Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Transkript

1 Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab, Center for brugerdreven innovation, læring og design. Institut for Kommunikation

2 Hvorfor vigtigt at vide noget om konstuktivisme? ò Argumenter: 1. Subjektet betydning i erkendelse af objektet/fænomenet/ sagen. 2. Sprogets strukturerende rolle for erfaringsdannelse og beskrivelse. 3. Hvordan fås fælles meningsbestemmelse, dvs. Ikke objektiv og streng forstand men INTERSUBJEKTIV? 1. Konstruktion af mening og betydning ml. subjekter, dvs. Sociale konstruktion af mening

3 Konstruktionismens Idé I Konstruktionisme kan ses som et konsekvent bud på en teori, der opgiver forestillingen om, at viden eller erkendelse skal have et fundament i, eller skal internaliseres i, individer, i psyken [...] Konstruktionismen betragter viden som noget, der er baseret på relationer i fællesskab og på sprog som en fælles aktivitet. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side 243

4 Konstruktionismens Idé II Konstruktionismen er kendetegnet ved tre forhold: 1. Sproglig mening opstår gennem social interdependens. Sociale relationer er [...] konstituerende for kommunikationen, og den individuelle rationalitet må ses som et biprodukt af disse relationer; 2. Sproglig mening er kontekstafhængig, viden må [...] forstås ud fra lokale sociohistoriske betingelser; 3. Sprog tjener primært en fællesgørende funktion. Al viden tjener således ikke en privat, men en social funktion. Alle sprog er således anvendt i den betydning, at de tjener en social funktion. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side 244

5 Mening & Handling Sprog er handling, og får sin mening gennem handling: Betydningen af et ord må defineres i forlængelse af den funktion eller brug, ordet har i vores daglige praktiske og intellektuelle foretagsomhed; Meningen er i det vi gør! At bruge sproget er [...] at kunne følge en regel og indgå i fællesmenneskelig handlemåde, et sprogspil. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side

6 Livsform & Mening Livsformen er [...] den overleverede baggrund, med dens mytologier og verdensbilleder, hvorpå vores liv og handlinger udspilles; Den enkeltes sproghandlinger og forståelse af sig selv er knyttet til sproget i brug og fordeler sig på de mange forskellige sprogspil og livsformer, som et liv består af [...] Mening er på forhånd givet med sprog og livsform, og dermed ikke noget frit i luften svævende, vi kan vælge. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side 249

7 Regler & Socialisering Wittgenstein forudsætter en indlæring, indøvelse eller socialisering som regler, den enkelte må internalisere og dermed tilpasse sig i forhold til; Internaliseringen af sprogspil og livsformer er følgefænomener ved brugen af sproget; At følge en regel er ikke begrundet i en intellektuel akt, men i vores handling, der efter endt indlæring falder os naturlig: Overgangene er egentlig allerede gjort alle sammen betyder: jeg har ikke længere noget valg [...] Når jeg følger reglen, vælger jeg ikke. jeg følger reglen blindt. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side 249; Ludwig Wittgenstein: Filosofiske Undersøgelser, 219.

8 Sociale Systemer De følgende overvejelser går ud fra, at der findes systemer. Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 48

9 Sociale Systemer Frem for alt skal det undgås, at systemteorien bliver fortolket snævert som blot en metode til virkelighedsanalyse. Selvfølgelig bør man ikke forveksle udsagn med deres genstande; man bør være sig bevidst, at udsagn kun er udsagn og videnskabelige udsagn kun videnskabelige udsagn. Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 48

10 system/omverden Der er i dag faglig konsensus om, at differencen mellem system og omverden må være udgangspunktet for enhver systemteoretisk analyse. Systemer [...] konstituerer og vedligeholder sig selv ved at frembringe og opretholde en difference til omverdenen, og de benytter deres grænser til regulering af denne difference. [...] difference er den funktionelle betingelse for selvreferentielle operationer. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 52-53

11 Selvreference & autopoiesis Man kan betegne et system som selvreferentielt, når det selv konstituerer de elementer, det består af [...] I denne forstand opererer selvreferentielle systemer nødvendigvis gennem selvkontakt, og de har ingen anden form for omverdenskontakt end selvkontakt [...] For at tydeliggøre, hvor meget dette begreb om basal selvreference adskiller sig fra en ældre [...] har Maturana og Varela foreslået betegnelsen autopoiesis. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 72

12 Autopoiesis II Autopoiesis forudsætter ikke på en tvingende måde, at systemets omverden er fuldstændig fri for den type af operationer, ved hjælp af hvilke systemet reproducerer sig selv. I levende organismers omverden findes andre levende organismer, i bevidsthedens omverden andre bevidstheder. I begge tilfælde er systemet egen reproduktionsproces ikke desto mindre kun anvendelig internt. Man kan ikke benytte den til sammenknytning af system og omverden. Man kan så at sige ikke tappe andres liv eller andres bevidsthed og overføre disse til sit eget system. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 73

13 Kompleksitet I Når antallet af elementer, som skal holdes sammen i et system, eller som omverden for et system, stiger, så støder man meget hurtigt på en tærskel, hvorefter det ikke længere er muligt at sætte hvert element i relation til ethvert andet [ ] Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 61

14 Kompleksitet II Kompleksitet i denne forstand betyder selektionstvang, selektionstvang betyder kontingens, og kontingens betyder risiko. [...] Selektionen placerer og kvalificerer elementerne, selv om andre relationer mellem disse elementer ville være mulig. Dette, at også noget andet kunne være muligt, betegner vi med den traditionsrige term kontingens. Den henviser samtidig til muligheden for ikke at ramme den mest gunstige udformning Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 62

15 Kompleksitet III Man må skelne mellem den ufattelige kompleksitet i systemet (eller i det omverden), som ville opstå, hvis man ville knytte alt sammen med alt, og den bestemt strukturerede kompleksitet, som kun kan selekteres kontingent. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 64

16 Erkendelse som operation I bestemmelsen af en operation vil vi [...] tale om forskel (destinction) og betegnelse (indication). [...] Det mulige bliver opfattet som difference mellem forskellige muligheder (inklusive dem, som netop er aktualiseret, og dem, som man kan vende tilbage til), og de muligheder, som aktualiseres, bliver så betegnet i deres identitet som dette-og-intet-andet. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 105

17 Fænomenet Mening I Fænomenet mening forekommer i form af et overskud af henvisninger til yderligere muligheder for oplevelse og handling. Noget står i fokus, i intentionens centrum, og andet antydes marginalt som horisont for en fortsættelse af oplevelsens og handlingens og-så-videre Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 99.

18 Fænomenet Mening II Mening henviser altid til mening og aldrig ud af det meningsmæssige til noget andet. Systemer, som er bundet til mening, kan derfor ikke opleve eller handle meningsfrit. De kan ikke sprænge henvisningen fra mening til mening, i hvilken de selv er uundgåeligt involveret. Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 101.

19 Fænomenet Mening III Men alt i verden, som meningssystemer kan optage og bearbejde, må antage form af mening; ellers forbliver det en øjeblikkelig impuls, en dunkel stemning eller en grel skræk uden tilknytningsmuligheder, uden kommunikationsmuligheder og uden effekt i systemet. Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 103.

20 Blindhed Når man iagttager, må man gøre sig blind - blind for sig selv som iagttager, blind for enheden af den forskel, man iagttager med, blind for andre forskelle, som man kunne iagttage med, og blind for verden som helhed. Der er meget lidt, en iagttager kan iagttage. Ole Thyssen: Iagttagelse og blindhed, side

21 Operativ Konstruktivisme Erkendelse betragtes som en operation, nemlig den operation at markere en forskel: en forskel mellem det, man ønsker at rette sin opmærksomhed mod, og alt andet. Jens Rasmussen: Radikal og operativ konstruktivisme side 126

22 Selektion & kommunikation 1. selektion: Information 2. selektion: Meddelelsesadfærd 3. selektion: Forståelse Når en kommunikativ handling følger efter en anden, prøver denne altid, om den forudgående handling er blevet forstået. Uanset hvor overraskende tilslutningskommunikationen end falder ud, så bliver den også benyttet til at vise og iagttage, at den beror på en forståelse af den forudgående kommunikation. Testen kan falde negativt ud, og så giver den ofte anledning til en refleksiv kommunikation om kommunikationen. Niklas Luhmann: Sociale Systemer, side (2000-udgaven). Se evt. også Jens Rasmussen: Radikal og operativ konstruktivisme, side