Forslag Redegørelse til kommuneplanstrategi 2011 Redegørelse for den fysiske planlægning jf. kommuneplan 2009 Bornholms Regionskommune 2011
Denne redegørelse er sammensat af bidrag/vurderinger fra Teknik & Miljøs fagområder af udviklingen inden for kommuneplanens fysiske afsnit. Titel: Udkast til Redegørelse til Kommuneplanstrategi 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø Vedtaget: Kommunalbestyrelsen xxxxxxxxxxxx Henvendelser om plan: Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge Mail: teknikogmiljoe@brk.dk Journalnummer: 01.01.02P15-0020 Tryk: Bornholms Regionskommune 2
Forord Bornholm er en regional enhed, med specielle behov og udfordringer, men også specielle og unikke muligheder for udvikling. Kommunalbestyrelsen vil fokusere på disse muligheder i den indsats, der de kommende år skal medvirke til at skabe udvikling på Bornholm. Den planlægningsmæssige indsats tager udgangspunkt i kommunalbestyrelsens 4 visioner for Bornholms udvikling: Et godt og aktivt liv for alle Bornholm som vidensamfund Grøn bæredygtig ø Økonomisk bæredygtig ø Bornholm har mange forudsætninger for en positiv udvikling, der kan danne attraktive rammer om det gode liv på øen, tæt knyttet til de menneskelige ressourcer, det unikke landskab, et rent og godt miljø, kulturelle muligheder og et erhvervsliv i udvikling. Der er derfor vigtigt at der sættes fokus på, at disse værdier bevares og udvikles, idet Bornholm som øsamfund og udkantsområde også har mange udfordringer i at sikre en positiv udvikling. Kommuneplaner revideres hvert fjerde år, og inden midten af en kommunalbestyrelsesperiode, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kommuneplanstrategi, hvor der redegøres for hvilke dele af kommuneplanen man ønsker at ændre i næste revision. Denne Redegørelse til kommuneplanstrategi indeholder beskrivelser af hvad der er sket, og hvad der forventes at skulle ske, inden for den fysiske udvikling af Bornholm, for at pege på hvilken strategi der skal lægges for den kommende kommuneplanlægning. Redegørelsen forholder sig til de fysiske områder som der er retningslinjer for i kommuneplan 2009, del 1. Redegørelsen er samtidig bilag til kommuneplanstrategien, der er indeholdt i Bornholms udviklingsplan 2012. Konklusionen er her, at der i kommuneplanstrategien skal fokuseres på emnerne: Bystruktur og byudvikling Bosætning Landskab, natur og vandmiljø Kulturmiljø Oplevelse og rekreation Energi Klima De særlige kommuneplantemaer der berøres fremgår af oversigten side 7. Alle øvrige temaer i kommuneplan 2009 forventes ikke revideret i en kommende revision, og opdateres kun i forhold til ændring af lovgivning og lignende ajourføring. Forslag til Bornholms udviklingsplan 2012, samt denne redegørelse, vil være offentliggjort fra den 12. marts 2012 til den 21. maj 2012. Inden den 21. maj vil det være muligt at komme med forslag og ideer til, hvad kommunalbestyrelsen skal prioritere, både med hensyn til Bornholms udvikling generelt og med hensyn til indholdet af en kommende kommuneplanrevision. 3
4
Indhold side Fysisk planlægning i BRK 6 Kommuneplanrevision 2013 7 Fokusemner i kommuneplanstrategien 8 Byer og byudvikling Bymønster og byudvikling (Havne) 12 Boliger og nyggeri Boliger 15 Byggeri og anlæg 17 Kommunale bygninger 18 Landzoneadministration 20 Infrastruktur Veje 21 Havne 23 Kollektiv trafik 25 Erhverv Erhverv 27 Rekreation og fritid Natur, landskab, kulturmiljø Turisme 28 Detailhandel 30 Landbrug 31 Skovbrug 33 Råstofindvinding 34 Hoteller, feriecentre og vandrehjem 35 Sommerhuse og fritidshuse 36 Campingpladser 37 Kultur- og fritidsanlæg 38 Rekreative områder og friluftsliv 39 Naturbeskyttelse 41 Lavbundsarealer 43 Kystnærhedszone 44 Geologiske interesser 45 Kulturmiljøer og kulturlevn 46 Miljø Grundvandsbeskyttelse 47 Vandløb, søer og kystvande 48 Klima 49 Miljøtekniske og støjende anlæg 51 Særlige virksomheder 52 Affaldshåndtering 53 Vindmøller 55 Masteanlæg 56 Forsyning Energiforsyning 57 Vandforsyning 59 Spildevand 60 Varmeforsyning 61 Agenda 21 62 Planer og planforslag 63 5
Fysisk planlægning i BRK Bornholm er én politisk og administrativ enhed, med regionale beføjelser på flere vigtige områder I modsætning til de fem regioner, dækker den regionale udviklingsplan for Bornholm og kommuneplanen kun én kommune; Bornholms Regionskommune. Vi har dermed mulighed for et direkte og forenklet samspil mellem visionerne og målene i udviklingsplanen, strategier og retningslinjer i kommuneplanen og kommuneplanstrategien, den offentlige service i servicestrategien samt kommunens øvrige aftaler, strategier, politikker etc. I nedenstående diagram angives sammenhæng i planer, politikker og andet der også har betydning for den fysiske del af kommuneplanlægningen. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi Udviklingsaftale med Indenrigsministeriet Bornholms Udviklingsplan Regional udviklingsplan Kommuneplanstrategi Agenda 21 Politikker, strategier og aftaler Årlig handlingsplan Budget og Kvalitetskontrakt Kommuneplan Sektorplaner og lokalplaner 6
Kommuneplanrevision 2013 Oversigt vedr. kommuneplantemaer der skal revideres i kommuneplan 2013: Revideres Byer og byudvikling Centerstruktur og byudvikling X Boliger og nybyggeri Boliger X Byggeri og anlæg Kommunale bygninger Landzoneadministration Infrastruktur Veje cykelveje i fokus X Havne Kollektiv trafik Revideres ikke/ Ajourføres Erhverv Erhverv X Turisme Detailhandel Landbrug Skovbrug Råstofindvinding Rekreation og fritid Hoteller, feriecentre og vandrehjem X Sommerhuse og fritidshuse Campingpladser Kultur- og fritidsanlæg Rekreative områder og friluftsliv Natur, landskab, kulturmiljø Naturbeskyttelse X Lavbundsarealer Kystnærhedszone Geologiske interesser Kulturmiljøer og kulturlevn Miljø Klima X Grundvandsbeskyttelse Vandløb, søer og kystvande Miljøtekniske - og støjende anlæg Særlige virksomheder Affaldshåndtering Forsyning Energiforsyning X Agenda 21 Vandforsyning Spildevand Varmeforsyning Vindmøller Masteanlæg X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Indgår i udviklingsplanen 7
Fokusemner i kommuneplanstrategien I denne redegørelse beskrives, hvad der er sket, og hvad der forventes at skulle ske inden for de fysiske emner der indgår i Kommuneplan 2009. Redegørelsen indeholder således en vurdering af: Om der skal sættes særlig planlægningsmæssig fokus på emnet til kommuneplan 2013. Hvad vi har planer om i Kommuneplan 2009. Hvad der er effektueret. Udvikling 2008 til 2011 og fremtidig udvikling. Særlige nye statslige krav og anbefalinger til emnerne Redegørelsen er bilag til kommuneplanstrategien, der er en del af Bornholms udviklingsplan 2012, der med afsæt i kommunalbestyrelsens visioner og mål indeholder regional udviklingsplan, kommuneplanstrategi og Agenda 21-strategi. Konklusionen på redegørelsen er, at der i processen for planrevision 2013 skal fokuseres på nedenstående områder. Den strategiske indsats for emnerne kan ses i udviklingsplanen. Bystruktur og byudvikling Byudvikling er et centralt element til opfyldelse af kommunalbestyrelsens vision om et godt og aktivt liv for alle. Gennem byudvikling kan der arbejdes for at skabe nye attraktive byområder, rekreative byrum, gode muligheder for etablering af servicefunktioner og erhverv med mere. Byudvikling kan dermed medvirke til at sikre nye muligheder for vækst og udvikling og sætte fokus på Bornholm som en ø med store muligheder for det gode, sunde, lærende og aktive liv. Afsnittet centerstruktur og byudvikling skal revideres i Kommuneplan 2013, da der efterlyses en mere enkel og klar centerstruktur. Herudover skal der fortsat sættes fokus på udvikling af de potentialer, der ligger i byomdannelse i øens by- og havnemiljøer, og det er desuden et statsligt krav om, at der skal foretages en revurdering af kommuneplanens arealudlæg set i forhold til den forventede udvikling. Bosætning Kommunalbestyrelsen ønsker at drøfte hvorledes der kan sikres helårsbyer med levende bycentre og attraktive boligområder. Velfungerende byer har betydning for opfyldelsen både af kommunalbestyrelsens visioner om et godt og aktivt liv for alle og om en økonomisk bæredygtig ø, med attraktive boligområder og et varieret udbud af boligformer af høj standard. Afsnittet Boliger forventes at skulle ajourføres i Kommuneplan 2013, idet kommunalbestyrelsen ønsker at evaluere vores praksis på helårs-området for blandt andet at overveje om vi skal tillade mere fleksible boligformer. Landskab, natur og vandmiljø Bornholms landskaber og natur er grundlaget for kommunalbestyrelsens visioner om en grøn og bæredygtig ø med et godt og aktivt liv for alle. De bornholmske skove og naturområder leverer energi og mulighed for fysisk udfoldelse. Et af Bornholms stærkeste kort i markedsføringen er den varierede og enestående bornholmske natur. Bornholms landskab og natur skal beskyttes og bevares. Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geologiske dannelser, vandmiljøet og naturtyperne ikke forringes, at den biologiske mangfoldighed bevares og øges, og at der skabes sammenhæng mellem naturområder. Afsnittet lavbundsarealer skal ajourføres i Kommuneplan 2013, da der skal fokuseres på vand- og naturindsatsen som følge af de statslige vand- og naturplaner, som fra ultimo 2011 pålægger regionskommunen at udarbejde handleplaner, om hvordan målene i vand- og naturplanerne nås. Kulturmiljø På Bornholm er der mange byer, bymiljøer og anlæg af høj kvalitet, begunstiget af beliggenhed ved vandet, i smukke og spændende landskaber og med specielle terrænforhold, der har medvirket til en 8
bebyggelse af høj bevaringsværdi. Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre kulturmiljøet, idet dette udgør et vigtigt kvalitetsgrundlag for den fortsatte udvikling på øen. Afsnittet Kulturmiljøer og kulturlevn skal ajourføres i Kommuneplan 2013. Da kulturmiljøer sammen med landskab og natur indgår som et kvalitativt grundlag for udvikling af de fysiske miljøer på Bornholm, skal det løbende sikres, at de udpegede kulturmiljøer og bevaringshensyn ajourføres. Oplevelse og rekreation Gode muligheder for oplevelser og rekreation kan i høj grad medvirke til at opfylde kommunalbestyrelsens visioner om et godt og aktivt liv for alle. Gode muligheder for friluftsliv, idræt, kultur, oplevelser med mere er en del af velfærden, der understøtter sundhed og livskvalitet, og derfor er disse muligheder væsentlige for både lokalbefolkningen, turisterhvervet, bosætning og erhvervslokalisering. Bornholm har de bedste forudsætninger natur, landskab, geologi og kulturmiljøer (herunder adskillige nationale klenodier) for at levere unikke rammer om oplevelser og rekreation, hvis vi forstår at bruge vores særlige forudsætninger på en kreativ måde. Herudover er oplevelsesøkonomien et potentiale for opfyldelse af visionen om en økonomisk bæredygtig ø. Afsnittene Veje (specielt cykelveje) og Kultur- og fritidsanlæg skal ajourføres i Kommuneplan 2013, da oplevelse og rekreation kan medvirke til at sikre kommunalbestyrelsens visioner. idet natur- og kulturområder samt tilknyttede anlæg og information danner grundlag for og ramme om et aktivt liv med et bredt spekter af aktiviteter, der kan medvirke til trivsel, sundhed og livskvalitet Energi Bornholms energiforsyning skal i videst muligt omfang baseres på vedvarende og bæredygtig energi for at minimere udslippet af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer øge forsyningssikkerheden og styrke øens grønne image. Herudover vil mere lokalt produceret energi give flere lokale arbejdspladser og en bedre ø-økonomi. Udviklingen inden for energiområdet er gået hurtigt inden for de senere år, hvor mange virksomheder og organisationer udfører en række større og mindre projekter, der alle medvirker til at gøre Bornholm grønnere. I redegørelsen er nævnt et udpluk af de mange projekter, som regionskommunen eller organisationer har været involveret i. Afsnit vedr. Energiforsyning skal ajourføres i Kommuneplan 2013, på baggrund af en opdateret energibalance og en ny strategi for klima og energi. Desuden revideres afsnittet vedr. Vindmøller. Klima Klima og konsekvenserne af klimaforandringerne er tæt koblet til visionen om Bornholm som en grøn og bæredygtig ø, hvor vi arbejder på omstilling til vedvarende energi, og de klimaforandringer, der uundgåeligt vil komme, bl.a. hvorledes de øgede vandmængder kan håndteres. Afsnittet Klima forventes ajourført i Kommuneplan 2013, idet kommunalbestyrelsen i den kommende planperiode forventer at sætte fokus på klima og energi. I den forbindelse vil vi i de kommende år sammentænke energiforbedringer med afværgeforanstaltninger i forhold til håndtering af de større regnmængder, der kommer som følge af klimaforandringerne. 9
10
Redegørelse for kommuneplanens fysiske temaer 11
2.2 Centerstruktur og Byudvikling Byudvikling er et centralt element til opfyldelse af kommunalbestyrelsens vision om et godt og aktivt liv for alle. Gennem byudvikling kan der arbejdes for at skabe nye attraktive byområder, rekreative byrum, gode muligheder for etablering af servicefunktioner og erhverv mm. Byudvikling kan dermed medvirke til at sikre nye muligheder for vækst og udvikling og sætte fokus på Bornholm som en ø med store muligheder for det gode, sunde, lærende og aktive liv. Revision af kommuneplan 2009 Afsnittet om centerstruktur og byudvikling skal revideres i Kommuneplan 2013. Der skal ses på om kommuneplanens centerstruktur fortsat er hensigtsmæssig, idet kommunalbestyrelsen har givet udtryk for at den nuværende centerstruktur bør revideres, og der har samtidig været kritik af den nuværende centerstruktur ved borgermøder. Det forventes at der fortsat sættes fokus på udvikling af by- og havnemiljøer. Der vil blive støttet op om og samarbejde med borgerne om udarbejdelse af udviklingsplaner på lokalt initiativ, for at sikre og udvikle lokale kvaliteter, som grundlag for konkrete projekter. Kommunalbestyrelsen vil forsat arbejde med muligheden for at ansøge om statslig medfinansiering til områdefornyelsesprojekter I henhold planloven og miljøcenterets kommentarer til kommuneplanforslag 2009 skal der foretages en vurdering af arealbehov til byggeri (byudviklingsområder) og hvor dette kan opfyldes, samt argumenteres for de udlæg vi ender op med, både uudnyttede udlæg samt nye udlæg og den valgte placering, i forhold til kystnærhedszone og til øvrige planlægningsmæssige interesser skal begrundes. Redegørelse for udvikling Det er kommunalbestyrelsens mål, at Bornholm skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og rejse til udviklet i harmoni med de smukke bymiljøer og landskaber. Centerstrukturen skal understøtte byernes stærke sider. Rønne skal videreudvikles som kommunecenter og der skal sættes fokus på byernes roller og bykvalitet ved at udarbejde strategier for udvikling af de enkelte byer og bæredygtig byudvikling skal fremmes. Herudover skal de bevaringsværdige bymiljøer styrkes og kvaliteten af byernes rekreative områder forbedres. Kommuneplanens centerstruktur bygger på et firdelt princip med: Kommunalt center Større erhvervs-, handels-, og servicebyer Mindre handels- og servicebyer Boligbyer: Enkelte samlede bebyggelser i det åbne land er defineret som afgrænsede byområder. Der er udlagt byudviklingsområder ved de fleste byer, og ved Hasle Klinker. I de fire største byer er der sikret et større udbud af arealreservationer til erhverv, detailhandel samt offentlig og privat service. Byernes roller og kvalitet som bo- og levesteder udvikles og forandres, og byerne har i stigende grad behov for at definere deres identitet for at kunne profilere sig, ikke mindst i lyset af den øgede centralisering der fortsat finder sted. Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre alle byer en rolle i fremtidens Bornholm, til glæde for hele Bornholms udvikling. Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: At fremme borgerinddragelse, ved at inddrage borgerne i den lokale udvikling. At udarbejde strategier for udvikling af de enkelte byer. At sikre de bevaringsværdige bymiljøer gennem bevarings- og byfornyelsesindsats. At sættes fokus på bæredygtig byudvikling ved lokalplanlægning, arkitekturpolitisk, og byfornyelse. At sikre at overflødiggjorte bygninger i små bysamfund, kan anvendes til andre formål eller kan nedrives. 12
At planlægge for havnearealer, detailhandel, grøn-blå-ring og trafik i Rønne. Ar udarbejde udviklingsplaner for Allinge og Hasle havne som grundlag for nye lokalplaner. Udvikling 2008-2011 Kommunalbestyrelsen har i 2011 vedtaget en strategi for borgerinddragelse, som bl.a. omhandler aktivitets- og tidsplaner for udarbejdelse af lokale udviklingsplaner. Der er samarbejdet med borgere om områdefornyelsesprojekter i Sandvig og Hasle. Projekterne omhandler sociale- og kulturelle tiltag samt forbedringer og forskønnelse af byrum og havnearealer. Sandvig projektet afslutter i 2011 og Hasle i 2013. Der er via projektet Mulighedernes Land samarbejdet om den nye bymidte i Østermarie, stiforbindelser og rekreative områder i Østerlars og Klemensker, samt havnebad og havneplanlægning i Hasle. Projekter er bl.a. støttet med midler fra Realdania. Arbejdet med en udviklingsplan for Nexø Havn blev gennemført 2009, Der er igangsat en udviklingsplan for Hasle havn, som en del af områdefornyelsesprojektet i Hasle by. Der er dannet en projektgruppe (havneplangruppen) bestående af borgere fra Hasle og brugere af havnen samt fra kommunen. Udviklingsplanen vil blive offentliggjort og politisk behandlet i løbet af vinteren 2011-2012. Desuden er der iværksat lokalplanlægning for Hasle Havns sydlige del hvor der er konkrete projekter for en ny kanal og nye rekreative muligheder. Der er iværksat projektarbejde for udvikling af andre nye havneanlæg i flere havne (Svaneke, Hammer Havn og Nørrekås) og der arbejdes videre med udviklingsprojekt på Hammer Havn. Planlægningen af et nyt detailhandelsområde ved Rønne Havn/Ndr. Kystvej er påbegyndt. Lokalplanlagt 3 flex-boligområder for ombygning af tidligere erhvervsejendomme. Der er inddraget 2 nye arealer til bebyggelse ved Rønne (Ældrecenter og kommunale boliger) Der er udarbejdet revideret bevarende lokalplan for Rønne. Planlovsændringer Folketinget har i 2011 ændret lov om planlægning for at understøtte udvikling i udkantsområder, herunder Bornholm. Lovændringen indebærer lempelser vedr. planlægning i kystzonen, landzoneadministration og detailhandelsplanlægning der alle i nogen omfang kan få betydning for byudviklingen på Bornholm. Landzoneadministration og detailhandel er behandlet under disse. Ændring om planlægning for kystnær byudvikling giver nye muligheder for, efter miljøministerens tilladelse, at planlægge for kystnær byudvikling begrundet i samfundsøkonomiske overvejelser (funktionelle krav til lokalisering kan fraviges, men andre planlægningskrav, herunder landskabelige krav, er uændret) Kommunen har en del ældre byudviklingsarealer ved kystbyerne. Med lovforslaget er det også muligt at nye bynære kystområder kan overvejes inddraget i planlægningen, når der samtidig tages tilstrækkeligt hensyn til natur og landskabsinteresser mm. Muligheden for at planlægge i kystnærhedszonen kan evt. lette vejen for at Hasle Klinker erhvervsareal ved Sorthat-Muleby,, kan ændres til fx helårsboligområde eller andet. Der findes ikke konkrete forslag om nye udlæg eller projekter. Det forventes at sådanne udlæg gennemføres som særskilte kommuneplantillæg når/hvis de kan godkendes af Naturcenter Roskilde. Bekendtgørelse om ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen i fastsætter regler for kommunalbestyrelsens ansøgning om og miljøministerens meddelelse af tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen. Statslige krav til planrevision Kommuneplanen skal afgrænse nye arealer til byzone, og afgræsningen skal ske ud fra en helhedsvurdering. Udviklingen af bymønstret skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling, fremtidige samarbejdsmuligheder og netværksdannelse mellem byer, herunder spørgsmålet om hvordan yderområderne knyttes til den øvrige region. Ved et revideret bymønster må det fremgå af redegørelsen, hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens 13
rummelighed til boliger, erhverv mv. Vurderinger om byvækst skal i øvrigt foretages på baggrund af en række krav. Eksisterende uudnyttede udlæg må også forventes, at skulle genvurderes i forhold til hvorledes udlæggene er planlagt i forhold til øvrige planmæssige interesser i det åbne land. Der er særlige krav til byudvikling i kystnærhedszonen og områder med særlige drikkevandsinteresser samt for detailhandel, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, oversvømmelse, havne og trafik. Se disse afsnit. Det er et statsligt mål fortsat at sikre uforurenet grundvand til brug for forsyning med drikkevand. Derfor må kommuneplanlægningen ved placering af byudvikling sikre områder med sårbart drikkevand og indvindingsoplande til almene vandværker Ifølge redegørelse om arealanvendelse i danske havne, forventes samlede areal til havneformål at stige i de kommende år, samtidigt med at fremtidige byomdannelser på og omkring havne, i højere grad end tidligere vil foregå på aktive erhvervshavne. På den baggrund har er der opstillet en række statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlægning. Det er vigtigt, at byernes udvikling tænkes sammen med trafikstrukturen. Nogle af initiativerne i Aftale om en grøn transportpolitik understøtter i særlig grad de overordnede interesser i planlægningen, og nogle af initiativerne er særligt relevante for den kommunale planlægning. Kommuneplanens rammer skal giver bygherrer et bedre grundlag for at træffe beslutninger om investeringer, der fremmer vækst og udvikling i kommunen. 14
4.1 Boliger Attraktive boligområder og et varieret udbud af boligformer af høj standard har betydning for opfyldelsen af kommunalbestyrelsens vision om bosætning - Kommunalbestyrelsen har ønsket en evaluering af praksis på helårs-området, og således efterlyst et oplæg som belyser boligsituationen i forhold til muligheder for anvendelse (helårs-, fritids-, flex-boliger og forhold vedr. bopælspligt), altså, oplæg eller model der belyser fordele og ulemper for ændret praksis. En boligpolitik skal også indeholde oplæg til ændrede anvendelsesmuligheder for bl.a. helårsboliger. Revision af kommuneplan 2009 Der forventes korrektioner af afsnittet, og eventuelt supplerende lokalplanlægning. Det skal således vurderes om man nu skal opgive dele af helårshåndhævelsen (fx i bestemte byområder) begrundet i manglende tilflytning, og overvejet i forhold til de konsekvenser det vil have for byområdets fremtidige udvikling. Bopælspligt i medfør af boligreguleringslovens skal koordineres hermed, selv om denne lovgivning ikke i øvrigt er relevant for kommune- eller lokalplanlægningen, der som udgangspunkt ikke kan indebære handlepligt/bopælspligt. Redegørelse for udvikling Kommunalbestyrelses mål er at sikre at bornholmske byer fungerer som helårsbyer med levende bycentre og attraktive boligområder, som kan tiltrække fastboende tilflyttere og understøtte udviklingen af bæredygtige byer og bymiljøer på Bornholm Kommuneplanen har siden 2005 indeholdt et generelt krav om at boliger i byområder skal anvendes som helårsboliger bortset fra nærmere bestemte områder og situationer hvor der kan planlægges for anden anvendelse. Kommuneplanen blev 2006-7 fulgt op med lokalplanlægning, der skal sikre helårsanvendelse. Derudover indeholder planen retningslinjer for boliger i landzone og sommerhusområder, samt retningslinjer vedr. støttede boliger og bevaring. Udvikling 2008-2011 I tre tilfælde er der udarbejdet lokalplaner, med kommuneplantillæg, som med særlig begrundelse ændrer områder til flex-boligområder (eller tilsvarende). Ændringen er begrundet i begrænset efterspørgsel efter helårsboliger. Helårskrav håndhæves gennem boligreguleringsloven, lokalplaner og kommuneplanens rammebestemmelser. De fleste sager vedr. helårsanvendelse er oplysning eller afgørelse efter planlovens 18 om helårsboliganvendelse. Der har været et fåtal klagesager i forhold til afgørelser om helårsanvendelse. I et enkelt tilfælde er der gennemført retslig håndhævelse i forhold til gældende lokalplan. I 10 års perioden 2000 til 2010 er antallet af helårsboliger på Bornholm (beboede sommerhuse ikke inkluderet) øget fra 21.408 til 22.328 boliger. I alt 920 nye boliger eller ca. 92 nye boliger pr. år. Den generelle tendens er derfor, at selvom befolkningstallet fortsat falder, så øges boligmassen alligevel. Ser man udelukkende på beboede boliger var der i 2000 20.176 boliger - i 2010 var der 20.393 (ekskl. beboede sommerhuse). Heraf følger at antallet af ubeboede boliger i 2000 var 976 (ca. 5 % af samlet antal) - i 2010 var der 1903 ubeboede boliger (ca. 8,5 % af samlet antal). Boliger der registreres som ubeboede er fx nedlagte landejendomme, huse der står til salg, dødsboer, eller huse under ombygning. Der skal regnes med at en del af boligmassen skal være til salg etc. for at der findes en tilstrækkelig fleksibilitet i boligudbuddet. 15
Stigningen i antal ubeboede boliger skal bl.a. ses på baggrund af at det er tilladt, uden ansøgning, at anvende helårsboliger i det åbne land til fritidsformål, og at flere har benyttet denne mulighed. Bornholm 2006 2007 2008 2009 2010 Fuldført boliger i alt 87 95 74 57 29 Beboede helårsboliger 22.479 22.451 22.392 22.403 Helårs boliger i alt 24.198 24.234 24.305 24.338 Beboede fritidshuse 96 93 97 98 Befolkningen i alt 43.040 42.817 42.563 42.154 41.802 Befolkningstilbagegang -223-254 -409-352 Kilde: Danmarks Statistik Som det ses af ovenstående skema har boligbyggeriet været faldende siden 2007, primært forårsaget af øget fraflytning i forbindelse med finanskrisen, og at flere helårsboliger anvendes som fritidsboliger. Selvom det samlede antal boliger er steget med 140 fra 2007-2010, er antallet af beboede boliger dalet med 76. Antallet af erhvervsbygninger er faldet i samme periode. Befolkningen er dalet med 1015 fra 2007 til 2010 Den generelle udvikling er, at boligmarkedet er trægt, og fortsat præget af eftervirkningerne af finanskrisen (dette gælder for hele landet). Det kan konstateres at ejendomspriserne er faldet - også på Bornholm. Statslige og andre krav til emnet I landsplanredegørelse 2010 fremgår, at der kan være særlige begrundelser for at man i udkantsområder planlægger for flex-boliger. Men der kan ikke generelt planlægges for sådanne boligformål i kystzonen, uden at man risikerer at komme i konflikt med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye sommerhusområder. 16
4.2 Byggeri og anlæg Revision af kommuneplan 2009 Der forventes primært ajourføring af afsnit om byggeri og anlæg i forhold til nye lovkrav, og ajourføring af afsnit vedr. kommunens arkitekturpolitik, der pt. er under behandling i KB. Arbejdet med arkitekturpolitik forventes at fortsætte. Krav til lavenergibyggeri skal ajourføres i forhold til ændringer i byggeloven. Et gældende krav om lavenergibyggeri skal justeres vedr. ombygninger af eksisterende bygninger, da det har vist sig praktisk umuligt helt at efterleve dem pga. konstruktionsmæssige problemer. Desuden forventes andre, mindre justeringer i forhold til nye teknologiske løsninger på energiområdet. Uagtet finanskrisen er der fortsat planer og projekter om nybyggeri, ikke mindst på det kommunale område. Det private byggeri af nye boliger forventes at aftage noget de kommende år, men ændrede tilskudsregler kan medføre en øget aktivitet mht. renoveringer, tilbygninger etc. Redegørelse for udvikling Kommunalbestyrelsens mål er at Bornholm skal være kendt for et varieret udbud af boliger præget af høj arkitektonisk og håndværksmæssig standard og skal være selvforsynende med vedvarende energi. Kommuneplan 2009 indeholder retningslinjer for arkitekturpolitik, nyt byggeri, og udenomsarealer, parkering, spildevandanlæg, sokkelkoter og krav om lavenergibyggeri. Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: At der skal udformes en særlig arkitekturpolitik som fastlægger mål, indsatsområder og metoder til fremme af bedre arkitektur på Bornholm. At det ved ny lokalplanlægning skal sikres, at tilgængelighedskrav og parkeringskrav, krav til afledning af spildevand, overfladevand, sokkelkoter og energikrav indarbejdes i planlægningen. At krav om lavenergibyggeri skal følges op med information og vejledning til de, der skal bygge og bo i de nye boligområder. Udvikling 2008-2011 En arkitekturpolitik er under udarbejdelse. Lokalplaner er siden 2009 udarbejdet med udgangspunkt i kommuneplanens krav på området, herunder lokalplaner vedr. offentligt byggeri. Der arbejdes med modeller og projekter for bedre afledning af overfladevand ved fx Rønne. Østkraft arbejder på at etablere et demonstrationsbyggeri, hvor der demonstreres muligheder for bl.a. intelligente energistyringssystemer. Mht. opvarmningsformer m.v. er indsatsen forøget mht. alternative løsninger med udnyttelse af fx bjerg/jordvarme- og solvarmeanlæg, ligesom Bornholms Forsyning fortsætter sin udbygning med halm- og flisopvarmede fjernvarmeanlæg. Statslige og andre krav til emnet Der er krav i medfør af byggeloven og andre lovgivninger der skal overholdes. Kommuneplanens administrative retningslinjer er bl.a. med til at sikre at sådanne krav indarbejdes tidligt i et projektforløb. 17
4.3 Kommunale bygninger Professionel og energirigtig drift af kommunens ejendomme understøtter kommunalbestyrelsens visioner om grøn og økonomisk bæredygtig ø. Revision af kommuneplan 2009 Afsnit om kommunale bygninger forventes ajourført på baggrund af: Ny budgetmodel for bygninger med henblik på budgetregulering af bygningernes udvendige vedligeholdelse, at sikre en kommende professionel ejendomsdrift og fremtidige beslutninger omkring bygningsanvendelse eller salg. Bygningsoversigter for øvrige kommunale ejendomme i byområderne. Formålet er at få truffet en beslutning i kommunalbestyrelsen om, hvorvidt ejendommene fortsat skal anvendes til kommunale formål eller afhændes. Status: Åkirkeby: fuldført. Hasle: I gang. Der udarbejdes oversigt for øvrige kommunale ejendomme i de resterende byområder. Redegørelse for udvikling Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre en god og professionel drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger til gavn for både brugere og borgere. Det kommunale byggeri skal være energi- og miljørigtigt og et forbillede for fremtidens byggeri på Bornholm, og energiforbrug og CO2-udledning skal reduceres. Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: 1. Der skal udarbejdes en strategi for indførelse af professionel ejendomsdrift, med værktøjer til at optimere overtagelse af udvendige drift og vedligeholdelse af de kommunale bygninger. 2. Der gennemføres lovpligtige Energimærkning, EMO, af kommunale bygninger i 2009-2010. Samtidig udarbejdes 10-årige vedligeholdelsesplaner. 3. Der udarbejdes efterfølgende en handlingsplan, der skal afdække og beskrive potentialet i fremtidige investeringer for energibesparende foranstaltninger og CO2-neutrale løsninger i de kommunale bygninger. 4. Der iværksættes energibesparende foranstaltninger og driftsoptimering, fx etablering af fjernvarme og energistyringer i kommunale bygninger. 5. Der udarbejdes retningslinjer og opstilles kriterier for fremtidige kommunale byggerier således, at disse vil kunne kategoriseres som lavenergi- og bæredygtig byggeri. Kan foreligge medio 2011. Kriterierne ventes i den kommende planperiode konkretiseret, så de kan danne ramme for kvalitetsstyring i forbindelse med de kommunale byggeprojekter i programlægningsfasen. Udvikling 2008-2011 1. Strategien bliver udvidet til en større sammenhæng på tværs i BRK, er pt. under udarbejdelse, forventes at blive implementeret gradvis fra 2012. 2. Er afsluttet i medio 2011. 3. Opfølgningen består nu af en oversigt over løbende vedligeholdelsesbehov sammenlignet med det aktuelle budget for bygningerne. Forslag til energibesparelsesinvesteringer og CO2-neutrale løsninger i de kommunale bygninger er igangsat, forventes færdig ultimo 2011. I den forbindelse er der kommet 2 nye opgaver: a. At indhente detaljeret information og foretage de nødvendige undersøgelser om fordele og ulemper ved ESCO-princippet i forbindelse med bygningsrenovering kombineret med energibesparelsesforanstaltninger, for at vurdere og efterfølgende politisk behandle den anbefalede model. Opgave er i gang og indstilling til kommunalbestyrelsen kan foreligge ultimo 2011. 18
b. Nyt energibudgetmodel er under udarbejdelse som grundlaget for igangsætning af kommende energirenoveringer. 4. Løbende indsats. Kommunens CO2-udledning er reduceret med 12 % i perioden 2008-2010. 5. Færdiggørelse af retningslinjer og kriterier for fremtidige kommunale byggerier forsættes til næste revision af kommuneplanen i 2013.. Fremtidig udvikling De kommunale bygninger er de fysiske rammer for Bornholms Regionskommunes service overfor borgerne. Der skal derfor fokuseres fremadrettet i at trimme den kommunale ejendomsportefølje og justere vedligeholdelsesbudgetter således, at bygninger ikke forfalder yderligere. Indførelsen af professionel ejendomsdrift vil berøre alle der arbejder med både drift og vedligeholdelse af bygninger m.m. på tværs af kommunens virksomheder. Dette er en stor udfordring i sig selv, som vil betyde en stor grad af organisationstilpasning. Den nye model for professionel ejendomsdrift skal sikre en effektivisering og optimering af ressourcer, samtidig med at der skal fortsat fokuseres på faktorer såsom tilgængelighed, indeklima, PCB, asbest, energibesparelser, bæredygtighed, m.m. 19
4.4 Landzoneadministration Revision af kommuneplan 2009 Retningslinjer for landzoneadministration vil blive ajourført løbende iht. lovændringer og principielle afgørelser i Natur og miljøklagenævnet. Redegørelse for udvikling Der er pr. 10. maj 2011 vedtaget ændringer til Planloven (LOV nr. 424). I ifølge loven skal kommunalbestyrelsen for kommuner og øer opført i bilag 2, herunder Bornholm, meddele tilladelse efter 35 til opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Helårsboliger opført i medfør af stk. 1 kan ikke overgå til anvendelse som fritidsboliger efter 36, stk. 1, nr. 10. Endvidere skal kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder, som er etableret i en tidligere landbrugsbygning, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Lovændringen gælder fra den 1. september 2011, og retningslinjerne for landzoneadministration vil herefter blive ajourført i overensstemmelse med lovændringerne. Fremtidig udvikling De nye muligheder der gives mht. landzoneadministrationen, kan medføre at enkelte nye helårsboliger etableres i udkanten af eksisterende landsbyer, fx hvor man samtidig kan opnå en fordelagtig udsigt. Der findes allerede en del kommuneplanlagte byggemuligheder ved mindre byer, uden at dette har affødt nogen større interesse. De mest attraktive landsbyer (små kystbyer som Arnager, Bølshavn etc.) er i reglen omfattet af fredninger og lign. som forhindrer nogen væsentlig udbygning langs kysten. Erhvervsmæssigt åbner lovforslaget op for at enkelte virksomheder, placeret i overflødiggjorte landbrugsbygninger, kan drage fordel af nye udvidelsesmuligheder ud over de 500 m 2 der tillades i dag. 20
5.1. Veje Revision af kommuneplan 2009 Der forventes en ajourføring af kommuneplanens retningslinjer for veje, som følge af revision af Trafiksikkerhedsplan 2008, og udviklingsplan for de bornholmske cykelveje, herunder information og formidling. Se også rekreative områder og friluftsliv. Det overvejes om der skal ske en sikring af en eventuel fremtidig omfartsvej vest om Svaneke Redegørelse for udvikling Det er kommunalbestyrelsens mål at den kommunale infrastruktur skal sikre gode og trafiksikre vejforbindelser. Herunder skal det regionale cykelvejnet fortsat udbygges med sikkerhed for øje og som understøttelse for turismen på Bornholm, samt gøres til et vigtigt cykelturistmål i Europa. I kommuneplanen er der udlagt overordnede veje, lokale veje og cykelveje.samt reserveret areal til nye veje. Herudover indeholder planen retningslinjer for disse udlæg og for miljø-, støj- og grundvandsforhold samt flora-fauna og trafiksikkerhed. Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at: Anlægge en omfartsvej øst om Rønne og ændre til- og frakørslerne fra færgelejerne på Rønne Havn i forbindelse med det nye færgeforlig, herunder sikre forbindelser til omfartsvejen Anlægge omfartsvej ved Nexø for at aflaste den stigende trafik i Nexø by og udvide forbindelsesvejen mellem Ibskervej og Aarsdalevej. Gennemgå vejnettet i forbindelse med helhedsorienteret byfornyelser Udarbejde en udviklingsplan for de bornholmske cykelveje Udarbejde en vej- og trafikplan for Rønne Gennemføre systematisk overvågning og registrering af trafikuheld, og udpege sorte pletter Gennemføre systematiske trafiktællinger på det overordnede vejnet Opsætte fartvisere på de kommunale veje Deltage i trafiksikkerhedskampagner Udvikling 2008-2011 Der er iværksat følgende: Omfartsvejen øst om Rønne er under udførelse. Der er modtaget 35 mio. kr. fra Transportministeriet til projektet, der forventes afsluttet i 2014. Der er givet tilsagn om 10 mio. kr. fra Transportministeriet til en del af udgifterne til de planlagte ændringer af trafikafviklingen på Rønne havn. Der er planlagt en væsentlig forbedring af forholdene for cyklister til, fra og gennem havneområdet. Vej- og trafikplanen for Rønne er godkendt af kommunalbestyrelsen i juni 2011. I forbindelse med byfornyelse i Hasle er der gennemført mindre reguleringer af trafikken. Det regionale cykelvejnet er løbende blevet forbedret og udviklet, og der er udarbejdet udviklingsplanen for de bornholmske cykelveje. Gennemførelsen af planen er påbegyndt i 2011 og forventes afsluttet i 2014-2016. Udviklingsplanen er støttet af Transportministeriet med op til 56 mio. kr. Der udføres systematisk overvågning af trafikuheld og foretages løbende trafiktællinger på det overordnede vejnet Der opsættes fartvisere på de kommunale veje og kommunen deltager i de fleste af de landsdækkende trafiksikkerhedskampagner Der er indført vægtbegrænsning på 34 bygværker og broer på de kommunale og private fællesveje. Der er sket en stigning i trafikmængden på Bornholm med ca. 5 % i perioden 2008 til 2010, bl.a. i forbindelse med færgeforliget. Antallet af trafikuheld er desværre ikke blevet reduceret væsentligt og det vil næppe være muligt at opfylde målsætningen i Trafiksikkerhedsplanen. 21
Statslige og andre krav til emnet Det tilladelige akseltryk er sat op fra 10,0 til 11,5 tons, hvilket vil medføre betydelige ekstra udgifter til vejvedligeholdelsen på de mindre veje. Som et eksempel kan anføres at én lastbil med 11,5 tons tryk på bagakslen vil have en nedbrydende effekt på vejbelægningen som ca. 70.000 personbiler i modsætning til en med 10 tons tryk der har en effekt svarende til ca. 42.000 personbiler. Hvis der derudover køres med supersingledæk i stedet for normale tvillingmonterede dæk, vil skadesvirkningerne blive mere end 3 gange større. Det er statens mål, at kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske aftale om en grøn transport politik fra januar 2009. Aftalen indeholder bl.a. følgende overordnede principper: Transportens CO2-udledning skal ned. Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst. Cyklismen skal fremmes. Broer og veje må ikke ødelægge uerstattelig natur. Støj og luftforurening i byerne skal ned. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur og der skal sikres arealer til fremtidige infrastrukturanlæg 22
5.2 Havne Udvikling af by- og havnemiljøer med blandede bolig- og serviceområder medvirker til at opfylde kommunalbestyrelsens visioner om Et godt og aktivt liv for alle. Revision af kommuneplan 2009 Det forventes, at kommunalbestyrelsen satser på udvikling af by- og havnemiljøer, hvorfor det må forudses, at der skal ske en revision af havneafsnittet i Kommuneplan 2013. Herudover skal der arbejdes frem mod en fælles markedsføring af krydstogtturismen, da der er et stort potentiale for hele Bornholm på dette område. Redegørelse for udvikling Det er kommunalbestyrelsens mål at skabe rammer for at fastholde og udvikle det store aktiv, de bornholmske havne er for Bornholm, bornholmere og turister. Projekter til udvidelse, udvikling samt større renoveringsopgaver skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Kommuneplanen indeholder retningslinjer om at der ikke tillades etablering af nye havne eller marinaer. Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: Da færgekapaciteten øges skal der etableres nye opmarchfelter og forbindelsesvej til færgeområdet, og den trafikale betjening af hele havneområdet skal ses og planlægges i sammenhæng med den fremtidige planlægning for et areal syd for Nørrekås samt areal til center formål. Der skal skabes bedre forhold for krydstogtsturisme i Rønne, og det rekreativt miljø omkring og syd for Sdr. Bådehavn i Rønne skal udbygges. I de ældre havneområder skal der generelt tages hensyn til de eksisterende kulturmiljøer, når der indpasses nye aktiviteter og bygninger. Det skal overvejes, om der kan gives tilladelse til autocampere på udvalgte havne Udviklings plan for Nexø havn og by skal danne grundlag for den videre planlægning i området Der skal arbejdes med udvikling og planlægning for havneområder i Nørrekås, Allinge og Hasle (havnekonkurrence), samt havneområder i Tejn og evt. andre havneområder. Det overvejes at etablere et udviklingsselskab til at forestå udviklingsarbejde for udvalgte havne. Udvikling 2008-2011 Det er gjort/iværksat Der er anlagt en ny adgangsvej, Tysklandsvej, til færgeleje 3 i Rønne og opmarchområdet til færgelejerne i Rønne er blevet udbygget og renoveret Der er givet tilsagn om 10 mio. kr. fra Transportministeriet til at dække en del af udgifterne til de planlagte ændringer af trafikafviklingen på Rønne Havn. Derudover er der planlagt en væsentlig forbedring af forholdene for cyklister til, fra og gennem havneområdet. Hammerhavnen har fået det oprindelige udtryk med granitmoler mv. tilbage. Dette er sket med et tilskud på 11 mio. kr. fra Transportministeriet og 5 mio. kr. fra RealDania. Samtidig er der igangsat en helhedsplan med multihus på Hammerhavnen. Vang pier er næsten færdigombygget, og vil sammen med Ringebakkerne blive et unikt offentligt rekreativt område med formidling af den bornholmske stenindustri. Der er igangsat et samlet løft på Hasle Havn inkl. et havnebad. Der er anlagt en dækmole ud for Svaneke Havn for at beskytte de unikke havneværker og forbedre besejling og liggeforhold, og hovedmolen (karet) på Nørresan er sikret. Der er anlagt en dækmole i Nørrekås lystbådehavn for at forbedre forholdene for sejlerne. Der er etableret nye forkastningsarbejder i Vang havn for at beskytte de unikke havneværker Der er igangsat ny værftsbygning og fiskeredskabsskure i Svaneke 23
Der er byggemodnet på det ubenyttede areal nord for Tejn Havn Der er sket en fremgang af gæstesejlere på mellem 5 og 10 % om året. Om udviklingen i de havnerelaterede forhold i de største trafikhavne, se: http://www.roennehavn.dk/site/beretning/ og http://www.nexohavn.dk/site/aarsrapport/ Statens mål og krav til emnet Det er statens mål at: Der på nationalt niveau er tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport, og sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne, som udgør effektive transportknudepunkter og erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder, i samspil med udviklingen af byen i øvrigt. Planlægningen ikke hindrer udviklingsmulighed for håndtering af gods af national betydning. Sikres en regional fordeling af havnefaciliteter for losning og distribution af marine råstoffer. Der på nationalt niveau skal være tilstrækkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov. Der i kommuneplanlægningen forebygges miljøkonflikter. Statens redegørelse om arealanvendelse i danske havne viser, at det samlede areal til havneformål forventes at stige i de kommende år, men også at fremtidig byomdannelse på og omkring havne, i højere grad end tidligere vil foregå på aktive erhvervshavne. På den baggrund er der opstillet en række statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlægning. Staten er i dialog med KL om, hvordan de statslige interesser kan omsættes til en aftale, der præciserer, hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlægning, og hvilke overvejelser der vil indgå i statens brug af indsigelser mod byomdannelse på og omkring aktive erhvervshavne Til den kommunale planlægning forudsætter staten en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for planlægning for nye trafikhavneanlæg. Der kan kun undtagelsesvis planlægges for bebyggelse og anlæg på land, der forudsætter opfyldning på søterritoriet til andet end nødvendige havnefunktioner og infrastrukturformål. 24
5.3 Kollektiv trafik Revision af kommuneplan 2009 Afsnit skal opdateres i henhold til gennemførte ændringer vedr. kollektiv trafik. Redegørelse for udvikling Trafikselskabet BAT har administreret den kollektive trafik på Bornholm siden 1982. Trafikselskabet er en virksomhed i Bornholms Regionskommune med ansvar for den almindelige rutekørsel og andre trafikopgaver, der er henlagt til virksomheden. Arbejdes der stadig ud fra en trafikal servicedeklaration? Det er kommunalbestyrelsens mål at den kollektive trafikplanlægning skal baseres på og understøtte Bornholms Regionskommunes centerstruktur og være et godt alternativ til den individuelle trafik. Mellem Rønne og øens største byer (handels-, service og erhvervsbyerne) skal der være direkte og hurtige forbindelser, der i videst muligt omfang er koordineret med færge og flyforbindelser. Kommuneplanen indeholder følgende retningslinjer: I den fysiske planlægning og anden planlægning der vedrører bymæssige ændringer og vejanlæg, skal der tages hensyn til alle trafikarter, herunder den kollektive trafik. Mellem Rønne og øens største byer baseres forbindelserne i videst muligt omfang på timedrift. Mellem de største byer indbyrdes tilstræbes også direkte forbindelse, men omstigning (med beskeden ventetid) kan dog accepteres. Mellem Bornholms Lufthavn og adresser på Bornholm tilstræbes en teletaxibetjening tilpasset aktuelle rutefly suppleret med kollektiv trafikforbindelse på udvalgte tidspunkter. Kørslens fordeling over dagene skal tilgodese bolig-arbejdssted-trafik, bolig-skoletrafik og trafik til/fra færgeforbindelserne i videst muligt omfang. Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: At reducere energiforbrug i den offentlige transport. At undersøge muligheder for kollektiv transport og etablering af parkering i randzonen af bycentre, med henblik på at mindske trafikbelastning. Alle nyinvesteringer i rullende materiel skal forbedre energiudnyttelse og forbrug. Adgangsforhold i nyindkøbte busser skal tilgodese at alle brugergrupper kan få let adgang. Udvikling 2008-2011 og fremover Et fortsat fald i indbyggertallet, herunder skole- og uddannelsessøgende, kan berøre trafikselskabets indtjening og i sidste ende den service, selskabet kan tilbyde. En fortsat centralisering af bl.a. uddannelsesinstitutioner vil som en afledt konsekvens betyde øget transport, hvoraf en væsentlig del skal afvikles af den kollektive trafik. Kommuneplanens afsnit 5.3 skal ajourføres i forhold til de ændringer der er sket på området siden 2008. Der er blandt andet sket mindre ændringer i trafikbetjeningen af lufthavnen. Statslige mål og krav til emnet Det er et mål, at kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en grøn transport politik fra januar 2009. Aftalen indeholder bl.a. følgende overordnede principper : Transportens CO2-udledning skal ned. Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne. Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed. 25
Det er et mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Det er et mål, at den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur. Det er vigtigt, at byernes udvikling tænkes sammen med trafikstrukturen. Nogle af initiativerne i Aftaleom en grøn transportpolitik understøtter i særlig grad de overordnede interesser i planlægningen, og nogle af initiativerne er særligt relevante for den kommunale planlægning. Aftale om en grøn transportpolitik I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en række aftaler om En grøn transportpolitik. Aftalerne indeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for de kommende år samt en række initiativer på transportområdet. Aftalerne sigter på at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investeringsbeslutninger på infrastrukturområdet under løbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse, hvor der herunder også gælder fremme af projekter, som giver størst mulig gavn. Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet. Kommunerne er forpligtet til løbende at holde sig ajour med, hvad der bliver indgået af aftaler og hvilke redegørelser, der bliver udarbejdet. 26
6.0 Erhverv Revision af kommuneplan 2009 Der forventes kun mindre korrektioner af erhvervsafsnittet i kommuneplan 2013, idet der ikke skønnes behov for yderligere arealudlæg til erhverv i den kommende planperiode. Det kan overvejes at indføre krav til lokalisering af virksomheder i forhold til en miljøklassificering, men indtil videre er dette ikke vurderet nødvendigt. Der foretages i stedet individuelle vurderinger af konkrete sager. Redegørelse for udvikling Kommunalbestyrelsens målsætning er at tilbyde optimale rammebetingelser for at drive og etablere virksomhed på Bornholm. Kommuneplanens afsnit vedr. erhverv skal især sikre, at der er fysisk mulighed for at etablere og udvikle erhvervsvirksomheder på Bornholm. Kommuneplanen arealudlæg til erhverv er evalueret ved de sidste 2 revisioner, så alle større byer har passende erhvervsudviklingsområder til rådighed. Der er her taget højde for en udvikling der bl.a. indebærer at flere ny virksomheder ikke etableres i egentlige erhvervsområder, men snarere i blandede byområder og centerområder. Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at nye virksomheder med særlige beliggenhedskrav placeres ved de største byer, i trafikalt velbetjente områder, specifikt udlagt til erhvervsformål. I fremtidig planlægning skal det sikres at miljøkonflikter mellem erhvervsvirksomhed og fx boliger så vidt muligt begrænses eller undgås, særligt i forhold til forurenende virksomhed eller risiko-virksomhed. Udvikling 2008-2011 Der er ikke i de seneste år opstået situationer hvor større virksomheder i byområderne har medført større miljømæssige problemer. Hertil skal siges at der meget sjældent etableres nye større virksomheder på Bornholm. Langt størsteparten er mindre virksomheder der typisk kan indplaceres i mere blandede byområder uden væsentlige miljømæssige konflikter. Særlige risikovirksomheder er omfattet af sikkerhedszoner jf. et andet kommuneplanafsnit (9.4) Antallet af arbejdspladser er faldende på Bornholm, hvilket igen er afgørende for øens negative befolkningsudvikling. Det vil derfor fortsat være vigtigt at kommuneplanlægningen understøtter de muligheder der er for erhvervsudvikling. Statslige og andre krav til emnet Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af arealer til fx erhvervsformål, der bl.a. tilgodeser gode transportmuligheder. Desuden skal kommunerne overveje fornyelse af eksisterende erhvervsområder, blandt andet set i lyset af at mange erhvervsvirksomheder i dag ikke nødvendigvis skal ligge i egentlige erhvervsområder. Ældre helt eller delvist overflødiggjorte erhvervsområder skal overvejes anvendt til andre byformål. 27