Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Transkript

1 Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport, så den bliver brugbar i praksis både for forældre, elevens/barnets pædagogisk personale, det behandlende system og tale-hørelærerens samarbejdspartnere. Kan man tænke inklusion ind i rapportskrivning? 2 Sandheder erkendelsesteoretiske forskelle Naturvidenskabeligt grundlag: Mennesket som rationelt. Bevidsthedens indhold/erkendelsen beror på sansning af objektive kvaliteter ved det sansede. Verden sanses, som den er, og det beror sandheden på. John Locke, An Essay Concerning Human Understanding, 1690 Postmodernistisk / konstruktivistisk grundlag Sansningen leverer informationer til erkendelsen, men forstanden skaber formerne for erkendelsen. Vi kan kun erkende virkeligheden, som den fremtræder for os das Ding für mich men ikke das Ding an sich, som verden er i sig selv uafhængigt af menneskelig opfattelse. Emmanuel Kant, Kritik der reinen Vernunft,

2 Nyere erkendelsesteoretiske formuleringer Konstruktivismen: Iagttageren har ikke direkte adgang til omverden. Den eksisterer kun, som den sanses og konstrueres af iagttageren. Objektiviteten kommer i parentes (das Ding für mich). Social konstruktivismen: Mennesker skaber sammen verden og virkeligheden i en dialogisk proces. Sproget bliver centralt: Vi beskriver ikke det, vi oplever, vi oplever det, vi beskriver (Wittgenstein) 4 Det socialkonstruktivistiske ståsted Systemteoretisk Kompleksitet 2 socialkonstruktivistiske grundantagelser 1. Viden er socialt og historisk betinget 2. Sproget er en handling, der skaber mening mellem mennesker og er derfor konstituerende for virkeligheden 5 Det socialkonstruktivistiske ståsted Skabe mening Konstruere sammenhænge Betydningernes mangfoldighed Synsvinklens afgørende betydning Synsvinklens indflydelse på sandhedsbegrebet Uafgørligheden 6 2

3 Hvilken historie er vi med til at skabe? Om dannelsen af et meningsbærende narrativ/historie. Historier skabes i et socialt samspil de forstærkes og bevidnes af andre (Michael White) Historierne danner identiteten (Gergen) Historier er konstituerende /proaktive Diskursen (mulige logikker) sætter rammen for mulighedsrummet (Mouffe og Laclau). Hvilke diskurser er mulige? Eksperters definitionsret og magt (Michel Foucault) 7 Dilemmaer Behovet for entydighed og ønsket om at kunne sige præcist hvordan verden er >< postmodernismens fordring om uafgørligheden. Kravet om enkle, kortfattede og lette >< behovet for at forklare de benyttede logikker og uanede muligheder Ønsket om et let forståeligt sprog >< socialkonstruktivismens uvante sprog Man kan hævde, at postmodernismen tanker er vås, men i og med de er en mulighed, bliver man nødt til at forholde sig Dilemmaerne eksisterer og man kan ikke løse dem, men lære sig at balancere i og med dem minutters refleksion Vend dig mod din sidemand og drøft jeres (skrevne og mundtlige) beskrivelser af henviste børn sammenholdt med ideerne om de socialt skabte narrativer og eksperters definitionsmagt? Hvilke dilemmaer opstår? 9 3

4 Inklusionsperspektiv Selvudvikling og deltagelse er nøgleord Individperspektiv og relationsperspektiv Individ barnet som det fremstår / ses Barnet i relationen hvordan er samspillet omkring barnet Konteksten: børn, forældre, personale, det fysiske rum. 10 Holm, MSNE. Inklusionsperspektiv: Barn og kontekst I et socialkonstruktivistisk perspektiv er det, der er mellem mennesker, afgørende. Det er kommunikationen, der konstituerer mennesket og ikke individet alene. Nødvendiggør en samtidighed af individperspektiv og relationsperspektiv 11 Inklusionsperspektiv: Barn og kontekst Barnet (individet): Poul har en svag sprogforståelse Barnet i sine relationer: Når jeg ser Poul sammen med jævnaldrende i børnehaven, har han svært ved at forklare sig Barnet i sine forskellige kontekster: I samlingen på stuen på stuen, oplever jeg, at Poul sjældent reagerer på de voksnes henvendelser. Når vi leger med biler, er han meget optaget af mine sproglige henvendelser og han er fortællende Samspillet, der foregår med og omkring barnet, hvor vanskeligheder og muligheder udfolder sig. Når de andre børn leger omkring Poul, bliver. Han nogle gange iagttagende, ser jeg og pædagogerne fortæller, at han har svært ved at finde ind i den fælles leg. Det går bedst, når hans ven Peter er der og han kan guides af de voksne 12 Holm, MSNE. 4

5 Inklusionsperspektiv: Barn og kontekst Spørgsmålet går fra: Hvad er der i vejen med barnets sprog? Til Hvad skal der til for at skabe sproglig udvikling? 13 Nogle grundlæggende betingelser Enhver ved det, de ved, fordi de har set og hørt det de har med de forudsætninger de har. Synsvinklens betydning når man tager noget ind, udelukker man andet Logikker er ikke selvfølger, men sammenhænge, der kan forklares og kan være anderledes. Åbenhed for andre muligheder 14 Sprog Wittgenstein: Vi beskriver ikke det vi oplever. Vi oplever det, vi beskriver Watzlawick Den der giver et problem navn, skaber det Problemerne med verbet ER Skriv klart hvad, der kan iagttages og hvad, der er professionelle/faglige slutninger 15 5

6 5 minutters refleksion Overvej sammen med din nabo brugen af er. 16 Holm, MSNE. Hvad skal med i rapporten? Nogle bud Angivelse af hvilke spørgsmål, man er blevet stillet og med hvilket formål, man udformer rapporten. Være skarp på hvilken forudsætning rapporten bygger på. Hvad er arbejdsspørgsmålet (=synsvinklen)? Angivelse af hvad man har lavet; f.eks.: samtaler, iagttagelser, observationer, tests Resultatet af tests og angivelse af de øvrige informationer Sammenkobling af arbejdsspørgsmålet og iagttagelserne, hvor det forklares, hvordan man forstår iagttagelserne. Logikken forklares Angivelse af hvilken forståelse, der er opstået og hvad den skal bruges til 17 Hvad skal med i rapporten? Hvor er der udvikling? Hvor er der stilstand eller tilbagefald? Hvad har været forsøgt for at støtte udviklingen? Hvordan har det virket? Hvad har været nyttigt? Hvilke kontekster har vist sig særligt nyttige for udviklingen? 18 6

7 Hvad skal med i rapporten? I beskrivelsen skal der være en nyttig balance mellem ressourcer og vanskeligheder Beskrivelsen bør invitere til refleksioner, der kan omsættes til pædagogisk handling 19 Holm, MSNE. Hvad skal med i rapporten? Rapportens opbygges med skarphed på iagttagelser af individ, relation og kontekst Med fokus på hvad, der nytter for at øge barnets kommunikation-kompetencer og muligheder, øges muligheden for at være relevant og konkret handleanvisende for barn, forældre og personale 20 Holm, MSNE. Fordele Korte rapporter Skal kunne læses med bagfra! Konklusion Indledning Alt det ind imellem 21 7

8 Et forsøg på en disposition 1. Hvem handler det om 2. Hvilket spørgsmål er stillet og af hvem? 3. Oversigt over, hvilke handlinger tale-hørelæreren har gjort altså hvor kommer de informationer, som rapporten indeholder, fra? 4. Informationerne egne og andres test, iagttagelser, samtaler med barn, forældre og pædagogisk personale 5. Sammenfatning 6. Anbefalinger og mulige handlinger 22 Holm, MSNE. Refleksion Hvad har været det vigtigste, jeg har hørt? Hvad vil det give mig mening at arbejde særligt med/forsøge at ændre, når jeg fremover skal lave skriftligt arbejde? Læring i fællesskaber om at gå fra individ- til relationsperspektiv Tid til deling Dialog om den fremtidige rolle som specialpædagogiske specialister Hvad skal der til for at jeres specialpædagogiske kompetencer kommer i spil i et inkluderende fællesskab? Hvilke roller og positioner kan man forestille sig? Tak 24 Holm, MSNE. Vi lever under den samme himmel med forskellig horisont 8