REFERAT FRA FORÆLDREREPRÆSENTANTSKABSMØDE Mandag den 10. oktober 2011, kl. 18.30-20.30 i Kildens køkken Tilstede: Fra bestyrelsen: Majken Linnemann Jensen, Julie Murphy, Kristine Kjeldsen, Jette Eibye-Jacobsen, Karen Almdahl, Carl Christian Abrahamsen til og med punkt 2. Fra skoleledelsen: Hanne Søberg, Jakob Lykke. Fra GFC: Mogens B. Andersen. Alle årgange, men ikke alle klasser var repræsenteret af forældrerepræsentanter 1. Velkomst Der blev budt velkommen til årets første forældrerepræsentantskabsmøde i en række af 4 kommende datoer ses nedenfor. Bestyrelsesmedlemmerne præsenterede sig. Bestyrelsen sørger for at der laves et referat fra forældrerep.møder, og disse lægges offentligt tilgængeligt på skolens hjemmeside. Punktet Bordet rundt, hvor hver klasse på hver årgang bliver bedt om at give status på klasse, komme med ris/ros, samt erfaringsudveksle er som regel på dagsordenen på hvert andet forældrerep.møde, og der refereres kun generelle diskussioner forhold eller problemer med henvisning til navngivne klasser refereres ikke. 2. Orientering om Elevrådet v. Elevrådsformand Carl Christian Abrahamsen (CCA) CCA orienterede om Elevrådets virke. Elevrådsmedlemmerne af både det lille (3.-5. klasse) og det store (6.-9. klasse) elevråd er engagerede, mens det kniber ude blandt de menige elever. Forslag, der skal behandles på elevrådsmøder, kommer ud før møderne, så der kan komme input fra baglandet. CCA bad om, at forældrene gerne må opfordre børnene til at bruge elevrådene mere aktivt. Der er tilknyttet en kontaktlærer til elevrådene, som kan bistå de 2 elevråd. Det er Formanden for det store Elevråd, der er elevernes repræsentant i Skolebestyrelsen sammen med yderligere et medlem fra det store Elevråd. Man har fx på et tidspunkt arbejdet med et forslag at finde sponsormidler til anlæg af en kunststofbane. Idéen er pt. parkeret, fordi der efter anlæg af en bane er knyttet meget høje årlige driftsomkostninger. 3. Orientering a. fra skolebestyrelsen Der blev henstillet til, at forældrene kontinuert taler med børnene om at passe på skolen (undervisningsmidler, pc ere, inventar og bygninger). Der er ikke penge på budgettet til at udbedre skader efter hærværk eller skødesløs opførsel. Særligt toiletterne, der ofte nævnes på forældrerep.møderne, er udsatte. Der har været et par episoder med decideret hærværk i form af bevidst forsøg på oversvømmelse og vandskade ved at tilstoppe håndvaske med papirservietter, hvorefter der er tændt for vandet. (Efterskrift: Det er ikke lykkedes at finde de ansvarlige). (billede fra 8. sept. kl.18 pigetoilettet ud mod den lille gård udover rengøring om aftenen, bliver der også gjort rent midt på dagen omkring kl. 12)
Der var kommet en henvendelse fra en forælder om den skødesløse parkering af cykler foran indgangen til skolen ved Bregentved Alle. Cykler (også forældres cykler) stilles uden for stativer og cykelkælder, så alm. adgang til skolen er besværliggjort (det vil være specielt farligt i tilfælde af brand). Forslag om at Parkering forbudt -skilte bliver sat op. Forslag om at forældre gerne må tage en tørn som parkeringsvagter om morgenen og være med til at få cyklisterne til at sætte cyklerne et autoriseret sted. Man kan også aftale med børn og klasselærere, at Klassens Tid bruges til at diskutere, hvordan man passer på skolen, toiletterne, samt cyklerne. Fortegnelse over forældrerepræsentanter i alle klasser er nu tilgængelig for alle forældre inde på ForældreIntra. Man skal klikke på Kontakt i den blå menu til venstre og vælge Kontaktforældre, som er Intra s navn for forældrerepræsentanter. Det giver de pågældende repræsentanter et ekstra faneblad på Intra (lige som et ekstra barn). Man kan altid gå ind i Besked-systemet og finde de ønskede personer derinde, hvis man ønsker at maile dem. Hvis listen ikke er korrekt/komplet bedes forældrerepræsentanterne give besked til Jakob Lykke. b. fra skoleledelsen Hanne Søberg takkede for forældrenes og elevernes fejring af personalet på Lærerens Dag den 5. oktober. Der havde været mange betænksomme initiativer, og det blev holdt på et meget fint niveau. Som nævnt på Intra (dokumentet ligger under Aktuelle meddelelser til højre på forsiden af skolens hjemmeside) har kommunen opsagt den kollektive ulykkesforsikring det gælder dog ikke tandskader. Alle forældre opfordres kraftigt til selv at tegne ulykkesforsikring for deres børn. Budget 2012 er vedtaget (skolernes budget/regnskab kører i kalenderår og ikke skoleår) uden yderligere besparelse i forhold til 2011, hvor det var nødvendigt at skære flere steder. Skolen har fået bevilget 5+5 mio.kr. i årene 2012 og 2013 til forbedring af læringsmiljøer. Arbejdet planlægges at blive udført i sommerferierne for at genere undervisningen mindst muligt. Bestyrelse og skolens Udviklingsråd er involveret. Der har været arrangeret inspirationstur til Dyssegårdsskolen, der har en mere effektiv udnyttelse af deres aulakvadratmetre. Pavillonen, der i år huser 2. årgang, forventes at blive indtil den ældste af de 2 årgange med 4 spor (pt. 4. og 6. årgang) har forladt skolen. Vision2020 forventes vedtaget af Børn- og Skoleudvalget samt kommunalbestyrelsen i oktober (Efterskrift: Visionen ligger tilgængelig på skolens og kommunens hjemmeside). 4. Drøftelse af resultater fra brugertilfredshedsundersøgelse - se oplæg nedenfor, samt vedhæftet bilag Oplægget, gengivet nedenfor, og de udsendte resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen blev drøftet. Det er sjældent at utilfredse forældre giver sig til kende i dagligdagen over for ledelse og bestyrelse, så skolen vil gerne blive klogere på, hvad de utilfredse stemmer mere præcist går ud på. Input fra mødedeltagerne: Utilfredsheden går på de fysiske rammer, og forældrene ved, at der alligevel ikke er penge, så der er ikke grund til at henvende sig til nogen med sin utilfredshed. Dårlig stikprøve gør det svært at drage konklusioner. Hvis der er tale om personafhængig utilfredshed, så knirker samarbejdet som regel også, og hvis der ikke er genlyd for bekymringerne/utilfredsheden, så renoncerer man Hvor går man hen med sin utilfredshed? (kommentar: man går til personalet, der har med det pågældende emne at gøre og søger at løse problemet sammen med vedkommende, hvis det ikke lykkes, så kan man gå videre opad i systemet:
klasselæreren/afdelingslederen i fritidsordningen, eller ledelsen (Hanne Søberg, Jakob Lykke, Mogens B. Andersen og Lene Thomsen). Hvis undersøgelsen gav mulighed for en anonym fri-tekst var det måske muligt at blive klogere på utilfredsheden Der er ikke blandt forældrene kendskab til, at man kan gøre brug af fx relationsmedarbejderen, hvis der er trivselsproblemer i klassen. 5. "Bordet rundt" feed-back, ros, ris, erfaringsudveksling fra forældrerepræsentanterne Der var ros til Kilden for introduktionsprogrammet for 0.klasserne. Forælder med ældre børn har oplevet markant forbedret modtageprocedure. Ros til Baunen, børnene nyder at være der. Også ros til Juniorklubben for tilbuddene, men når børnene selv begynder at kunne gå hjem, kniber det med at fastholde børnene, og der ses medlemsnedgang allerede på 4. årgang. 2. årgang er glade for eget område i Pavillonen. Det er vurderingen, at den egner sig bedst til en årgang af indskolingsbørn, før de i bogstaveligste forstand vokser og fylder for meget i de knap så store lokaler. For en klasses vedkommende har det undret, at lærerteamet har benyttet sig af en slikpose som belønning for børnenes indsats. En anden klasse kunne berette om (periodevis?) brug af skumfiduser fra lærerside. Overvejende tilfredse tilbagemeldinger mht. trivsel og trivselsindsats. Omtale af søde børn med sociale kompetencer og empati, søde lærere og gode lærerkræfter, velfungerende teams, der samarbejder godt med forældregruppen. Flere klasser er plaget af meget støj og uro, der særligt belaster de stille elever. Der rapporteres også om klasser med udfordringer i drenge- eller pigegruppen, fx grupper med fraktioner af dominerende eller markante børn. Der fortælles også om forældregrupper, der ikke fungerer optimalt, hvilket vanskeliggør samtale og samarbejde om børnenes trivsel. Flere årgange har en meget skæv pige/dreng-fordeling selvom skolen som helhed ligger meget tæt på 50:50. Blandede klasser på en årgang for en periode bliver opfattet som positivt og kan afhjælpe de børn, der kun har adgang til et begrænset antal kammerater af samme køn som sig selv pga. den skæve kønsfordeling. Der bliver afholdt klassefester, også for forældrene alene. Glæde blandt forældre i en klasse over at have fået ugeplaner. Kritik af at forældremøde blev slået sammen for 2 klasser. Hver klasse havde sager, der ikke havde interesse/vedrørte den anden klasse, og omvendt, og disse punkter blev derfor ikke diskuteret på det fælles møde. Ros til projekt Robolab i N/T-Matematik i regi af kommunen. Forældre har svært ved at følge med i lektier, når aftalen er, at duksen skal skrive lektien på ElevIntra, hvilket ikke altid lykkes 100%. Læreren har anbefalet lektiebøger (hvilket af forælderen opfattes som en outdated løsning) eller affotografering (vha. smartphone) af lektier noteret af læreren på tavlen. Der blev berettet om, at der i nogle klasser er etableret en studiemakker -ordning, enten på elevers/forældres eget initiativ eller på lærerens, så alle/nogle har en makker, som man kan spørge om lektier, hvis man fx har haft fravær.
For de større klasser i udskolingen (7.-9. årgang) kan det være svært for forældrene at hive skole-informationer ud af børnene, så eneste info til forældrene kommer nærmest fra lærerne. Det kan mærkes, at tempoet sættes op og lektiemængden øges. For udskolingen blev det set som en fordel, hvis de havde haft flere blandede klasser - sessioner, så de kendte hinanden bedre og ikke var så generte, når de sættes sammen på tværs til fransk og tysk. På 9. årgang er der udbredt forældresamarbejde på tværs vedr. indsamling til skolerejse i 9. klasse, herunder loppemarked, leveregler, guidelines om bl.a. alkohol til konfirmationens Blå Mandag, hvor børnene inddrages i planlægningen. 9. klasserne er glade for deres egen afdeling. Trafik: Der var bemærkning om, at skolepatruljen er ustabil og ofte ikke fremmødt kl. 7.50. Selvom det er ønsket og der er et behov, må de ikke patruljere på Bregentved Alle, når der ikke er en fodgængerovergang. Det blev noteret, at forældre taler i mobil under bilkørsel på Kildeskovsvej. Ønske om bedre sikring af skolevejen på Baunegårdsvej. Der blev spurgt til den trafiksikkerhedsundersøgelse, som blev gennemført blandt børn/forældre i forsommeren via Intra. Skolen afventer afrapportering fra Park og Vej. (Efterskrift: Udvalg i regi af bestyrelsen holder igen i november møde med Park og Vej om skolens ønsker til forbedring af trafiksikkerheden.) 6. og 7. Ønsker om punkter til drøftelse på kommende møder, samt Eventuelt Ønske om at der reklameres mere og bedre for Lektiecaféen: Hvor, hvornår og for hvem. Ønske om mere synlige gårdvagter på Boldbanen. Forespørgsel til bestyrelsens behandling af projektet: Ny Klassedannelse. Der blev henvist til referatet fra skolebestyrelsesmødet afholdt den 5. oktober, som netop var lagt på Intra forud for afholdelse af dette forældrerep.møde. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet en endelig afgørelse om at indføre Ny klassedannelse, ej heller et tidspunkt for indførelse af Ny klassedannelse. Men der er fuld opbakning fra Skolebestyrelsen til at der arbejdes videre med projektet. Som tidligere lovet vil forslaget sendes til høring i Forældrepræsentantskabet inden en afgørelse i Skolebestyrelsen. Citat fra SKB-møde referat: En samlet skolebestyrelse er enig om, at det er en god ide at lave ny klassedannelse efter 6. klasse. Endvidere ønsker skolebestyrelsen en økonomisk beregning på hvad ny klassedannelse koster af timer og ressourcer. ### Kommende møder i Forældrerepræsentantskabet: Tirsdag d. 29. november 2011 kl 18.30 20.30 AFLYST Onsdag d. 7. marts 2012 kl 18.30 20.30 Torsdag d. 31. maj 2012 kl 18.30 20.30 For referat: Majken Linnemann Jensen, 30. november 2011
Oplæg vedr. punkt 4: Drøftelse af resultater fra brugertilfredshedsundersøgelse I forsommeren 2011 blev der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle forældre med børn på Gentofte Kommunes folkeskoler. I løbet af efteråret 2011 udgiver kommunen en Resultatrapport for skoleåret 2010-2011, hvor resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen vil blive medtaget. Der vil således være mulighed for sammenligning af de forskellige folkeskoler. Der kan også sammenlignes med tidligere gennemførte tilfredshedsundersøgelser. Gentofte Skole har modtaget den del, der udgør svarene fra forældrene på Gentofte Skole. Samtlige svar er medtaget i vedhæftede bilag. Skolebestyrelsen vil gerne drøfte svarene i bilaget med forældrerepræsentantskabet på mødet den 10. oktober. Omkring forudsætninger og validitet, se venligst kommentarerne nedenfor. Uanset hvilken grad af repræsentativitet og validitet man kan blive enige om, at undersøgelsen kan bære, så er der for hvert spørgsmål 20-40 forældre, der går rundt og er utilfredse eller meget utilfredse. Vi kan ikke vide om, det er de samme 20-40 personer, der er utilfredse på alle punkter eller om det dækker over et større antal personer, der er utilfredse med lidt af hvert. Derudover skiller spørgsmål 28 om skolens fysiske rammer indendørs sig markant ud med 173 utilfredse eller meget utilfredse forældre. Vi vil gerne diskutere (gælder både skole-delen og GFO-delen): Taler I som forældre med nogen om, hvad det er I er tilfredse med og påskønner? Og giver I over for medarbejdere og ledelse udtryk for, hvad det er, som I synes virker ekstra godt? Hvordan håndterer I utilfredshed? Hvem taler I med og hvad gør I for at der er andre, der også får øje på problemet? Har I idéer til hvad der kan gøres bedre i den forbindelse? Vurderer de utilfredse forældre, at der er et bedre alternativ til Gentofte Skole? Eller har det samlet set ikke nogen betydning at flytte til en anden skole? Eller er der andre omkostninger, der afholder de utilfredse fra at flytte? Når der er utilfredshed, går det så på de overordnede rammer? Fx utilfredshed med at budgetterne er for små, så klassekvotienterne er for store, mens man samtidig er tilfreds med medarbejdernes indsats under de givne rammer? Eller er det et sted i detaljerne, at utilfredsheden har bund? Kommentarer til forudsætninger og validitet: 384 forældre har responderet på undersøgelsen, hvilket er en svarprocent klart under 50 %. Forældre til børn i indskolingen er signifikant overrepræsenteret i forhold til forældre med ældre børn. Man kan forestille sig, at særligt forældrerepræsentanter er overrepræsenterede i undersøgelsen.
Man kan diskutere, hvad forældre lægger i svaret hverken eller. Betyder det at de er ligeglade, at de både er lidt tilfredse og lidt utilfredse, eller at de ikke har taget stilling? Man kan diskutere, hvad det betyder, at man ikke har haft mulighed for at svare Ved ikke / Ønsker ikke at svare. Det kan muligvis betyde, at nogle forældre, udover dem, der har sprunget over, kommer til at vælge et svar, der i virkeligheden ikke rigtig afspejler deres holdning, eller mangel på samme. Man kan diskutere hvor langt ned ad skalaen man skal fra 10 til 1, før emnet ikke har nogen reel betydning. Der er ikke noget "kryds" af hvilken betydning, de personer, der er utilfredse eller meget utilfredse, tillægger det pågældende emne. Det samme gælder de personer, der er tilfredse eller meget tilfredse. Men hvis de tilfredse tillægger emnet stor betydning og de utilfredse tillægger emnet lille eller ingen betydning, så er det betryggende, mens hvis det er omvendt, er det meget foruroligende.