UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer

UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer

Disposition Baggrunden for undersøgelsen Indsatsens sejre Voldindsatsens syv udfordringer Og 7 løsningsforslag

Hvorfor fokus på vold i nære relationer? 28.000 kvinder udsættes årligt for partnervold og 21.000 børn vokser op i voldelige hjem. Partnervold mod kvinder koster samfundet mindst 280 mio. kr. årligt i direkte omkostninger. Dertil kommer alle de afledte fx sociale udgifter. Volden har store psykiske, fysiske, sociale og menneskelige konsekvenser for den voldsramte, den voldsudøvende og for eventuelle børn. TrygFonden arbejder for at skabe mere tryghed i Danmark gennem almennyttige aktiviteter indenfor kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel.

Indsatsens sejre I internationale sammenhænge er Danmark et foregangsland. Tre nationale strategier har dedikeret ressourcer og indsatsen engagerer et bredt felt af professionelle og frivillige. Meget tyder på, at indsatsen har båret frugt antallet af voldstilfælde er faldende. Vold er et komplekst problem, der spiller sammen med en lang række forskellige sociale faktorer. Antallet af tilfælde, hvor en kvinde blev udsat for vold fra en tidligere eller nuværende partner er faldet. Fra ca. 42.000 tilfælde i 2000 til ca. 28.000 tilfælde i 2005.

Indsatsens udfordringer Indsatsen er i høj grad udviklet nedefra - drevet frem af engagerede borger. Indsatsen er uoverskuelig og uensartet, og den mangler sammenhæng og systematik. Det begrænset systematisk videns- og erfaringsopsamlingen. En samlet indsats for både mænd, kvinder og børn. Uanset om de offer eller udøver. Danmark har forudsætningerne for en stærk og effektfuld voldsindsats: Et fintmasket socialt sikkerhedsnet En udbygget offentlig sektor Tilbud om støtte, omsorg og behandling til voldsramte familier

Analysens grundlag Interviews med videnspersoner og nøgleaktører fra området Interviews med 10 ledere af krisecentre og 10 kommunale sagsbehandlere og ledere. Omfattende desk-research og læsning af relevant forskning og undersøgelser En workshop om indsatsens problemer og mulige løsninger med deltagelse af praktikere og eksperter Referencegruppen: Vibe Klarup Voetmann, direktør, Danner Helle Øbo, direktør, Dialog Mod Vold Karin Helweg-Larsen, seniorforsker, Institut for Folkesundhed Bente Rye Damkjær, projektleder, Skanderborg kommune Mads Roke Clausen, direktør, Mødrehjælpen Birgitte Hagemann Snabe, direktør, Mary Fonden Sofie Carsten Nielsen, politisk fagchef, Ingeniørforeningen Sparring med referencegruppen

Overordnet mere systematik og sammenhæng I alle faser

Udfordring 1: Voldsforebyggelse er underprioriteret www.mm.dk I dag består forebyggelsen af enkeltstående tiltag. Fordelingen af voldens omkostninger Kun en brøkdel af de ressourcer, samfundet bruger på volden, er øremærket til forebyggelse. Volden koster i dag samfundet mindst 280 mio. kr. årligt til krisecenterophold, behandlinger i sundhedsvæsnet, politi og retsvæsen ol. Dertil kommer de afledte udgifter. 7% 52% sundhedsvæsen og retsvæsen krisecenterophold 30% 11% produktionstab Regeringens handlingsplaner

Forslag 1: Vi skal systematisere voldsforebyggelse Forebyggelsen skal være både bredspektret og målrettet Bredspektret forebyggelse: Påvirker holdningsdannelsen i samfundet. Fx via undervisning i folkeskolen, kampagner og en generel indsats om ligestilling Målrettet forebyggelse: arbejder med de grupper, hvor vi ved volden er mere udbredt. Fx ved at social- og sundhedsfagligt personale klædes på til at udbrede viden om konfliktløsning uden vold. Effekt: Flere tilfælde af vold undgås potentielt, og det kan spare samfundet og den enkelte for nogle af voldens omkostninger

Udfordring 2: Vi er ikke gode nok til at opspore volden Offentligt ansatte frontpersonale overser volden og hjælper derfor ikke voldsofre videre til støtte, omsorg og behandling. Der er udarbejdet materiale til politi, børnefagligt personale og sundhedsfagligt personale. Det er ikke bredt implementeret og har dermed ikke fået effekt. Voldsramte kvinders støtte fra socialforvaltningen før opholdet på krisecenter 25% 75% Er blevet hjulpet af socialforvaltningen Er blevet ikke hjuplet af socialforvaltningen

Forslag 2: Viden om opsporing af vold skal forankres Offentlige institutioner der møder borgere, skal sikre, at alle medarbejderne som et minimum bemærker tegn på vold og søger hjælp til at håndtere situationen Enkelte medarbejdere skal have mere viden. Hver institution skal udpege en vidensperson med ansvar for at håndtere mistanker om vold og voldstilfælde. Relevante offentligt institutioner skal derfor pålægges at udarbejde en skriftlig politik, der sikrer ovenstående. Effekt: Flere tilfælde af vold i nære relationer opdages, og voldsoffer og voldsudøver henvises til omsorg, støtte og behandling. Central opfølgning på implementeringen

Udfordring 3: Den kønspolitiske retorik lukker feltet Historisk er indsatsen mod vold i nære relationer blevet drevet frem af kvindebevægelsen. Hvis vold i nære relationer behandles som et særligt kønspolitisk problem, risikeres det at problemer og løsninger overses. Det kønspolitiske retorik kan også føre til en unuanceret debat, hvor fokus bliver på skyld, og ikke på indsatser og effekt. Vi mangler muligheden for at arbejde helhedsorienteret både med manden og kvinden. Hvis vi skal have succes, skal vi have mulighed for også at hjælpe manden via for eksempel parterapi eller samtaler. De fleste kvinder flytter jo tilbage til manden bagefter, så hvis det skal nytte noget, skal vi også inddrage manden. Hvis det handler om, at manden er en idiot, og kvinden den gode, så hjælper vi slet ingen og slet ikke børnene. En krisecenterleder, som mandag Morgen har interviewet

Forslag 3: Fra kønspolitik til socialpolitik Indsatsen mod vold i nære relationer skal i højere grad tænkes som en helhedsorienteret socialpolitisk indsats. Feltet skal åbnes og lade sig inspirere af de tilgange og metoder, der med succes bruges på andre social- og sundhedspolitiske områder. Fokus skal være på indsatser og deres effekt. Effekt: En højere grad af vidensudveksling og læring fra andre social- og sundhedspolitiske indsatser, samt inddragelse af en bredere partnerkreds i indsatsen.

Udfordring 4: Indsatsen behøver et fælles sprog Behov for en fælles terminologi for krisecentre, kommuner og øvrige aktører i indsatsen. Behov for præcise begreber og værktøjer, der kan gruppere voldsofrene og beskrive deres situation. Behov for klare termer og standarder for indholdet i krisecentrenes forskellige tilbud om støtte, omsorg og behandling. Det helt store problem er, at vi (krisecentrene) aldrig har fået beskrevet en metode for voldsbearbejdning. Vi gør alle, som vi finder bedst, fordi der ikke ligger nogen egentlig metode for det Krisecenterleder, som Mandag Morgen har interviewet

Forslag 4: Ofrene for vold i nære relationer bør inddeles i matchgrupper Matchgruppeinddelingen kan afhænge af ofrets traumatisering og sociale situation. Matchgruppeinddelingen skal suppleres med en tilsvarende standardiseringen af indholdet i tilbuddene til voldsofre og voldsudøvere. Effekt: Tilbuddene til voldofrene kan målrettes i langt højere grad. Det ville betyde bedre omsorg, støtte og behandling og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Udfordring 5: Der mangler differentierede tilbud En stor gruppe af voldsramte kvinder tager ikke ophold på krisecentre. Der mangler viden om, hvordan de håndterer volden. Flere kommuner oplever krisecenterophold som et for dyrt og indgribende tilbud til nogle kvinder. Det betyder, at de vælger krisecenteret fra. Kvinderne på krisecentrene har i dag flere sociale problemer og mere komplekse behov. Social slagside i den anmeldte vold Andel yngre end 40 år Andel i arbejde Andel med børn Andel med indvandrerbaggrund Andel med mere end 10 års uddannelse Ofre for partnervold 7% 17% 26% 38% 38% 35% 39% 66% 73% 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kvindelige befolkning

Forslag 5: Krisecentrene skal differentiere og specialisere deres tilbud Inspiration fra udviklingen indenfor sundhedssektoren med større specialiserede enheder. Voldsskadestuer bemandet med fagpersoner kunne visitere kvinderne, vurdere deres behov og evt. tilbyde korte ophold og ambulant eller rådgivende behandling til lettere tilfælde. Superkrisecentre med specialiseret viden om forskellige grupper af voldsofre med særlige behov kunne tilbyde længerevarende ophold og behandling til komplicerede tilfælde. Effekt: Specialiserede, målrettede tilbud kan give den enkelte voldsramte kvinde den rigtige hjælp.

Udfordring 6: Vi mangler viden om, hvad der virker Stort arbejde på krisecenterne med at yde støtte og omsorg til voldsramte kvinder og deres børn. Beskeden dokumentation for praksis Beskeden fælles viden om, hvilke tilbud, der virker for hvilke kvinder. Der findes ingen faste modeller eller metoder for arbejdet på krisecentrene. Nu har krisecentrene fungeret i 30 år. Der er ingen, der fra centralt hold har bedt om en evaluering af deres arbejde. Får kvinden det, hun har brug for? Mange af centrene er opstået ud fra, at kvinder hjælper kvinder. Krisecentrene gør et godt stykke arbejde, men der er behov for, at udefrakommende ser på dem for at vurdere, om de kan gøre deres arbejde endnu bedre. Der er aldrig blevet spurgt om eller undersøgt, hvad der virker. Lene Johannesson, sekretariatschef, LOKK

Forslag 6: Krisecentrene pålægges at beskrive og dokumentere indholdet i deres indsats Systematisk beskrivelse af indholdet i krisecentrenes tilbud. Præcise beskrivelser af tilbuddene er en forudsætning for at kunne måle effekten af de mere behandlende tilbud. Krisecentrene skal ikke måle effekten af deres egen indsats. Og ikke alt skal effektmåles. Effekt: Øget viden om, hvilke tilbud, der gør en forskel og hjælper de voldsramte kvinder videre. Det vil på længere sigt føre til et kvalitetsløft i indsatsen og dermed en mere effektfuld indsats. Central opfølgning på implementering

Udfordring 7: Efterværn kræver bedre samarbejde Efterværnet tabes ofte på gulvet på grund af manglende samarbejde, koordination og vidensdeling mellem de aktører, der er involverede i indsatsen. Krisecentrenes informering af socialforvaltningen om barnets vilkår 2% 2% Krisecentrene er ofte ikke gode nok til at inddrage kommunerne også selv om, der er børn involveret. Kommunernes lange sagsbehandlingstid og ventelister på en ny bolig betyder i nogle tilfælde, at kvinder, der ikke vil vente på kommunen, må flytte fra krisecenteret uden støtte fra kommunen. 24% Krisecenteret har informeret Ved ikke 72% Krisecenteret har ikke informeret Uoplyst

Forslag 7: Alle landets kommuner pålægges at udarbejde samarbejdsaftaler med krisecentrene Samarbejdsaftalen kunne fastlægge forløbet for samarbejdet i forbindelse med et krisecenterophold. Det indebærer bl.a. at fastlægge ansvarsfordelingen og tidsrammerne for samarbejdet. Central opfølgning på implementeringen Effekt: Samarbejdet mellem kommuner og krisecentre bliver forbedret, og vi sikrer sammenhængen i behandlingen af voldssagerne.

Tak for opmærksomheden. uk@trygfonden.dk