Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og internet, der giver dig overblik og indsigt. Ledelseshåndbogen er et praktisk og overskueligt værktøj til dig, der vil være 100% opdateret inden for et bestemt område selvom du har en travl hverdag. Børsen Forum A/S, 2009 Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk
Mellemlederrollen i spændingsfeltet mellem Mellemlederrollen i spændingsfeltet mellem professionsviden og commonsense viden af udviklingsmedarbejder Søren Voxted, sv@bec-management.dk, BEC Management Resumé Mellemlederrollen er ikke altid en nem rolle at udfylde. Især er det en udfordring at skulle matche de ansattes forventninger, og den øverste ledelses krav til rollen. Det er denne problemstilling, der er i centrum for denne artikel. Det tematiske og teoretiske udgangspunkt er, at mellemlederrollen placerer sig i en position mellem to vidensregimer. Det ene vidensregime bygger på en hverdagsviden, baseret på medarbejdernes umiddelbare og traditionelle tilgang. Det er den form for viden, der dominerer driftsorganisationen. Der eksisterer imidlertid også et andet vidensregime, der har et videnskabeligt og ekspliciteret perspektiv på ledelse og organisation. Det er den viden, der (overvejende) er styrende for de beslutninger og tiltag, der tages af topledere, stabsmedarbejdere og virksomhedskonsulenter. Med afsæt i erfaringer fra to case-studier, er det formålet at karakterisere og diskutere spændingsfeltet mellem professionsviden og commonsense viden i organisationer. Dette gøres med et teoretisk afsæt i vidensbegrebet og ved at inddrage empiriske resultater fra observationsstudier i virksomhedsorganisationer. Ikke nogen nem rolle 1. Indledning At være mellemleder er ikke nogen nem rolle. Især er det svært at være en af de mange mellemledere, der sidder som den berømte lus står mellem de to negle. Med dette henvises 4/August 2009 Innovations- og forandringsledelse 1
Mellemlederrollen i spændingsfeltet mellem der til både at skulle matche de ansattes forventninger, og den øverste ledelses krav til rollen. Tematisk udgangspunkt To vidensregimer Det er denne position, der er i centrum for denne artikel. Det tematiske og teoretiske udgangspunkt er, at mellemlederrollen placerer sig i en position mellem to vidensregimer (se bl.a. Jackson, 2000; Nymark m.fl., 2003; Voxted, 2007). Det ene vidensregime bygger på en hverdagsviden, baseret på medarbejdernes umiddelbare og traditionelle tilgang. Det er den form for viden, der dominerer driftsorganisationen. På den anden side eksisterer der et vidensregime, der har et videnskabeligt og ekspliciteret perspektiv på ledelse og organisation. Det er den viden, der (overvejende) er styrende for de beslutninger og tiltag, der tages af topledere, stabsmedarbejdere og virksomhedskonsulenter. Det er denne artikels formål at karakterisere og diskutere spændingsfeltet mellem professionsviden og commonsense viden i organisationer. Dette gøres med et teoretisk afsæt i vidensbegrebet og ved at inddrage empiriske resultater fra observationsstudier i virksomhedsorganisationer. 2. To vidensregimer; et teoretiske afsæt Den funktionelle tilgang til ledelse og lederrollen tager afsæt i en klassisk, rationelt funderet videnskabsteoretisk position, hvor viden (epistemologi) defineres som begrundet sand overbevisning. Dette indbefatter, at: 1. En person er overbevist om sin viden. 2. Personen har tilstrækkelige og objektive kriterier som grundlag for sin overbevisning. 3. Denne viden er sand, hvilket verificeres ved at den lever op til kriterier, der er anerkendt af et videnskabeligt samfund. 4. Sandheden fremkommer ikke ved tilfældigheder. Tid og stedspecifikke strukturer At det tager afsæt i skal forstås derhen, at ovenstående udgør et udgangspunkt for det videnregime, der kendetegner den professionelle tilgang til ledelse og organisation. De objektiverende videnskabsteoretiske retninger der aktuelt er dominerende inden for samfundsvidenskaberne (der henvises især til den kritiske realisme) tager højde for, at sociale fænomener ikke lader sig forklare og fremskrive ud fra simple kausale sammenhænge, der følger mekaniske love. Strukturer uafhængig af aktørers handlinger er kontekstu- 2 Innovations- og forandringsledelse 4/August 2009
Mellemlederrollen i spændingsfeltet mellem elle, forstået sådan at den objektive virkelighed er bundet til tid og rum (Jespersen, 2004). Systemteori Systemdefinition Det paradigmatiske afsæt for vidensregimet i den funktionalistiske tilgang til organisation og ledelse, er først og fremmest den organisationsteoretiske variant af systemteorien. I dette teorikompleks opereres der med en bredere forståelse for sammenhænge end i en analytisk-deterministisk funktionalisme, der bygger på simple årsag-virkning sammenhænge (se bl.a. Ackoff, 1999; Jackson, 2000). Systemer er kendetegnet ved at være helheder bestående af flere funktioner, hvor hver del bidrager til helheden. Ackoff (1999:8) definerer et system: A system is a whole that cannot de divided into independent parts without loss of its essential properties or functions. Komplekst samspil Amerikanske pragmatisme Viden I dette ligger der, at sociale helheder etableres i et komplekst samspil, der ikke lader sig reducere til summen af de enkelte dele, hvis relationer bygger på mekaniske og almen-gyldige lovmæssigheder. Den objektive virkelighed er underlagt den særlige situation der udspringer af tid, rum og kontekst. Men det grundlæggende princip, at både naturen og kulturens verden i sidste ende er realiteter uafhængig af iagttagerens bevidsthed, som (tilnærmelsesvist) kan afdækkes ved anvendelse af (bestemte) videnskabelige metoder, er intakt. Dette videnbegreb efterlader en række problemer både af videnskabsteoretisk og pragmatisk karakter, hvilket har ført til, at der over tid er opstillet definitioner og tilgang til viden, som paradigmatisk adskiller sig fra dette perspektiv (Sosa & Kim (ed.), 2000). Et sådan alternativ er den amerikanske pragmatisme, hvis fundament oprindelig blev udformet af Charles S. Peirce (1839-1914), for at blive videreudviklet af især James William (1842-1919) og John Dewey (1859-1952). Det centrale budskab i den amerikanske pragmatisme er, at sandheden, og dermed viden, ikke er uafhængig og objektiv, men opstår gennem de erkendelser, erfaringer og behov subjektive individer har/får gennem handlinger. I en række arbejder tager Peter Holt Christensen (2000b & 2002) afsæt i den pragmatiske erkendelseslære (epistemologi) til at belyse skabelse, anvendelse og forholden sig til viden i virksomheder. Med reference til især John Dewey, er 4/August 2009 Innovations- og forandringsledelse 3
Mellemlederrollen i spændingsfeltet mellem udgangspunktet at handlingen er centrum for udvikling og afprøvning af viden. Den pragmatiske epistemologi: Adskillelse mellem subjekt og objekt Social interaktion Værdien af viden Common-sense viden Hverdagsviden og hverdagserfaringer Tager sit udgangspunkt i, at der ikke eksisterer en adskillelse mellem det erkendende subjekt og det objekt, der erkendes. 1 Subjektet er ikke en passiv modtager af et objekt, men er gennem interaktion med objektet med til at skabe den viden, der erkendes. Viden er ikke en afspejling af en sandhed, som allerede eksisterer (Christensen, 2000b:115). Dette udgør tillige en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor viden ikke afspejler en objektiv sandhed, men er en størrelse der skabes gennem, og opnår relevans ved at blive anvendt i, social interaktion. Det at viden først har værdi, når det bindes op på noget, er en tilgang Peter Holdt Christensen (2000a) tager op i artiklen Fra videnledelse til viden og ledelse teoretiske perspektiver. Viden er kontekstuel. Med dette henvises der til, at viden skal vurderes i den sammenhæng den anvendes. Identifikation af viden kan ikke reduceres til en kategorisering af, om det lever op til en række (videnskabelige) kriterier. Viden er i bredere forstand underlagt hvordan den verificeres, skabes og anvendes. Hermed er vi fremme ved den antagelse, at common-sense viden også er viden af relevans. Det gælder tillige, måske endda især, når blikket rettes imod organisationsudvikling. De ledelsesmæssige aktiviteter i organisationer handler fundamentalt set om at skabe forudsætninger for, og processer i tilknytning til, arbejdsdeling og kontrol. Det at udøve ledelse i kraft af styring og kontrol af menneskeligt arbejde er en aktivitet, der er institutionaliseret længe før og i langt flere sammenhænge, end hvad der lader sig indfange med en videnskabelig funderet tilgang. Ledelse og håndtering af problemer i virksomheder bygger oprindeligt og i stort omfang på hverdagsviden og hverdagserfaringer. Prøv Ledelseshåndbogen i 10 dage for kun kr. 250,- Klik ind på: www.blh.dk 1) Der tages her direkte afsæt i fænomenologien som filosofisk afsæt 4 Innovations- og forandringsledelse 4/August 2009