HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

Relaterede dokumenter
Helhedsplan for Udarbejdet februar 2017

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Borgermøde Helhedsplan Skørping

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

Mårslet Fællesråd, Referat fra FU-møde

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Strukturbillede VIBY Sjælland

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019

Borgermøde 2. september 2015 Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

FREMGANG I FÆLLESSKAB

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen

Fremtidens boligbehov og boligformer Præsentation - Forslag til Kommuneplan

Kommuneplan Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Lokalplan nr. 391 for boligområde ved Herredsvej i Hornslet - Vendehøj, etape II og Kommuneplantillæg nr. 14 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

BYDELSPLAN FOR HERFØLGE

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag

Politik for Nærdemokrati

OPLÆG OM PLANLÆGNING I KOLT-HASSELAGER HELLE KALLESØ, PLAN, AARHUS KOMMUNE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby

Mårslet Fællesråd, Referat fra FU-møde

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

KOMMUNEPLANTILLÆG 33. Kommuneplan FORSLAG 8 juni Sletteskovvej. - et boligområde i Nr. Bjert. Kolding Byråd (Dato for vedtagelse)

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til "Dispositionsplan for byvækstområder. Til Århus Byråd via Magistraten.

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Nyt boligområde i Smørumnedre

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Bevaringsværdige bygninger

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Agro Food Park udvider erhvervsområdet i Skejby

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplan Introduktion

Transkript:

AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling To konkrete forslag Plan for videre proces og høring Kaffepause ca. kl 1945 Debat og opsamling Tak for i aften ca. kl 2100

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? Helhedsplanen skal præcist beskrive det, som gør det godt at bo her, og også pege på de ting som kan blive bedre endnu. Med andre ord skal vi beskrive de gode udviklingsmuligheder, som udbygger og sikrer områdets mange fine kvaliteter. Helhedsplanen strukturerer og skaber sammenhæng i det vi synes der er vigtigt. Helhedsplanen er derfor en langtidsholdbar plan, som understøtter samarbejdet mellem Aarhus Kommune og lokalområdet.

OM HELHEDSPLANENS BAGGRUND: Planstrategi for Aarhus Kommune Borgermøder om Helhedsplanen En helhedsplan som beskriver kvaliteter og ønsker i Mårslet Temaer på borgermøder: Butikstorvet ved Brugsen Bevaring af midtbyen Grønne arealer Miljø- og klimaforandringer Aktiviteter Trafik Involvering af hele 8320 Det I synes er vigtigt

HELHEDSPLANENS STADIER 2016: Udarbejde en Helhedsplan som indeholder: En vision for 8320 s udvikling og Helhedsplanens anvendelse En lokalsamfundsbeskrivelse med uddybende beskrivelser af området kvaliteter og ønsker En oversættelse i form af principper for områdets udvikling Et par konkrete forslag til udviklingsaktiviteter 2017: Helhedsplanen giver input til kommuneplanen: Lokalsamfundsbeskrivelsen indarbejdes i kommunens planmateriale Principperne indgår i beslutninger om konkrete projekter 2017 og frem: Helhedsplanen anvendes løbende: Lokalt arbejdes der videre med omsætning af de mange forslag til aktiviteter fra borgermøder mm. Helhedsplanen indgår i forbindelse med nye projekter og lokalplaner

MÅRSLETS FØRSTE HELHEDSPLAN Udarbejdet 1962-1964 af Ib Møller - for Mårslet Kommune Er grundlaget for Mårslets udformning i dag Fastlægger nogle elementer som bør bevares

KORTLÆGNING AF DEN HISTORISKE BYMIDTE

FASTLÆGGER KILERNE SOM CENTRALT ELEMENT

FASTLÆGGER EN UDBYGNINGSPLAN - LANGTIDSHOLDBAR!

LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSE Hvad er det i forbindelse med en kommuneplan? Hvad er dens struktur Hovedtræk Trafik Grønstruktur Centerstruktur Skole Planlægning af nye byområder Bygger på input fra borgermøderne!

GEOGRAFISK OVERBLIK

3. Lokalsamfundsbeskrivelse Lokalsamfundsbeskrivelse - MÅRSLET Lokalsamfundet omfatter geografisk hele postnummer 8320, der omfatter det fritliggende bysamfund Mårslet samt bebyggelsen Storhøj samt de afgrænsede landsbyer Testrup, Langballe og Hørret. Mårslet er forbundet til de omkringliggende landsbyer og nabobyer ved syv veje, der stråler ud fra Mårslet gamle bymidte i en stjerneform. Denne lokalsamfundsbeskrivelse er et centralt element i den Helhedsplan for Mårslet, som er udarbejdet efter aftale med Aarhus Kommune, som lokalsamfundet indspil til Aarhus Kommunes Planstrategi for perioden 2015-2050 og de deraf afledte senere kommuneplaner. Landskabsdrømme. Bysamfundet Mårslet opstår på det af landmanden dyrkede kulturlandskab, der har udviklet sig fra herresædet Vilhelmborgs jorde og de senere 1600 tals jordlodder, som der er mange spor i landskabet efter i dag. Samlede bebyggelser opstår først omkring kirken og senenere i 1900 tallet omkring de fem gårde, som der delvis er spor efter i dag, og som lægger jorde til de senere sammenhængende bysamfund og landsbyer i området. I 1962-64 laver den senere kendte Landskabsarkitekt Ib Møller en af de første helhedsplaner i Danmark for Mårslet kommune. Med 258 beboerer i Øvre og Nedre Mårslet i 1958 til i dag 4850 er planen udbygget, dog med større tilføjelser i 2005-2008 mod syd og vest. I dag fremstår Byen som et smukt eksempel på sammenstødet mellem boligbebyggelse og et meget gammelt kulturlandskab, der fortsat præges af opdyrket landbrugsjord, der kan ses helt inde fra centrum ved Middelalder kirken. To grønne kiler formidler denne fine karakter med kirken i centrum. Kilerne fremstår som fuldendt fra helhedsplanen i 1962.

PRINCIPPER FOR OMRÅDETS UDVIKLING 1. De grønne kiler og kirken i centrum, deler til sammen byen i to områder. De tilstødende boligbebyggelser respekterer dette princip siden den oprindelige plan i 1962. Det skal sikres, at de grønne kiler og kulturlandskabet bevares for al fremtid. 2. Åbeskyttelseslinjen på 150 m skal sikres overholdt langs hele Giber å.

PRINCIPPER FOR OMRÅDETS UDVIKLING 3. Det skal sikres at skovbyggelinjer overholdes for al ny bebyggelse. 4. Beskyttelse af drikkevand skal sikres, herunder sikres at de af Aarhus Kommune udpegede arealer til vandbeskyttelse fastholdes og herunder sikres vandboringer jf. Miljøministeriets retningslinjer. Der kan etableres skov eller eng på sådanne arealer, dog underordnet Helhedsplanens hensyn til de grønne kiler og kontakten til det åbne land jf. princip 1 og 5.

PRINCIPPER FOR OMRÅDETS UDVIKLING 5. Det skal sikres at byens møde med det åbne land/marker bevares for al fremtid. Dette omfatter også en varig adskillelse af Mårslet og Tranbjerg samt bevarelse af de fritliggende landsbybebyggelser i 8320. 6. Det skal sikres, at vandløb i form af åer og bække bevares eller genetableres som del af nye byudviklingsområder. 7. Det skal sikres, at de af Slots- og Kulturstyrelsen udpegede historiske diger bevares, formidles og forenes med borgernes ønsker for byens udvikling.

FORSLAG EFTER BORGERMØDER: EN RING FOR BLØDE TRAFIKANTER Uløste problemer: 1. Tæt trafik i midtby 2. Banen opdeler byen 3. Ønske om bedre forbindelser til rekreative formål

FORSLAG EFTER BORGERMØDER: FLYTNING AF TRINBRÆT Uløste problemer: 1. AAK ønsker stationsnær fortætning 2. Banen opdeler byen 3. Stationer overlapper

VIDERE PROCES OG HØRING Udkastet sammen med kommentarer fra aftenens møde udsendes til grundejerforeninger og lægges frem på Mårslet Net til høring i mindst fire uger Lokalsamfundsbeskrivelsen og principperne fremlægges for Aarhus Kommune Helhedsplanen skrives færdig efter høringsperioden og offentliggøres Den samlede proces omkring Helhedsplanens tilblivelse fremlægges og drøftes på Fællesrådets næste repræsentantskabsmøde

PAUSE I 20 MINUTTER