Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Relaterede dokumenter
Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Mental Sundhed i Danmark

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Den Nationale Sundhedsprofil

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Hvordan har du det? 2010

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Dit Helbred og Velbefindende

Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Nationale Rygregister

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Nationale Rygregister

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofilen 2017

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Ældres sundhed og trivsel

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsstatistik : en guide

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

FOA-medlemmernes sundhed

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Patient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant

6 Sociale relationer

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Ensomhed blandt ældre

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Sundhed i Kolding 2007

Transkript:

Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker Mental sundhed er en central del af det brede sundhedsbegreb, som ikke altid har fået så meget opmærksomhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 2

Serie om mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 3

Mental sundhed blandt voksne danskere At udvikle indikatorer til beskrivelse af mental sundhed At beskrive forekomsten af mental sundhed i befolkningen At beskrive udviklingen i mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 4

SUSY-undersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er nationalt repræsentative undersøgelser af danskernes sundhed og sygelighed I undersøgelserne indsamles data om sundhed og sygelighed og forhold af betydning herfor, som ikke er tilgængelige i den del af de nationale danske informationssystemer, der dækker den institutionsbehandlende sygelighed, dødelighed, sociale begivenheder mv. Undersøgelserne er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2010 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 5

Valg af indikator Der eksisterer flere forskellige spørgeskemaer eller skalaer til beskrivelse af selvrapporteret helbredsstatus og helbredsrelateret livskvalitet. I denne rapport beskrives mental sundhed med udgangspunkt i SF-12. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 6

SF-12 SF-12 står for Short Form og består af 12 spørgsmål, der belyser en persons helbredstilstand inden for de sidste fire uger Muligt at beregne en samlet score for en fysisk helbredskomponent og psykisk helbredskomponent. De to komponentmål betegnes henholdsvis PCS (Physical Component Summary) og MCS (Mental Component Summary) 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 7

SF-12 spørgsmål 1 Hvordan synes De, Deres helbred er alt i alt? (Kun ét kryds) Fremragende... Vældig godt... Godt... Mindre godt... Dårligt... De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er De på grund af Deres helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? (Et kryds i hver linie) 2 Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle... 3 At gå flere etager op ad trapper... Ja, meget Ja, lidt Nej, slet begrænset begrænset ikke begrænset 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 8

SF-12 spørgsmål Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af Deres fysiske helbred? 4 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 5 Jeg har været begrænset i, hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunnet udføre... (Et kryds i hver linie) Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? Ja Nej (Et kryds i hver linie) 6 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 7 Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer... Ja Nej 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 9

SF-12 spørgsmål 8 Inden for de sidste 4 uger, hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort Deres daglige arbejde (både arbejde udenfor hjemmet og husarbejde)? Slet ikke... Lidt... Noget... En hel del... Virkelig meget... (Kun ét kryds) Disse spørgsmål handler om, hvordan De har haft det i de sidste 4 uger. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger: 9 Har De følt Dem rolig og afslappet?... Har De været fuld 10 af energi?... Har De følt Dem trist 11 til mode?... (Et kryds i hver linie) Hele Det En hel Noget Lidt På tiden meste del af af af intet af tiden tiden tiden tiden tidspunkt 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 10

SF-12 spørgsmål 12 Inden for de sidste 4 uger, hvor stor en del af tiden har Deres fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (fx besøge venner, slægtninge osv.)? Hele tiden... Det meste af tiden... Noget af tiden... Lidt af tiden... På intet tidspunkt... (Kun ét kryds) 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 11

SF-12 Alle spørgsmål indgår men vægtes forskelligt Spørgsmålene har fokus på trivsel og overskud En score fra 0-100 jo højere jo bedre 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 12

SUSY-2005 datamateriale Stikprøve N=21.832 Bortfald: interview N=7.266 Gennemført interview N=14.566 (67 %) Selvadministreret spørgeskema besvaret N=11.238 (52 %) SF-12 besvaret N=10.082 (46 %) Bortfald: selvadministreret spørgeskema N=3.328 Bortfald: SF-12 ikke besvaret N=1.156 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 13

Score den mentale helbredskomponent 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 14

Inddeling i grupper Traditionelt brugt ved at sammenligne gennemsnitsværdier eksempelvis i behandlingsgrupper Der foreligger ikke standardafgrænsninger for yderligere opdeling af mental sundhed i f.eks. tre grupper 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 15

Score den mentale helbredskomponent Dårlig mental sundhed Moderat mental sundhed God mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 16

Inddeling i grupper 10 % har dårlig mental sundhed (definition!) 1/4 har moderat mental sundhed 2/3 har god mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 17

Mental sundhed fordelt efter alder. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Alder 16-24 år 6,9 28,1 65,0 378 (p<0,0001) 25-44 år 8,6 28,0 63,4 1.603 45-64 år 7,2 20,5 72,3 1.898 65-79 år 7,1 18,3 74,6 763 80+ år 6,5 26,2 67,3 111 I alt 7,6 23,5 68,9 4.753 Kvinder Alder 16-24 år 17,7 35,3 47,0 536 (p<0,0001) 25-44 år 12,6 31,8 55,6 1.895 45-64 år 11,1 21,8 67,1 2.082 65-79 år 12,2 21,5 66,3 698 80+ år 10,4 31,3 58,3 118 I alt 12,5 26,9 60,6 5.329 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 18

Svært ved at betale regninger det sidste år. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Svært ved at betale regninger Ja 21,0 34,9 44,1 63 (p < 0,0001) Nej 4,0 26,9 69,0 310 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Svært ved at betale regninger Ja 26,2 38,1 35,7 112 (p = 0,0078) Nej 15,6 34,8 49,6 406 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 19

Perceived stress scale. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd PSS-score Høj 28,8 51,1 20,2 75 (p < 0,0001) Lav 0,9 22,0 77,1 275 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder PSS-score Høj 48,9 38,8 12,2 130 (p < 0,0001) Lav 6,7 34,9 58,4 363 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 20

Opsummering Helbredsrelateret livskvalitet Forekomsten af dårlig mental sundhed er markant højere blandt personer, der scorer højt på PSS sammenlignet med personer, der scorer lavt på PSS. Sammenhængen gælder både for mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 21

Langvarig sygdom. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Langvarig sygdom Ja 10,1 24,9 65,0 91 (p = 0,3360) Nej 5,8 29,1 65,1 287 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Langvarig sygdom Ja 17,4 40,6 42,1 144 (p = 0,2713) Nej 17,8 33,4 48,8 392 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 22

Specifikke sygdomme. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Nogensinde haft allergi Ja 8,7 30,3 61,0 129 (p = 0,4503) Nej 6,1 26,9 67,1 245 Nogensinde haft en rygsygdom Ja 12,7 11,5 75,8 40 (p = 0,0183) Nej 6,1 30,3 63,6 337 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Nogensinde haft allergi Ja 20,6 37,4 41,9 218 (p = 0,0998) Nej 15,5 33,7 50,8 316 Nogensinde haft en rygsygdom Ja 27,5 44,9 27,6 60 (p = 0,0043) Nej 16,5 34,2 49,3 475 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 23

Kronisk angst eller depression. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nogensinde haft kronisk angst eller depression (p < 0,0001) Kvinder Nogensinde haft kronisk angst eller depression (p < 0,0001) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 39,1 27,0 33,9 15 Nej 5,7 28,2 66,1 362 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 47,4 32,2 20,4 57 Nej 14,1 35,7 50,2 479 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 24

Nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig (p < 0,0001) Kvinder Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig (p < 0,0001) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 36,8 48,5 14,6 20 Nej 5,3 27,1 67,7 357 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 67,6 22,9 9,5 66 Nej 10,4 37,1 52,5 470 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 25

Generet af symptomer eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Søvnbesvær, søvnproblemer Ja 24,3 36,5 39,2 38 (p < 0,0001) Nej 4,8 27,2 68,1 339 Hovedpine Ja 9,2 35,0 55,7 78 (p = 0,1927) Nej 6,3 26,5 67,1 299 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Søvnbesvær, søvnproblemer Ja 30,1 38,5 31,4 92 (p = 0,0002) Nej 14,9 34,6 50,5 444 Hovedpine Ja 20,8 36,5 42,7 203 (p = 0,2015) Nej 15,8 34,7 49,5 332 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 26

Opsummering sygelighed Der er påvist klar sammenhæng mellem psykisk sygdom og mental sundhedstilstand. Der er 3-7 gange så mange med dårlig mental sundhed blandt 16-24 årige, som lider af kronisk angst eller har været nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig sammenlignet med 16-24 årige uden sygdommene. Der er endvidere generelt fundet sammenhæng mellem fysisk sygdom og mental sundhed, men sammenhængen varierer afhængig af hvilken sygdom, det drejer sig om. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 27

Kontakt til egen praktiserende læge inden for de seneste 3 måneder. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Brugt praktiserende læge Ja 10,1 29,7 60,2 99 (p = 0,2791) Nej 5,7 27,6 66,7 278 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Brugt praktiserende læge Ja 21,4 34,8 43,8 229 (p = 0,1436) Nej 15,0 35,7 49,3 307 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 28

Regelmæssig eller til stadighed brug af medicin (Hormonpræparater medregnes men ikke p-piller). Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Regelmæssig brug af medicin Ja 12,0 30,9 57,1 59 (p = 0,1785) Nej 5,9 27,6 66,5 319 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Regelmæssig brug af medicin Ja 18,2 36,8 45,0 88 (p = 0,9119) Nej 17,5 35,0 47,4 448 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 29

Brug af alternativ behandling inden for det seneste år. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Alternativ behandling Ja 7,8 28,0 64,2 45 (p = 0,9626) Nej 6,7 28,1 65,2 333 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Alternativ behandling Ja 23,7 30,8 45,5 131 (p = 0,0839) Nej 15,6 36,8 47,5 405 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 30

Opsummering medicin, sundhedsvæsen og alternativ behandling Der er ikke statistisk sikker sammenhæng mellem mental sundhed og brug af praktiserende læge, regelmæssig brug af medicin og brug af alternativ behandling. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 31

Rygning. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Ryger dagligt Ja 18,1 36,8 45,1 77 (p <0,0001) Nej 4,2 26,1 69,7 300 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Ryger dagligt Ja 25,8 29,0 45,1 124 (p = 0,0152) Nej 15,1 37,3 47,6 412 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 32

Frugt. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Spiser frugt dagligt Ja 5,6 25,9 68,5 135 (p = 0,5155) Nej 7,6 29,5 62,9 242 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Spiser frugt dagligt Ja 15,4 33,9 50,7 302 (p = 0,1047) Nej 20,6 37,2 42,3 234 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 33

Fysisk aktivitetsniveau i fritiden. Mænd og kvinder. Procent Mænd Fysisk aktivitetsniveau i fritiden Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Hård/moderat 6,3 24,6 69,2 227 Let 7,8 32,3 59,9 119 (p = 0,4073) Stillesiddende 8,7 35,4 55,9 28 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Fysisk aktivitetsniveau Hård/moderat 11,5 35,3 53,2 215 i fritiden Let 19,7 38,9 41,4 267 (p = 0,0004) Stillesiddende 30,8 18,3 50,9 54 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 34

Alkohol. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Overskrider højrisikogrænse Ja 13,1 37,9 49,0 92 (p = 0,0005) Nej 4,9 25,1 70,0 279 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Overskrider højrisikogrænse Ja 19,6 36,3 44,1 57 (p = 0,8758) Nej 17,3 35,4 47,3 476 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 35

Euforiserende stoffer. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Hash Ja 10,5 31,9 57,6 161 (p = 0,0157) Nej 3,8 26,7 69,5 195 Andre euforiserende stoffer Ja 14,6 38,7 46,7 56 (p = 0,0072) Nej 5,9 27,3 66,8 283 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Hash Ja 23,9 36,6 39,4 199 (p = 0,0008) Nej 13,3 32,9 53,8 315 Andre euforiserende stoffer Ja 37,5 26,5 36,0 57 (p < 0,0001) Nej 14,7 34,7 50,6 433 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 36

Opsummering Sundhedsadfærd Forekomsten af dårlig mental sundhed er generelt højere blandt personer, der har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenholdt med personer, der har en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Der ses dog ingen statistisk sikker sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og daglig indtag af frugt. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 37

Alene selvom man mest har lyst til at være sammen med andre. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Uønsket alene Ofte / en gang imellem 9,8 31,6 58,7 67 (p = 0,4086) Sjældent / aldrig 6,2 27,5 66,3 309 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Uønsket alene Ofte / en gang imellem 31,7 29,3 38,9 130 (p < 0,0001) Sjældent / aldrig 13,0 37,4 49,6 405 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 38

Kan regne med hjælp fra andre til praktiske problemer ved sygdom. Mænd og kvinder. Procent Mænd Hjælp fra andre ved sygdom (p = 0,0043) Kvinder Hjælp fra andre ved sygdom (p = 0,0016) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Måske / nej 24,2 28,3 47,5 20 Ja, helt sikkert 5,9 28,1 66,1 353 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Måske / nej 46,0 45,5 8,5 16 Ja, helt sikkert 16,7 35,3 48,0 515 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 39

Føler at der er nogen i deres familie eller blandt deres venner der kræver for meget af dem i hverdagen. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nogen der kræver for meget af én (p = 0,0090) Kvinder Nogen der kræver for meget af én (p = 0,0006) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 18,8 23,7 57,4 39 Nej 5,5 28,7 65,8 337 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 22,6 48,3 29,1 91 Nej 16,6 32,6 50,8 445 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 40

Opsummering Sociale relationer Der ses en sammenhæng mellem sociale relationer og den mentale sundhedstilstand. Forekomsten af dårlig mental sundhed er højere blandt 16-24 årige, der har svage sociale relationer, end blandt 16-24 årige med stærke sociale relationer. Sammenhængene gælder for både mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 41

Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen Langvarig sygdom hos én af forældrene Anbragt uden for hjemmet Langvarige familiekonflikter Langvarig arbejdsløshed hos én af forældrene Langvarige økonomiske problemer i familien 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 42

Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Antal positive svar 0 3,9 25,3 70,8 243 (p = 0,0014) 1 13,3 31,8 55,0 78 2 7,1 25,2 67,7 27 3 eller flere 16,7 49,5 33,8 25 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Antal positive svar 0 11,3 35,4 53,2 294 (p < 0,0001) 1 21,8 34,0 44,2 129 2 25,8 40,2 34,0 64 3 eller flere 44,2 28,8 26,9 33 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 43

Selvmordsadfærd og vold inden for det seneste år. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har tænkt på at tage sit eget liv Ja 42,2 23,6 34,1 20 (p < 0,0001) Nej 4,8 24,6 70,5 159 Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb (p = 0,0091) Ja 17,8 27,7 54,5 54 Nej 4,3 24,6 71,1 130 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Har tænkt på at tage sit eget liv Ja 37,7 35,8 26,5 49 (p < 0,0001) Nej 12,8 34,6 52,6 215 Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb (p = 0,0001) Ja 34,2 38,6 27,2 54 Nej 13,1 35,5 51,4 212 I alt 17,7 35,3 47,0 536 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 44

Opsummering Livsomstændigheder, selvmordsadfærd og vold Både blandt mænd og kvinder er der påvist klare sammenhænge mellem at have været udsat for forskellige former for alvorlige begivenheder i barndommen og mental sundhedstilstand. Jo flere alvorlige begivenheder en person har været udsat for, desto større forekomst af dårlig mental sundhed. Ligeledes er der fundet stærke sammenhænge mellem at have haft selvmordstanker inden for det sidste år hhv. at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb og mental sundhedstilstand. Sammenhængene gælder for både mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 45

Forekomst af dårlig mental sundhed 1994-2005. Mænd i forskellige aldersgrupper. Procent. 25 20 % 15 10 5 0 1994 2000 2005 1994 2000 2005 1994 2000 2005 1994 2000 2005 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 46

Forekomst af dårlig mental sundhed 1994-2005. Kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. 25 20 15 % 10 5 0 1994 2000 2005 1994 2000 2005 1994 2000 2005 1994 2000 2005 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 47

Konklusion Indikatoren viser entydigt, at personer med dårlig mental sundhed ikke blot har det dårligt på dette aspekt, men også på næsten alle andre aspekter af sundhed og på forhold af betydning for sundhed Kvinder rapporterer dårligere mental sundhed end mænd Positiv udvikling blandt kvinder dog med undtagelse af de 16-24 årige. Uklart billede blandt mænd. Udviklingen vil kunne følges i de nationale, regionale og kommunale sundhedsprofiler 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 48

Diskussion SF-12 som indikator og kategoriseringen i tre grupper Skævt bortfald i SUSY-2005 Årsagssammenhænge? Kønsforskelle 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 49

Potentiale for folkesundhed Mental sundhed har betydning for børn og unges livsmuligheder Sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og udvikling af visse fysiske og psykiske sygdomme Indenfor et år har 20% af danskere haft symptomer på en eller flere psykiske sygdomme Psykiske lidelser er årsag til godt 45% af tilkendte førtidspensioner Rapporteret stigning i forekomst af stress, angst og depression 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 50

Hvad kan gøres? Der findes en del international viden om fremme af mental sundhed blandt forskellige målgrupper og arenaer fx på skoler, arbejdspladser og blandt ældre Det tyder på, at det kan være omkostningseffektivt at fremme mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 51

Fremtiden Sundhedsstyrelsen vil formidle viden om, hvad der virker ift. forskellige målgrupper og arenaer Dokumentation og evaluering af kommunale indsatser (sundhedsprofiler) Forhåbning: at fremme af mental sundhed er en systematisk del af den kommunale og regionale sundhedsindsats 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 52

Tak for opmærksomheden! 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 53