Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema Håndtering af kvantitativ data Analyse og fortolkning

Målet med de kvantitative metoder Teste hypoteser (teori afprøvende) Beskrive gruppers adfærd Måle udbredelsen (procenter, rater) Måle tendenser Mænd mere tilfredse end kvinder Generalisere De unge oplever ventetid Lave prognoser f.eks. ved valg Få et fingerpeg f.eks. udpege indsatsområder Udvælgelse af interviewpersoner!!

Måle og veje De kvantitative metoder antager, at de undersøgte forhold kan måles og værdisættes: Køn, alder, indlæggelsesform, vægt Fik du skriftlig information? Hvor lang tid ventede du? På en skala, i hvor høj grad

Styrker og svagheder Styrker Pålidelig metode (reliabilitet) Overblik Tal og andele (medierne og politikernes sprog ) Svagheder Reduceret forståelse (ikke muligt at spørge uddybende til respondentens svar) Beskriver kun dele af virkeligheden (Spørgerens måde at anskue verden på) Beskriver kun kendte problemstillinger Beskrivelse på overfladen

Forskellige typer kvantitative metoder Spørgeskema Registeranalyser Observationsstudier (optællinger, journalaudits) Fokuserer på variable Beskrivelse af overfladen En vejs kommunikation (hvis overhovedet det) Generalisérbarhed repræsentativitet Høj pålidelighed (reliabilitet) fokusér også på validiteten

Population og delmængde Udtrække stikprøve Population trække konklusioner

Stikprøvetyper Den repræsentative stikprøve er en sandsynlighedsbaseret stikprøve, der defineres som en tilfældig udvalgt stikprøve med en kendt sandsynlighed for, at den enkelte person af populationen indgår i Udtrække stikprøve stikprøven. Population Den ikke repræsentative stikprøve trække konklusioner er defineret ved, at udvælgelsen ikke er tilfældig, og at sandsynligheden for, at et medlem af populationen udvælges, ikke kendes.

Stikprøvestørrelse og inklusionsperiode Hvor mange skal man spørge? Gallup bruger stikprøver på ca. 1.500 (1000 svar) LUP 400 pr. afdeling (200 svar) Tommelfingerregel er mindst 100 svar!

Stikprøvestørrelse og inklusionsperiode Hvorfor 100? Mulighed for at analysere og opdele Flere test kræver 5 svar pr celle Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt =20 M K M K M K M K =40 =80

Stikprøvestørrelse og inklusionsperiode Inklusionsperioden skal derfor vare lige så længe det kræver for at opnå sin ønskede stikprøvestørrelse

Det gode spørgeskema spørgsmål 1.Spørgsmål er neutralt formulerede 2.Spørgsmål er klart og kortfattet formulerede 3.Undgå dobbeltspørgsmål (to i én) 4.Undgå hypotetiske spørgsmål 5.Undgå metaforer 6.Undgå negationer (og dobbeltnegationer) 7.Undgå indirekte spørgsmål

Det gode spørgeskema svarkategorier 8. Overensstemmelse mellem spørgsmål og svarkategorier 9. Dækkende svarkategorier 10. Diskriminerende svarkategorier 11. Ikke overlappende svarkategorier 12. Varierende svarkategorier 13. Neutrale svarkategorier

ØVELSE Kom med forslag til forbedringer af dette spørgeskema

Spørgsmål er neutralt formulerede Spørgsmål er klart og kortfattet formulerede Undgå dobbeltspørgsmål (to i én) Undgå hypotetiske spørgsmål Undgå metaforer Undgå negationer (og dobbeltnegationer) Overensstemmelse mellem spørgsmål og svarkategorier Dækkende svarkategorier Diskriminerende svarkategorier Ikke overlappende svarkategorier Varierende svarkategorier Neutrale svarkategorier

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

ØVELSE 2 Har du forslag til ændringer af spørgsmålet?

Validering kognitive interviews Hvordan forstår respondenten spørgsmålene? Hvordan kom respondenten frem til det svar, som respondenten gav? Var der svarmulighed, som passede på respondenten oplevelse? Er der andre spørgsmål, som respondenten synes, burde indgå i spørgeskemaet? Udseende, længde etc.?

Kognitive interviews validering Spørgsmål (Version 1): I hvilken grad oplevede du, at der var overensstemmelse mellem de informationer du fik under indlæggelsen? Patienternes svar: Om det, jeg fik at vide om min sygdom da jeg blev indlagt, svarede til det, jeg på forhånd troede, at jeg fejlede. Spørgsmål (Version 2): I hvilken grad oplevede du, at de informationer du fik fra forskelligt personale på sygehuset, stemte overens? Patienternes svar: Om det var enslydende informationer, jeg fik fra forskellige læger og sygeplejersker

Validering sikre sig, at alle forstår spørgsmålet Recently a survey was conducted by the U.N. worldwide The question asked was: Would you please give your opinion about the food shortage in the rest of the world? The survey was a huge failure. In Africa they did not know what food meant. In Western Europe they did not know what shortage meant. In Eastern Europe they did not know what opinion meant. In South America they did not know what please meant and In the U.S. they did not know what the rest of the world meant.

Stikprøve / spørgeskema

Spørgeskema > database

stikprøve < > database

Rens data! Frekvenser på alle variable Kodning af logiske spørgsmål (f.eks. spring) Kodning af dobbelt kryds Kodning af outlets (f.eks. ved ikke, husker ikke ) Omkodninger (f.eks. sammenlægninger af svarkategorier) Alder er en typisk variabel man med fordel kan omkode!

dobbelt-kryds outlets

Analysér data frekvenser krydstabeller P<0,05 (signifikansniveau) Multivariate analyser (kræver ofte stort datamateriale)

Fortolkninger På baggrund af data fra ét spørgeskema kan man ikke sige noget om kausualitetsforhold! Korrelation mellem variable er ikke lig kausalitet! Altså: om noget er/ikke er, ikke hvorfor noget er/ikke er Fåaf /bekræftet hypoteser

Sammenligning Vær varsom med at foretage sammenligninger med andre undersøgelser Er datamaterialet direkte sammenligneligt Patientgruppe Spørgsmål Metode Tidspunkt

Væsentlige overvejelser Gør det vigtige måleligt og ikke det målelige vigtigt Validerede spørgsmål Repræsentativ patientgruppe Varighedsforventninger

Evaluering Evalueringsskema Hvad skal vi gøre anderledes en anden gang?

Spørgsmål og sparring Har I konkrete undersøgelser, som I ønsker sparring på?