Fremtidens skraldemand - billeder fra to case undersøgelser Peter Hasle & Ole Henning Sørensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Work and life quality in new & growing jobs WALQING Lissabon deklarationen 2000: Flere og bedre jobs Skabes der også nye og dårlige jobs? Hvad kan der gøres for at forbedre disse jobs? Undersøgelse i 11 lande og 5 forskellige brancher Dagrenovation og ældrepleje i Danmark Resultater rapporteres efteråret 2012 til EU Kommission, arbejdsmarkedets parter, andre Rapport og konference Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 1
Undersøgelse af dagrenovation i Danmark Interview med interessenter 3F, DI, klub, Dakofa, kommuner, virksomheder Caseundersøgelser i M.Larsen og RenoNorden Interview med topledelse Interview med mellemledere og stabsfunktioner Interview med TR og AM-repræsentanter Interview med skraldemænd Seminar med interessenter (i dag) Rapporter skrives på engelsk og indgår i den samlede EU-rapportering Seminaret om fremtidens skraldemand Tegne et billede af den fremtidige udvikling af skraldemandens arbejde Vi får input til anbefalinger til EU-systemet og feedback på vores observationer I bliver inspireret til at arbejde for en realisering af de positive fremtidsmuligheder og undgå negative tendenser Dakofa og NFA indbyder derfor til opfølgningsseminar om eftermiddagen d. 11. april 2012 Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 2
Det gode arbejde som skraldemand Interviewer: Hvad synes du om arbejdet som skraldemand? Skraldemand: Det er det bedste jeg nogensinde har haft. Må jeg ærlig indrømme, der er ikke så meget at rafle om... og det er gode kollegaer og det hele spiller bare..skraldemand er et hårdt og fysisk arbejde, så man gider ikke brokke sig - for man har det godt. Du bliver betalt godt for det du laver, og du går ude i det fri, og ja jeg kan ikke sige noget negativt om det. Løn og arbejdstid Relativt høj løn for ufaglærte Tidsakkorder med mulighed for at gå tidligt hjem Begrænset bekymring for forringelse af forhold i denne sammenhæng på grund af udlicitering og konkurrence Overenskomsten sikrer lige konkurrencevilkår Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 3
Frihed Den der frihed, jeg møder om morgenen, jeg kører ud og passer mit område og tømmer det der skal tømmes og kører hjem igen, og jeg kan få lov til at gå i bad og så tage hjem til mig selv. Det er den der frihed, og ikke have en der sidder og siger; ja nu står du ikke og laver noget, så skal du derover bagefter. Selvfølgelig skal du overholde tingene.det skal også være sådan så der er hold i det, og man ikke bare løber hurtigt igennem det for at komme hurtigt hjem. Frihedsgrader Det enkelte job: Selvstændigt arbejde i det fri Ingen direkte overvågning af leder Mulighed for rutetilpasning Løsning af dagligdagens problemer Planlægning af ferie mv. Generel inddragelse: Ruteomlægninger Indkøb af nyt materiel Kommunikation med kommunen Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 4
De øvrige arbejdsforhold Sociale relationer: Sammenhold og kollegaskab Respektfuld behandling Pladsfaciliteter Fysisk arbejdsmiljø: Arbejdet er blevet lettere hvis regler overholdes Beholdere/sække på hjul og lav indstigningshøjde Uddannelse: Faglært skraldemand Lærlinge Problemområder Tempo og belastning Biologiske komponenter/støv Trafikulykker Sne og glat føre Problemadresser Licitationer Afløsere Enlige forældre Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 5
Om tempo og belastning Folk kan jo ikke holde det samme tempo hele tiden. Men det tempo som jeg holder, eller som vi holder ude der, hvor vi kører, det kan vi godt holde i mange, mange år, fordi vi løber ikke og alle de her ting. Vi tænker på os selv. Men der er ingen tvivl om, når du når over 60 år, så bliver det sværere og sværere. Jeg kan fortælle dig, min storebror han var med mig ude at køre en mandag ude på Østerbro. Om tirsdagen kunne han ikke komme ud af førerhuset, så ondt havde han. (griner) Tempo og belastning Tempo er især et problem i dagrenovation hænger tæt sammen med akkorden kan påvirkes via uddannelse og arbejdsnormer (RASK Renovation) Belastning afhænger meget af tempoet og af teknologien (beholdere på hjul) I storskraldsindsamling er tungt, uhåndterligt skrald en udfordring men tempoet er ikke så højt. Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 6
Sne og glat føre Skraldebilerne er ude før kommunens snerydere Borgerne rydder ikke sne (eller rydder for sent) Bunker spærrer adgangsveje Risiko for ulykker (nedsætter tempo meget) Glat underlag i sommerhusområder (græs) Renosyd.dk Håndtering af problemadresser Så snakker vi lidt med dem, og laver lidt om på tingene, eller laver lidt om på ruten eller forsøger. Det, der er vigtigst for skraldemand, det er ikke at få det lavet om, det er at blive hørt. De føler sig meget usynlige ofte, fordi der sker jo ikke noget. Nu kommer de her med 10 adresser og der skete jo ikke noget. Hvis vi kommer tilbage og siger, at vi har undersøgt de her adresser, de 8 af dem kan vi ikke gøre noget ved De 2 af dem har vi fået løst. Tak skal I have. Fordi du har forsøgt. Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 7
Problemadresser Sedler til borgere giver brud med flow => ingen seddel (sig mig - har du drukket kaffe?) Når sedler til borgeren ikke giver ændringer => kynisme (det bliver alligevel ikke lavet om) Når kommunen ikke vil tvinge borgerne til ændringer (politikerne tør ikke; vognmanden vil stå i godt lys) Ældre eller billigere systemer (måske nok uhensigtsmæssigt, men sådan gør vi her!) Licitationer Usikkerhed om fremtiden ny vognmand, ny plads Kontraktforlængelse og tillæg Kritiske eller svage medarbejdere Længere ruter (storskrald, pap, m.m.) Arbejdsmiljøkrav og opfølgning Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 8
Afløsere/løstansatte Man skal gøre sig fortjent til en fast vogn: Skal kunne følge med i tempoet Passe på med at brokke sig for meget Skal bevise man er en god (og stærk) kollega Skal holde sig på god fod med formanden Er ikke sikret fast løn Usikkerhed og risiko for at acceptere dårligt arbejdsmiljø Krydsfelt for skraldemanden Borgeren - servicekvalitet - rettigheder - privatliv - affaldsbevisthed Miljøregler - krav til materiel - genanvendelse - affaldsbehandling -EU-regler Skraldemanden - arbejdsmiljø - organisering -ansættelse - uddannelse -teknologi Økonomi - driftsselskab - kommune/stat - overenskomst - licitationsregler Arbejdsmiljøregler - AT-vejledning -EU-regler -certificering Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 9
Negative tendenser Hvilke tendenser kan få en negativ betydning for skraldemandens job Borgeren: Ikke nogen krav til kildesortering (det fjernes). Forringelse af service overfor borgerne (standplads og adgangsveje) Borgere synes materiel til skel er en forringelse Ingen/færre meldinger fra skraldemændene Klagekultur/forkælede borgere (få) hurtige på tasterne. Som sætter farligt affald ud. Politikere som forfølger enkeltsager Borgernes negative opfattelser af politiske beslutninger fx om kildesortering Miljøregler: Manglende muligheder for fælles indsamlinger fx i sommerhusområder øget sortering uden hensyn til arbejdsmiljø Øget trafikbelastning (fx mere bilos) Tømningstidspunkt kun mellem 10-14 Går i stå i den tekniske udvikling Øgede administrative byrder og muligheder for konflikter ved øgede krav for sortering Økonomi: Korte kontraktperioder og billigste pris som eneste parameter. Stram økonomi. Kontrakter uden virksomhedsoverdragelse Sociale klausuler er for dyre Manglende ressourcer til opfølgning Manglende krav til materiel Ikke penge på budgetter til rydning af veje Lav organisering giver risiko for udenlandsk billig arbejdskraft og adgang til cowboy arbejdsgivere Borgerne vil ikke til lommerne Lokalpolitiske holdninger Arbejdsmiljøregler Ingen krav til standpladser og materiel Akkord lig med højt arbejdstempo Ingen klare lovkrav (AT) Ikke så høj grad af kontrol af om udbudskrav bliver overholdt Skraldemands og entreprenørkultur Dårlig organisering AT følger ikke op på de regler vedr. udbud Uklar ansvarsfordeling ift. Arbejdsmiljøregler Udenlandsk arbejdskraft kan give negativ indflydelse på arbejdsmiljøreglerne. Negativt 2020 scenarie Hvis de negative tendenser bliver dominerende, hvordan ser arbejdsforholdene ud for skraldemændene i 2020 Se ovenfor Arbejdsmiljø: Fysiske og psykiske arbejdsmiljø bliver presset. Konflikter i kraft af uklare regler og ansvarsfordeling Ringere arbejdsmiljøstandarder og nedslidning. Ingen medarbejdere +40 Ansættelsesforhold: Medarbejdere uden overenskomst, løsarbejdere, arme-og-ben chauffører. Usikkerhed i forbindelse med udlicitering. Kortere kontrakter. Uddannelse: Ingen uddannelse kun kørekort. Uddannelse svært tilgængelig. Større krav til uddannelse men det kan skubbe folk ud, og økonomien er ikke til det. Ledelse/organisering: Bare tag det hele med! Færre vognmænd. Koncentration. Borgerne har endnu ringere miljø- og ressourcebevidsthed. Teknologi: Tømme på en ladvogn. Påpasselig med investeringer i teknologi. Manglende forudsætninger og træning i at bruge ny teknologi. Færre folk og flere enkeltbetjente biler. Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 10
Positive tendenser Hvilke tendenser kan få en positiv betydning for skraldemandens job? Borgeren: Borgerne vil gerne have beholdere og ikke sække (andet udsagn, sække er det bedste) Bedre forståelse vedr. standplads og adgangsforhold. Bedre information. Større forståelse for højere gebyrer Bedre dialog og bedre dokumentation Skraldesug og nedgravede affaldssystemer Certificering af gårdlaug og vicevært Øget elektronisk selvbetjeningsmuligheder Forståelse af samfundsmæssig gevinst ved sortering og accept af skraldemanden som miljøforkæmper Økonomi: Der afsættes de nødvendige ressourcer Harmoni med øvrige regler (hvor man indkræver penge) Information om hvad pengene bruges til Affald er en ressource og ikke et problem Kvalitet og arbejdsmiljø i kontrakter Partnerskabskontrakter fremfor ren licitation Nye lønsystemer Virksomhedsoverdragelse ved udbud Mere samarbejde mellem alle parter Miljøregler: Øgede krav til kildesortering. Fokus på indsamlingsudstyr som skal foregå miljømæssig forsvarligt Lovhjemmel til at pålægge bøder til borgere omkring samarbejde Fysisk planlægning, lokalplan og bygningsreglementet Arbejdsmiljø i kommunale regulativer (hjemmel i miljøbeskyttelsesloven) Fleksible regler for hvornår/hvordan indsamling skal foregår. Arbejdsmiljøregler: Lov om udbyderansvar skal præciseres og følges AT styrkes i regler og håndhævelse Bevidstgørelse om belastninger (på uddannelsen) Bedre oplæring af medarbejdere Samarbejde mellem parterne Klare og entydige bekendtgørelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljø skal ind i bygningsreglementet Bundniveau i kommunale regulativer skal hæves Tydeliggørelse af regler Positivt 2020 scenarie Hvis de positive tendenser bliver dominerende, hvordan ser arbejdsforholdene ud for skraldemændene i 2020 Arbejdsmiljø: Der er flere kvinder ansat og færre skader og nedslidning. Mere variation i jobbet ansvar og medindflydelse fx i forbindelse med flere fraktioner. Øget dialog giver større arbejdsglæde. Skraldemanden som miljørådgiver ift. borgeren. Ansættelsesforhold: Brancheanciennitet i forhold til virksomhedsanciennitet og længere kontraktperioder. Social ansvarlighed fx ansættelse af ordblinde og andre handikap. Uddannelse: Faglærte alle skal have chancen. Hjælp til folk der har vanskelig ved uddannelsen. Fx kommune som skrev det i udbudsbetingelser. Ledelse/organisering: Bedre dialog i dagligdagen. Mere arbejde i selvfungerende grupper, som har mere ansvar. Partnerskabsaftaler Teknologi: IT-baseret meldesystem billeddokumentation (evt. via Smartphone). Teknologi som letter den fysiske belastning. SMS service til borgerne omkring tømning og eventuelle aflysninger. Apps med sorteringsvejledninger og kommunale ordninger. Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 11
Hvilke indsatser kan modvirke de negative tendenser og fremme de positive? (én indsats per ark) Problem: AT-reglerne er for løse og upræcise Hvad er løsningen? En bekendtgørelse (klarere regler, hente ved skel, ) Hvordan skal det gennemføres? Interessenterne går sammen om at påvirke AT Kommuner, Brancheklub, mv. Alternativ: embedsmandsudvalg ikke parterne Hvem skal gøre det? AT Hvornår kan det gøres? Hurtigst muligt. Hvilke indsatser kan modvirke de negative tendenser og fremme de positive? (én indsats per ark) Problem: Adgangsveje Hvad er løsningen? Bedre samarbejde mellem kommuner, borgere og renovatører. Fx controller, der tager rundt (der er ingen sager på det er der nogen, som skal forsøge at rejse en sag med udgangspunkt i udbudsmaterialet? fx i udbud som undlader at beskrive problemadresser. Bekendtgørelsen skal måske styrkes inden det skal gøre) Hvordan skal det gennemføres? Kommunen er initiativtager Hvem skal gøre det? Hvornår kan det gøres? Kan gennemføres hurtigt Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 12
Hvilke indsatser kan modvirke de negative tendenser og fremme de positive? (én indsats per ark) Problem: Uens fordeling af den samlede lønpulje (flere kilometer på landture ift. byture) Hvad er løsningen? Bilag 11 i overenskomsten, som skal sikre mere retfærdig fordeling. Bonus/bud indbygges i kontrakten samt videreføres til arbejdstager Hvordan skal det gennemføres? Overenskomstforhandlingen. Standardiserede tildelingskriterier/udbudsregler Hvem skal gøre det? Arbejdsmarkedets parter Hvornår kan det gøres? Fx nu + næste gang en kommune skal lave udbud bør bilag 11 inddrages. Hvilke indsatser kan modvirke de negative tendenser og fremme de positive? (én indsats per ark) Problem: Bedre image til skraldemændene Hvad er løsningen? Mere og positiv kommunikation og information Kend din skraldemand. Hvordan skal det gennemføres? Gennemføres gennem mange forskellige kanaler/medier Hvem skal gøre det? Hvornår kan det gøres? Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 13
Hvilke indsatser kan modvirke de negative tendenser og fremme de positive? (én indsats per ark) Problem: Stive kontrakter, som primært er baseret på pris Hvad er løsningen? Partnerskabsaftaler mellem renovatøren og kommunen, som er mere løsningsorienteret. Hvordan skal det gennemføres? Mere fleksibilitet i forhold til at afprøve/indføre nye tiltag. Kan dele udgifter/indtægter Hvem skal gøre det? Udbyder (kommunen) Forslag: Temadag om partnerskabskontrakter. Fx partnering i byggeriet (og RenoSyd) Hvornår kan det gøres? Hvilke indsatser kan modvirke de negative tendenser og fremme de positive? (én indsats per ark) Problem: Manglende snerydning. Hvem har egentlig problemet renovatør eller kommune? Hvad er løsningen? Klar ansvarsfordeling. Tydelig beskrivelse af vilkår herunder sneberedskab og beskrivelse af hvad der gøres under hvilke vejrforhold. Hvordan skal det gennemføres? National: Ansvar beskrives mere tydeligt. Lokalt: Indskrivning af sneberedskab i udbudsbetingelser + løbende dialog om sneberedskab. Hvem skal gøre det? Kommuner Hvornår kan det gøres? Løbende Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 14
Hvilke indsatser kan modvirke de negative tendenser og fremme de positive? (én indsats per ark) Problem: Manglende information og viden hos borgerne Hvad er løsningen? Sms, e-mail, web, apps, Hvordan skal det gennemføres? Fx Dakofa arrangement om Best practices på området Hvem skal gøre det? Samarbejde med renovatører Hvornår kan det gøres? Hvilke indsatser kan modvirke de negative tendenser og fremme de positive? (én indsats per ark) Problem: Skraldemandskulturen Hvad er løsningen? Flytte fokus fra Tarzan kulturen (hurtigt færdig) Andre værdier fx dialog med borgerne. Hvordan skal det gennemføres? Ledelse, opfølgning og måle på udetiden den faktiske tid i distriktet. Meldesystemer. Hvem skal gøre det? Samarbejde mellem ledere og skraldemænd Hvornår kan det gøres? Nu Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 15
Godt arrangement som kan give anledning til handling lokalt. Men det er, som andre gange, de positive aktører, som møder op. Hvordan får vi resten med? Godt initiativ at samle alle aktørerne. Men vi mangler AT og ministerierne, som regulerer det her. Kan man nå at samle folk inden det meldes tilbage til EU? Ja, vi indbyder til eftermiddagsmøde 11/4 på NFA. Her kunne man også invitere AT, ministerier, o.a. Kan eventuelt få korte indlæg fra deltagerne på mødet. Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 16