Bæredygtig inklusion gennem community dannelse



Relaterede dokumenter
Sociale partnerskaber

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Lærings- og Trivselspolitik 2021

> Opholdssted > Botilbud > 107 > STU > Intern skole > Efterværn.

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Udviklingsleder Marjatta Udviklingscenter

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Kompetenceudvikling i botilbud

Synlighed og kommunikation sparker processen

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Behov for gensidigt medborgerskab

Sundhedskultur i Urbanplanen. Pernille Mahon Hansen, projektleder for sundhedsindsatsen Mikkel Pedersen, sekretariatetsleder i Partnerskabet

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

1. projektbesøg - inspirationsslides

Frivilligstrategi. for Aalborg Kommune

Digitale kompetencer og digital læring

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Strategi for Folkeskole

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Folkeoplysningspolitik

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Børne- og ungepolitik

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Nyt initiativ om landbrug og værdikæder i syd

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

Version 2.0. Kolding Vi designer livet

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Sæt skub i samskabelsen

Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet?

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse

Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?

OPSAMLING, ERFARINGER OG IDEGENERERING PÅ TVÆRS - OM DET NATIONALE UDVIKLINGSPROJEKT FOR MEDBORGERCENTRE

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til 2

VISION OG KERNEVÆRDI

Transkript:

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge og voksne udsatte i samfundet gennem åbne og bæredygtige fællesskaber?

Community dannelse for socialpædagogiske tilbud Beboere: Udfolder et liv i fællesskaber gennem arbejde, bosteder, uddannelse og fritid Medarbejdere: Støtter brugernes sociale fællesskaber og netværksdannelser i og uden for deres community Organisation og ledelse: Skaber rammer med socialøkonomiske virksomheder, kulturprojekter, uddannelsestilbud og bosteder, der forudsætter politisk, privat og civilsamfundsmæssigt netværk

Projektets partnere Projektets ejere Opdragsgiver: Region Sjælland Centrale cases: To socialpædagogiske tilbud for 70 og 200 borgere Projektets netværk Lokalt netværk: Kommuner, virksomheder, foreninger osv. Sekundært netværk: Alle regionens sociale tilbud Nationalt netværk: Politisk og socialpædagogisk offentlighed Projektets facilitatorer Projektledere: Forskere fra RUC og UCSJ Projektets efterspil: Professionslæring og efteruddannelse hos UCSJ

Hvad er målsætningen? Få øje på bæredygtig inklusion i eksisterende socialpædagogisk praksis Få øje på samarbejdsdrevet innovation med lokalområdet og udvikle potentialet videre Opdage og udvikle kompetencer og samarbejdsformer, som kræves af medarbejdere, ledere og organisationer Skabe bæredygtighed i udviklingsprocessen ved at bevare forankringen i borgernes og medarbejdernes ønsker

Hvorfor løber projektet ikke ud i sandet? Forankring af luftige netværk gennem organisatorisk læring Organisatorisk læring gennem spejling og projektudvikling Bevidstgørelse og udvidelse af organisationens blivende netværk med lokalområdet Socialpædagogisk professionsforskydning fra interne relationer til organisationens netværk i lokalområdet

Samlet projektplan 2015: Undersøge eksisterende praksis og spejle sig i alternativ praksis Udforme projektforsøg med partnere 2016: Udfolde projektforsøg med partnere Forankring af projektforsøg i hele organisationens drift Politisk debat og styringsdialog om bæredygtig inklusion 2017: Spredning til andre socialpædagogiske tilbud gennem efteruddannelse

Videreudvikling af tidligere projektdesign med tre specialskoler 1. Organisatorisk læring ved anerkendende spejling af god praksis 2. Tværorganisatorisk videndeling og praksisudvikling 3. Pædagogfaglig empowerment mellem organisationer 4. Afsluttende styringsdialog om inklusion

Organisatorisk læring på specialskoler Den bæredygtige effekt handlede mere om den organisatoriske læring og gensidige spejling end selve praksisudviklingen Specialskole 1: Bedre inddragelse af praktikere i fremtidige udviklingsopgaver, så sprogbrug for faglig ledelse også udspringer af praksis Specialskole 2: Læring om tydelig rollefordeling og kommunikation i fremtidige udviklingsprojekter, og ny rolle som specialpædagogisk videnscenter for kommunens folkeskoler Specialskole 3: Bedre intern og ekstern kommunikation af skolens Steinerpædagogik, så fagsproget blev mere forståeligt for omverdenen

Forskydninger i dette projekt Fokus er delvist forskudt fra organisationen selv til dens netværk med omgivelserne Udviklingsprojekter fremskyndes, så de bliver en del af den organisatoriske læring Den politiske proces inddrages allerede i projektudviklingen gennem partnerskabet med kommunerne Projektets indsigter spredes gennem inter-organisatorisk læring og efteruddannelse Hvad er jeres input til projektets bæredygtige forankring?