Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid



Relaterede dokumenter
Unge mellem projekter og reality. Selvværd og selvtillid

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Holder hun balancen? Unge mellem selvtillid og selvværd

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Social læring i skolen

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Værdighedspolitik FORORD

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Stress hos pårørende

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Det er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Senior- og værdighedspolitik

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Senior- og værdighedspolitik

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen sogne, stifter og provstier. Januar 2015

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Workshop Forældreskab

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Børne- og Ungepolitik

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Børne- og Ungepolitik

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Hund/fører forhold Social fællesskab 2019

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Børne- og Ungepolitik

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,

Børne- og Ungepolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

UNGE I EN PRÆSTATIONSKULTUR OG BETYDNINGEN AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER V. STEPHANIE Y. M. JENSEN

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED

Transkript:

Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid

Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed og selvstændighed Udfordrer det normale C. Reaktion: Gør som de andre du bliver måske marginaliseret

Paradoks Selvstændighed du skal selv vælge Hvorfor gør du ikke som de andre / det rigtige Mange valgmuligheder Og disciplinering højere karakterer, kortere SU, begrænsede jobmuligheder mm

Det serielle liv Dyrker den individualiserede selvforståelse skal selv give ting betydning, uafhængigt af kirke og parti og andre autoriteter Lever en del med serier, f.eks. Kultur i serier: TV-serier, festuger osv. Rigdom og civilisation demonstreres via: butikskæder, designervarer, logogenkendelser, brand-logikker, konsulentord

Det serielle liv det hippe Den hippe Opsøger Den rigtige scener hippe og fremviser det hippe man vil helst være på Demonstrativ anderledes man er på ved at Målrettet og strategisk Selvstændigheden være ligne og være anderledes. får mening No i dyrkelse logo. af det hippe mellem serier Fokus Målrettet på den - med rigtige udsving skole, uddannelse, arbejde og projekter og den flade mave Ved at lægge afstand til det hippe og Fokus på netværk, kultur, kreativitet, dermed ved at spejle det uddannelse og om at spise rigtigt Eller ved det ekstreme der ikke kan styres drukturen - nydelses og forbrugskultur

Livet som fortælling Du er dine valg Tilværelsen opfattes som en iscenesat fortælling Viden om det serielle nødvendigt Det hippe som omdrejningspunkt Medier som adgang til det hippe, det offentlige og det private

Digital dannelse som livsform Medier ændrer social adfærd Interaktivitet som praksis det tilgængelige der kan forandres Det private og det offentlige smelter sammen Blikket mod muligheder og fremtiden Fra den generaliserende anden til det generaliserende selv

Sårbarhed Blikket for muligheder ikke nødvendigheder Samtidig et blik på sig selv selvvurderingen (selvoptagethed) Sårbarheden breder sig er jeg rigtig selvstændig Nervøsitet, stress, mavepine, søvnproblemer, lav livstilfredshed osv.

Unges fornemmelse af virkelighed Det iscenesatte og formbare Muligheder og valget Det hippe som målestok Udødelighed og fornyeren som stil Mangel på sikkerhed har jeg valgt rigtigt Udfarende og aktiv Med sårbar skrøbelighed

Velfærdsstaten Professionalisme og service Med ledere i spidsen Problemopfattelse: flere gamle, kronisk syge, færre hænder og færre ressourcer Problemløsning: Mægtiggørelse / bl.a. via teknologi og uddannelse Innovation og individuelle valg som prioritering af ressourcer Individuel ansvarlighed

Politikkens områder Input Withinput - NPG Output - NPM Krav / tilslutning Innovation Ejerskab Exit / voice

Den traditionelle, forbrugeren og den innovative Forbrugeren Den traditionelle velfærdsstøtte Betaler sin skat med glæde Vægter omsorg og pleje Er lokal Fokus på tryghed Og frivillighed Stiller krav Og vælger nye institutioner eller tilbud Uforudsigelig adfærd Fokus på at medarbejderne opper sig Den innovative Kan være medproducent Kan være frivillig Kan sætte sig på ledere og medarbejdere Fokus på udvikling

Hverdagens centrifuge en pointe Den daglige livsform: Flere valg Færre forpligtelser Uafhængighed af tid og sted

Forældre med projekter Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet Ingen kedsomhed ingen autoritet Oplevelsesbaseret omsorg ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) Skematiske og fornuftige regler Bekymring og terapi Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor)

Unges virkelighed Det eksistentielle og kulturelle paradoks: Du skal vælge selv men nogle valg er bedre end andre Krisen forstærker sårbarheden karakterræs og det vanskelige uddannelsesvalg Nye medborgeres snæversynet involvering Voksen-rolle med omsorg og APP s Fra den generaliserende anden til det generaliserende selv

Selvtillid Stor Lille Et mønster og en balance Selvværd Lille Stor Rodløs på evig jagt efter opmærksomhed og nye grænser Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Den ideale balance kompetent med selvkontrol

Digital dannelse Digitale medier smelter sammen med andre medier Er en del af centrale socialiserende institutioner Aktivitet og fokus på forandringer Ophæver det offentlige og private Uvidenhed som logisk paradoks Skrøbelig sårbarhed som mulighed