døssing (CASA). Baggrundsmateriale 1) Stofudvaskning fra dansk tagpap. Undersøgelse udført af DHI for Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening (DTB), 2010. 2) Produktblad fra NedZink og kommentarer fra Kent Landwehr (Vink Plast ApS). 3) Produktblad, Nature Impact Roof 60/25 modul Sedum med tilhørende notat fra ST PLAST om materiale af drænbakke. Miljøteknisk redegørelse Kærholm er den første færdigt etablerede boligø i en række af karrér på Enghave Brygge. Overfladevand fra tage og andre arealer på og omkring den nye karre ønskes ledt direkte til havnen via et nyetableret regnvandssystem på feltet. Vand fra tage, befæstede arealer og en lille vej opsamles og afvandes via tag- og vejbrønde til regnvandssystemet og videre til Sydhavnen via tre udløbspunkter (figur 2). Figur 2. Felt C, Kærholm. Oversigt over de tre udløbspunkter (rød). Side 5 af 10
Regnvandssystemet består af en regnvandskloak, der etableres som gravitationssystem, samt et UV- system der afvander tage/facader, der vender ind mod gården samt gårdarealet. Af figur 3 fremgår hvilke arealer, der afvandes til hvilket udløbspunkt. Figur 3. Oversigt over hvilke arealer der afvandes til udløbspunkterne. Areal markeret med blå afvandes til det nordlige udløbspunkt, grønt areal til det sydlige udløbspunkt, og gult areal til det østlige udløbspunkt. Tage og overflader på Kærholm Regnvandet kommer inden udledning til havnen i kontakt med befæstede arealer, grønne arealer, lege- og opholdsarealer, tage samt bygningens facader. Tagene på Kærholm etableres som grønne tage (1490 m 2 ). De grønne tage er af typen 60/25 modul Sedum fra Nature Impact Roof. Drænbakken fremstilles i PET (Amorphous PolyEthylen Terephthalate). Under sedum modulet pålægges tagpap af typen Phønix PF 5000 SBS, som er blevet undersøgt med en udvaskningstest viser at der ikke udvaskes miljøfremmede stoffer i koncentrationer der kan være problematiske for vandmiljøet i recipienten.undersøgelsen er udført af DHI og en opsummering af resultaterne er givet i rapporten listet under Baggrundsmateriale. Side 6 af 10
Bygningens facader (bilag 1) består primært af mursten, suppleret med facadeoverflader i galvaniseret stål, tombak (1440 m 2 ) og zink inddækninger (650 m 2 ). Tagnedløbsrør udføres i sort PVC. Den fælles regnvandsledning opsamler derudover overfladevand fra befæstede arealer, primært udført i betonfliser, knoldebrosten og chaussésten, fra asfaltbelagte kørearealer, fra trædæk og træterrasser, befæstede lege- og opholdsarealer samt diverse beplantede arealer. Trafikbelastningen omfatter alene husets beboere, som skal til parkeringskælder med nedkørsel fra den vestligliggende kørevej kommende via Vejbro2 vest, hvilket betyder personbilskørsel på en ca. 25 m lang vejstrækning i forhold til den 325 m lange bygningsomkreds. De resterende tre sider af byggefeltet er indrettet som opholds- og promenadeområder uden trafik, dog undtaget udrykningskøretøjer. Den årlige udledningsmængde af overfladevand til havnen er af ansøger estimeret til at udgøre ca. 3860 m 3. Udledningspunkterne (jf. figur 2) placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne: Udløb 1: X = 724086.99, Y = 6173833.32 Udløb 2: X = 724112.85, Y = 6173716.68 Udløb 3: X = 724141.48, Y = 6173754.65 Rensning Alt overfladevand ledes igennem et sandfang og en filterbrønd af slagsen Hydrosystem 1500 filter fra Hydrosystems inden udløb til Sydhavnen. Der er ved hvert udløb etableret et sandfang og en filterbrønd. Filterbrønden har til formål at tilbageholde tungmetaller udvasket fra tombak og zink facaderne. Renseeffektiviteten moniteres en gang pr. måned ved at udtage en vandprøve før og efter vandet har været igennem filterbrønden til analyse for zink og kobber. Moniteringen løber indtil, der er fuld dokumentation for at de installerede filterbrønde virker efter hensigten. Det er CMB der bestemmer, hvornår moniteringen kan ophøre. Filterbrønden er dimensioneret til at kunne håndtere en 5 års regnhændelse (maks. flow på 25 l/s). Ved regnhændelser større end en 5 års regnhændelse, vil der ske en opstuvning af vandet på overfladen, som dernæst vil løbe direkte til havnen. Side 7 af 10
Beskrivelse af Sydhavnen Sydhavnen ligger i den sydligste del af Københavns Havn, kun adskilt fra Kalveboder af slusen og Sluseløbet. Sydhavnen er en del af hovedløbet gennem Københavns Havn og er forholdsvis robust over for udledninger. Der skal dog tages hensyn til, at Københavns Kommune har den målsætning, at der skal være god badevandskvalitet i den sydlige del af havnen. Planmæssige forhold I Statens vandområdeplaner er Sydhavnen en del af Københavns Havn og betegnes som værende stærkt modificeret og den nuværende økologiske tilstand kan ikke bedømmes. Sydhavnen er målsat til at skulle opnå godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand skulle være opnået i 2015. Der skal derfor tages hensyn til udledning af organisk stof og næringssalte i udledninger til Sydhavnen. Kommunale planer og målsætninger Sydhavnen er udlagt som en blanding af boliger og serviceerhverv, hvilket stiller krav til æstetiske hensyn, når der skal meddeles udledningstilladelse. Området ligger op til havnen og overfladevand skal derfor jf. gældende spildevandstilladelse for Københavns Kommune, så vidt muligt udledes til Sydhavnen. Der er 3 havnebade og en badezone i Sydhavnen. Havnebadet på Islands Brygge lige syd for Langebro, Havnebadet ved Fisketorvet i Gasværkhavnen, Koralbadet i Teglværkshavnen, samt en badezone ved Halfdansgade. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. By & Havn meddeler at de ikke har forholdt sig til de miljømæssige forhold herunder påvirkning af vandkvaliteten. By & Havn havde herudover ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Sydhavnen har generelt en stor hydraulisk kapacitet og da det er relativt små mængder overfladevand fra Kærholm, der ønskes udledt Side 8 af 10
til havnen, vurderes det at udledningen er forenelig med de hydrauliske forhold i Københavns Havn. Der er tale om udledning af overfladevand fra arealer af forskellige materialetyper. De fleste materialer anses som uproblematiske i forhold til udvaskning af stoffer i regnvandet, med undtagelse af zink og tombak facaderne. Tombak består af ca. 80-90 % kobber. Afvaskning fra zink og kobberoverflader udgør et generelt problem, da det erfaringsmæssigt er vist, at disse metaller udvaskes i regnvand i koncentrationer, der kan være til belastning for vandmiljøet. Der er tidligere lavet undersøgelser af det anvendte tagpap, som viser ubetydelig udvaskning af forurenende stoffer. På baggrund af den leverede information om de grønne tages moduler, gives der ikke anledning til bekymring om udvaskning af stoffer, der kan påvirke miljøtilstanden i havnen negativt. Overfladevandet fra vejstrækningen med personbilskørsel til og fra parkeringskælderen, ledes ligeledes til regnvandssystemet, da det vurderes at forureningen herfra er ubetydelig grundet den korte strækning på 25 meter og begrænset antal biler pr. døgn (maks. 200). Grundet facadeoverfladerne med tombak og zink, er der er i tilladelsen stillet krav (jf. vilkår 7) til, at vandet inden udledning skal ledes igennem sandfang og renses via et filter specielt designet til at tilbageholde tungmetaller. Med dette funktionskrav, forventes det at vandkvaliteten vil være høj nok, til at vandet kan udledes uden at belaste vandmiljøet. Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen, med den rensning der er stillet vilkår om i denne tilladelse, er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Sydhavnen. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Side 9 af 10
Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura 2000- område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Josepha Harms Axelsen på tlf. 2449 4621 eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr. 2017-0000504. Med venlig hilsen Josepha Harms Axelsen Martin Oliver Macnaughton Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Andy Hoang, Dines Jørgensen og Co, AH@dj-co.dk Mogens Bech, CG Jensen, MMB@cgjensen.dk Claus Nielsen, CASA, cni@casa-as.dk By og Havn, info@byoghavn.dk Københavns Kommune, Center for Bygninger, bygninger@tmf.kk.dk Side 10 af 10
Naturstyrelsen, nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_annoncering/index_ny.php Bilag Bilag 1. Oversigt over typerne af facadeoverflader på Kærholm, Enghave Brygge. Side 11 af 10