Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt bedste viden rådgiver Det Kriminalpræventive Råd om, hvordan man forebygger kriminalitet. I arbejdet lægger vi bl.a. vægt på evidens og veldokumenterede indsatser. En gennemgang af kommunernes indsats over for unge kriminelle peger på, at unge- og forældreinddragelsen i visse tilfælde er mangelfuld og bør styrkes. Det fremgår af stikprøver, som Ankestyrelsen har undersøgt 1. Forskning viser ellers, at forebyggende indsatser, der inddrager familien, har større sandsynlighed for at få en positiv effekt. Ligeledes har indsatser, der opbygger ressourcer hos den unge og familien, større sandsynlighed for at virke, end indsatser der ikke gør 2. I det hele taget spiller forældreopsyn, forældreopbakning og deres kommunikationsmønstre en væsentlig rolle i forhold til børn og unges risiko for at begå kriminalitet 3, og der er påvist gode effekter af programmer, som arbejder med at styrke relationen mellem forældre og børn gennem positiv interaktion og grænsesætning 4. Der findes allerede systematiske forskningskortlægninger samt dansk rådgivning om de mest velstuderede og udbredte forældretrænings- og familieterapiprogrammer 5. Det kan dog være svært at undersøge effekten af inddragelse isoleret set, da den typisk kun er et element ud af flere i en indsats 6. 17. september 2015 DKR-nummer: 15-311-0345 Sagsbehandler: HNC Kontakt: hnc@dkr.dk 1 Ankestyrelsens udgivelse Kommunernes indsats på området for unge kriminelle (2014) viser via stikprøver, at det halter med inddragelsen af børn og unges forældre i sager, der angår volds-, anden alvorlig eller gentagen kriminalitet. I 62 ud af 297 tilfælde er der ikke taget henvendelse til barn/ung eller forældre, hvilket er en fordobling siden 2012. 2 SFI (2013), Kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet, Kort og Klart, s. 4-5 3 Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (2009), Indsatsen mod ungdomskriminalitet, Betænkning nr. 1508, s. 295-297 4 Farrington & Welsh (2003), Family-based Prevention of Offending: A Meta-analysis, Australian & New Zealand Journal of Criminology, 36 (2) 5 Piquero, A. et al. (2008), Effects of Early Family/Parent Training Programs on Antisocial Behavior & Delinquency. A Systematic Review, Brå; Socialstyrelsen (2015), Inspirationskatalog om Forældreprogrammer 18 evidensbaserede indsatser til familiebehandling. Fx Multisystemisk Terapi (MST), Funktionel Familieterapi (FFT) og Positive Parenting Program (Triple P), som det kriminalpræventive felt i Danmark i vid udstrækning kender til. 6 Welsh, B.C. & Farrington, D.P. (2006), Effectiveness of family-based programs to prevent delinquency and later offending, Psicothema Vol. 18, No. 3, s. 596
Side 2 Formål Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden ønsker at tilvejebringe mere viden om, hvordan forældre- og ungeinddragelse kan foregå i forhold til forebyggelse af ungdomskriminalitet. På sigt skal det danne grundlag for at udvikle anvendelige anbefalinger. Hensigten er at stille skarpt på umiddelbart lovende 7, men i Danmark ofte mindre kendte og/eller forskningsmæssigt belyste, forældre- og ungeinddragende indsatser til forebyggelse af ungdomskriminalitet og relaterede problemstillinger. Vi ønsker et fokus på metoder og indholdsmæssige processer, der beskriver, hvordan forældre gøres til medaktører. Vi ønsker nærmere bestemt: 1) At skabe et overblik over den aktuelt bedste viden om udvalgte former for forældre- og ungeinddragende tiltag fra ind- og udland. 2) At afdække specifikke danske erfaringer med lignende, lovende indsatser med henblik på at sammenligne dem med den aktuelt bedste viden. Det videregående sigte er at omsætte indsigterne fra hhv. viden og praksis til anbefalinger og tilbyde det lokale kriminalpræventive samarbejde et solidt videns- og erfaringsgrundlag at træffe beslutninger og iværksætte indsatser ud fra, for på den måde at styrke og kvalificere dansk praksis. Opgaven Der udbydes således en todelt opgave bestående i: 1) En systematisk videnskortlægning 2) En afdækning af udvalgt dansk praksis Målgruppen for indsatserne i hhv. kortlægningen og praksisafdækningen er unge, primært i alderen 10-17-år, som har særlige problemstillinger, som relaterer sig til kriminalitetsrisiko og deres forældre. På baggrund af konklusionerne i den systematiske kortlægning af viden identificeres de mest lovende og anvendelige tilgange, hvorefter tilsvarende dansk praksis i kommunerne afdækkes selektivt til brug for komparation med de internationale forskningsresultater. Med videnskortlægningen og praksisafdækningen samles den aktuelt bedste viden i forhold til, hvordan forældre- og ungeinddragende indsatser bedst sammensættes og forløber og under hvilke vilkår. Afhængig af den tilgængelige forskning samt praksisafdækningens fund ønskes der et dybdegående indblik i indsatsernes specifikke målgrupper, indhold, væsentlige fremgangsmåder, organisering, timing, varighed og frekvens, vilkår, implementering, effekt og ressourcer. Såvel gode som dårlige erfaringer med de forældre- og ungeinddragende tilgange ønskes bragt frem i lyset. 7 Med lovende menes generelt jf. det engelske udtryk promising indsatser og programmer, som umiddelbart synes at vise gode resultater, men som ikke har helt den samme omfattende og eksperimentelle vidensbasis til at kalde dem evidensbaserede i klassisk forstand, blueprints eller model programs. Det ville kræve, at man kunne bero på flere af hinanden uafhængige evalueringer med et eksperimentelt design, og at positive forandringer ville kunne tilskrives indsatsen mv http://www.blueprintsprograms.com/programcriteria.php
Side 3 Herunder er det et krav, at videnskortlægningen og praksisafdækningen påpeger væsentlige elementer i og faktorer omkring indsatserne, som særligt menes at være afgørende for metodens effekt og brugbarhed. Systematisk videnskortlægning Der foretages for det første en systematisk indsamling, kortlægning og tværgående analyse af studier og evalueringer af brugen af forældre- og ungeinddragende indsatser i praksis. Målgruppen for indsatserne er unge med uroskabende eller lovovertrædende adfærd eller med andre faresignaler, som sættes i forbindelse med en forhøjet risiko for at ende ud i kriminalitet. Fokus i kortlægningsopgaven er på de i Danmark endnu relativt ukendte og/eller mangelfuldt vidensunderbyggede, men lovende, såvel internationale som danske forældre- og ungeinddragende indsatser inden for forebyggelse af ungdomskriminalitet og relaterede problemstillinger 8. Herunder: Indsatser for grupper af forældre såsom forældrenetværk, former for gruppeterapi og forældremøder. Koordinerede indsatser med fokus på behov i familien som hele. Forskningskortlægningens fremgangsmåde skal have fokus på at være anvendelig for kommuner og det lokale kriminalpræventive samarbejde. Kortlægningen skal også forholde sig til kvaliteten af de studier, der kortlægges. Det vil sige, at studierne skal vurderes for, om deres fund er pålidelige, således at kortlægningens samlede konklusioner vil bygge på det bedst mulige vidensgrundlag. Tilbudsgiver bedes redegøre særskilt for, hvorledes kvalitetsvurderingen af studier tænkes at foregå, og for, hvilke typer af informationer, der vil blive kortlagt i de inkluderede studier og evalueringer. Inklusionskriterier: Forældreinddragende indsatser gerne med fokus på både barnet/den unge og forældrene/familien (el. omsorgspersoner). Indsatser, der bl.a. arbejder med grupper af forældre og evt. unge samt indsatser, som arbejder sammenhængende og koordineret med hele familier. Indsatser relateret til bekymring for eller medierende faktorer for kriminalitet. Indsatser, der angår børn og unge primært i alderen 10-17 år Vi ønsker desuden at indsamle: Empiriske undersøgelser og systematiske reviews International såvel som dansk litteratur, både forskning og evalueringer Undersøgelser udgivet fra 2000-2015 Undersøgelser med både kvantitative og kvalitative tilgange med fokus på såvel effekt- som proceskarakteristika og væsentlige forhold ang. organisering, rammeforhold og kontekst. 8 Herunder programmer såsom Parenting with Love and Limits (PLL), Brief Strategic Family Therapy (BSFT) og CASASTRAT (Striving Together to Achieve Rewarding Tomorrows), lige som forældrenetværk for grupper af forældre samt møder eller kurser for forældre og til tider deres børn.
Side 4 Tilbudsgiver bedes give sine bud på, hvorledes kriterierne afgrænses. DKR skal involveres aktivt i de vigtige til- og fravalg, der træffes i undervejs i kortlægningsfaserne. Disse til- og fravalg angår i særlig grad dels litteratursøgningen, dels udvælgelsen af studier til kortlægningen. Litteratursøgningens søgestrategi, herunder søgeord, søgestreng og videnskilder, vil være afgørende for, hvilken del af litteraturen, der kan indkredses. Udvælgelsen af studier, herunder screeningen og kategoriseringen af dem, vil derudover sætte rammen for, hvad der vil indgå i kortlægningen eller ej og ud fra hvilke karakteristika. Derfor er det væsentligt at være transparent og velovervejet i forhold til, hvilke kriterier udvælgelsen beror på. Afdækning af udvalgt dansk praksis På baggrund af videnskortlægningens fund stilles der skarpt på en række eksisterende danske indsatser, som i deres form og indhold ligner de mest lovende indsatser, kortlægningen har indkredset. Med andre ord skal relevante danske indsatser identificeres og udvælges på en måde, så forskning og praksis kan føde ind i og berige hinanden. Afhængig af videnskortlægningens fund og afdækningens dybde ønskes omkring 3-5 indsatstyper indkredset. De tilsvarende danske indsatser identificeres bl.a. via netværk og informationssøgninger, og erfaringer på området i forskellige kommuner afdækkes og beskrives via f.eks. interviews, skriftlig dokumentation og evalueringer. Tilbudsgiver bedes give sit bud på, hvorledes dette tænkes at foregå. Kortlægningen af viden og afdækningen af udvalgt praksis i Danmark vil kunne føde ind i og berige hinanden. Med udgangspunkt i videnskortlægningen og praksisafdækningen skal der tilvejebringes gode råd til den konkrete tilrettelæggelse af inddragende indsatser med øje for parametre såsom målgruppe, væsentlige indsatselementer, implementeringsudfordringer, effekt, kontekst og ressourcer. Elementer i opgaveløsningen Produktet skal indeholde: - Opsummering af forskning om effekten af forældre- og ungeinddragende indsatser for målgruppen af unge i direkte eller indirekte risiko for kriminalitet - En oversigt over og beskrivelse af de forskellige hhv. kortlagte og afdækkede typer af forældre- og ungeinddragende tiltag - En analyse af de elementer, varierende processer, vilkår og faktorer, som kendetegner vellykkede og mindre vellykkede indsatser på området. Herunder i forhold til implementering i varierende kontekster f.eks. sociokulturelle, politiske og økonomiske. - Eksempler på, hvad indsatserne kræver. Bl.a. organisatorisk, ressourcemæssigt og lovgivningsmæssigt og hvilke barrierer, der kan være for at implementere eller drive dem.
Side 5 Tilbuddet Tilbuddet skal være på max 10 sider eksklusiv bilag og rumme: - Foreløbig disposition for løsning af opgaven - Beskrivelse af forslag til løsning af opgaven, herunder processen for og indholdet i videnskortlægningen og praksisafdækningen - Tidsplan med forslag til, hvornår i processen følgegruppen mødes - Detaljeret budget - Bemanding Kriterier for udvælgelse af leverandør - Faglig kvalitet: Leverandør skal udvise indsigt i og forståelse for det specifikke faglige felt, unge og forældreinddragelse. Samtidig skal leverandøren have en struktureret og systematisk fremgangsmåde og sans for kvalitet i forskningskortlægninger. - Kvalifikationer og erfaring: Leverandøren skal kunne udvise dokumenterede kompetencer og erfaringer med forskningskortlægninger og praksisafdækninger, og gerne med procesevalueringer af metoder rettet mod børn og unge. - Pris: Den økonomiske ramme for opgaven er max. 600.000 kr. ekskl. moms. Det Kriminalpræventive Råd tilstræber sig en økonomisk ansvarlig brug af midler, hvor kvalitet i opgaveløsningen ses i forhold til prisen. - Tid: Opgaven skal løses inden for den tid, der er til rådighed med plads til dialog og tilpasning af opgaveløsningen undervejs i henhold til erhvervet indsigt og opdragsgivers ønsker. Organisering Der etableres en følgegruppe med repræsentanter fra opdragsgiver og leverandør, hvor der løbende orienteres om arbejdet, bl.a. via møder, hvor mulighederne og retningen for opgaveløsningen tages op til overvejelse. Produktet Produktet rummer to dele: 1) Den fulde rapport på dansk, som transparent afrapporterer resultaterne af videnskortlægningen og praksisafdækningen, de anvendte metodiske og analytiske tilgange samt en oversigt over de inkluderede studier og de implicerede danske indsatskommuner og evt. lokale kontaktoplysninger. Rapportens udsagn skal være underbyggede med mulighed for at finde frem til kilden, alt imens de kortlagte studier og de praksisnære data skal gøres tilgængelige for DKR. 2) En kort opsummering af rapportens konklusioner. Max 8 sider.
Side 6 Tidsramme Opgaven skal løses i perioden november 2015 til maj 2016, således at de skriftlige produkter ligger klar d.16. maj 2016. Kontaktperson og spørgsmål Spørgsmål stilles på skrift til Henriette Nobili Christiansen via hnc@dkr.dk og besvares offentligt på www.dkr.dk mellem d.21.9.-2.10. Spørgsmål stillet senere end d.2.10. kl.12.00 vil som udgangspunkt ikke blive besvaret. Frist for tilbud Tilbud sendes elektronisk til dkr@dkr.dk Fristen for indsendelse af tilbud er torsdag d.15. oktober 2015 kl.12.00. Svar forventes at være afgivet senest d.2. november, hvor mødet med vindertilbuddet vil foregå om eftermiddagen.