DIF s dopingnævn Den 221. marts 2011 JL Den 21. marts 2011 blev i sag nr. 2/2011 Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg mod A afsagt sålydende KENDELSE: Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg har indbragt cykelrytteren A (indklagede) for DIF s dopingnævn for overtrædelse af UCI s (Union Cycliste International) antidopingregler (UCI Anti-Doping Regulations, i det følgende UCI-ADR). I dopingnævnet er sagen behandlet på møde d. 21. marts 2011. I sagens behandling har deltaget Torben Jessen (formand), Nanna Blach og Mogens Kreutzfeldt. Sagen er behandlet efter UCI s antidopingregler, idet prøvetagningen for indklagede blev foretaget af UCI i forbindelse med et etapeløb i Mexico. UCI s regler henlægger behandlingen af dopingsager i første instans til atletens nationale forbund, hvilket efter den processuelle ordning i Danmarks Idræts-Forbund fører til, at sagen skal afgøres af DIF s dopingnævn. Indklagede blev i 2004 som juniorrytter testet positiv som følge af anvendelse af prednisolon-holdige øjendråber. Denne medicin var lægeordineret, men indklagede havde ikke søgt tilladelse til anvendelsen (TUE). Indklagede blev ikendt en advarsel som følge heraf. Indklagede blev indkaldt til dopingkontrol d. 25. april 2010 i forbindelse med deltagelse i etapeløbet Tour of Mexico. Analysen af dopingprøven viste indhold af clenbuterol, hvilket meddeltes indklagede med brev af 27. september 2010. På anmodning fra indklagede blev B-prøven ligeledes analyseret. Analysen fandt sted 4. januar 2011 og gav samme fund. Koncentrationen af clenbuterol i A-prøven udgjorde 0,3 ng/ml (meddelt af det undersøgende laboratorium ved mail af 13. januar 2011 til indklagede).
På baggrund af resultatet af A-prøven blev indklagede af UCI suspenderet med virkning fra d. 30. september 2010. UCI oversendte med brev af 12. januar 2011 via Danmarks Cykle Union sagen til behandling i DIF s dopingudvalg. Dopingudvalget foretog med brev af 19. januar 2011 høring af indklagede. Indklagede har ved advokat Henrik Stagetorn svaret med brev af 4. februar 2011. Det anføres indledningsvist af indklagede, at han ikke bevidst har indtaget clenbuterol, og indklagede finder, at det må lægges til grund, at stoffet stammer fra indtagelse af fødevarer i forbindelse med løbet i Mexico. Indklagede påstår på denne baggrund principalt, at han ikke pålægges sanktioner, og subsidiært, at han ikendes en mildere sanktion end den normale sanktion for tilfælde som det foreliggende på udelukkelse i to år. Indklagede anfører, at der ikke er grundlag for at antage, at han har indtaget stoffet bevidst. Indklagede henviser dels til, at han ikke hverken tidligere eller senere har været testet positiv, men tværtimod testedes dopingfri d. 8. maj 2010, dels til der ikke kan have været nogen præstationsfremmende effekt ved den begrænsede mængde clenbuterol, som blev konstateret ved testen. Indklagede finder, at det konstaterede stof i stedet må tilskrives indtagelse af forurenet kød, og henviser herunder til, at den italienske cykelrytter Alessandro Coló ligeledes blev testet positiv for clenbuterol efter samme etape som indklagede og efter at have boet og spist på samme hotel som indklagede. Indklagede afviser, at han burde have været bekendt med risikoen for at indtage forurenet kød, og at han som følge heraf burde have undladt at indtage mad på det officielle rytterhotel. Indklagede finder således ikke, at han har udvist egen skyld eller har optrådt uagtsomt. Indklagede henviser endelig til afgørelserne i to sammenlignelige dopingsager internationalt, nemlig afgørelse i sagen mod cykelrytteren Alessandro Coló, der som nævnt blev testet positiv under samme etapeløb som indklagede, og afgørelse i sagen mod bordtennisspilleren Dimitrij Ovtcharov, der blev testet positiv efter et ophold i Kina. Coló blev ikendt en udelukkelse på ét år, mens Ovtcharov blev fritaget for sanktioner som følge af manglende skyld eller uagtsomhed. DIF s dopingudvalg har fundet at kunne lægge til grund, at den konstaterede clenbuterol stammer fra indtagelse af fødevarer. Dopingudvalget har desuden fundet, at indklagede ikke har udvist egen skyld eller uagtsomhed, idet indklagede har indtaget de pågældende fødevarer på det officielle rytterhotel, knyttet til det UCI-godkendte løb. Dopingudvalget har på denne baggrund indstillet, at art. 296 skal finde anvendelse, så udelukkelse af indklagede bortfalder som følge af manglende egen skyld eller uagtsomhed. Dopingudvalget har bl.a. anført følgende herom: Dopingudvalget finder, som ovenfor nævnt og af de anførte årsager, at det
endvidere kan lægges til grund for sagens behandling i dopingnævnet, at A ikke har indtaget clenbuterol bevidst eller med henblik på at opnå en præstationsfremmende virkning, men at årsagen til den positive prøve er, at han på rytterhotellet i Mexico har spist forurenet kød i lighed med i hvert fald rytteren Alessandro Colo, der blev testet positiv samme dag for samme stof i nogenlunde den samme ringe mængde (henholdsvis 0,2 og 0,3 ng/ml). Dopingudvalget skal i denne forbindelse anføre, at uanset at udgangspunktet for World Anti Doping Code er objektivt ansvar, dvs. at udøveren selv som udgangspunkt anses for ansvarlig for indholdet af dopingprøven og kan stilles til ansvar og dømmes i tilfælde af positiv dopingprøve, så er det ikke formålet med World Anti Doping Code at dømme og udelukke udøvere, der intet aktivt har gjort for at overtræde eller risikere at overtræde dopingreglerne. En sag som denne, hvor det lægges til grund, at udøveren blot har indtaget samme føde som alle andre udøvere, ledere og hotelgæster, der spiste på det pågældende hotel den pågældende dag, er forskellig fra sager, hvor det lægges til grund, at den positive prøve skyldes indtagelse af kosttilskud, idet disse dels ofte tages i et præstationsfremmende øjemed, og hvor i hvert fald eliteidrætsudøvere bør være bekendt med risikoen for, at kosttilskuddet kan være forurenet med dopingstoffer.. I nærværende sag er der som ovenfor nævnt enighed mellem parterne om, at A med "rimelig sandsynlighed" har løftet beviskravet til dels, at der ikke foreligger egen skyld eller uagtsomhed, og dels til påvisningen af, hvordan det forbudte stof kom ind i hans krop. Dopingudvalget finder derfor, at art. 296 bør finde anvendelse, og at den ellers gældende udelukkelse på to år bør bortfalde. Indklagede blev som omtalt testet positiv efter 8. etape af Tour of Mexico. Dopingudvalget finder, at indklagede i medfør af UCI art. 288 skal diskvalificeres fra pågældende etape d. 25. april 2010. Endelig finder dopingudvalget, at indklagede ikke skal pålægges bøde, jf. art. 326.2, mens indklagede, jf. art 275.2, skal betale UCI sagsomkostninger på 1.000 CHF. Dopingudvalget har herefter samlet fremsat følgende indstilling til afgørelse: Dopingudvalget indbringer herved sagen for dopingnævnet og indstiller på baggrund af ovennævnte redegørelse, at: 1. Dopingnævnet fastslår, at der foreligger en overtrædelse af UCI's ADR art. 21.1. om tilstedeværelsen af et forbudt stof i As urinprøve, og 2. Dopingnævnet fastslår, at A er uden egen skyld eller uagtsomhed, hvorved art. 296 finder anvendelse, således at As udelukkelse bortfalder, og
3. A diskvalificeres fra løbet den 25. april 2010, jfr. art. 288, og 4. Såfremt udelukkelsen bortfalder som følge af anvendelsen af art. 296, ikendes A ingen bøde, jfr. art. 326.2., og 5. A pålægges at betale sagsomkostninger til UCI på CHF 1.000 i henhold til art. 275.2. I øvrigt bærer hver part sine omkostninger. Dopingnævnet har gennemført høring af indklagede med høringsbrev af 17. februar 2011. Indklagede har i høringssvar til nævnet taget bekræftende til genmæle i forhold til Dopingudvalgets indstilling og meddeler, at sagen for indklagedes vedkommende kan afgøres på det foreliggende grundlag og uden mundtlig forhandling. Indklagede har herefter med brev af 18. marts 2011 afgivet et supplerende høringssvar til Dopingnævnet. Indklagede henviser her til yderligere to afgørelser internationalt, afgørelse vedrørende den spanske cykelrytter Alberto Contador og afgørelse vedrørende den hollandske cykelrytter Rudy van Houts. På baggrund af de foreliggende oplysninger om disse afgørelser har indklagede supplerende påstået, at han ikke pålægges sagsomkostninger til UCI og ikke diskvalificeres fra løbet d. 25. april 2010. Dopingudvalget har hertil oplyst, at den hollandske antidoping-myndighed d.d. telefonisk har meddelt, at van Houts blev testet uden for konkurrence, hvorfor spørgsmålet om diskvalifikation ikke har været aktuelt. Dopingnævnet har herefter behandlet sagen i møde d. 21. marts 2011. Dopingnævnet udtaler: Nævnet kan indledningsvist fastslå, at der foreligger en overtrædelse af UCI-ADR art. 21.1, idet den blotte forekomst af et forbudt stof i rytterens dopingprøve er en overtrædelse af dopingreglernes objektive ansvarsregel. Det kan imidlertid efter nævnets vurdering lægges til grund, at forekomsten af det forbudte stof må tilskrives indtagelse af fødevarer på det officielle rytterhotel. Nævnet lægger herved vægt på, at koncentrationen af clenbuterol i indklagedes test var ganske lav, at den italienske cykelrytter Alessandro Coló, der havde boet og spist på samme rytterhotel, tilsvarende og med nogenlunde samme koncentration blev testet positiv for clenbuterol på samme dag som indklagede og at indklagede hverken før eller senere har været testet positiv, men tværtimod blev testet dopingfri d. 8. maj 2010, ca. to uger efter testen i Mexico. Efter nævnets vurdering har indklagede med fornøden styrke ført bevis for, at han ikke har udvist egen skyld eller uagtsomhed, jf. UCI-ADR 296. Nævnet lægger vægt på, at hotellet var det officielle rytterhotel, valgt af arrangøren, og at der således ikke var anledning for indklagede til at tage særlige forholdsregler med hensyn til indtagelse af fødevarer på dette hotel. Hertil kommer, at risikoen ved indtagelse af forurenede fødevarer ikke var et almindeligt kendt problem for atleter på det pågældende tidspunkt i april 2010. Nævnet har noteret sig, jf. mail af 17. februar 2011 til Anti Doping Danmark, at WADA har besluttet ikke at påanke afgørelsen i sagen mod bordtennisspilleren Ovtcharov. WADA har
heller ikke påanket afgørelsen i Coló-sagen, jf. mail af 19. januar 2011 til Anti Doping Danmark. Nævnet bemærker, at den italienske antidopingorganisation ved afgørelsen i sagen mod Alessandro Coló efter kendelsen ikke var bekendt med den tilsvarende positive test af A. Nævnet finder på denne baggrund, at indklagede ikke skal ikendes udelukkelse, men at der skal ske bortfald af udelukkelsesperiode i medfør af UCI-ADR art. 296, da indklagede ikke har udvist nogen grad af egen skyld eller uagtsomhed. Som følge heraf ophæves samtidigt suspensionen af indklagede. Da udelukkelse bortfalder, er den i 2004 tildelte advarsel uden retlig betydning i nærværende sag. Indklagede skal, selv om han ikke udelukkes, diskvalificeres fra løbet den 25. april 2010, jf. UCI-ADR art. 288. Nævnet bemærker, at denne retsfølge efter art. 288 er obligatorisk. Da indklagede ikke ikendes nogen sanktion, skal der imidlertid ikke foretages diskvalifikation fra andre løb. Da indklagede ikke frifindes, cfr. UCI-ADR 276, skal indklagede betale omkostninger til UCI på 1.000 CHF, jf. art. 275.2, men skal ikke pålægges bøde, jf. art. 362.2. Dopingnævnet bestemmer: As udelukkelse bortfalder, jf. UCI-ADR art. 296. Suspensionen af A ophæves. A diskvalificeres fra løbet d. 25. april 2010. A skal betale til UCI 1.000 CHF i sagsomkostninger. I øvrigt bærer hver part sine omkostninger i sagen. DOPINGNÆVNET Danmarks Idræts-Forbund Brøndby, den 21. marts 2011 Torben Jessen Nanna Blach Mogens Kreutzfeldt Formand