Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1
Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 udvikle nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest 31. januar 2015. Der udvikles en samlet sundhedsaftale pr. region. Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne på fire indsatsområder indenfor sundhedsområdet. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale og fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på disse indsatsområder: 1. Forebyggelse 2. Behandling og pleje 3. Genoptræning og rehabilitering 4. Sundheds IT og digitale arbejdsgange. De fælles rammer for udvikling af Sundhedsaftalen 2015-2018 fremgår af: Bekendtgørelse af Sundhedsloven nr. 913 af 13/6 2012 205 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler nr. 1596 af 21/12 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler nr. 9005 af 20/12 2013 Økonomiaftalerne for 2014 Praksisplan for Region Nordjylland Nationale indikatorer, jf. vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Alle dokumenter ligger på www.sundhedsaftaler.rn.dk/sundhedsaftalen2015 Den administrative sundhedsaftales opbygning: Udgangspunktet for Den administrative sundhedsaftale er de politiske visioner og målsætninger, som angiver retningen for Sundhedsaftalen 2015-2018. Udviklingen af Den Politiske Sundhedsaftale pågår sideløbende med den administrative proces. De politiske mål og visioner vil løbende bliver integreret i et fælles målhierarki. (Bilag 1) Herudover er der et ønske om at videreføre de gode resultater og arbejdsgange, der er opnået gennem de sidste 8 års sundhedsaftaler, som understøtter det sammenhængende patientforløb. Disse aftaler er fundamentet, som Sundhedsaftalen 2015-2018 skal bygge på. Det vil sige, at de samarbejdsaftaler, vi ved virker, og som ønskes videreført, indgår i Den tværsektorielle Grundaftale, der i udgangspunktet er dynamisk, og til enhver tid kan revideres i forhold til at matche et sundhedsvæsen i hastig udvikling. Den administrative sundhedsaftale fastlægger således de overordnede rammer, mens de detaljerede beskrivelser og eksisterende aftaler præciseres i Den tværsektorielle Grundaftale. Dette med henblik på at gøre sundhedsaftalen så kort som muligt og give mulighed for løbende at revidere grundaftalen løbende. Endelig skal Den Administrative Sundhedsaftale tage udgangspunkt i de krav og fælles tværgående temaer, som fremgår af Vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. 2
Indsatsområde 3: Genoptræning og rehabilitering Vejledning for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler angiver i punkt 4.3. følgende formål og krav til indsatsområde 3: Det overordnede formål med indsatsområdet er, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. Når der i kommissoriet refereres til rehabilitering er der anvendt følgende definition: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. World Health Organization definition af rehabilitering For at opfylde formålet skal aftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører om: Genoptræning og eventuel anden rehabilitering under indlæggelse og efter udskrivning fra sygehus til borgere med nedsat funktionsevne og et sundhedsfagligt behov for genoptræning. Rehabiliteringsforløb til borgere med særlig komplekse problemstillinger og som har behov for langvarige, multidisciplinære, intensive rehabiliteringsindsatser. Rehabiliteringsforløb til borgere, som har behov for rehabiliteringsindsatser med henblik på tilknytning til uddannelse og/eller arbejde, samt til borgere med psykisk sygdom og til børn og unge med nedsat funktionsevne. I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftalen skal der være opmærksomhed på: At aftalen understøtter sammenhæng i behandlings-, genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser, som ydes på tværs af sektorer og lovgivninger, herunder at borgeren får nødvendige behandlingsredskaber og hjælpemidler.(koordineres med indsatsområde 1) At aftalen understøtter styring af kapacitet blandt andet med henblik på nedbringelse af ventetider på genoptræningsområdet. At aftalen understøtter tilvejebringelse af ny viden om effektiv rehabilitering, herunder om implementering af vidensbaserede indsatser. Endelig skal sundhedsaftalen forholde sig til følgende tværgående temaer: Arbejdsdeling og samarbejde herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning Koordinations af kapacitet Inddragelse af patienter og pårørende Lighed i sundhed Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed Praktiserende lægers rolle i 3
Arbejdsgruppen skal endvidere sikre, at indsatsen rettes mod borgere med såvel somatiske som psykiske problemstillinger. Elektronisk kommunikation: De sundhedsfaglige og organisatoriske drøftelser vedrørende IT på genoptræning- og rehabiliteringsområdet tages i arbejdsgruppen om Indsatsområde 3: Genoptræning og rehabilitering. Arbejdsgruppen skal også vurdere om de muligheder for elektronisk kommunikation, der er behov for, er til stede, samt om disse er organisatorisk implementeret. Dette skal koordineres med arbejdsgruppen, der udarbejder sundhedsaftale omkring indsatsområdet Sundheds-IT og digitale arbejdsgange der er ansvarlig for de IT tekniske løsninger. Formandskabet er ansvarlig for koordineringen. Arbejdsgruppens opgave er: At udarbejde udkast til ny sundhedsaftale vedrørende genoptræning og rehabilitering, som indebærer følgende: Konkretisere de politiske målsætninger og fastsætte rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på indsatsområdet. Fremsætte forslag til konkrete indsatser, som integrerer vejledningens krav og tværgående temaer, i relation til ønskede udviklingsområder, der understøtter de politiske mål og visioner. Fremsættes forslag til konkrete indikatorer, der kan bruges til opfølgning på resultaterne af de konkrete indsatser. De nationale indikatorer inddrages, hvor det vurderes relevante i forhold til det konkrete indsatsområde. Vurdering af Sundheds-it og digitale arbejdsgange i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse med henblik på at understøtte indsatsområdet 3/Genoptræning og rehabilitering. Fra 2. generationssundhedsaftale til Sundhedsaftale 2015-2018: - Fremsætte forslag til hvordan der kan arbejdes videre med de områder fra 2. generationssundhedsaftalen der fortsat udfordrer (bilag 2). - Integrere de indsatser der ønskes videreført fra 2. generationssundhedsaftalen herunder tage stilling til hvilke elementer der skal ligge i Den tværsektorielle Grundaftale (bilag 3). Arbejdsform Der udarbejdes dagsorden til og referat fra hvert møde i gruppen. Dagsorden og referat lægges på den fælles hjemmeside www.sundhedsaftaler.rn.dk/sundhedsaftalen2015 Møderne afholdes primært ved Region Nordjylland enten i Sundheds- og Kvartershuset eller i Regionshuset pga. af de geografiske omstændigheder. Region Nordjylland sekretariatsbetjener arbejdsgrupperne. Formandskab Arbejdsgruppen ledes af delt formandskab. Sundhedsdirektørernes forretningsudvalg udpeger en kommunal formand blandt gruppens kommunale medlemmer. Region Nordjylland udpeger en regional formand blandt gruppens regionale medlemmer. Koordinering mellem arbejdsgrupper Formandskaberne og sekretariatsfunktionerne for alle fire arbejdsgrupper skal mødes to gange i arbejdsperioden med henblik på at sikre koordinering mellem grupperne samt implementering af de tværgående temaer. På disse koordineringsmøder drøftes også, hvordan indsatsområdet Sundheds-IT og 4
digitale arbejdsgange kan indgå i og understøtte de øvrige indsatsområder. Der lægges op til, at der afholdes et møde i foråret og et efter sommerferien. Den Fælles Koordineringsgruppe er ansvarlig for mødernes afholdelse. Deltagere i arbejdsgruppen Arbejdsgruppen består af følgende: Sundhedsdirektørernes forretningsudvalg udpeger op til 5 Kommunale repræsentanter heraf en fra hver kommune klynge En repræsentant fra Nordkap En repræsentant fra PLO-Nordjylland 5 regionale repræsentanter dækkende Somatiske og Psykiatrisk sygehus og den regionale administration. Region Nordjylland stiller herudover sekretariats bistand til gruppen Arbejdsgrupperne i forbindelse med udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår af bilag 4. Såfremt arbejdsgruppen vurderer det hensigtsmæssigt kan der under vejs i processen inddrages relevante ressourcepersoner ad hoc i gruppens arbejde. Uenigheder I de tilfælde, hvor der eksempelvis er behov for fortolkning i arbejdsgruppernes opgaver eller præcisering af andre spørgsmål, er det formandskabets opgave at sikre dette. Dette kan ske ved inddragelse af Den Fælles Koordineringsgruppe/Den Administrative Styregruppe vedrørende sundhedsaftaler. Tidsplan Arbejdet foregår i perioden fra 21. marts 2014, hvor der holdes fælles kick-off møde, frem til 1. september 2014. Arbejdsgruppen skal tage højde for følgende datoer: Dato Begivenhed 21. marts 2014 Fælles Kick off for alle arbejdsgrupperne. Der gives information om det forestående arbejde og arbejdsgrupperne afholder det første møde. 24. april 2014 Arbejdsgrupperne giver status til Den Administrative Styregruppe (DAS). Der gives en mundtlig orientering på DAS mødet af én af formændene for hver arbejdsgruppe. 1. maj 2014 Praksisplan godkendes 15. maj 2014 Frist for aflevering for arbejdsgruppernes korte skriftlige status til DAS. 3. juni 2014 DAS drøfter status vedr. de enkelte indsatsområder (så langt som arbejdsgrupperne er kommet). Der er deadline for punkter d. 15. maj. 1. september 2014 Arbejdsgrupperne afleverer udkast til sundhedsaftale til Den Fælles koordineringsgruppe. Uge 37 september 2014 DAS drøfter arbejdsgruppernes udkast til sundhedsaftale. Mødet er endnu ikke fastlagt. 8. oktober 2014 Sundhedsaftalen behandles administrativt af DAS. 24. oktober 2014 Den samlede sundhedsaftale godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget. December 2014 Sundhedsaftalen godkendes politisk i kommunalbestyrelser og regionsråd. 31. januar 2015 Sundhedsaftalen fremsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. 5
Bilag Bilag 1: Målhierarki Bilag 2: Udfordringer fra 2. generation sundhedsaftale. Bilag 3: Konkrete anbefalinger fra 2. generation til videreførelse Bilag 4: Arbejdsgrupper i forbindelse med Sundhedsaftalen 2015-2018 i I Vejledning for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, afsnit 3.2. beskrives sundhedsaftalens parter - herunder almen praksis. Almen praksis er ikke direkte aftalepart, men en særdeles vigtig aktør. Almen praksis har derfor 2. pladser i sundhedskoordinationsudvalget, og indgår i alle arbejdsgrupper i relations til udvikling af sundhedsaftalen. Almen praksis er i henhold til Sundhedslovens 57 b stk. 2 forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen. Sideløbende med udvikling af Sundhedsaftalen 2015-2018, er der nedsat et praksisplanudvalg, hvor de væsentligste aktører; region, kommuner og almen praksis i samarbejde udarbejder en plan for almen praksis s opgavevaretagelse i regionen. Den såkaldte praksisplan. Der er en tæt sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen. Praksisplanen er således den ramme, der sikrer grundlaget for sundhedsaftalernes gennemførelse i forhold til almen praksis. De opgaver, som almen praksis forpligtes til at udføre i henhold til sundhedsaftalen, skal beskrives i praksisplanen, og følges op af en underliggende aftale i det omfang området ikke er omfattet eller reguleret i overenskomsten. 6