Statistisk Tiårsoversigt Tema om børn og deres familier

Statistisk Tiårsoversigt 2000 Tema om ørn og deres familier

Statistisk Tiårsoversigt 2000 Udgivet af Danmarks Statistik August 2000 41. årgang ISBN 87-501-1124-8 ISSN 0070-3583 Pris: 130,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: 18.000 Sats: Danmarks Statistik Tryk: Aarhuus Stiftsogtrykkerie Redaktion Figurer Omslagsfoto Omslag Bo Johansen Jeanne Rasmussen Anja Løkken Stiil Aase Andersen Henrik Frydkjær Eleven Danes Tidligere årgange Statistisk tiårsoversigt, årgangene: 1959-88 samt 1990 er udsolgt, men kan lånes gennem Danmarks Statistiks iliotek 1989 1991 1992 med tema: Danmarks udenrigsøkonomi 1993 med tema: Udviklingen på arejdsmarkedet siden 1972 1994 med tema: Udviklingen i den offentlige sektor siden 1970 1995 med tema: Befolkningsudviklingen siden 1960 1996 med tema: Sundhed og sygdom - socialt set 1997 med tema: Miljø 1998 med tema: Overførselsindkomster 1999 med tema: Indvandrere Adresse Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 Køenhavn Ø www.dst.dk dst@dst.dk Telefon Telefax Giro 39 17 39 17 39 17 39 99 7 11 38 11 Danmarks Statistik 2000 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne pulikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne pulikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som etinges af formålet.

FORORD Statistisk Tiårsoversigt har til formål at ringe indyrdes sammenlignelige årsopgørelser, som kan elyse det danske samfunds udvikling i det seneste tiår. Tiårsoversigten er tilrettelagt, så den er velegnet til undervisningsrug. Der er planlagt en engelsk version til udgivelse i starten af oktoer. Bogen har siden 1970 været en meget enyttet opslagsog åde i undervisningen og på ilioteker. Vi mener, at tiden nu er inde til en mere gennemgriende modernisering af ogen åde layout- og indholdsmæssigt. For at få inspiration til omlægningen har der været nedsat en udviklingsgruppe estående af Helle Askgaard (Øregaard Gymnasium), Mette Koefoed Bjørnsen (tidl. Danmarks Lærerhøjskole), Preen Etwil (Danmarks Statistik), Poul Erik Hansen (Køenhavns Universitet), Kristian Hjulsager (Danmarks Statistik), Povl Erik Jensen (Handelshøjskolen i Køenhavn), Per Knudsen (Danmarks Statistik), Henrik Kureer (Køge Handelsgymnasium), Lars-Erik Skovgaard (Morgenavisen Jyllands-Posten), Gunhild Søndergaard (Køenhavns Kommunes Bilioteker), Nanna Tofte (Køenhavns Universitet) og Frede Vestergaard (Weekendavisen). Fra Danmarks Statistiks Formidlingscenter deltog Bo Johansen og Leon Østergaard. Desuden har vi gennemført en rugerundersøgelse i undervisningssektoren. Bogen indledes i år med en temaartikel, der ser på ørnefamiliernes vilkår, således som de kan elyses statistisk. Artiklen er skrevet på aggrund af Danmarks Statistiks Børnedataase, hvor ørnene er den centrale tælleenhed. Temaet er skrevet af journalist Malene Skov Jensen og fuldmægtig Anne Nærvig Petersen. Talmaterialet i Tiårsoversigten er udarejdet af de kontorer i Danmarks Statistik, der dækker de enkelte statistikområder. Fuldmægtig Bo Johansen har ledet redaktionsarejdet i samarejde med kontorfuldmægtig Jeanne Rasmussen og kontorfuldmægtig Anja Løkken Stiil. Danmarks Statistik, juli 2000. Jan Plovsing / Leon Østergaard SIGNATURFORKLARING - Nul 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme... Oplysning foreligger ikke * Anføres ved foreløige eller anslåede tal Datarud i en tidsserie. Oplysninger før og efter dataruddet er ikke fuldt sammenlignelige Viser at ordet foran findes i afsnittet med ordforklaringer. Viser hvornår nye tal offentliggøres på hovedtalsniveau i Nyt fra Danmarks Statistik og www.statistikanken.dk. Samtidig eller umiddelart derefter offentliggøres statistikken på mere detaljeret niveau i Statistiske Efterretninger og www.statistikanken.dk. Når taellerne indeholder foreløige tal, som det fx er tilfældet i nationalregnskaet, kommer der løende nye revisioner. Det tidspunkt, der nævnes for opdatering, er det tidspunkt, hvor der kommer tal for et nyt år, som svarer til tallene i taellen. Viser at der findes yderligere materiale på cd-rom'en. Det kan fx være tal, der går længere tilage end midt i 1980'erne.

INDHOLD Temaartikel: Børn og deres familier... 5 Oversigtsfigurer... 20 Miljø... 22 Energi... 25 Befolkning... 27 Valg... 37 Uddannelse... 38 Kultur... 41 Arejdsmarked... 44 Sociale forhold og sundhed... 53 Retsvæsen... 64 Indkomst og formue... 66 Forrug og priser... 69 Omsætning af fast ejendom... 76 Virksomheder og omsætning... 78 Landrug... 80 Fiskeri... 85 Industri... 86 Byggeri og oligforhold... 88 Turisme... 92 Transport... 93 Penge og kredit... 98 Udenrigshandel... 101 Betalings- og kapitalalance... 106 Nationalregnska. Begreer... 108 Nationalregnska... 111 Offentlige finanser. Begreer... 130 Offentlige finanser... 133 EU... 144 EU-ansøgerlande... 146 Konvergenskriterier... 147 International statistik... 148 Ordforklaringer... 162 Økonomisk-politisk kalender... 168 Stikordsregister... 185

Børn og deres familier gennem 20 år Af Anne Nærvig Petersen og Malene Skov Jensen Tema 5 Nyt perspektiv på ørns levevilkår Børnene er tælleenhed Definition Forlø for en hel generation Oplysninger for de seneste 20 år Børnefamiliernes levevilkår er et emne, der jævnligt dukker op i samfundsdeatten. Men hvordan er forholdene set fra ørnehøjde? Hvordan er deres opvækst, og hvilke erfaringer får de med i agagen? Danmarks Statistik har en dataase, der sætter ørnene i centrum. Det er ørnene, der er fremtidens voksne, og derfor er det interessant at ruge dem som tælleenhed. Det giver et nyt og andet perspektiv på ørns levevilkår, der i vidt omfang er etinget af de voksne forsørgeres forhold - fx deres indkomst- og eskæftigelsesforhold. Men i traditionelle statistikker ser man ofte kun på, hvor mange økonomisk dårligt stillede familier eller skilsmissefamilier, der er i Danmark - oplysningerne liver ikke relateret til ørnene. I Børnedataasen er ørnene derimod tælleenhed, og det etyder, at man ser på, hvor mange ørn der er ramt af en skilsmisse eller er dårligt stillede økonomisk. Og det giver et andet illede, fordi alle ørn i en familie tages med som enhed - det vil sige, at oplysningerne vedrørende en familie tælles tre gange, hvis der er tre ørn i familien. Børn Børn er i denne temaartikel alle i efolkningen under 18 år. Børnedataasen gør det også muligt at følge levevilkårene for en hel generation. Man kan fx gå ind og se, hvor mange forskellige voksne en 17-årig har oet med gennem sit liv, hvor mange forskellige typer af søskende de har haft, eller hvor lange perioder de har oplevet, at deres familie har været ramt af arejdsløshed. Der er oplysninger i Børnedataasen helt tilage til 1980, derfor fokuserer dette tema på udviklingen i ørns levevilkår de seneste 20 år. Oplysningerne om ørnenes familiers struktur er alle statusoplysninger pr. 1. januar 1981 og 2000. Oplysningerne om ørnenes familiers indkomst- og eskæftigelsesforhold er for hele året 1980 og 1998. Færre ørn i Danmark Antallet af ørn faldt med 12 pct. Figur 1. Antallet af ørn i Danmark faldt med knap 156.000 eller 12 pct. fra 1981 til 2000. Pr. 1. januar 1981 var der 1.301.617 ørn, og antallet var nede på 1.145.912 i 2000. Det er ikke kun antallet af ørn, men også andelen af ørn i efolkningen der er faldet fra 25 pct. i 1981 til 21 pct. i 2000. Børn fordelt på alder. 1981 og 2000 Antal 90.000 80.000 1981 2000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Alder

6 Tema Flere småørn i 2000 I 2000 er der flere småørn end i 1981, jf figur 1. Det stigende antal småørn skyldes, at der i egyndelsen af 1990'erne var flere kvinder i den fødedygtige alder, og at hver kvinde får et stigende antal ørn. Samtidig er kvinderne siden 1960'erne levet ældre, før de får ørn, og gennemsnitsalderen for fødende kvinder er steget fra 26,9 til 29,5 år fra 1980 til 1997. Antallet af ørn estemmes af antallet af kvinder i den fødedygtige alder, hvilken alder de får ørn i, og hvor mange ørn de får. (Læs mere om udviklingen i disse tal i afsnittet om efolkning.) Børns familieforhold For ørn er familien det helt centrale i deres opvækst. Børns sociale relationer er ofte et produkt af de familieforhold, de har haft gennem deres opvækst. Tallene i Børnedataasen kan sige noget om, hvor staile ørnenes familieforhold er, og hvordan deres familie ser ud. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Definition Oprud i kernefamilien Familie En familie er defineret som én eller to samoende voksne med eller uden hjemmeoende ørn under 18 år. I dette tema kan en familie altså estå af et ægtepar med ørn, et samlevende par med fælles ørn, et samoende par med ørn, der ikke er fælles eller enlige forsørgere med ørn. Forældre kan åde være iologiske og adoptivforældre. Selvom der i Danmark er sket et lille fald i antallet af skilsmisser fra 1981 til 2000, er der flere ørn, der oplever rud i kernefamilien. Det skyldes, at en større andel af ørnenes forældre ikke er gift, og derfor ikke indgår i skilsmissestatistikken, når de flytter fra hinanden. Andelen af ørn, hvis forældre er gift med hinanden, er faldet fra 78 pct. i 1981 til 63 pct. i 2000. I 1981 havde 4 pct. af ørnenes forældre, der var samlevende, dvs. ikke gift med hinanden i 2000 steg tallet til 12 pct. Jf. tael 1. Tael 1. Børn fordelt efter forældretype og familiens civilstand Mor + far Enlig mor Mor + partner Enlig far Far + partner Ude- oende I alt 1981 81,8 10,1 3,9 1,4 0,8 2.0 100 2000 75,1 13,8 7,2 1,7 0,9 1,3 100 1981 I alt 1 065 509 131 599 51 275 2 17 761 9 961 26 758 1 302 863 Enlig 131 599 17 761 591 149 951 Ægtepar 1 015 336 20 919 5 540 194 1 041 989 Samlevende 50 173 3 725 577 154 36 863 Samoende 26 631 3 843 1 475 49 715 Udeoende 1 24 344 24 345 2000 I alt 861 040 157 744 81 973 19 147 9 919 16 089 1 145 912 Enlig 157 744 0 19 147 272 177 163 Ægtepar 719 697 39 846 5 495 39 765 077 Registreret partnerska 248 8 256 Samlevende 141 343 14 106 1 131 66 156 646 Samoende 27 773 3 285 387 31 445 Udeoende 15 325 15 325 Antal Kernefamilie stadig mest almindelig Fra 1981 til 2000 er der færre ørn, der or i en kernefamilie med far og mor. I 1981 oede 82 pct. af alle ørn hos egge deres forældre, i 2000 er det 75 pct. af ørnene, der gør det. Jo ældre ørnene er, jo færre or hos egge forældre. Der er dog stadig over 60 pct. af de 17-årige i 2000, der or hos egge forældre, jf. figur 2.

Tema 7 Figur 2. Flere ørn or hos enlig mor Færre udeoende ørn i 2000 Definition For ørn, der ikke or hos egge forældre, er det mest almindeligt, at de or sammen med deres mor. Andelen af ørn, der or hos en enlig mor eller mor med en partner, der ikke er arnets far, er steget fra 14 pct. i 1981 til 21 pct. i 2000. Der er især sket en stigning i andelen af ørn, der or hos deres mor og hendes partner. Det er stadig ikke særlig udredt, at ørn or hos deres far, men der har dog været en stigning i andelen af ørn, der or hos en enlig far, jf. figur 2. Andelen af udeoende ørn er meget lav for de mindre ørn, men stiger med alderen. I 1981 var der flere udeoende ørn, end der var i 2000. Børn og unge mennesker er senere til at flytte hjemmefra, danne par og få ørn i 2000, end de var i 1981. Udeoende ørn At et arn er udeoende etyder, at det ikke or sammen med nogle af sine forældre. Det kan der være mange forskellige årsager til: Barnet kan naturligvis være flyttet hjemmefra, eller måske venter arnet på, at en adoption skal gå i orden, arnet kan være anragt udenfor hjemmet eller forældrene kan være osiddende i udlandet, mens arnet er på kostskole. Men typisk er ørn på efterskole, kostskole el. lign. ikke registreret som udeoende, fordi de eholder deres folkeregisteradresse hos forældrene. Børn fordelt på alder og familietype. 1981 og 2000 80 60 40 20 Udeoende + partner Udeoende Far + partner Enlig far Mor + partner Enlig mor Mor + far 80 60 40 20 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Alder 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Definition Definition Definition Familieskift gennem en 17-årigs liv 17-årige 17-årige er alle ørn, der 1. januar 2000 var 17 år, og som har oet her i landet hele deres liv. Voksne Voksne er ørns forældre og de partnere, som forældrene or sammen med. Familieskift I Børnedataasen liver en familie anset for ændret, når der er sket personskift landt de voksne i familien. Familieskift liver opgjort ved at sammenligne de enkelte familiers sammensætning pr. 1. januar fra det ene år til det andet. Det vil sige, at der højest kan registreres ét familieskift pr. år pr. arn - den metode giver dog et fuldt tilstrækkeligt grundlag for statistik og analyser. Når man analyserer ørns levevilkår, spiller oplysninger om familieskift en central rolle. Selvom arnet lige nu or sammen med sin mor og far, så kan der være sket eller ske mange ændringer i familiesituationen. I Børnedataasen kan man fx se, hvor mange familier en fødselsårgang har haft gennem livet, og hvor mange voksne i form af forældre og forældres partnere arnet har haft.

8 Tema 60 pct. af de 17-årige har gennem hele livet oet med de samme to voksne i den samme familie 39 pct. af de 17-årige har oplevet mindst et skift i familien Mange familieskift er ikke altid ensetydende med mange skift i de voksne Tael 2. 60 pct. - 30.106 ud af 50.085-17-årige har oet i én familie og haft to voksne, jf. tael 2. Taellen viser de 17-årige fordelt på antal familier og antal forskellige voksne, som ørnene i hele perioden har haft. 30.775 af ørnene har oet i én og samme kernefamilie, heraf har kun 113 haft en enlig forsørger i hele perioden. En del af de 17-årige - 39 pct. har oplevet skift i deres familie. Af de 19.310, der har oplevet familieskift, har de 5.627 haft højst to voksne som forældre eller forældres partnere, mens resten 13.683 har haft flere voksne. 25 pct. af de 17-årige har oplevet mindst to skift i familien. 14 pct. har oplevet mindst tre skift i familien, og 8 pct. har oplevet mindst fire skift i familien. Der er 235 17-årige, som har haft mere end ni forskellige familier gennem deres liv. Skift i familien etyder ikke nødvendigvis, at der liver mange forskellige voksne i arnets liv. 3.394 af ørnene har oplevet mindst et familieskift, men har kun haft de samme to voksne, hvilket kan etyde, at en af forældrene er flyttet ud og ind i familien flere gange, eller at arnet er flyttet frem og tilage mellem sine enlige forældre. 28 pct. af ørnene har haft tre eller flere voksne, 18 pct. har haft fire eller flere voksne, og 3 pct. har haft seks eller flere voksne. De 17-årige fordelt efter hvor mange familier og voksne, de har haft. 2000 Antal voksne, de har oet sammen med Antal familier, de har haft 1 2 3 4 5 6 eller flere Antal 17-årige I alt 30 775 6 604 5 632 2 930 2 006 2 138 50 085 1 voksen 113 0 0 0 0 0 113 2 voksne 30 106 3 394 1 534 370 204 125 35 733 3 voksne 342 2 110 1 509 751 361 249 5 322 4-5 voksne 174 962 2 368 1 560 1 129 1 078 7 271 6 eller flere 40 138 221 249 312 686 1 646 I alt Børns søskende Flere ørn har flere søskende Definition Selvom der er sket et fald i antallet af ørn fra 1981 til 2000, er der flere ørn, der har tre, fire, fem eller flere søskende, fordi de har fået flere halv- og papsøskende. Som noget helt nyt tælles alle søskende med, også søskende der er voksne, og søskende arnet ikke or sammen med. I 1981 var der 46.515 ørn, der havde fire søskende, det tal er i 2000 steget til 52.699 - tilsvarende var der 35.116 ørn, der i 1981 havde fem eller flere søskende - i 2000 var det tal oppe på 49.079. Til gengæld er der sket et fald i antallet af eneørn og ørn, der kun har en søskende. Men der er stadig flest ørn, der har én søskende - 44 pct. af alle ørn havde én søskende i 1981 og 42 pct. i 2000. Jf. figur 3 Søskendetyper Helsøskende er er søskende, som har egge forældre fælles. Halvsøskende har kun en fælles forælder. Papsøskende er forældres partneres ørn.

Tema 9 Figur 3. Børn fordelt efter antal søskende 45 40 1981 2000 35 30 25 20 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 + Flere halv- og papsøskende Figur 4. Opruddet i kernefamilien afspejles l.a. i, at ørnene i 2000 har flere forskellige søskendetyper sammenlignet med 1981. Nu er der langt flere, der har halvsøskende eller papsøskende. I 1981 var der 11 pct., der havde halvsøskende - tallet er i 2000 steget til 24 pct. Andelen af ørn, der har papsøskende er steget fra 4 til 6 pct. fra 1981 til 2000. Der er lidt færre eneørn i 2000 end i 1981, idet andelen er faldet fra 13 til 12 pct. De fleste ørn har helsøskende, selvom andelen er faldet fra 80 pct. til 75 pct. Det mest normale er, at ørn kun har helsøskende, selvom andelen er faldet fra 73 pct. til 61 pct. Jf. figur 4. Børn fordelt på søskendetyper 80 70 1981 2000 60 50 40 30 20 10 0 Eneørn Helsøskende Halvsøskende Papsøskende Alderen gør en forskel på, om ørn har søskende, og hvilken type af søskende de har. Henholdsvis 41 og 37 pct. af de 0-årige ørn er eneørn i 1981 og 2000. Blandt de ældre ørn er der flere, der har søskende - åde hel-, halv- og papsøskende. Jf. figur 5a. Alderen etyder meget for, om ørnene or sammen med deres søskende, jf. figur 5. Henholdsvis 12 og 13 pct. af alle ørn er eneørn i 1981 og 2000, men i egge år er der 22 pct af ørnene, der ikke aktuelt or sammen med andre ørn. Det er i 9-10- års-alderen i 1981 og i 7-års-alderen i 2000, at flest ørn or sammen med andre søskende. Børnene har på det tidspunkt fået yngre søskende, og de ældre søskende er endnu ikke flyttet hjemmefra. Børn or sammen med en større andel af deres helsøskende end af deres halv- og papsøskende. I 1981 og 2000 or henholdsvis 93 og 94 pct af alle ørn sammen med

10 Tema mindst en af deres helsøskende. Henholdsvis 46 pct i 1981 og 48 pct i 2000 or sammen med mindst en af deres halvsøskende og henholdsvis 17 og 13 pct. or sammen med en eller flere af deres papsøskende. Figur 5a. Børn fordelt på alder og søskende, de har i alt. 1981 og 2000 Papsøskende 80 60 40 20 Halv- + papsøskende Halvsøskende Hel- + papsøskende Hel- + halv- + papsøskende Hel- + halvsøskende Helsøskende Eneørn 80 60 40 20 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Alder 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Figur 5. Børn fordelt på alder og søskende, de or sammen med. 1981 og 2000 Papsøskende 80 60 40 20 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Halv- + papsøskende Halvsøskende Hel- + papsøskende Hel- + halv- + papsøskende Hel- + halvsøskende Helsøskende Eneørn Alder 80 60 40 20 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 91 pct. af de 17-årige har oet i familie med et eller flere ørn Stor forskel på, hvor mange søskende de har, og hvor mange de har oet med 91 pct. af de 50.085 ørn, der i dag er 17 år, har i løet af arndommen oet i familie med et eller flere ørn,jf. tael 3. 9 pct. eller 4.492 af de 17-årige har ikke oet sammen med andre ørn, men kun 2.306 eller 5 pct. har slet ikke haft søskende. Flest af de 17-årige har oet sammen med ét andet arn - nemlig 24.226 eller 48 pct. 29 pct. af de 17 årige har oet sammen med to andre ørn, mens 10 pct. har oet med tre andre ørn. Taellen viser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange søskende en 17-årig har haft, og hvor mange af dem, de har oet sammen med. 7.167 har fem eller flere søskende, men kun 706 har oet sammen med fem eller flere ørn, og 18.480 har en søster eller ror, men 497 af dem har ikke oet sammen med denne.

Tema 11 Tael 3. 17-årige fordelt efter hvor mange søskende de har haft, og hvor mange de har oet sammen med Antal søskende, de har oet sammen med: Antal søskende i alt: 0 1 2 3 4 5 eller flere Antal 17-årige I alt 2 306 18 480 12 490 6 156 3 486 7 167 50 085 0 2 306 497 552 393 246 498 4 492 1 a 17 983 1 930 1 595 980 1 738 24 226 2 a a 10 008 1 188 1 084 2 134 14 414 3 a a a 2 980 452 1 410 4 842 4 a a a a 724 681 1 405 5 eller flere a a a a a 706 706 I alt Børns familiers indkomst- og eskæftigelsesforhold I det følgende vil vi se på udviklingen i ørns familiers indkomst-, eskæftigelse- og uddannelsesforhold fra 1980-1998. Desuden sammenligner vi ørnefamilier og familier uden ørn - her er det altså familierne, der er tælleenhed - og det er kun familier, hvor kvinden er mellem 25 og 50 år. Samtidig ser vi på, hvad de konkrete forhold etyder i ørnehøjde - i kolonnerne "Børn", hvor alle ørn er fordelt efter familiens forhold. Definition Tael 4. Børns familier er levet rigere Børnefamilier er levet rigere end familier uden ørn 12 pct. af de 17-årige har altid været i den laveste indkomstkvartil Indkomstkvartiler Familierne er levet sorteret i fjerdedele efter stigende indkomst. Det vil sige, at de familier, der er i 1. kvartil, er de, der indkomstmæssig ligger i den laveste fjerdedel af alle familier, og i 4. kvartil ligger de, der indkomstmæssigt er i den øverste fjerdedel af alle familier. Forældrene fordelt efter indkomstkvartiler Børn Børnefamilier Familier uden ørn 1980 1998 1980 1998 1980 1998 I alt 100 100 100 100 100 100 1. kvartil 13 7 10 5 11 14 2. kvartil 36 20 33 19 13 21 3. kvartil 34 34 37 35 23 31 4. kvartil 16 40 21 41 53 34 Der er sket en markant forskydning af ørns familiers placering i de enkelte indkomstgrupper, jf. tael 4. Børns familier er levet mere velhavende fra 1980 til 1998. Antallet af ørn med familier, der indkomstmæssigt ligger i den øverste halvdel er steget fra 50 til næsten 75 pct. fra 1980 til 1998. I 1998 lever 40 pct. af ørnene i familier, der tilhører den øverste indkomstgruppe - det er en stigning på to og en halv gang. Samtidig er antallet af ørn, hvis familier indkomstmæssigt ligger i den nederste halvdel af efolkningen, næsten halveret og faldet fra 49 til 27 pct. Sammenligningen af indkomstforholdene for familier med og uden ørn, viser at der er sket store ændringer fra 1980 til 1998. Der er sket en fordoling af andelen af ørnefamilier i den øverste indkomstgruppe fra 21 pct. til 41 pct., mens andelen af familier uden ørn i denne indkomstgruppe er faldet fra 53 pct. til 34 pct. Når man ser på de 17-åriges familiers indkomstforhold over alle årene og eregner, hvilken kvartil de som gennemsnit har været i, viser det, at 12 pct. i hele perioden har været i 1. kvartil, dvs. i den indkomstmæssige nederste fjerdedel af efolkningen. 19 pct. har ligget i den øverste fjerdedel. De fleste har i hele perioden ligget i de to midterste kvartiler med 32 pct. i 2. kvartil og 37 pct. i 3. kvartil.

12 Tema Børns familier arejder mere Markant stigning i heltidsarejde Børns familier er levet rigere, fordi de arejder mere Definition Tael 5. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ørn, der or i familier, hvor den eller de voksne har heltidsarejde. Antallet af ørn i familier, hvor forældrene arejder heltid er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998, jf. tael 5. Tilsvarende er der sket et fald i antallet af ørn, der har forældre, hvor mindst en af dem er på deltid fra 32 pct. i 1980 til 8 pct. i 1998. Antallet af ørn i familier uden for arejdsstyrken er faldet fra 15 til 6 pct. Når ørns familier de sidste 20 år er rykket højere op i indkomstgrupperne, skyldes det i høj grad, at de arejder mere. Fra 1980 til 1998 er der sket en markant ændring i, hvor meget de voksne arejder i ørnefamilier sammenlignet med familier uden ørn. Børnefamilierne har nu en længere arejdstid end familier uden ørn. I 1980 arejdede 50 pct. af ørnefamilierne heltid - i 1998 er der 83 pct., der gør det. For familier uden ørn er der kun sket en stigning fra 68 til 75 pct. Heltid og deltid Alle, der er arejdsløshedsforsikrede op til 30 timer ugentligt, anses for tilknyttet arejdsmarkedet på deltid, mens de, der er forsikrede over 30 timer, er tilknyttet på heltid. Selvstændige og medhjælpende ægtefæller er talt med under heltid. Forældrenes tilknytning t til arejdsmarkedet på hhv. heltid og deltid Børn Børnefamilier Familier uden ørn 1980 1998 1980 1998 1980 1998 I alt 100 100 100 100 100 100 Kun heltid 48 80 50 83 68 75 Heltid og deltid 27 6 28 6 8 4 Heltid og uoplyst 3 0 3 0 1 0 Kun deltid 2 2 2 1 4 7 Deltid og uoplyst 0 0 0 0 0 0 Uden erhverv 15 6 14 5 6 3 Uoplyst 4 6 3 4 12 11 47 pct. af de 17-årige har altid haft heltidsarejdende forældre Tael 6. Ser vi på de 17-årige familiers heltids- eller deltids-tilknytning til arejdsmarkedet over alle årene (tael 6), viser det sig, at 47 pct. af de 17-årige har haft familier, der i så godt som hele deres arndom har været fuldtidstilknyttet arejdsmarkedet. 61 pct. af de 17-åriges familier har haft heltidsarejde i 13-17 år, og kun 5 pct. har haft familier, der aldrig har arejdet på heltid. Kun 13 pct. har haft en familie, hvor en eller egge voksne i familien har været tilknyttet arejdsmarkedet på deltid i 13-17 år, og 35 pct. har aldrig haft en familie med deltidstilknytning til arejdsmarkedet. De 17-årige fordelt efter familiens tilknytning til arejdsmarkedet. 1998 År med deltid: Ingen 1-6 år 7-12 år 13-17 år Alle År med heltid: Alle 35 36 16 13 100 Ingen 0 0 0 4 5 1-6 år 0 2 3 9 14 7-12 år 1 7 13 a 20 13-17 år 34 28 a a 61 Flere ørn passes i institution Børnenes forældre arejder mere, og de tjener også forholdsvis mere. Denne udvikling har også etydet, at ørnene i stadig højere grad liver passet i institution. I 1980 lev 44 pct. af alle ørn mellem 0 og 6 år passet i institution. I 1999 var andelen steget til 75 pct., jf. figur 6.

Tema 13 Figur 6. Andel af de 0-6-årige 0 som passes i institution 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1980 1985 1990 1995 Færre ørn har arejdsløse forældre Knap 30 pct. er ramt af arejdsløshed Små forskelle på familier med og uden ørn Definition Tael 7. 78 pct. af de 17-åriges familier har været arejdsløse Antallet af ørn, hvis familier har været ramt af arejdsløshed, er faldet en anelse fra 1980 til 1998, jf. tael 7. Både i 1980 og 1998 er det lige under 30 pct. af ørnene, hvis familier har været ramt af arejdsløshed. Til gengæld er der sket en ændring i, hvor hårdt familierne er ramt af arejdsløshed fra 1980 til 1998. I 1980 var 18 pct. af ørnene i familier, der var ledige i op til 20 pct. af året, mens denne andel i 1998 er faldet til 12 pct. Der er ikke den store forskel på, hvor hårdt familier med og uden ørn er ramt af arejdsløshed. I 1998 er flere ørnefamilier dog ramt af arejdsløshed end familier uden ørn. Børnefamilierne har også været arejdsløse i lidt længere tid i 1998. Ledighed Ledigheden er opgjort som ledighedsandele - dvs. hvor lang en periode af året har en person været ledig, når der ses ort fra ferier holdt på arejdsløshedsdagpenge. Der er eregnet et gennemsnit for familiernes voksne, og derefter er familien placeret på intervaller på 20 pct., efter hvor stor del af året de har været ledige. Under 20 pct. etyder altså, at familien i gennemsnit har været ledig i højst en femtedel af året, mens 80 pct. eller mere etyder, at familien har være ledig i mere end firefemtedel af året - den har altså været ledig næsten hele året. Andel af året, som forældrene var ledige Børn Børnefamilier Familier ier uden ørn 1980 1998 1980 1998 1980 1998 I alt 100 100 100 100 100 100 Ikke ledig 71 73 72 74 72 78 Under 20 pct. 18 12 17 11 14 9 20 40 pct. 6 7 6 7 6 5 40-60 pct. 3 4 3 4 4 4 60 80 pct. 1 2 1 2 2 2 80 pct. eller mere 1 2 1 2 2 2 For de 17-årige set over hele perioden gælder det, at 22 pct. har haft familier, der ikke har været erørt af arejdsløshed. 53 pct. har haft familier, der i gennemsnit har været ledige i under 1/5 af tiden, 18 pct har haft familier, der har været ledige i 1/5 til 2/5 af tiden, 6 pct. har haft familier, der har været ledige 2/5 til 3/5 af tiden, 1 pct har været ledige i 3/5-4/5 af tiden og kun ganske få af de 17-årige har haft familier, der har været arejdsløse i over 4/5 af tiden i alle årene.

14 Tema Sociale ydelser til ørns familier Lidt flere ørn i familier, der modtager sociale ydelser Definition Også flere ørnefamilier får sociale ydelser Tael 8. Både i 1980 og 1998 oede over 60 pct. af ørnene i familier, der ikke modtog nogen form for overførselsindkomster, jf. tael 8. Men fra 1980 til 1998 er der dog sket en stigning på 4 pct. i andelen af ørn, hvis familier modtager midlertidige sociale ydelser. Den største procentvise stigning - fra 2 til 4 pct. er sket i andelen af ørn i familier, hvor mere end trefjerdedele af deres indkomst er midlertidige sociale ydelser. Sociale ydelser (overførselsindkomster) Dækker over arejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Der er også sket en stigning i andelen af ørnefamilier, hvor sociale ydelser er en del af familiens indkomst, mens der for familier uden ørn er sket et fald. En lidt større andel af familierne uden ørn modtager sociale ydelser, som udgør over 50 pct. af indkomsten. Andel af ruttoindkomsten, som kom fra sociale ydelser Børn Børnefamilier Familier uden ørn 1980 1998 1980 1998 1980 1998 I alt 100 100 100 100 100 100 Ingen 65 61 67 62 67 71 Under 25 pct. 25 26 24 26 19 17 25 50 pct. 6 6 5 6 6 5 51 75 pct. 2 3 2 2 3 3 75 pct. eller mere 2 4 2 3 5 4 94 pct. af de 17-åriges familier har modtaget sociale ydelser Beregningen af de midlertidige ydelsers andel af indkomsten for de 17-åriges familier viser, at kun 6 pct. aldrig har modtaget nogle ydelser. 71 pct. har modtaget ydelser, som over alle årene i gennemsnit udgjorde under 25 pct. af familiens indkomst. 17 pct. har modtaget ydelser, som udgjorde 25-50 pct. af familiens indkomst, og 6 pct. af de 17-årige har oet i familier, der gennem hele perioden har modtaget sociale ydelser, som udgjorde over 50 pct. af familiens indkomst. Hovedindkomsten i ørns familier Flest ørn i familier, hvor hovedindkomsten er løn Fordoling af ørnefamilier på overførselsindkomster Flest af de 17-åriges familier har løn som hovedindkomst Næsten alle ørn - 80 pct. åde i 1980 og 1998 - lever i familier, hvis væsentligste indkomstgrundlag er løn, jf. tael 9. Der er dog sket en stigning fra 5 til 9 pct. i andelen af ørn, der or i familier, hvis hovedindkomstgrundlag er midlertidige overførselsindkomster. Der er sket et fald i andelen af ørn, hvis familier har hovedindkomst fra overskud af virksomhed, dvs. at der er færre ørn i familier, hvor selvstændig virksomhed er den vigtigste indkomst kilde. Over 80 pct. af ørnefamilierne har lønindkomst som den vigtigste indtægtskilde. Andelen af ørnefamilier, der lever af overskud af egen virksomhed, er faldet fra 13 til 7 pct., og andelen af ørnefamilier, der lever af overførselsindkomster er fordolet. Til sammenligning er der flere familier uden ørn, der lever af overførselsindkomster, SU og pension. 60 pct. af de 17-årige har oet i familier, hvor hovedindkomsten alle årene er kommet fra lønindkomst, mens 3 pct. af de 17-årige har haft familier, der aldrig har haft en løn som hovedindkomstkilde, jf. tael 10. 3 pct. af de 17-årige har oet i familier, hvor overskud fra virksomhed gennem alle årene har være hovedindkomstkilde.

Tema 15 Tael 9. Hvor kom hovedindkomsten fra Børn Børnefamilier Familier uden ørn 1980 1998 1980 1998 1980 1998 I alt 100 100 100 100 100 100 Løn 80 81 82 84 77 76 Overskud af egen 13 8 13 7 8 5 virksomhed Overførsel 5 9 4 8 10 10 SU 0 0 0 0 0 2 Pension 1 1 1 1 5 8 Kun ganske få af de 17-årige har oet i familier, som gennem alle årene har haft overførselsindkomster eller SU som hovedindkomst. Der er 68 pct., der aldrig har haft overførselsindkomster som hovedindkomstkilde, mens 20 pct. har haft det i 1 til 4 år, og 12 pct. i 5 til 17 år. Tael 10. De 17-årige fordelt efter familiers hovedindkomsttype gennem årene. 1998 Løn Overskud af egen virksomhed Overførselsindkomster og SU Pension Aldrig 2,9 79,8 68,4 95,6 Under 4 år 5,3 8,2 19,9 2,7 5-10 år 11,0 5,6 8,5 1,2 11-16 år 20,8 3,5 3,0 0,4 Altid 60,0 2,9 0,2 0,1 Børns familier er mere veluddannede Børns familier mere veluddannede Definition Tael 11. Børns familier er levet mere veluddannede. Der er langt flere ørn med familier, hvor den højeste udannelse er videregående. Andelen af ørn der or i familier med en videregående uddannelse er steget fra 21 til 34 pct, jf. tael 11. Den største gruppe af ørnene - 42 pct. i 1998 - or i familier, hvor den højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse. Mange ørn or i familier, hvor familierne kun har en folkeskoleuddannelse, selvom andelen er halveret fra 28 pct. i 1980 til 16 pct. i 1998. Højeste uddannelse Som familiens højeste uddannelse er valgt den uddannelse, som den voksne i familien, der har den længste uddannelse, har. De enkelte uddannelsestyper er eskrevet i ordforklaringerne ag i ogen. Familiens højeste uddannelse Børn Børnefamilier Familier uden ørn 1980 1998 1980 1998 1980 1998 I alt 100 100 100 100 100 100 Folkeskole 28 16 26 15 32 24 Gymnasium 1 2 1 2 2 6 Erhvervsfaglig 38 42 40 43 29 39 Kort videregående 6 9 7 10 5 7 Mellemlang videregående 10 15 11 15 7 11 Lang videregående 5 10 5 10 4 8 Uoplyst 12 7 10 5 21 5

16 Tema En sammenlignning af ørnefamilier med ikke-ørnefamilier viser, at ørnefamilierne åde i 1980 og 1998 har en længere uddannelse end ikke-ørnefamilierne, og at der fra 1980 til 1998 er sket en stigning i uddannelsesniveauet åde for ørnefamilier og for ikke-ørnefamilier. Familiernes forrug I dette afsnit ser vi på ørnefamiliernes forrug og sammenligner det med de familier, der ikke har ørn. Vi gør det så sammenligneligt som muligt ved først at se på forruget i 1981 og 1997 for familier med to voksne, hvor hovedpersonen, dvs. den der tjener mest, er i alderen 25-50 år hhv. med og uden ørn. Derefter ser vi på sammensætningen af forruget for husstande med to voksne, der i alt tjener ca. 500.000 kr., hhv. med og uden ørn. Tael 12. Forruget i husstande med 2 voksne, hvor hovedpersonen er mellem 25 og 50 år 1981 1997 Med ørn Uden ørn Med ørn Uden ørn Kroner. årets priser I alt 151 717 131 829 339 032 269 861 Føde-, drikke- og toaksvarer 20 20 16 15 Beklædning og fodtøj 6 5 6 5 Bolig og rændsel 37 35 27 25 Boligudstyr og husholdningstjenester 7 6 8 7 Medicin, lægeudgifter mv. 1 1 2 3 Transport og kommunikation 14 15 17 22 Fritidsudstyr og underholdning 8 9 12 10 Andre varer og tjenester 7 9 11 13 Familier med ørn har større forrug end familier uden ørn I tael 12 sammenlignes dels forruget landt familier med ørn og uden ørn dels årene 1981 og 1997. Børnefamilierne har generelt et større forrug, men der er naturligvis også lidt flere personer i husstandene her. I 1981 var der ikke den store forskel i forrugssammensætningen mellem familier med og uden ørn. Den største post var olig og rændsel, som udgjorde 37 pct. af ørnefamiliernes forrug og næsten ligeså meget landt ikke-ørnefamilier. Transport og kommunikation udgjorde hhv. 14 og 15 pct., mens fødevarer m.m. udgjorde 20 pct. I 1997 er udgifterne til olig og rændsel faldet til 27 pct. af forruget for familier med ørn og 25 pct. hos familier uden ørn. Derimod udgør transport og kommunikation nu hhv. 17 pct. og 22 pct., mens fødevarer m.m. er hhv. 16 pct. og 15 pct. I 1997 er der lidt større forskelle end i 1981 mellem ørne- og ikke-ørnefamilier, dels for transport og kommunikation, dels for fritid og underholdning samt andre varer og tjenester, herunder l.a. daginstitutioner. I tael 13 ser vi på familier, som tjener mellem 450.000 og 550.000 kr., for at de indtjeningsmæssigt er sammenlignelige. Børnefamilierne sparer mindre op end familierne uden ørn. Familierne uden ørn har en opsparing, der er mere end tre gange så stor som ørnefamiliernes. Sammenlignet med familier uden ørn ruger ørnefamilierne først og fremmest flere penge på fødevarer, mælkeprodukter, slik, spil, legetøj og hoyartikler samt udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter og naturligvis daginstitutioner. Familier uden ørn ruger til gengæld flere penge på husleje, restaurantesøg, tipning, lotteri, anko og spilleautomater, iografer, teatre, koncerter, vinduespudsning, håndværkere og anskaffelse af køretøjer.

Tema 17 Tael 13. Forruget landt husstande med 2 voksne med en samlet s indkomst mellem 450.000 og 550.000 kr., hvor hovedpersonen er mellem 25 og 50 år. 1997 Med ørn Kroner Uden ørn Samlet indkomst i alt 500 943 501 274 Nettoopsparing i alt 11 826 41 165 Forrug i alt 274 297 243 809 Fødevarer 35 798 25 072 Drikkevarer og toak 13 567 13 341 Beklædning og fodtøj 18 324 12 266 Boligenyttelse 42 620 46 482 Brændsel 16 433 13 748 Boligudstyr, husholdningstjenester og lign. 18 659 17 704 Medicin og lægeudgifter 5 481 6 117 Anskaffelse af køretøjer 19 913 25 129 Anden transport og kommunikation 31 768 27 646 Fritidsudstyr, underholdning og rejser 28 949 26 810 Andre varer og tjenester 42 787 29 494 Udvalgte poster: Brød, småkager, kiks o.l. 4 381 2 986 Pastaprodukter 275 165 Svinekød 1 827 1 332 Let-, skummet-, kærnemælk 2 003 871 Æler 442 298 Kartofler 529 371 Slik, rå marcipan 2 614 1 153 Læskedrikke 2 574 2 321 Cigaretter 3 034 3 444 Beklædningsartikler til ørn 4 868 491 Fodtøj til mænd 999 1 827 Fodtøj til kvinder 825 1 327 Fodtøj til ørn 1 880 30 Husleje 4 555 10 945 Beregnet husleje af helårsolig mv. 26 086 21 990 Håndværkere til reparation af olig mv. 1 867 4 251 Flydende rændsel 2 665 1 710 Vinduespudsning mv. 210 655 Tandlæge 1 475 1 687 Bil 18 689 21 941 Motorcykler o.l. 259 2 624 Cykler 965 564 Persontransport med taxa 135 240 Spil, legetøj og hoyartikler 2 427 1 143 Udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter 1 594 58 Planter, lomster, gødning mv. 1 423 2 673 Kæledyr, foder og tilehør 1 508 1 750 Biografer, teatre, koncerter 339 600 Museer, zoologiske haver o.l. 180 58 Tipning, lotteri, anko, spilleautomater o.l. 1 269 2 210 Bøger 1 005 855 Pakkerejser 2 403 2 490 Udgifter på restauranter mv. 5 301 7 837 Udgifter i kantiner 670 439 Indlogering 1 957 1 334 Daginstitutioner mv. 12 374 1 Det offentliges udgifter til ørn og unge En gennemsnitskommune ruger årligt 44.549 kr. pr. arn på ørn og unge Hvor meget ruger det offentlige på ørn og unge? Kortet nedenfor viser kommunernes nettodriftsudgifter til ørn og unge, dvs. til fx daginstitutioner, undervisning og udgifter til elastede ørn og unge. Landsgennemsnittet var 44.549 kr. pr. arn i 1999. Der er dog store geografiske forskelle i tallene. Der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har etydeligt lavere udgifter pr. arn end især kommunerne

18 Tema omkring Køenhavn. Der kan være mange årsager til disse regionale forskelle, l.a. hvor højt ørne- og ungdomsområdet prioriteres og hvor mange elastede ørn og unge, der er i kommunen. Figur 7. Kommunernes nettodriftsudgifter til ørn og unge. 1999 Kroner pr. arn Over 55.000 kr. 50.000-55.000 kr. 46.000-50.000 kr. 43.000-46.000 kr. 40.000-43.000 kr. 38.000-40.000 kr. Under 38.000 kr. Kort & Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Sammenfatning Færre ørn i Danmark Diffus familiestruktur Flere søskendetyper Børns familier er levet rigere Børns familier arejder mere Antallet af ørn i Danmark er faldet med 12 pct. fra 1981 til 2000. Også andelen af ørn i efolkningen er faldet fra 25 pct. i 1981 til 21 pct. i 2000. Til gengæld er der flere småørn i 2000 end i 1981. Det skyldes, at der i 1990'erne var flere kvinder i den fødedygtige alder, og at hver kvinde får et stigende antal ørn. Selvom det stadig er mest almindelig for ørn at o i en kernefamilie med mor og far, så er der fra 1981 til 2000 færre ørn, der gør det. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Der er flere ørn, der oplever rud i kernefamilien. Der er langt flere ørn, der or hos en enlig mor, og der er især sket en stigning i andelen af ørn, der or hos deres mor og hendes partner. Opruddet i kernefamilien liver også afspejlet i, at ørnene i 2000 har flere forskellige søskendetyper end i 1981. Nu er der langt flere ørn, der har halvsøskende eller papsøskende. Der er sket en markant forskydning af ørns familiers indkomst de sidste 20 år. Børnenes familier er levet mere velhavende. Antallet af ørn med familier, der indkomstmæssigt ligger i den øverste halvdel af efolkningen, er steget fra 50 til næsten 75 pct. fra 1980 til 1998. Samtidig er antallet af ørn, hvis familier indkomstmæssigt ligger i den nederste halvdel af efolkningen, halveret og faldet fra 49 pct. til 27 pct. Tallene viser desuden, at ørnefamilierne nu tjener flere penge end familier uden ørn. Når ørns familier de sidste 20 år er rykket højere op i indkomstgrupperne, skyldes det i høj grad, at de arejder mere. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ørn,

Tema 19 der or i familier, hvor den eller de voksne har heltidsarejdet. Antallet af ørn, hvor forældrene arejder heltid er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Der er også sket en markant ændring i, hvor meget de voksne arejder i ørnefamilier sammenlignet med familier uden ørn. Børnefamilierne har nu længere arejdstid end familier uden ørn. Flere ørn i institution Børnefamilier har lille opsparing Jyske kommuner ruger færrest penge på ørn Udviklingen har etydet, at langt flere ørn liver passet i institution i dag. I 1980 lev 44 pct. af alle ørn mellem 0 og 6 år passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Sammenlignet med familier uden ørn, har ørnefamilierne generelt et større forrug, men der er jo også flere personer i husstandene. Familier uden ørn har en opsparing, der er mere end tre gange så stor som ørnefamiliernes. I gennemsnit har de danske kommuner nettoudgifter på 44.549 kr. pr. arn. Der er dog store geografiske forskelle i tallene. Der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har etydeligt lavere udgifter pr. arn end især kommunerne omkring Køenhavn.

20 Oversigtsfigurer 10 8 6 4 2 0-2 -4 1960 1970 1980 1990 Vækstraten i BNP Årlig ændring i pct. Den økonomiske vækstrate er et udtryk for den mængdemæssige vækst i samfundets økonomiske aktivitet. Den måles traditionelt som den procentvise ændring i ruttonationalproduktet (BNP) angivet i faste priser, dvs. uden inflation. En højkonjunktur i slutningen af 1950'erne varede indtil den første oliekrise i 1973 - omend med store år-til-år-udsving. Herefter fulgte to år med negativ vækst, der dog vendte til en moderat vækst. Efter den anden oliekrise i 1979 kom yderligere to år med fald i BNP. Derefter satte en højkonjunktur ind, som varede til midten af 1980'erne. Væksten resulterede imidlertid i etydelige etalingsalanceunderskud. Økonomien lev strammet, og syv års lavvækst fulgte frem til 1993, hvor et nyt opsving startede. af BNP 30 Bruttoinvesteringer 20 Bruttoopsparing 10 Betalingsalance 0-10 1960 1970 1980 1990 Bruttoinvesteringer, ruttoopsparing og etalingsalancen Figuren viser dels Danmarks ruttoinvesteringer i form af opretholdelse og udygning af produktionsapparatet, dels ruttoopsparingen, der er udtryk for, hvor stor en del af investeringerne vi som samfund selv har finansieret. Frem til 1990 oversteg ruttoinvesteringerne ruttoopsparingen, hvilket indear et underskud på etalingsalancens løende poster. Derved finansierede udlandet en del af investeringerne. En markant stigning i eksporten af varer og tjenester komineret med stagnation i importen førte fra 1990 til et overskud på etalingsalancens løende poster og dermed et opsparingsoverskud. Dette overskud er med undtagelse af 1998 - opretholdt siden. af BNP 40 Nettogæld 30 20 10 Renteudgifter 0 1960 1970 1980 1990 Udlandsgælden lden Det danske samfunds gæld over for udlandet er et resultat af udviklingen på etalingsalancens løende poster. Som hovedregel vil gælden vokse, når etalingsalancen er negativ, men også kursændringer og ta påvirker gælden opgjort i danske kroner. Vedvarende etalingsalanceunderskud i 30-årsperioden 1960-90 fik udlandsgælden til at stige kraftigt i forhold til BNP. Overskuddene på etalingsalancen siden 1990 har medført et fald i udlandsgældens størrelse. Selvom udlandsgælden i forhold til BNP er faldet siden 1991, er der stadig tale om en etydelig gæld. I løet af 1999 faldt udlandsgælden dog med 125 mia., især pga. store kursstigninger på udenlandske aktier. Ved udgangen af 1999 var nettogælden 170 mia. kr, og nettorenteudgiften 21,9 mia. kr., svarende til henholdsvis 14,4 og 1,8 pct. af den samlede danske produktion.

Oversigtsfigurer 21 Løn og inflation Udviklingen i forholdet mellem timelønnen og forrugerpriserne (inflationen) er en indikator for reallønnen - et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan køes for lønnen. I 1960'erne og frem til midten af 1970'erne steg timelønnen væsentlig mere end forrugerpriserne. Det var en periode præget af en etydelig reallønsfremgang. Denne udvikling vendte i slutningen af 1970'erne, da prisstigningerne mere end slugte lønstigningerne. Midt i 1980'erne vendte illedet igen med stigende reallønninger. I 1990'erne har situationen været kendetegnet af markant lave stigninger i åde lønninger og priser, men da lønningerne er steget stærkere end priserne, er der sket en fortsat foredring af reallønnen. Årlig ændring i pct. 20 Løn i industrien 15 10 5 Forrugerpriser 0 1960 1970 1980 1990 Arejdsmarkedet Arejdsløsheden var historisk lav i 1960'erne. Denne udvikling vendte med den første oliekrise i egyndelsen af 1970'erne. Herefter steg arejdsløsheden stort set hvert år frem til den midlertidige højkonjunktur i 1983-1985. Den danske økonomi lev dog overophedet, og efter at skattereform og Kartoffelkur lev vedtaget i 1985, steg arejdsløsheden igen. Denne udvikling lev først vendt i 1994. I 1979 lev den første lovgivning om økonomisk kompensation i forindelse med tidlig tilagetrækning vedtaget. I første omgang var der tale om efterlønsordningen. Denne lev siden fulgt op af overgangsydelser. I 1994 kom orlovsordningerne til. Under ét tæller de tre grupper, som ikke er i arejde, 373.000 helårspersoner i 1999. 300 200 100 0 Tusinde personer Arejdsløse Tilagetrækning 1960 1970 1980 1990 Orlov Det offentliges gæld Overskuddet på de offentlige finanser i 1960'erne førte til en reduktion af statsgælden, og i egyndelsen af 1970'erne var staten stort set gældfri. Med den første oliekrise i 1973 vendte udviklingen drastisk, og gælden voksede eksplosivt frem til 1984, hvorefter den offentlige sektor på ny viste overskud, med deraf følgende faldende gæld. Ny forværring af statsfinanserne i egyndelsen af 1990'erne fik igen gælden til at stige. Foredringen af de offentlige finanser siden 1993 har fået gælden til igen at falde, men den svarer dog stadig til mere end 50 pct. af årets ruttonationalprodukt. Stigningen i renteudgifterne frem til 1985 er naturligvis et resultat af gældsudviklingen. Faldet i renteyrden siden 1985 skyldes, ud over en stailisering af gælden, især et faldende renteniveau. af BNP 80 Samlet gæld 70 60 Udlandsgæld 50 40 30 20 Renteudgifter 10 0 1960 1970 1980 1990

22 Miljø CENTRALE MILJØINDIKATORER Indeks, 1990 = 100 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Emission af CO 2... 100 119 109 112 120 113 140 122 115 Tykkelse af dansk ozonlag... 100 104 97 96 102 98 98 98 104 Ozonlagsnedrydende stoffer... 100 77 66 38 14 4 3 3... SO 2 i Køenhavn... 100 88 63 54 46 54 38 29 29 NO X i Køenhavn... 100 96 96 81 87 98 83 80 80 Forrug af drikkevand... 100 99 97 92 89 86 87 84... Badeforud... 100 54 43 33 30 29 28 25 25 Fosfor med spildevand... 100 81 68 52 48 35 26 28... Kvælstof med spildevand... 100 91 85 65 62 57 39 33... Kvælstof gennem vandlø... 100 81 95 101 123 87 44 45... Salg af pesticider... 100 82 82 73 70 86 66 66 62 Forrug af handelsgødning... 100 99 93 83 82 79 73 72 71 Forrug af husdyrgødning... 100 101 103 106 105 104 104 104 106 Energiforrug... 100 110 106 108 112 112 126 117 116 UDSLIP AF FORURENENDE STOFFER Mia. GWP 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1989 1998 Drivhusgasser Kuldioxid (CO 2)... 54 52 62 57 59 62 59 72 63 59 53 900 58 800 Metan (CH 4)... 5 13 13 13 13 13 13 13 13 13 655 641 Lattergas (N 2O)... 14 11 11 10 10 10 10 10 9 9 16 30 Tusinde tons PAE Forsurende stoffer Ammoniak (NH 3)... 6,1 5,9 5,9 6,1 6,1 5,9 5,9 5,9 6,0 6,1 104 104 Svovldioxid (SO 2)... 6,2 5,7 7,5 5,9 4,8 4,9 4,6 5,6 3,4 2,4 197 77 Kvælstofilter (NO X)... 6,2 6,1 7,0 6,0 6,0 5,8 5,4 6,3 5,4 5,0 285 231 Tons ODP Ozonlagetsnedrydende stoffer I alt... 5 270 4 231 3 270 2 761 1 600 584 106 108 111 102...... Tusinde tons Anm. 1. GWP (Gloal Warming Potential) udtrykker effekten af de forskellige drivhusgasser omregnet til den mængde CO2-ækvivalenter, der vil give samme klimapåvirkning. 1 kg CO2 svarer til 1 GWP. Anm. 2. PAE (Potential Acid Equivalents) udtrykker forsuringseffekten af de forsurende stoffer således at de liver sammenlignelige. Anm. 3. ODP (Ozone Depletion Potential) udtrykker forskellige stoffers ozonlagsnedrydende virkning. Kilde: Corinair dataasen (Danmarks Miljøundersøgelser) og Miljøstyrelsen. GENNEMSNITLIG ÅRLIG OZONLAGSTYKKELSE OVER DANMARK Doson enheder 360 350 340 330 320 310 300 290 280 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 Anm. Doson enheder angiver ozonlagets tykkelse i hundrededele mm, hvis ozonen var samlet ved jordens overflade, idet der korrigeres for tryk og temperatur.

Miljø 23 LANDBRUGETS ANVENDELSE AF PESTICIDER I PLANTEAVLEN Tons virksomt stof 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Forrug i alt... 5 253 5 795 5 650 4 628 4 566 4 103 3 919 4 809 3 669 3 675 3 619 Ukrudtsekæmpelse... 3 762 3 969 3 128 2 867 2 824 2 632 2 685 3 281 2 915 2 726 2 619 Vækstregulatorer... 259 330 867 189 281 331 247 310 87 104 175 Svampeekæmpelse... 1 082 1 270 1 396 1 426 1 333 1 033 892 1 055 631 794 770 Insektekæmpelse... 150 226 259 146 128 107 95 163 36 51 55 Antal ehandlinger pr. år Behandlingshyppighed i alt... 2,59 3,26 3,56 2,93 2,73 2,57 2,51 3,49 1,92 2,63 2,40 Ukrudtsekæmpelse... 1,43 1,61 1,34 1,29 1,28 1,24 1,28 1,72 1,28 1,66 1,47 Vækstregulatorer... 0,14 0,17 0,38 0,09 0,13 0,15 0,12 0,15 0,04 0,05 0,09 Svampeekæmpelse... 0,56 0,73 0,84 0,83 0,71 0,57 0,53 0,58 0,38 0,59 0,58 Insektekæmpelse... 0,46 0,76 1,00 0,71 0,61 0,61 0,58 1,04 0,21 0,32 0,26 Anm. Virksomme stoffer er de stoffer, som den tilsigtede virkning kommer fra. Behandlingshyppighed udtrykker det antal gange det er muligt at pesticidehandle det samlede areal, hvis der anvendes standarddosis. Kilde: Miljøstyrelsen. FORSYNING AF HANDELSGØDNING Millioner kilo pr. driftsår (1.7.- 30.6.) 1988/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 88/89 98/99 Indhold af rene næringsstoffer 1 Kvælstof... 377,0 400,4 394,9 369,5 332,9 326,2 315,9 290,8 287,6 283,2 262,7 70 72 Fosfor... 40,2 41,4 38,7 33,2 28,1 23,9 22,4 21,5 23,3 21,7 20,3 7 6 Kalium... 122,8 129,0 124,3 111,8 90,9 86,8 82,5 82,4 88,1 86,0 80,9 3 22 1 De sammensatte eller landede gødningsstoffer er omregnet til mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium. Kilde: Plantedirektoratet, Fødevareministeriet. FORSYNING AF NATURGØDNING Millioner kilo pr. år 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1988 1998 Indhold af rene næringsstoffer 1 Kvælstof... 291,6 289,2 289,7 292,8 299,2 306,3 303,8 300,7 301,8 302,4 309,3 56 57 Fosfor... 46,7 46,5 46,2 46,8 48,4 49,5 49,4 48,9 49,1 49,9 51,3 9 9 Kalium... 180,9 178,9 180,4 181,1 181,9 185,3 181,2 180,2 181,0 178,7 180,5 35 34 1 De sammensatte eller landede gødningsstoffer er omregnet til mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium. Nye tal til taellen forventes offentliggjort august 2000. UDLEDNINGER AF KVÆLSTOF OG FOSFOR FRA DANMARK TIL HAVET Tons 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 I alt kvælstof... 111 900 92 000 104 200 107 900 128 400 92 8008 48 000 49 800 100 600 Gennem vandlø... 97 100 78 500 91 700 98 200 119 100 84 400 42 500 45 400 96 600 Spildevand, direkte... 14 900 13 500 12 500 9 700 9 300 8 400 5 400 4 400 4 100 I alt fosfor... 6 670 4 830 4 010 3 620 4 490 3 320 1 970 1 820 2 600 Gennem vandlø... 3 570 2 330 1 960 2 040 2 960 2 190 1 230 1 220 2 090 Spildevand, direkte... 3 100 2 500 2 050 1 580 1 530 1 130 750 600 510 Nye tal til taellen forventes offentliggjort maj 2001. RÅSTOFINDVINDINGEN PÅ LAND Tusinde m 3 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Indvinding i alt... 34 877 28 106 26 237 26 938 24 536 26 139 28 558 29 136 31 447 30 610 34 994 Sten grus og sand... 28 415 22 534 20 375 20 584 18 845 19 648 21 721 22 546 24 993 24 890 28 414 Kvartssand... 208 186 185 172 132 162 191 232 206 191 279 Granit... 589 810 809 976 567 652 662 378 216 183 180 Ler... 683 462 493 734 540 611 739 727 803 779 828 Ekspand. ler... 331 303 250 263 263 332 311 327 366 325 352 Moler... 151 195 196 174 170 171 186 182 248 256 197 Kalk/kridt... 3 830 2 924 3 237 3 201 3 322 3 522 4 049 3 718 3 923 3 445 3 343 Tørv/sphagnum... 382 399 359 357 297 279 259 328 430 336 253 Øvrige råstoffer... 288 292 345 477 386 763 440 700 264 205 1 149 Nye tal til taellen forventes offentliggjort juni 2001.