Ofte stillede spørgsmål til SAPA-løsningen

Ofte stillede spørgsmål til SAPA-løsningen Emner Funktionalitet... 2 Advis... 5 LIS... 5 Lovgivning/Arkivering... 5 SAPA App Shop... 6 Snitflader... 6 Brugervenlighed... 9 Aktører og Roller... 9 Sikkerhed... 9 Arkitektur... 10 Drift... 11 Videreudvikling... 12 Uddannelse... 12 1

Funktionalitet 1. Hvordan vil opsigelse af KMD Sag kunne ske uden tab af funktionalitet? Det korte svar: SAPA-løsningen er ikke en 1:1 erstatning for KMD Sag. SAPA-løsningen er én af flere it-løsninger, der tilsammen skaber et realistisk alternativ til KMD Sag og på den baggrund giver kommunerne mulighed for at opsige deres eksisterende aftaler. Det lidt længere svar: At opsige kontrakten på KMD Sag er ikke det samme som, at KMD Sag forsvinder. KMD kan frit vælge at markedsføre løsningen på ordinære markedsvilkår. Fælleskommunalt har der i SAPA-projektet været lagt en stor indsats i at kortlægge KMD Sag funktionalitet. Det er bl.a. sket via stor inddragelse af superbrugere fra kommunerne og via dokumentation fra og dialog med KMD. Og ja, der vil være funktionalitet, som ikke bliver videreført i en SAPA-løsning. Omfattende dialog i workshops, på stormøder og skriftlige reviews gennemført henover en periode på ca. halvandet år har bekræftet, at det er ønskeligt og realistisk, at SAPA skal være en it-løsning, der (i) skaber overblik over informationer på tværs af eksisterende itsystemer og (ii) tilvejebringer mulighed for at håndtere advisering om forretningshændelser (via beskedfordeler); hvorimod konkret sagsarbejde og sagsdata, herunder dokumenter og journalnoter skal holdes og vedligeholdes i dedikerede sagsbærende it-løsninger, som kommunerne har i forvejen, og som derfor ikke skal tilvejebringes fælleskommunalt. Et fælleskommunalt indkøb af en generisk sagsløsning ville lægge ESDH-markedet øde og efterlade en ny monopollignende situation med blot én løsning. Dette ønsker ingen. Derfor er SAPA scopet snævert til en overbliks- og advisløsning, da tilfredsstillende løsninger på disse fælleskommunale behov ikke findes på markedet i dag. Er der en journal i SAPA-løsningen? Ja og nej. I SAPA sammenstiller vi journalnotater fra forskellige kildesystemer og viser dem i brugergrænsefladen i en samlet journalrapport, som det kendes fra KMD Sag Journal i dag. Journalrapporten kan vise både manuelle journalnotater (fritekst) og systemers autostemplinger. Man kan også printe, vedhæfte til mail og/eller digital post samt gemme en journalrapport, som en fil. Derudover kan man via SAPAs brugergrænseflade skrive nye journalnotater (kaldet sagsarbejde light), som derefter lagres i en journal i et lokalt ESDH og/eller fagsystem, som kommunen selv har ansvar for at anskaffe. Hvad sker der med KMD Sag Journal? Det er ikke en fælleskommunal opgave at afløfte udbudspligten for it-understøttelse af journalføring, da denne funktionalitet findes i eksisterende ESDH- og fagløsninger, og kommunerne således allerede har anskaffet den funktionalitet eller kan indkøbe den via SKI. Den fælleskommunale opgave vedr. monopolbrud for KMD Sag består i at dekoble og konkurrenceudsætte overblik, advis og journal samt den back-end funktionalitet, der findes 2

i monopolløsningen KMD Sag. KMD kan i lighed med andre leverandører tilbyde sine kunder en journalløsning, fx i form af den eksisterende KMD Sag Journal Hvad gør vi med sager, som vi ikke har et kildesystem til? Bliver de hjemløse? Hvis ikke der er et kildesystem til sagerne, kan et sådan indkøbes af kommunen, så alle sager har et sted at bo. Kommunen kan overveje pr. sagstype, om denne bedst itunderstøttes af en fagløsning eller af en ESDH-løsning. Bliver data fra KMD Sag Journal konverteret til nyt sted? Ja. Aftalen forhandles fælleskommunalt med KMD. Kommunen skal selv anvise en alternativ løsning. Den alternative løsning kan være en hvilken som helst sagsbærende itløsning også eksisterende produkter fra KMD. Når sagsarbejde light funktioner (opret sag/journalnotat) bruges i SAPA, er det så meningen at der hoppes til kommunens ESDH system hvor sagen/journalnotatet så oprettes? Vil den oprettede sag eller journalnotat efterfølgende være tilgængelig i SAPA? Sagen og journalnotatet bor i ESDH- eller fagsystemet. Man kan vælge at oprette et journalnotat via SAPAs brugergrænseflade, så man undgår et hop. Sager og journalnotat, som er lagret i fagsystemer/esdh, vil efterfølgende være tilgængelige i den udstrækning, at den pågældende løsning har etableret snitflade til Sag og Dokument indekset, hvor SAPA henter information fra. Hvordan skal man forholde sig hvis man ofte opretter journalnotater, som intet har med fagsystemerne at gøre. Fx personligt tillæg og enkeltydelser eller råd og vejledning? Der vil i nogle tilfælde altid være behov for at skrive journalnotater udenfor fagsystemerne. Disse lagres i én af de mange ESDH-løsninger, der understøtter arbejdsgange vedr. journalføring allerede i dag. Kommunerne anbefales at anskaffe en sådan løsning før SAPAløsningen implementeres. NB! Personligt tillæg og enkeltydelser understøttes at det kommende fælleskommunale KYsystem. Bortfalder sagsarbejde light (opret sag/journalnotater) funktionerne efter en ikke angivet periode? Nej. Det er ikke tanken at sagsarbejde light bortfalder. Altså muligheden for at oprette et journalnotat og en ny sag via SAPAs brugergrænseflade. Journalnotatet og sagen bor dog ikke i SAPA men i et ESDH eller fagsystem. Hvordan håndteres status på journalnotatet? Journalnotater ligger på sagen i kildesystemerne, og SAPA projektet ændrer ikke på, hvordan de forskellige kildesystemer har implementeret funktionalitet ift. journalnotaterne, herunder også ift. statusskift (det er ikke engang sikkert at alle kildesystemer opererer med at journalnotater har forskellige status). Det er ikke SAPA der 3

skal styre statusskift i kildesystemerne, det gør kommunebrugeren i kildesystemet. Status på et journalnotat vil selvfølgelig være synlig i SAPA via snitflade til indekserne. Bliver det muligt for f.eks. en administrator at slette fejloprettede journalnotater i relevant fagsystem og/eller SAPA? Journalnotater kan oprettes via SAPA og gemmes i et relevant ESDH- eller fagsystem. Ved fejl i for eksempelvis oprettelsen hopper kommunebrugeren til kildesystemet og retter fejlen der. Tager SAPA højde for, at det ikke er alle fagsystemer, der på enkel vis inddeler sagsdata i dokument og journalnotat? Det bør være muligt for alle typer af fagsystemer at integrere med SAPA. SAPA og tilhørende sags og dokumentindeks arbejder med sager og dokumenter og journalnotater - ud fra de principper som kendes fra OIO S&D standarden. Uanset hvordan journalnotater er implementeret i et fagsystem eller ESDH, vil disse systemer altså skulle aflevere metadata om sager og dokumenter samt konkrete journalnotater til sag og dokumentindekserne via S&D standarden. Dvs. et journalnotat kan "bo" i fagsystemet på et sagsfaneblad eller lign. men det programmel, som trækker det ud af fagsystemet/esdh systemet skal omsætte det til et selvstændigt journalnotat - efter OIO S&D standardens forskrifter. Kan SAPA vise relationer mellem sager fra sagsbærende løsninger? Ja, SAPA kan vise relationer mellem sager, når disse metadata er påført sagen og Sags og Dokument-indeks er opdateret med denne information. Kan man se sagsløse dokumenter i SAPA? Nej, man vil ikke kunne se sagsløse dokumenter i SAPA af sikkerhedsmæssige og juridiske årsager. Det er nemlig ikke muligt at styre, hvem må se hvad på et dokument som endnu ikke er tilknyttet en sag. Kan man se det konkrete indhold af et dokument i SAPA? En bruger vil kunne se metadata på dokumenter. Hvis brugeren vil se selve indholdet af dokumentet skal der foretages et hop til det pågældende ESDH eller fagsystem. NB! Journalnotater er ikke at opfatte som dokumenter men som mindre tekster og indholdet af disse kan læses direkte i SAPA. Kan man oprette dokumenter i SAPA? Nej, man kan ikke oprette dokumenter i SAPA. Det gør man i ESDH eller fagsystemerne. 4

Advis Er Advis tænkt som selvstændigt støttesystem? Advis er ikke tænkt som selvstændigt støttesystem men som et selvstændig løsning, der indkøbes via SAPAs udbudsforretning. Hvordan bliver fordelingen af adviser til modtagere? Advis-servicen kan sættes op til at fordele adviser til såvel enkeltbrugere som fagområder/hele afdelinger/grupper af adviser, så en afdeling/gruppe af medarbejdere kan modtage adviser på udvalgte KLE numre. KOMBIT beskriver hvordan dette skal håndteres sikkerhedsmæssigt. Det er en lokal opsætning hvor balancen skal vurderes. Vil der være mulighed for at opsætte reservation af adviser? Ja, en medarbejder vil kunne tage ansvaret for et advis, dvs. markere det enkelte advis som taget og så lukke det senere hen. Vil man kunne se at et advis er under behandling? Ja, advis status under behandling e.l. vil være synlig for andre brugere. Kan man se Adviser fra KMD Sag Advis i SAPA? Nej, det er ikke sådan at man i SAPA skal kunne se andre systemers adviser. Det er dog under overvejelse, om man i en ganske kort overgangsperiode skal kunne se adviser fra KMD Sag for at lette overgangen til den ny SAPA advisløsning. Kan kommunerne se/udveksle adviser med Udbetaling Danmark (UDK)? Nej. Der etableres en ny arbejdsgang, der indebærer, at myndighederne orienterer hinanden via Digital Post. LIS Er et Ledelses Informations System tænkt som en del af SAPA scopet? Ja. Der bliver ikke noget LIS modul i SAPA. Men alle data der etableres i SAPA (dvs. Advis er), kan trækkes ud til viderebehandling i et eksternt LIS system Lovgivning/Arkivering Stilles der krav til arkivering? SAPA-løsningen indeholder ikke bevaringsværdige data, og der vil således ikke være behov for aflevering til statens arkiver. 5

SAPA App Shop Hvad er SAPA App Shop? Det er webapplikationer som bliver lavet til brug for SAPA brugere som kan indlejres i SAPA frameworket. Webapplikationerne kan fx indeholde en simpel GIS-komponent, en feedreader, ofte benyttede links, visning af data eller frames fra andre it-løsninger, kommunens intranet eller andet. Når vi bruger begrebet APP Store så er det for at give associationer til hele tankegangen omkring decentral App-udvikling på Android o.l. Det kan være forskellige udviklingshuse der laver disse web apps, og disse skal naturligvis overholde standarder og krav som vi stiller. Der kommer en governance model og en række udviklingskrav som udviklere skal overholde. Er analogier og associationer til App shop problematiske? KOMBIT arbejder videre med konceptualiseringen og begrebsliggørelsen, så den både er forretningmæssigt dækkende og teknologi-neutral. Hvem gør Apps tilgængelig i SAPA App Shop? KOMBIT udarbejder i samarbejde med leverandøren en governancemodel for hvorledes tredjepartseleverandører kan levere indhold til SAPA. Hvordan styres SAPA App Store mht. økonomi? En betalingsmodel udstår. Men betalingen vil foregå mellem app leverandøren og den/de kommuner, der køber den pågældende app. Samtidig vil der være en betaling mellem app leverandøren og SAPA leverandøren for driften af app en. Snitflader Viser SAPA data på tværs af fagsystemer og afdelinger, fx ydelser indenfor arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp? Ja. De enkelte del-overblik i SAPA-løsningen så som sags-, dokumentoverblik, overblik over bevillinger og effektueringer mv. viser netop et overblik på tværs af ESDH- og fagsystemer afhængig af rettighedsstrukturen. Dette er kernekonceptet i SAPA. Hvordan håndteres gyldigheden af særlige oplysninger/ caveoplysninger? De oplysninger, som har en karakter af at være nogle "særlige informationer" om en borger, registreres i et særligt bemærkningsfelt. De bør have en gyldighedsdato og derefter slettes. Kunne man overveje et kravoverblik? Udstilling af de økonomiske krav kommunen har ift. en borger er en meget god idé, som projektet vil tage med i overvejelserne for videreudvikling af SAPA-løsningen. 6

Hvilke muligheder vil der være for at integrere SAPA med nye/andre ESDH- og fagsystemer? SAPA-løsningen udstiller, hvad der er tilgængeligt i det fælleskommunale Sag & Dokument indeks, der baserer sig på begrebs- og informationsmodellen for OIO Sag & Dokumentstandarden. Det er op til den enkelte kommune at drøfte muligheden for snitflader til indekserne med sin lokale ESDH- eller fagsystemleverandør og/eller stille krav herom i kommende udbud. KOMBIT forhandler på vegne af kommunerne dog en række af disse snitflader. Kan journalnotater fra relevante ESDH- og fagsystemer tilgås? Ja. Infrastrukturen i SAPA og i Støttesytemerne understøtter dette. Kan ESDH- og fagsystemer modtage journalnotater fra SAPA-løsningen? KOMBIT kan ikke sikre at konkrete sagsbærende it-løsninger er tilpasset til at modtage journaldata fra SAPA-løsningen. Dette skal efterspørges af kommunerne hos den relevante it-leverandør. Hvem beslutter hvilke støttesystemer som kommunerne skal anvende? Vil det være muligt for en kommune at implementerer egne støttesystemer? Kommunerne har forpligtet sig til at anvende de fælleskommunale støttesystemer, som SAPA baseres på. Disse er ligeledes en forudsætning for at gennemføre monopolbruddet. Det står den enkelte kommune frit for, til andre formål, at implementere sine egne støttesystemer, eks. en lokal beskedfordeler, men disse vil ikke blive anvendt af SAPA. Med hvilken frekvens skal ESDH- og fagsystemerne opdatere Sagsindekset? Behovet fra SAPA er en online/synkron opdatering af indekset. Det skyldes nødvendigheden af, at kommunerne til enhver tid kan regne med at de sagsoplysninger, de ser i SAPA er opdaterede. Bliver SAPA gearet til CVR, BBR, som det er til CPR? Ja. Der er mulighed for at slå op på en ejendom, som man også kan på en borger og en virksomhed. Hvis adgang til grunddata ikke er klar, når de skal bruges i SAPA, hvad er så de mulige alternativer? Nogle aftaler er indgået allerede og andre er under forhandling. Vi forudser ingen udfordringer. Og som sådan er der ikke behov for alternativer. Bliver det muligt for kommunerne at implementere egne grunddatakilder? SAPA bygger på de fælleskommunale støttesystemer og de fællesoffentlige grunddata. Vi modtager gerne eksempler på behov, der ikke er dækket via disse løsninger. Kan SAPA understøtte grunddataløsninger fra tredjepart indtil kommunernes kontrakter med disse leverandører udløber? 7

SAPA bygger på de fælleskommunale støttesystemer og de fællesoffentlige grunddata. Vi modtager gerne eksempler på behov, der ikke er dækket via disse løsninger. Hvordan foregår registrering og opdatering af kontaktoplysninger? Registrering og opdatering af kontaktoplysninger udføres på den enkelte sag i ESDH eller fagsystem, og ikke i SAPA med mindre man lokalt beslutter at anvende SAPAs bemærkningsfelt til dette. Vil oplysninger om handlekommune og refusionskommune fremgå? Ja. Oplysninger som sagsbehandlerne har brug for at videndele på tværs (fx handlekommune) bor enten på sagen (KLE, sagens overskrift, beskrivelsesfelt) eller i et journalnotat. SAPA understøtter ikke noget særskilt vedr. disse oplysninger. Er indkomstoplysninger i scope? Ja, det vil være muligt at blive adviseret om ændringer i borgers indkomst (fra SKATs Indkomstregister). Hvordan håndteres historikken? Eksempelvis flytning, civilstand, lægeskift, ydelser etc. Vi anerkender behovet for historik og analyserer løsninger, der kan understøtte den dataopsamling, der er behov for for at kunne generere historik på de nævnte forretningsobjekter. Er der taget højde for at kommunen skal kunne se sager / ydelser fra UDK? Ja, infrastrukturen og sikkerhedsmodellen understøtter, at kommunerne kan se sager/ydelser i UDKs fagsystemer. Hvordan er snitfladerne mellem SAPA og digital post? SAPA har en snitflade til Digital Post og udstiller informationen om at en borger er undtaget for Digital Post Sikres der adgang for borgere gennem borger.dk (egne sager og dokumenter)? Ja. Løsningen er designet til at understøtte dette. Det idriftsættes, når monopolbruddet er gennemført. Sikres der adgang for virksomheder gennem virk.dk (egne sager og dokumenter)? Ja. Løsningen er designet til at understøtte dette. Det idriftsættes, når monopolbruddet er gennemført. Hvilke systemer skaber man sammenhæng til på det tekniske område... hvad med GIS/kort info? SAPA-løsningen udstiller, hvad der er tilgængeligt i det fælleskommunale Sag & Dokument indeks. Og her er der principielt ingen grænser, så længe den relevante it-løsning har de relevante OIO-S&D-snitflader til indekserne. Det er op til den enkelte kommune at drøfte 8

muligheden med sin lokale ESDH- eller fagsystemleverandør og/eller stille krav herom i kommende udbud. GIS er ikke i scope for den fælleskommunale SAPA-løsning, men via App Shop vil det være muligt på sigt at udvide med lokale GIS-komponenter. Brugervenlighed Stiller kravspecifikationen specifikke krav til brugergrænsefladen, så som personlig opsætning, genvejstaster, mouse-overs, pop-ups, svartider, genkendelig struktur, osv.? Generelt gælder det at kravspecifikationen ikke stiller så detaljerede krav til brugergrænsefladen, at disse krav enten udelukker en leverandør fra at byde eller gør løsningen unødvendigt dyrere. Der stilles dog en række krav, som tilsammen skal tilsikre at SAPA fremstår med en intuitiv, ensartet og sammenhængende brugergrænseflade. De direkte krav er medtaget i et omfang således at man ikke udelukker leverandører fra at byde og derfor vil spørgsmålet/kommentaren ikke i alle tilfælde blive omsat til et decideret krav. Er talegenkendelse i scope for SAPA løsningen? Talegenkendelse er ikke i scope for projektet i denne version. Aktører og Roller Er der kun een model for opsætning af roller? Rollerne kan fleksibelt kan sættes sammen i kommunen. F.eks. med en superadministrator i toppen med én eller flere subadministratorer nedenunder. Er der præ-definerede roller i SAPA? Der vil som minimum være oprettet både Kommunebruger- og Administratorroller ved udrulning af løsningen. Øvrige roller kan kommunerne efterfølgende oprette efter lokalt behov. Mangler der en beskrivelse af UDK-brugeren i kravspecifikationen? I kravspecifikationen anses UDK-brugeren som værende identisk med en kommunebruger. Der er derfor ikke behov for yderligere beskrivelse af en særskilt UDK-bruger. Sikkerhed Bliver der udarbejdet en specifik standardvejledning/anbefaling til kommunerne om design af roller? Ja, KOMBIT kommer med et bud på en vejledning. 9

Bliver der logning på både bruger og sagsniveau? Således at der kan udsøges log på hvor den enkelte bruger har været inde, men også hvilke brugere, der har været inde på en specifik sag. Ja. Løsningen sikrer, at der er transitionsspor i logningen. Bliver det muligt at styre (rettigheder), hvem der må se en adresse ved adressebeskyttelse? Det er op til den enkelte kommune via sikkerhedsmodellens opsætning af roller og rettigheder at styre, hvem der kan se hvad, herunder til-/frakoble adressebeskyttelse. Kan man se at der er en sag på en part, selvom man ikke har rettigheder til at se indholdet? Ja og nej. Det afhænger helt og holdent af den lokale sikkerhedsopsætning. SAPA kan sættes op så en sagsbehandler kan se, at der ligger en sag, selvom vedkommende ikke har rettighed til at se indholdet af denne. Og SAPA kan sættes op, så en sagsbehandler ikke kan se sagen, selv om den findes. Hvordan håndterer SAPA, at kun relevant data er tilgængeligt, når 'min sag' er tilgængelig på borger.dk? Det er op til den enkelte kommune via sikkerhedsmodellens opsætning af roller og rettigheder at styre, hvem der kan se hvad, herunder til-/frakoble borger.dk, og hvilke informationer borgeren kan se her. Kan brugere forvente single sign-on til SAPA, således at de ikke behøver at logge på igen for at tilgå SAPA s brugergrænseflade? Single sign-on er understøttet i KOMBIT s kommende sikkerhedsmodel. Der er ikke ændret noget i forhold til den normale single sign-on til de kommunale systemer. Arkitektur Mange kommuner har i dag egne organisations- og identitetsstyringsprodukter (IDM). Kommer SAPA til at erstatte disse produkter, eller trække på de data disse systemer leverer? Både hvad angår identitet, adgangsrettigheder, organisation, kontakt og andre relevante IDM data. I den fælleskommunale infrastruktur for adgangsstyring er princippet, at brugerne administreres lokalt i kommunernes egne brugerkataloger (AD, IDM etc.). Kommunens lokale løsning skal kunne autentificere egne medarbejdere og udstede et security token med de jobfunktionsroller, som medarbejderen er tildelt. Medfører SAPA, at der stilles krav om særlige typer af arbejdspladser, applikationer eller platforme, internetbrowsere og operativsystemer? Bør der være et afsnit der konkretiserer krav om platforms- og applikationsuafhængighed? Måske. Med bistand fra KITA gennemfører KOMBIT en proces, der skal fastlægge et niveau, vi (og kommunerne) kan indføre som krav i udbuddene. Disse krav vil fremadrettet fremgå af krav til Kommunernes It-miljø i alle de fælleskommunale udbudsforretninger samt i Kommunernes drejebog for monopolbrud. 10

Hvordan sikres det, at SAPA bliver designet og udviklet til at være så fleksibel, at det også er teknologisk og arkitekturmæssig up-to-date om 10 år? Det er ikke muligt at sikre noget i op til 10 år frem i tiden, men de værktøjer vi forventer vil blive brugt til udviklingen, vil sikre at løsningen kan videreudvikles. Kan den ønskede funktionalitet opnås udelukkende via web-baserede klienter? En installeret klient giver, alt andet lige, bedre muligheder for at udvikle kompleks funktionalitet og sikre ensartet afvikling. Som udgangspunkt skriver I, at en browser er nok til at afvikle systemet, men vi 'frygter', at der skal installeres div. plug-ins mm. i sidste ende. Webbaserede løsninger opfylder SAPAs behov, og vi finder ikke, at der er kompleks funktionalitet, der ikke kan løses på denne platform. SAPA er primært visning af data, ikke procesunderstøttelse Kan SAPA afvikles via en mobilløsning? Ja. SAPA skal kunne afvikles via en browser. Såfremt man via en mobil enhed ønsker at tilgå SAPA, skal denne enhed blot kunne afvikle en browser og have netadgang med datatrafik (3G, 4G, WiFI, ). Hvilke filformater understøttes? Vi stiller et åbent krav, der ikke afgrænser til særlige filformater overhovedet. Hvilke krav vil indgå ift. ejerskab til kildekode? KOMBIT har på vegne af kommunerne eksklusiv brugsret til specialtilpasninger men ikke til evt. standardprogrammel. I øvrigt sikrer vi via krav til dokumentation, at løsningen kan overdrages ifm. genudbud. Hvad kan kommunerne forvente ift. OpenSource programmel? Leverandørerne kan byde med Open Source. KOMBITs ejerskabsstrategi tager højde for denne mulighed. Drift Decentral drift contra central drift bliver det valgfrit for kommunerne? KOMBIT overvejer ved hvert udbud det tekniske setup og krav hertil. Dette sker gennem analyser samt dialog med både leverandører og kommuner. Hidtil har dette resulteret i centrale løsninger, da det blev vurderet det var den mest attraktive løsning samlet set. Kan SAPA læse data udenfor Støttesystemerne? Nej. SAPA læser kun data fra Støttesystemer og Serviceplatformen. Hvis der ønskes snitflader til data, der ikke findes i Støttesystemerne skal de gå via Serviceplatformen. 11

Videreudvikling Hvordan sikres en nem og omkostningseffektiv overdragelse til anden leverandør? I KOMBITs standardkontrakt er der gjort meget ud af at sikre overdrageligheden til en anden leverandør. Hvordan håndteres nye releases? Der er i driftskontrakten fastlagt krav om releasestyring i overensstemmelse med ITILprincipperne. Vil tværgående kommunedata blive muligt? Det vil give stor værdi, hvis kommunerne har seadgang til sager på tværs fx vedr. udsatte børn og familier (nomadefamilier) og mht. socialt snyd. Der kan være arbejdsgange, hvor der er behov for adgang til at se oplysninger fra andre kommuner. Vi er opmærksomme på dette behov, og sikrer at sikkerhedsmodellen for SAPA understøtter dette. Hvordan sikrer KOMBIT, at der stadig er en god kernefunktionalitet, som også udvikles og vedligeholdes løbende uden store ekstraomkostninger for kommunerne? Det er KOMBITs ansvar, at løsningen videreudvikles. Det er der også afsat midler til i business casen. Der vil blive et samarbejde mellem kommuner, KOMBIT og leverandøren omkring videreudvikling. Der skal prioriteres mellem alle de ønsker der kommer ind, fejlretninger og funktionalitet allerede ønsket i kravspecifikationen, som ikke indgår i SAPA version 1.0. Uddannelse Der er meget stor forskel på faggrupper i kommunerne,. Bliver uddannelse tilrettet efter de forskellige faggrupper? SAPA er et overblikssystem, der skal kunne bruges af mange faggrupper i samtlige kommuner, og ikke et specifikt fagsystem. Det er derfor som udgangspunkt ikke tanken, at systemleverandøren skal målrette undervisningen eller materialet i SAPA til hver enkelt faggruppe. Hvis en faggruppe har særlige behov, må dette håndteres i dialog mellem den pågældende afdeling og leverandøren efterfølgende. Samtidigt er det dog helt op til den enkelte kommune eller enhed at tilrettelægge undervisningen så den passer til behovet (der kan være forskelligt fra kommune til kommune og fra enhed til enhed). 12