Svineproducent Torsten Troelsen, Herning



Relaterede dokumenter
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Valg af stald til drægtige søer

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Host, lort og hale på rette sted

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Farestier til løse søer

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Optimalt staldklima til dine slagtesvin

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Viden, værdi og samspil

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

EN GØDEVÆG PÅ SPALTEGULVET I DRÆGTIGHEDSSTIER MED ESF KAN MINDSKE AREALET MED GØDNING

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Løse søer i farestalden

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

INTELLIGENT OVERDÆKNING I

Viden, værdi og samspil

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER

Udviklingsaktiviteter i VSP

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver DK. Manual nr Ver SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Best practice i drægtighedstalden

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Workshop Faresti med so i boks

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Transkript:

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag

Leveregler 1. Det er fint at vide, hvad man vil, men det er mere vigtigt at vide, hvad man ikke vil. 2. Risikoafdækning Likviditet nok Investere, når man har råd Det er ikke sjovt, hvis der ikke er penge i investeringen Afskrivningsperiode ved nyt kontra renovering.

Nye fare- og klimastalde 2005 Staldene dimensioneres efter 735 søer og 28 grise pr. so, MEN vi har kun 635 søer, da vi beholder de gamle drægtighedspladser

Løsgående søer Vi skal nok få det til at virke. Hvis det gik galt, var investeringen begrænset.

Løsgående søer 2007 Prøvede lykken - lavede 4 klimastalde om til løsgående søer Det må ikke koste noget - Genbrugsmaterialer - Ingenting, der kan gå i stykker

Løsgående søer 2007 Resultat: 40 pladser. mod til at lave det næste om. Erfaring opstart med unge søer. Mangler gulvarme til at styre, hvor søerne skal ligge.

Løsgående søer 2008 3 farestalde med dårligt inventar Resultat: + 66 løsgående søer i stier m/gulvvarme Vådfoder i langtrug 2 ventiler pr. sti

Løsgående søer 2009 Ungsvinestald til 76 løsgående søer. 735 søer i besætningen og fulde klimastalde. Erfaring: De nye spalter gav mange klov- og biklove-skader. Vasker stierne inden nye dyr sættes ind.

2010-2011 735 søer og 30 grise/årsso og overfyldte klimastalde. Ingen økonomi i at bygge ny klima- og drægtighedsstald. Vil ikke lave stald, når alle andre skal lave om. Sanering for PRRS uden driftstab.

Løsgående søer 2011 2013-sikring i gamle stalde Går ned på 700 søer så passer klimastaldene ENDNU Tror at æde-/hvilebokse til drægtige søer er det bedste Den svageste del af ugeholdet kan beskytte sig i boksene Ville have valgt det, hvis det var fra nyt.

Løsgående søer 2011 Det virker faktisk godt, når alle søer går i én flok Søerne går ind i boksene, men 10-15 pct. lukker ikke efter sig Boksene kunne godt være kortere 247 cm inkl. hævet trug Endnu ingen klovskader Unge og gamle i samme sti (huld) Slagsmål v/indsættelse + 3-4 uger I løsdrift kan tingene ikke vente Overblik som arbejdsgiver

Løsgående søer 2011 2.100 kr./so + eget arbejde Forskel til nypris: 7.900 kr./so 7.900 x 9 pct. = 700 kr. (3 år).

Løsgående søer 2011 Halm kan ikke kompensere for en dårlig indrettet stald, men det kan opfylde lovkravet. Overrasket over hvor meget halm vi kan bruge

I dag 700 søer + 21.000 smågrise 3 ansatte Alle gamle stalde endevendt 6.000 m2 under tag 130 ha ejet og 110 ha lejet

Budskab til jer 2013 giver muligheder for at stoppe op og kigge efter andre løsninger. Tro på det, du vælger ellers ingen succes. Spørg ikke for mange rådgivere, brug egne erfaringer. Spørg konen, hvad hun vil lave om 10 år?

Klimakrav og klimastyring Ny indretning Nye krav til nærmiljøet Varmeproduktionen reduceret

Nærmiljø - staldtemperatur

Staldtemperatur Styring 18 C Styring 13 C

Nærmiljø - temperaturkrav Meget strøelse Leje til alle i gruppe Lav staldtemp. varme Staldtemp. tilpasses +/ varme Lejeområdet Lidt strøelse Boks/so Høj staldtemp. + varme

Strøelsesmængde Meget strøelse Lidt strøelse

Nærmiljø - temperaturkrav Meget strøelse Leje til alle i gruppe Lav staldtemp. varme Staldtemp. tilpasses +/ varme Lejeområdet Lidt strøelse Boks/so Høj staldtemp. + varme

Gruppe eller boks Leje Leje Gruppe Boks og/eller gruppe

Nærmiljø - temperaturkrav Meget strøelse Leje til alle i gruppe Lav staldtemp. varme Staldtemp. tilpasses +/ varme Lejeområdet Lidt strøelse Boks/so Høj staldtemp. + varme

Rumvarme Cirkulation i stalden sikrer ens varmeafgivelse

Overbrusning - det nytter noget overbrusning + overbrusning

LOV OM INDENDØRS HOLD AF DRÆGTIGE SØER OG GYLTE Uddrag af Lov nr. 404 af 26. juni 1998. Kapitel 2 - Almindelige bestemmelser 8.For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres.

Overbrusningsstrategi Første 1-2 dage Efter 1-2 dage Primært formål Udetemp. C Bruseinterval Brusetid Tidsrum, kl. Start Maks. Start Maks. Start Maks. Korrekt brug af stien Hele året 2-4 gange i timen 2 min. Køling 10 14-16 1-2 gange i timen 2-4 gange i timen 1 min. 2 min. 08-21

Klimakonklusion Leje Redekasser En boks pr. so Strøelse (Meget) Lidt Lidt Temperatur, C 12-15 15-18 15-18 Varme (vinter) + + Køling (sommer) Overbrusning

Torstens stald Før renovering 260 søer i bokse Maks. ventilationsbehov 26.000 m 3 /time Overtemperatur + 5 C Minimumsventilation Tør stald 18 C 73 % r.f. luftfugtighed Min. vent. 16,5 m 3 /time pr. so Ingen varme

Renovering til 2013 Efter renovering 180 søer Varme reduceret 28 pct. Ventilationsbehov 18.000 m 3 /time Udsugningskapacitet 26.000 m 3 /time Overtemperatur + 3,1 C

Klimaundersøgelse Styreparametre 18,4 C 62 % r.f. luftfugtighed 800 ppm CO 2 15,2 C 62 % r.f. luftfugtighed Ur styring

Røgprøver Fin luftfordeling i hele reguleringsområdet, træk er sandsynligvis ikke årsag til svineri i lejeområdet.

Klima - analyse Målinger foretaget ved - maks. ventilation - sommervejr Konklusion Meget fugtig stald Fokus rettes mod Nærmiljø i lejet ved indsættelse Styring af overbrusning Klimastyring til vinter

Vinter-ventilation - min. vent. 20 m 3 /time pr. so Klimastyring Fortsætter uden ændringer overbrusning God stifunktion overbrusning God stifunktion Indstillet temperatur, C 18 18 15,5 Varme, kw +/ 12* 6** 0 Timer af året med luftfugtighed over 85 % 4.500 800 500 *) 2 x 96 m 1½ sort rør **) 1 x 96 m 1½ sort rør

Vinter-ventilation - min. vent. 20 m 3 /time pr. so Klimastyring Indstillet temperatur, C Varme, kw Timer af året med luftfugtighed over 85 % Fortsætter uden ændringer 18 +/ 12 4.500 overbrusning God stifunktion 18 Min. 15,8 6 800 overbrusning God stifunktion 15,5 Min. 11,3 0 500

Vinter-ventilation - min. vent. 20 m 3 /time pr. so Klimastyring Indstillet temperatur, C Varme, kw Timer af året med luftfugtighed over 85 % Fortsætter uden ændringer 18 +/ 12 4.500 overbrusning God stifunktion 18 Min. 15,8 6 800 overbrusning God stifunktion 15,5 Min. 11,3 0 500

Vinter-ventilation - min. vent. 20 m 3 /time pr. so Klimastyring Fortsætter uden ændringer overbrusning God stifunktion overbrusning God stifunktion Indstillet temperatur, C Varme, kw 18 +/ 12 18 Min. 15,8 6 15,5 Min. 11,3 0 Timer af året med luftfugtighed over 85 % 4.500 800 500

Investering og forbrug Klimastyring Indstillet temperatur, C Varme, kw Fortsætter uden ændringer 18 12 overbrusning God stifunktion 18 Min. 15,8 6 overbrusning God stifunktion 15,5 Min. 11,3 0 Etablering, kr. Varmeforbrug + fugtføler, kwt Varmeforbrug fugtføler, kwt 46.600 50.000 4.600 33.500 22.000 1.800 0

Torstens stald - forbedringsforslag Hane Tørt leje Udtørring før indsættelse (begrænse vask om vinteren) Tilpas temperaturen afhængig af lejeadfærd (16-18 C) 6 kw rumvarme (temperaturstyret og minimum ventilation) Begrænset overbrusning fokus på tre funktioner - at sikre stifunktion ved indsættelse - køling (høj udetemperatur) - skridsikkert gulv

Opsamling på fire indlæg Preben Se kritisk - på dit produktionsanlæg - på dine løsningsmuligheder Lisbeth Mulighed for huldstyring Velindrettede stier med attraktive lejer og skridsikre gulve Sygestier Torsten 2013 giver muligheder for nye løsninger Tro på det du vælger - få konen med på ideen Thomas Læg en klimastrategi hvor nærmiljøet i lejet er udgangspunktet