Oplæggets indhold Et par ord om CUR Betweenagers (3.-5. klasse) Teenagere Hvad betyder det for måden at være spejder på? Fremtidsperspektiver for unge ledere Spørg gerne løbende! I må gerne være uenige! Det er et generelt billede Diskussion undervejs Fokuser på det, du kan bruge Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik Forsker i ungdomskultur, frivillighed m.m. Nyere projekter: Lokalforankret værdibaseret organisationsudvikling, Herfølge boldklub, DBU, konfirmandundersøgelse, medlemsprofil i FDF, kort udviklingsproces ift. DBIs studiemiljø m.v. Foredrag og bøger www.cur.nu Fakta bygger på kvantitative og kvalitative undersøgelser både landsdækkende og i spejderlignende organisationer, herunder KFUM-spejderne. 3.-5. klasse Er de små teenagere? Børn eller unge? Forældre Spiller vigtig rolle Forældrenes indflydelse begynder at ændre sig i 4. klasse her begynder vennernes indflydelse at spille en væsentlig anden rolle. Ikke at de voksne mister betydning de får bare en anden og betydning som den instans, der som som udgangspunkt altid er der, og som man kan falde tilbage på når tilværelsen måske i øvrigt bliver uoverskuelig. Forbrug: Oftest ikke direkte forbrugere Stigende medbestemmelse og indsigelsesret Når det er kjoler eller et eller andet fint, så er jeg tit med ude shoppe, men hvis det bare er strømpebukser eller noget andet, køber hun bare selv. Nogle gange kommer min mor hjem og siger: Ej, den skal du have. Men så synes jeg ikke altid, den er pæn.
Der shoppes med mor for egne penge Interesserer du dig for tøj og mode og sådan noget? Ja, lidt. Hvordan går du op i det? Jeg vil gerne have G-star. Har du meget mærketøj? Jeg har ikke så meget, men jeg har noget. Jeg går med aviser, og når jeg har nok, tager jeg med min mor med ud og køber. Så går jeg ud og køber noget. Dem her har jeg selv købt [peger på sine bukser]. Er det noget, du selv bestemmer, eller er det din mor, der køber det til dig? Det er noget, jeg selv bestemmer. (Dreng, 5. klasse, 12 år) Selvom de ikke selv er direkte forbrugere og har et bestemt økonomisk rådighedsrum, agerer de stadig som forbrugere i forhold til en lang række ting, fx fritidsaktiviteter Hvis det ikke er sjovt, er de smuttet De evaluerer meget ud en fra en sjovt / kedeligt -skala både i forholdet til indholdet (afkodning) og i forholdet til underholdningsværdien Legekulturen fylder meget: Drengene leger stadig med Lego, og pigerne leger meget med Build-a-bear-bamser. Men også her sniger forbrugerperspektivet sig ind. De henter inspiration hos ældre grupper men bruger det til at lege med. Autoritative voksne efterspørges Der efterspørges såkaldt autoritative voksne, der kan finde en god balance mellem på den ene side at opstille rimelige krav og forventninger til barnet og på den anden side at være i stand til at indleve sig i barnets situation og perspektiv f.eks. gennem samtaler. Et mangfoldigt fritidsliv, der kredser omkring nogle få hverdagsritualer : Hver dag Et par gange i ugen Engang imellem Aldrig I alt Går i klub/sfo 28 24 14 34 100 Er sammen med venner 25 47 25 3 100 Spejder 0 3 7 90 100 Musikundervisning 0 10 13 77 100 Rollespil 1 3 11 85 100 Dyrker sport 18 51 20 11 100 Ninentendo m.v. 15 26 42 17 100 Rulleskøjter/skateboard4 13 47 36 100 Sport i klub 5 45 18 32 100 Kæledyr 39 12 16 33 100 Leger med Lego 3 5 25 67 100
Dukker/actionfigurer 1 3 14 82 100 Bytter/samler ting 4 8 39 49 100 Hører musik 47 25 24 4 100 Ser fjernsyn 63 23 13 1 100 Spiller spil på nettet 30 36 30 4 100 Uafhængigt af om man går i 3, 4 eller 5.Klasse udgøres Top 5 af følgende aktiviteter: Fjernsyn (99%) Sammen med venner (97%) Høre musik (96%) Spille spil på nettet (96%) Sportsaktiviteter (89%) Hverdagsritualerne Fjernsyn (62,8%) Hører musik (47,2%) Bruger tid på kæledyr (38,8%) Spiller spil på nettet (29,8%) Går i klub/sfo (27,8%) Er sammen med venner (24,5%) Venner er vigtige, men reelt bruges der mere tid på lettilgængelige individuelle aktiviteter, aktiviteter som er kædet sammen med en vis form for ansvar, samt aktiviteter der er betinget af ydre forhold Piger og drenge har meget tilfælles, men Der er en ligelig fordeling mellem fjernsyn, lytte til musik, spille spil, løbe på rulleskøjter, spejder m.v. men det behøver ikke at betyde, at man dyrker aktiviteterne på helt samme måde Drenge spiller mere PS, leger med Lego, går i klub og er aktive i organiserede fritidsaktiviteter. Piger bruger mere tid på f.eks. kæledyr, går mindre i klub og lever i generelt et mere uorganiseret fritidsliv. Ja, meget Ja, lidt Nej I alt Vigtigt, sammen med venner 35 48 17 100 Vigtigt, jeg lærer noget nyt 57 38 5 100
Vigtigt, jeg kan snakke med en voksen 36 48 16 100 Vigtigt, det er spændende 59 35 6 100 Vigtigt, det er tæt på, hvor jeg bor 14 41 45 100 Kvaliteten af aktiviteter tiltrækker og kvaliteten af aktiviteten fastholder Det vigtigste er at aktiviteten er spændende (59 pct.) og at man lærer noget nyt (57 pct.) Kun 35 pct. angiver. at det er vigtigt at de er sammen med deres venner kvaliteten af aktiviteten ser således ud til i sig selv at være det vigtigste! Det vil ofte være sådan, at venner introducerer til en aktivitet, men det er ikke vennerne, der i udgangspunktet er det vigtigste i forhold til, at de forbliver aktive! Der er gymnastikvenner og så rigtige venner Har du så mange venner til gymnastik? Ja, jeg har rigtig mange. Er det nogen, du også mødes med i fritiden? Nej, vi ses mest derhenne. Jeg har ikke været hjemme ved dem endnu. (Dreng, 10 år, 4.klasse) Primære- og sekundære vennegrupper Den primærvennegruppe, man begynder at orientere sig mod og forstå sig i lyset af, ser i nogen grad ud til at være den lokale gruppe bestående af venner fra skolen, SFO og nærmiljøet. De relationer, man etablerer i forbindelse med fritidsaktiviteter fremstår i højere grad som en sekundær vennegruppe, der over tid kan få en vigtig funktion i den enkeltes liv men som pt. er nogen, man dyrker en bestemt aktivitet med. Jeg synes bare det blev kedeligt kort om frafald Jeg har tidligere gået til spejder, men det gør jeg ikke længere. Hvorfor ikke det? Det ved jeg ikke det blev lidt kedeligt, og det var ikke det, vennerne interesserede sig for. Det var lige noget andet, de gik op i. Hvad gik de da op i? Fodbold og sådan noget. Jeg har også gået til taekwondo man fik god motion af det, men det var kedeligt. Fortæl lidt mere om det med spejderarbejdet hvorfor blev det kedeligt at være der? Det var meget sjovt det første halvandet, jeg gik der, men så blev det lidt kedeligt det sidste halvandet år. Hvorfor var det kedeligt? Det ved jeg ikke, man lavede meget det samme. Hvad lavede I da? Vi skulle lave alle mulige forskellige knob og finde poster og det var bare kedeligt i længden.
Hvad ville du gerne have lavet, for at det skulle have været mere spændende? Det ved jeg ikke, det er lang tid siden, jeg gik til, men jeg synes bare, det blev lidt kedeligt. (Dreng, 12 år, 5.klasse) Når historien skrives et andet sted. Når man oplever at ens primærrelationer stopper med en aktivitet skal der meget til at fastholde én i en bestemt aktivitet og hvis aktiviteten opleves som kedelig eller der ikke er etableret tætte relationer ind i en sekundær vennegruppe, er det i udgangspunkt blot ofte et spørgsmål om tid før man stopper med den pågældende aktivitet. Ser I det? Vennerne og spænding betyder mere, jo ældre eleverne er. Dreng Pige 3. kl. 4. kl. 5. kl. I alt Vigtigt, sammen med mine venner Vigtigt, jeg lærer noget nyt Vigtigt, jeg kan snakke med en voksen Vigtigt, det er spændende Vigtigt, det er tæt på, hvor jeg bor 48 38 41 42 48 43 55 60 62 54 54 57 31 41 37 35 35 36 57 61 57 59 62 59 17 11 16 13 14 14 Drenge, aktiviteter og venskaber hænger sammen I takt med at man i højere grad orienterer sig mod vennegruppen får det relationelle element stadig større betydning. Drenge betoner denne faktor mere end piger, hvilket måske skal ses i sammenhæng med at drengevenskaber i højere grad end pigefællesskaber ser ud til at være orienteret omkring specifikke aktiviteter Accept af lederes autoritet og så alligevel (især piger) Vi har to trænere, den ene hedder Susanne, og den anden hedder Morten I har to trænere? Ja, Morten er i 40 erne og han er nogen gange hård, hvis der er noget, der ikke går lige efter hans plan. Så laver han tingene fuldstændig om og bliver sure på os. Hvad tænker du om det?
Jeg bliver lidt irriteret og tænker: Kan du ikke bare få os til det i stedet for at blive så sur på os? Heidi hun er helt anden type. Hun siger bare: Kom igen prøv igen. Hvordan er hun i forhold til Morten? Hun er mindre sur, men hun kan også godt blive sur. Synes du, de er for meget nogle gange? Ja, jeg kan godt blive irriteret, f.eks. hvis man har haft rigtig mange lektier for i skolen, og de så bliver sure, når man kommer derhen. (Pige, 10 år, 3. klasse) Opsamling: Betweenagers og fritidsliv Det skal være sjovt, spændende og jeg skal lære noget nyt. Aktiviteter tiltrækker og fastholder Venner får stadig større betydning, jo ældre man bliver men man går ikke til en aktivitet blot for at være sammen med vennerne I 5.-6. klasse er der noget, der tyder på et skift i forhold til synet på trænerrollen fra at være gud er der et stadigt større ønske om medindflydelse primært blandt pigerne. Eller udtrykt lidt anderledes fra at der er knyttet en formel autoritet omkring trænerrollen efterspørges der i højere grad en funktionel autoritet! Nutidens unge er ikke specielle! De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes Man skriver selv den store historie (eks. forældre vs. mig) Tvivl, det at skulle forholde sig til modsætninger og løbende skabe mening i nuet, bliver m.a.o. rammevilkår for deres hverdagsliv. ikke dybere refleksion, men individualiserede strategier at forholde sig konstruktivt på en sådan måde, at der umiddelbart skabes en sammenhæng Vi er alle livstilsarkitekter, der lever det fede liv i overhalingsbanen eller De vokser op i en tid, hvor der er fokus på, at der stort set er frit valg på alle hylder - og på mønsterbrydere! Virkeligheden er at én ud af fire lever dette frie liv. For det store flertal gælder det, at de reelt reproducerer deres forældres uddannelsesniveau + 10% Pres: Hurtigt gennem systemet + realisere sig selv. (eks: siden mig) Hvis problem hos jer: Det er genrelt, strukturelt! Ser I det? Hvilke konsekvenser har det? Og hvis skyld er det, hvis de ikke griber de mange muligheder? Individualiseringen betyder, at man bogstaveligt talt selv står med lorten, mens man i de gode gamle dage kunne synge, at det er samfundets skyld!
Kontrol hvor muligt resten er ok De vigtige inspirationskilder Familien som base, man altid kan vende tilbage til. Vennegruppen tilbyder en arena som man kan spejle sig i, eksperimentere, kommunikere m.v. Globale værdier, hentes ind hvor det giver mening for en selv. Strategier Søgen efter nærhed/tryghed: Fokus på de nære venner Sponsorering af ét barn i Afrika, og billedet hænger hjemme på køleskabet Søgen efter et fast fundament: I en søgen efter faste fixpunkter søges der efter enkle svar på komplicerede spørgsmål: I politiske sammenhænge, som i udgangspunkt vil være knyttet til en stor historie I religiøse sammenhænge: Islam, Faderhuset og Evangelist (eks. ville ikke give sig) I bestemte subkulturer f.eks. de autonome (eks. Urban) I ekstreme miljøer f.eks. eliteidræt (eks. håndbold) Søgen efter intensitet: Den pæne og flittige dreng eller pige: Fra institutionel tryghed til at opleve, at man stadig er i live. Noget, der bl.a. søges bekræftet gennem intense oplevelser, der kan give et kick. Ekstrem sport, ekstrem druk, ekstreme aktiviteter (trainsurfing, ungdomsferie efter studentereksamen). Banke nogle Brøndby-tilhængere før en kamp (banfolk). Gøre det meningsløse meningsfyldt gennem skabelse af stammekulturer. En anden måde at inddele unge på De søde piger og de flinke drenge: Institutionerne (skoler fx) skaber tryghed og rammerne for livet - de vægter sikkerhed. De lærer at "leve op til forventningerne" i skolen. De er velopdragede unge, der kan se andres behov - hvis de gider. Dem, de andre ikke vil lege med: De har oplevelsen af, at de er forkerte i forhold til andre og klare sig derfor knap så godt i skolen, fx fordi de mobbes. De inviteres ikke til at deltage i vennernes aktiviteter og har derfor ikke et bredt netværk. De søger det trygge fællesskab. De vilde unge:
De føler sig "sat i bås" ved at følge institutionernes rammer. De søger ekstremerne, skal afprøve grænser (rejser), søger autencitet og skal kunne mærke "at man brænder for noget". Det, man laver, skal opsluge en. De stiller spørgsmål og er ikke tilfreds med overfladiske svar. Udfordring til frivillige ungdomsorganisationer: Skal der være plads til dem alle? De nære emner er interessante: Nære ting som kærlighed (86%), sundhed (74%),mode (68%) og sex (62%) er hotte blandt teenagere Men det er fred i verden (74%), retfærdighed i verden (66%), børnemishandling (58%), terror i verden (57%) og lighed mellem mennesker (51%) også.. Kan I genkende billedet? Mange valgmuligheder og nogle gange et stort pres Strategier: Søgen efter nære relationer, tryghed Søgen efter fast fundament Søgen efter intensitet Tendens inden for frivillighed: Bland Ikke færre frivillige, men de er frivillige på en anden måde. Generel mangel på ledere Frivillige handler i højere grad handler som forbrugere. Frivillige er blevet mere projektorienterede. Det handler om at levere et her og nu - engagement. Det lange, seje træk er ikke tiltalende.
Hvad motiverer dem, der er fortsat som ledere? At gøre en forskel sammen Man føler, at der er nogen, der gør noget helt anderledes end alle andre her i København. Det giver en eller anden pioneråndsfølelse. Hvad giver det mig? Jo, det giver mig den følelse, at jeg er med i et projekt, der gør noget anderledes og gør noget godt, som hjælper folk (medarbejder på Café Retro). - ikke for lederen eller dårlig samvittighed men sagen Vi laver vi ofte aktiviteter, og bagefter snakker vi så om det. Vi tager fx et emne op om fattigdom og snakker bagefter om, at der er rige og fattige i verden (15årig). Vedholdenheden skyldes nok de fede oplevelser, og at jeg føler, jeg kan give børnene noget. Det er utroligt svært at give slip. Jeg vil gerne give dem det, som jeg selv fik: Et sted at være og nogle oplevelser. Har I erfaringer med at sætte ord på det fælles projekt og at rose og fejre det bagefter? Ville det give mening at gøre det mere hos jer, evt. som kollektivt ritual? Hvordan? Fællesskab At jeg selv har holdt ved er da klart, fordi jeg nydt at komme der og har gode venner der. For at styrke lederfællesskabet er det vigtigt at gøre noget sammen Især for de unge ledere er det vigtigt at foretage sig noget sammen, fx tage på kurser, på lederture, hænge ud med en ældre leder når børnene er gået etc. Hvornår er fællesskabet bedst hos jer? Hvordan kan I styrke det? Hvordan kan man være et både stærkt og inkluderende fællesskab? Indflydelse Mine idéer er vigtige Nogle af de ældre ledere syntes ikke, jeg skulle være med til ledermøde, fordi jeg ikke havde erfaring nok. Men på den måde får jeg jo heller aldrig erfaring, svarede jeg. (15årig) 17årig pige: Overvejede at stoppe pga. kedeligt arbejde uden ansvar for vigtige og sjove ting: Jeg kunne sagtens få trælse opgaver som at købe ind til lejr, men når man var derude fik jeg ikke noget ansvar. I dag lejrudvalg m.m., hvor hun kan byde ind: For at få unge ledere til er det vigtigt, at de voksne er friske og åbne for nye idéer. Men vigtigt ikke at overlades til sig selv. Det kan være en udfordring at give plads til men også en befrielse for fornyelse er nødvendig: Fornyelse er en udfordring. Det går godt, men måske kunne det gå bedre? Vi har været spejdere siden vi var børn, og derfor ligger der noget kultur i os, som det kan være svært at ændre. (Tropleder, 29 år).
I hvilke situationer har I været gode til at give de unge plads til at prøve deres egne idéer af eller at byde ind i forhold til et fælles projekt? Hvad kom der ud af det? I hvilke situationer kan I give de unge endnu mere plads? Hvordan? Man udvikler sig som menneske Mine pædagogiske evner er ikke så gode, men det bliver bedre hele tiden. Jeg er blevet bedre til at have tålmodighed og at udtrykke mig klart. Det er man nødt til med børn. En 17-årig pige, der føler sig moden, klar til voksenlivet Hvad kan de kommende unge ledere få ud af at være ledere hos jer? Er der / kunne der skabes anledninger, hvor man kan spørge de unge ledere, hvad det gør ved dem at være ledere? At kunne sætte ord på, hvad man får ud af det over for vennerne For nogle år siden kom mange fra min årgang, men de er alle stoppet undtagen mig. Det kan godt være lidt svært, når de andre piger er bytøser, der ikke kan se det sjove i at sidde omkring et bål. Men de respekterer det, og det er rart, så jeg har det godt med det. Kunne man hjælpe de unge til at sætte ord på, hvad de får ud af at være KFUM-spejdere og ledere, så de ved hvad de mener over for vennerne? Der er en ældre leder, der tager sig af én Troplederen, der spiste pizza og tog på weekendtur med de unge ledere De unge, der oplevede det som en ære at blive udvalgt til at være patruljeledere Vores kredsleder er bare lederens leder. Det er en, som forstår at værdsætte selv det mindste, som den enkelte leder nu kan give og som forstår at motivere og lytte. Den gode kredsledelse er at se muligheder i stedet for det dårlige. Der skal noget af en motivator til at være glad for de fire ledere, der er kommet, frem for at ærgre sig over de otte, som ikke dukkede op Forbilleder Man blev oplært til at være leder. Jeg kunne ikke fortsætte og ville også gerne være leder, fordi mine ledere altid har haft det hyggeligt, og jeg så op til dem. Lederne har nærmest være idol for én, og man har tænkt, at sådan vil man gerne være selv. Hvordan bliver man det? - Bruge tid sammen med de ældste evt. ud over aktiviteten - Være sig selv, ærlig
- Selv have et godt lederfællesskab Det giver også motivation at være et bevidst forbillede: Det er sådan lidt tutor-agtigt, at være et forbillede. At prøve at lægge mærke til, at alle skal komme til, tænke på andre. Nogle kan være negative, hvis de har haft en dårlig dag, så prøver vi at sige, at de ødelægger stemningen for andre. (Patruljeleder, 17 år).