AKTIVITETER I EN ROBUST VANDBALANCE. Berit Godskesen ErhvervsPhD og Formand for Udvikling & Innovation

Relaterede dokumenter
Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

KONFERENCE OM SEKUNDAVAND. HOFOR`s erfaringer med sekundavand

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

FERSKVANDSPÅVIRKNING OG ANDRE MILJØINDIKATORER EN FORSYNINGS VINKEL

Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk

Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard

VANDSELSKABERNES UDFORDRINGER OG UDVIKLINGS- OG INNOVATIONSBEHOV HERUNDER TRUSLER OG FORURENINGER I BYENS VANDKREDSLØB

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger

Københavns Miljøregnskab

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

LOGBOG WORKSHOP OM ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND

LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering

Sekundavand i Nordhavn

Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?

Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos

Københavns Miljøregnskab

Drikkevand eller sekundavand?

Vandkvalitet og vandrensning

NYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling?

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl

Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Integrering af ferskvandspåvirkning i livscyklusvurdering af tre vandteknologier

Sekundavand i Nordhavn En forundersøgelse til strategi for alternativ vandleverance

VISIONER FOR ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND

Sundhed, leg og bevægelse

Sekundavand og Sundhed

Borgermøde om lukning af Taastrup Valby Kildeplads. Høje-Taastrup Kommune den 26. juni 2018

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

Sekundavand i Nordhavn En forundersøgelse til strategi for alternativ vandleverance

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 29 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Singapore en by med vand

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

POLITIK MÅLSÆTNINGER MÅL FOR VAND

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Marstrand Innovation Strategiplanlægning i Vandselskaberne. 8. December 2015 Hans-Martin Friis Møller, Direktør

Vandindvinding i fremtiden

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Vandforsyningens Water Footprint

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Fællesbrev med Frederiksberg Kommune til Region Hovedstaden om prioritering af grundvandsbeskyttelse

Effekter og økonomiske konsekvenser ved afsaltet havvand til drikkevandsformål

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus

»Hvornår er det proportionalt at beskytte i BNBO? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende

Syddjurs Kommune 19. November 2014

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Vandkvalitet og vandrensning. Fremtidsperspektiver i en dansk og international sammenhæng.

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Sydhavnen, postnummer 2450 samt dele af 1561

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Vandtryk i distributionssystemet Danvak Vand & Afløb, 10. oktober v. Kurt Brinkmann, Aarhus Vand A/S

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN SOLRØDGÅRD VANDVÆRK

Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba.

Vandforsyningsplan Visionen: Velsmagende vand til alle, fra en decentral indvinding med høj grad af kvalitet og forsyningssikkerhed.

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Gentænkning af by og vand

HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN FORSLAG SOLRØDGÅRD VANDVÆRK

Afværgevand fra forurenede grunde:

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Fordele og ulemper ved blødgjort vand. Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune.

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

OPHOLDSTIDER I VANDLEDNINGER

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Transkript:

AKTIVITETER I EN ROBUST VANDBALANCE Berit Godskesen ErhvervsPhD og Formand for Udvikling & Innovation

VANDBALANCE Emner - Vandproduktion i dag - Sekundavand som middel til en robust vandbalance - Sekundavands-cases - Sekundavandskiosker - Saltskyl - Bynær indvinding - Nordhavn Konklusioner: Sekundavand er et vigtigt middel Nu og måske endnu mere i fremtiden! Er lige nu et middel, der er: -Økonomisk dyrt -Miljømæssigt ok -Kunderne vil ha det! 2

VANDPRODUKTION I DAG VORES VANDVÆRKER OG INDVINDINGSOMRÅDER 3

GRUNDVANDSBASERET DRIKKEVAND 4

HER LEVERER VI VAND TIL CA. 1 MIO. KUNDER 5

SEKUNDAVAND SOM MIDDEL Et par definitioner: Sekundavandskilder Råvand, der ikke har drikkevandskvalitet Sekundavand Vand, der leveres til slutbrugeren i en anden kvalitet end drikkevandskvalitet 6

SEKUNDAVAND SOM MIDDEL HOFOR s Drivers for sekundavand: - Flere folk i byerne = større behov - Sværere at indvinde lokalt grundvand - Forureningstrusler over for grundvand - Øger robustheden - Klimaforandringer? 7

SEKUNDAVANDSSTRATEGI - Forventer at bevare grundvandsbaseret drikkevandsproduktion fra eksisterede indvindinger - Sekundavand ses som supplement til dette - Sekundavand kan øge robustheden af forsyningen endnu en streng at spilde på for forsyningen - Sekundavand kan udføres lokalt (private) eller centralt (forsyningen) - Klart kundeønske, da sekundavand bidrager til identitetsfølelse af en bydel/bygning, udnyttelse af lokal ressource/miljøhensyn - Kan kobles med klimatilpasningsløsninger (håndtering af regn), synergieffekter 8

SEKUNDAVAND SOM MIDDEL HOFOR s vision: Vi skaber bæredygtige byer Grønt Sikkert Billigt 9

SEKUNDAVAND SOM MIDDEL ØKONOMIEN Sekundavands-scenarier Erstatter 20% af vandforbruget i husholdningen Basisregning fra KE (grundvandsbaseret drikkevand som i dag) Scenarie 1 Lokalt grundvand og infiltration af regn Scenarie 2 Afsaltet havvand til sekundavand Scenarie 3 Decentral opsamling af tagvand til toiletskyl og tøjvask 3.990 3.990 3.990 Forøgelse af basisregning fra KE 230 270-300 Kundens egne udgifter 1.180 1.180 3.950 Totale udgifter ved sekundaløsning 5.400 5.440 7.640 Bemærk: Ovenstående tabel viser den årlige stigning i den kundeoplevede vandog spildevandsudgift i kr./år. 10

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) Bortskaffelse eller recirkulering Udvinding af råmaterialer Driftsfase Miljøpåvirkning = n Q ij * CF ij Etablering af system - LCA resultat inddeles i Miljøkategorier som er: - forsuring (SO 2(eq) ) Produktion - af drivhuseffekt (CO 2(eq) ) komponenter - næringsstofberigelse (NO 3(eq) ) - smogdannelse (C 2 H 6(eq) ) -Toksicitet og Ressourceforbrug 11

VANDFORSYNINGSTEKNOLOGIER A0 Grund-vandsind. som i dag A3 Ny kildeplads +20km A1 Regn & vejvandsopsamling A2 Kompenserende foranstaltning A4 Afsaltning af havvand 12

LCA AF VANDFORSYNINGSTEKNOLOGIER Total miljøbelastning Grundvandsbaserede og regn/vejvand teknologier Men hvad med hårdhed? leveres samme produkt i alle cases? Hardness, mg/l as CaCO 3 (dh) A0, A2, A3: 362 (20 o dh) (Godskesen et al. (Water Research 2013)) A1: 171 (10 o dh) A4: 108 (6 o dh) 13

LCA AF VANDFORSYNINGSTEKNOLOGIER Hvad med hårdheden af vand? 14

LCA AF VANDFORSYNINGS- TEKNOLOGIER + VANDETS HÅRDHED Reduceret hårdhed af regnvand og afsaltning: Miljøpåvirkning aftager: A1 35% A4 40% Total miljøbelastning -Når effekter af vandets hårdhed inddrages, er: -Regn/vejvand er miljømæssigt favorabelt -Afsaltning ikke så slemt - Mangler kategori der evaluerer ferskvandsmiljøets værdi (Godskesen et al. (Water Research 2013)) 15

SEKUNDAVAND SOM MIDDEL SAMFUND/KUNDE - Klart kundeønske, da sekundavand bidrager til identitetsfølelse af en bydel/bygning, udnyttelse af lokal ressource/miljøhensyn - Er en hvis betalingsvillighed - Undersøges fra case til case 16

SEKUNDAVANDS-CASES SEKUNDAVANDSKIOSK Sekundavand til vanding: - græsplæner, - træer, - blomsterbede 17

SEKUNDAVANDS-CASES SALTSKYL Projekt Saltskyl - Anvende saltvand til toiletskyl - Kort lukket vandcyklus - Første gang en forsyning vil opføre og drive et anlæg i DK 18

SEKUNDAVANDS-CASES BYNÆR INDVINDING (FÆLLEDPARKEN) Lokale klimaplaner Indvindingen afhængig af tilførsel og infiltration af daglig regn fra naboområder beliggende opstrøms Planer for etablering af opmagasineringsbassiner i forbindelse med skybrud Der er tidligere estimeret en ressource på 200.000 m3 i parken Hvor meget kan ressourcen forøges ved forøget infiltration? Indledende modelberegninger har vist at potentialet Undersøgelser ved at gå i gang Eventuelt etablering af lokalt byvandværk (er det sekundavand eller drikkevand ) 19

SEKUNDAVANDS-CASES BÆREDYGTIG VAND, NORDHAVN Drikkevand til Nordhavn ViB-projekt K0 Grundvandsindvinding i dag (Rygaard et al., 2013) 20

SEKUNDAVANDS-CASES BÆREDYGTIG VAND, NORDHAVN Resultat for bæredygtighedsvurdering vand til Nordhavnen 21

AFRUNDING EN ROBUST VANDBALANCE 22