Alle tings genoprettelse

1 TIL SABBATTEN 2. JULI 2016 Alle tings genoprettelse Ugens vers Indledning Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem (1 Mos 1,27). Se dig omkring, kig på verden, på dit nabolag, på dig selv. Fanger du pointen? Noget er frygteligt forkert. Det kaldes Syndefaldet; det kaldes synd; det kaldes oprør; og det hører til det, vi kalder den store strid. Men den gode nyhed er, at denne situation ikke er permanent. Den vil ikke vare evigt. Jesus kom, døde for verdens synd og lovede at komme tilbage. Og når han kommer igen, vil intet af denne verden forblive. I stedet vil et nyt rige, hans evige rige, begynde. I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed (Dan 2,44). Hvilken genoprettelse! Men vi behøver ikke at vente til Jesu genkomst for at begynde genoprettelsen. Den, som er i Kristus, er en ny skabning her og nu (2 Kor 5,17); og vi er forud bestemt til at formes efter Jesu billede nu (Rom 8,29). Han kalder os og udruster os, så vi, som hans kirke, også kan arbejde på andres genoprettelse. Ugens tekster 1 Mos 1,26-27 5 Mos 6,5 1 Mos 3,8-19 Jak 4,4 Gal 4,19 Mark 2,1-12 Joh 10,10 8

SØNDAG 26. JUNI 2016 Guds billede Bibelen siger, at menneskene i begyndelsen blev skabt i Guds billede (1 Mos 1,27). Et billede kan enten være todimensionelt som et spejl eller et fotografi eller tredimensionelt som en statue eller et hologram. Et billede kan også være uhåndgribeligt, ligesom et tankebillede, en ide, vi har i vores hoved. Så hvad mener Bibelen? 1 Mos 1,26-27 Hvordan forklarer Skriften, hvad det vil sige at være skabt i Guds billede? Se også 1 Mos 1,31; 5 Mos 6,5 og 1 Thess 5,23. Med skabelsen af vores første forældre satte Gud en ny standard for liv på jorden: mand og kvinde. Blandt alle skabninger på jorden var kun menneskene skabt i Guds billede. De var ikke udviklet fra aberne. Som mennesker er de og vi radikalt anderledes end alle andre livsformer på jorden, og enhver teologi, der formindsker denne forskel, degraderer menneskeheden. Gud kaldte dem menneske (Adam) (1 Mos 5,2). Det vil sige, at begge, både mand og kvinde, selv om de var forskellige og individuelle skabninger, alligevel var et. Sammen, i deres helhed og fuldstændighed, repræsenterede de Guds billede. Guds billede er grundlæggende holistisk: Da Adam kom fra Skaberens hånd, lignede han sin Skaber i legemlig, sjælelig og åndelig henseende (Ellen White, Uddannelse, s. 15). Det hebraiske ord, der bruges for billede, er tselem; ordet for at ligne er demuth. Disse ord kan henvise til det fysiske (tselem) og det indre (demuth), som omfatter de åndelige og sjælelige sider af mennesket. Ellen White accepterede dette, da hun sagde, at da mennesket blev skabt, skulle det bære Guds billede både i ydre og karakter (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 18). 5 Mos 6,5 nævner de forskellige dimensioner af et menneske: hjerte (sind, mentalt), sjæl (åndelig) og styrke (fysisk legeme). Vi finder et lignende mønster i 1 Thess 5,23. Et menneske, der er skabt i Guds billede, vil naturligt indbefatte alle disse dimensioner. Til at tænke over Selv om der ligger meget mere i tanken om at være skabt i Guds billede, er det tydeligt i Bibelen, at mennesket er en distinkt og enestående skabning her på jorden. Ingen anden skabning kommer tæt på, hvad dette angår. Hvorfor er det vigtigt for os altid at huske denne forskel? 9

MANDAG 27. JUNI 2016 Syndefaldet og dets følger Bibelen fortæller ikke, hvor lang tid der gik fra skabelsens afslutning til syndefaldet. Vi ved ikke, om der gik dage, uger eller år. Men vi ved, at der var et syndefald, og at følgerne deraf var øjeblikkelige og tydelige. Det først omtalte resultat af, at Adam og Eva spiste af træet til kundskab om godt og ondt, var deres pludselige erkendelse af, at de var nøgne (1 Mos 3,7). De forsøgte at tildække sig og skjule sig for Guds nærhed. Deres klædning af lys forsvandt. (Se Ellen White, Patriarker og profeter, side 29.) Deres nære forhold til Gud blev ødelagt på grund af deres nyopdagede fortrolighed med det ondes selvoptagethed. Gud forsøgte dernæst at undervise det første menneskepar om de følger, som deres synd havde ført til. Læs følgende bibeltekster og noter de umiddelbare følger af Adams og Evas synd, som de viser sig i hver enkelt af disse tekster. Hvordan ser du disse følger i dag? 1 Mos 3,8-10 1 Mos 3,12 1 Mos 3,13 1 Mos 3,16 1 Mos 3,17-19 Der er ingen tvivl om, at syndefaldet var virkeligt, det var stort, og det havde frygtelige konsekvenser for hele menneskeheden. Menneskenes lange og sørgelige historie helt op til vore dage viser os syndens tragiske følger. Hvor kan vi være taknemmelige for løftet om, at syndens tragedie en dag vil være slut, og den vil aldrig blive gentaget. Til at tænke over Hvordan lever vi hver eneste dag med følgerne af vores egen synd? 10

TIRSDAG 28. JUNI 2016 Fjendskab og forsoning 1 Mos 3,14-15 Hvad mener Gud, når han siger til Satan: Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes (1 Mos 3,15)? Hvilket håb kan vi selv finde i denne udtalelse? Ordet fjendskab har på hebraisk den samme rod som ordene for fjende og for at hade. Ved at spise fra træet til kundskab om godt og ondt skabte menneskeparret fjendskab mellem Gud og dem selv og hele menneskeheden (se Rom 5,10; Kol 1,21; Jak 4,4). Guds løfte indbefatter iværksættelsen af en plan for at drage menneskene tilbage til sig og dermed gøre dem til fjender af Satan. På denne måde ville Gud skabe en vej, hvorved han kunne frelse menneskene og samtidigt undgå at gå på kompromis med sit guddommelige styres principper. Dette er, hvad forsoning i sin oprindelige form henviser til hvad Gud har gjort og gør for endeligt at genoprette det, der gik tabt ved syndefaldet. 3 Mos 1,3-4 1 Kor 5,7 1 Joh 1,9 Hvad fortæller disse tekster om forsoning? Teologer bruger af og til udtrykket at gøre bod for til at tale om, hvordan denne forsoning foregår. Tanken er, at der kræves en erstatning for de forkerte handlinger. Nogen gjorde noget forkert, de overtrådte loven, og retfærdigheden kræver en straf for at betale for det forkerte. Man kan tale om, at den skyldige skylder samfundet noget for det, han eller hun gjorde. Vi har syndet; men i frelsesplanen, forsoningen, fritager Kristi offerdød os fra de juridiske følger af det forkerte, vi har gjort. I stedet har Kristus selv betalt straffen for os. Den straf, som juridisk (Guds styre har love) skulle have ramt os, blev i stedet givet til Jesus. På den måde blev retfærdighedens krav tilfredsstillet; men de blev det i Jesus i stedet for i os. Selv om vi er syndere, selv om vi har handlet forkert, er vi benådet, tilgivet og retfærdiggjort over for Gud. Dette er det afgørende og grundlæggende skridt i alle tings genoprettelse (ApG 3,21). 11

ONSDAG 29. JUNI 2016 Genoprettelse i Jesus Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer! (Gal 4,19). Oprindeligt blev vi skabt som fuldkomne og fuldendte skabninger i en fuldkommen og fuldendt verden. Desværre gik dette paradis fra før syndefaldet tabt på grund af synden, og verden, som vi kender den, blev fyldt med død, vold, lidelse, frygt og uvidenhed. Frelsesplanen blev skabt for at bringe denne verden tilbage til dens oprindelige fuldkommenhed. Kristus kom for at genvinde alt det, der gik tabt ved syndefaldet. I begyndelsen skabte Gud mennesket i sit billede. Han gav det ædle egenskaber. Dets sind var sundt, og alle dets evner og kræfter var harmonisk afstemt. Men ved syndefaldet blev disse egenskaber fordærvet. Synden har vansiret og næsten udslettet Guds billede i mennesket. Det var for at råde bod herpå, at frelsesplanen blev lagt, og at mennesket fik en prøvetid. Den store hensigt med livet er at føre mennesket tilbage til det fuldkomne stade, som det befandt sig på ved sin skabelse. Dette er livets hovedhensigt. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 309-310). Selv om denne genoprettelse ikke vil være fuldført før der kommer nye himle og en ny jord, er processen allerede begyndt i os nu! Gal 4,19 Til at tænke over Hvilken vigtig åndelig pointe kommer Paulus med, uanset hvad hans umiddelbare bekymring må have været? I Hebr 1,3 præsenteres Kristus selv som Guds billede hans væsens udtrykte billede (sml. med Joh 14,9; 2 Kor 4,4; Kol 1,15). Han ønsker at forenes med os for at genoprette Guds billede i os. Hvis vi tillader det, kan Kristus, Guds billede, være i os: Kristus i jer, herlighedens håb (Kol 1,27). Den endelige genoprettelse til hans billede vil finde sted ved Jesu genkomst (se 1 Kor 15,49; 1 Joh 3,2). Men når Kristus er i os, og vi er i Kristus, begynder processen med at genoprette Guds billede i os allerede på denne side af himlen. Når det sker, vil vi længes efter at bringe andre mennesker til ham, som også kan genoprette dem. Selv om arbejdet med at genoprette os begynder allerede her og nu, hvorfor må vi så altid huske, at det ikke vil være fuldendt, før Jesus kommer igen? 12

TORSDAG 30. JUNI 2016 Kirkens opgave i Guds plan for genoprettelse Som vi har set, blev vores verden skabt fuldkommen, men faldt i synd med katastrofale følger. Men Gud overlod os til evig ødelæggelse (den skæbne, som videnskaben siger, venter os). I stedet var frelsesplanen lagt allerede, før verden blev skabt (se 1 Pet 1,2), og med store personlige omkostninger kom Jesus til vores jord, led og døde på korset og har lovet at komme igen. Når det hele er overstået og synden er udslettet, vil den verden, som var fortabt, blive fuldstændig genoprettet. Men det forbløffende er, at Gud kalder os, hans kirke, til at tage del i arbejdet med denne genoprettelse. Mark 2,1-12 Læs beretningen om, hvordan nogle udholdende venner forsøgte at bringe en lam mand til Jesus. Hvordan kan denne fortælling illustrere kirkens rolle i at helbrede og genoprette mennesker? Huset var overfyldt, fordi Jesus var der. Hans kærlighed til mennesker tiltrak store skarer. De fire mænd lavede et stort hul i taget for at bringe den åndeligt, mentalt og fysisk syge mand til Jesus. Jesus helbredte ham ved at tilgive hans synder, give ham fred og befale ham at stå op og gå. Jesus viser, at ingen er virkelig helbredt, før vedkommende er holistisk genoprettet. Joh 10,10 1 Joh 3,8 Hvordan beskrev apostlen Johannes begrundelsen for, at Jesus kom til denne jord? Hvilket håb finder vi i disse løfter? Det er blevet sagt, at Joh 10,10 er syvendedags adventisternes budskab i en nøddeskal. Dette var tydeligvis Jesu missionserklæring. En afgørende rolle for Kristi legeme, hans kirke, er at følge hans fodspor og ophæve djævlens gerninger ved at erstatte dem med liv i overflod (se ApG 10,38; 1 Joh 2,6). Kirken er kaldt til at være Kristi medarbejdere i arbejdet med at lede mennesker til genoprettelsen af Guds billede i dem, både fysisk, mentalt og åndeligt. Til at tænke over Hvem er du særligt udrustet til at hjælpe lige nu? 13

FREDAG 1. JULI 2016 Til videre studium Andre afsnit i Bibelen, der handler om at genoprette Guds billede, finder vi fx i Rom 8,29; Kol 1,15; 3,9-11; 2 Kor 3,18: 5,17. Læs også kapitlerne Skabelsen, Fristelsen og syndefaldet og Frelsesplanen i Ellen White s Patriarker og profeter. Vi er kaldt af Gud til at arbejde for andre menneskers vel, til at lede dem til de løfter om håb og genoprettelse, som vi har fået i Jesus. Gud kan arbejde gennem os på mange forskellige måder. Nogle menigheder tilbyder fysisk genoprettelse til folk i lokalsamfundet gennem sundhedsprogrammer og tjenester. Kirkens hospitaler og klinikker arbejder for det samme mål. Mental genoprettelse og fornyelse kan finde sted gennem undervisning, der udruster folk til at møde deres behov i tilværelsen. Menighederne kan også oprette eller forbedre lokale skoler, undervise i forskellige arbejdsfærdigheder, tilbyde sprogundervisning, give vejledning og rådgivning på forskellige områder. I deres søgen efter genoprettelse og et rigere liv vil mange indse, at de også har brug for åndelig og moralsk genoprettelse, selv om de ikke oprindeligt troede det. Dette er et afgørende aspekt i genoprettelsen af Guds billede i os (se Ef 4,22-24). Menigheden har en enestående rolle og er udrustet til at imødese disse åndelige behov bedre end nogen sekulær social- eller sundhedsorganisation. Spørgsmål til drøftelse 1. Find eksempler på, hvad jeres menighed allerede gør for at hjælpe mennesker i lokalsamfundet til at blive fysisk, mentalt og åndeligt helbredt. Del med klassen, hvilke ideer du har for, hvordan I kan udvide menighedens arbejde på disse områder. 2. Hvordan forstår vi tanken om fysisk genoprettelse? Uanset, hvad vi gør for at hjælpe andre til at genvinde deres sundhed, vil alle, med mindre Jesus kommer igen i deres levetid, bukke under for sygdom, alderdom og død. Hvordan beviser den kendsgerning, at fuldstændig genoprettelse kun kan finde sted, efter at Jesus er kommet igen? 14 3. Drøft, hvad det vil sige at begynde at blive genoprettet til Guds billede her og nu. Hvordan sker det? Hvordan kan vi vide, om vi gør fremskridt? Hvorfor er det nødvendigt at have et tydeligt billede af Gud, før denne genoprettelse kan ske? Hvordan kan vi lære ikke at blive skuffede eller give op, hvis vi ikke ser den fremgang, vi synes, vi burde have?

DIALOG TIL SABBATTEN 2. JULI 2016 Aktiviteter og dialog Klassens aktiviteter Lokalsamfundet og vores aktiviteter Dette er det nye kvartals første sabbat og en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til bibelteksterne, vi studerer, og at forberede både bibelske og sociale aktiviteter for de efterfølgende sabbatter. Dette kvartal er imidlertid lidt anderledes og forhåbentlig også spændende på grund af det overordnede emne: menigheden i lokalsamfundet. Selv om det varer lidt, før kvartalets lektie specifikt kommer ind på dette emne, foreslås herunder aktiviteter, der kan finde sted fra kvartalets begyndelse. Lad os også være bevidste om, at dette er et sommerkvartal, til tider præget af feriefravær, ligesom evt. missionsaktiviteter må tage hensyn til, hvad der rent faktisk kan gøres i lokalsamfundet i denne periode. Hvad er dit og mit og vores lokalsamfund? - Svaret på disse spørgsmål er ikke nødvendigvis de samme i dag som for år tilbage. Kun i få tilfælde, måske omkring vores institutioner eller i mindre byer, bor medlemmerne af den lokale menighed rent faktisk tæt på hinanden i det samme lokalsamfund. Vores tilværelse er præget af stor mobilitet. Vi bor måske langt fra den kirkebygning, hvor vi samles. Spørgsmål om, hvordan vi kan nå vores lokalsamfund, kan dreje sig både om vores individuelle situation og om, hvad vi sammen som menighed kan gøre. Det første, vi må gøre, er derfor at analysere vores situation. - Beskriv som enkeltperson det lokalsamfund, hvor du (og din familie) hører til. Er der aktiviteter i lokalsamfundet, som du kan deltage i? - Hvordan er jeres menighedssituation? Befinder I jer som kirke i et klart defineret lokalsamfund, hvor I fungerer som en naturlig enhed? Hvad gør I/kan I gøre som menighed for at nå ud til og være kendt i dette lokalsamfund? Guds Ord og klassens aktiviteter Denne uges lektie giver os et overblik over frelseshistorien. Sammenfat frelseshistorien i nogle få hovedpunkter, fx 4 eller 6. Hvilke vil du tage med? Hvorfor er disse punkter mere afgørende? 15

DIALOG TIL SABBATTEN 2. JULI 2016 Begynd også denne første sabbat med at samle specifikke spørgsmål til Bibelens tekster spørgsmål, som klassen senere kan bruge tid på at undersøge nøjere. Mødet med dagligdagen Gud skabte mennesket til at leve sammen i kærlighed og samhørighed. Selv om syndefaldet og den historiske udvikling sidenhen har bragt mange problemer, og vi er langt fra det oprindelige ideal, findes der også i dag træk i vores ufuldkomne samfund, hvor Guds ideal afspejles. Find nogle eksempler i vores samfund, også lokalt, hvor Guds værdier kommer til syne, om end ufuldkomment. På hvilke af disse områder kan du som kristen opleve fællesskab med mennesker, der ikke er bekendende kristne eller troende? Uddybende spørgsmål Den troende er i Kristus en ny skabning. Hvad vil det sige? Hvad er nyt? Hvad er det samme? Hvad er forskellen? Drøft hvilke forandringer, der sker med den troende i det kristne liv, og hvilke forandringer vi må vente med at erfare, indtil Jesus kommer igen! Forstå det bedre I år 1900 oplevede Adventistkirken, hvad der blev kaldt helligt kød -bevægelsen. I et sammensurium af vægt på helliggørelse, endetidsprofetier og yderligtgående syn på sundhed, og inspireret af udviklingen i samtidige kristne kredse, hvor der blev talt meget om Helligånden, mente en del adventister, at de kunne blive syndfri ved en særlig udgydelse af Helligånden (sildigregnen). Deres kød blev helligt. Stephen Haskell, en af kirkens ledere, besøgte Indiana, hvor disse fænomener fandt sted, og var rystet. Ellen White fik budskaber fra Gud og talte stærkt imod denne vildfarelse. Hun gjorde det klart, at mens den troende med Guds tilgivelse og nåde modtager kraft til at leve et helligt liv i lydighed mod Guds bud, opnås syndfrihed først ved Jesu genkomst. 16

NOTER TIL SABBATTEN 2. JULI 2016 17