Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse af skolebuskort. Statsforvaltningen fører i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008) tilsynet med kommunerne i Region Midtjylland. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i styrelsesloven. Statsforvaltningen finder ikke, at kommunens praksis med at sondre mellem elever, der går på distriktsskolen, og elever, der går på en anden skole, når skolen udsteder gratis buskort til skoleelever er lovstridig. STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: 151 6950 RINGKØBING JOURNAL NR.: 2007-613/214 SAGSBEHANDLER: STRAAR DIREKTE TELEFON: 7256 8554 TELEFON: 7256 8575 TELEFAX: 9732 4517 GIRO: 887 3747 EAN- NR. 5798000362314 midtjylland@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund, og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Busdriften i Farvskov Kommune er tilrettelagt således, at Favrskov Kommune bestiller og betaler den lokale trafik hos Midttrafik. Der er to former for lokale busruter. TELEFONTID: MANDAG - ONSDAG: 09.00-15.00 TORSDAG: 12.30-17.00 FREDAG: 09.00-12.00 EKSPEDITIONSTID: MANDAG- ONSDAG 09.00-15.00 TORSDAG 09.00-17.00 FREDAG 09.00-12.00 Denne ene type er de lokale busruter, de såkaldte 0-takst ruter, hvor der ikke opkræves betaling hos passagerne. Disse ruter er udelukkende planlagt til at varetage befordring af skolebørn til og fra distriktsskolen, og de kører derfor kun på skoledage. Andre borgere kan dog benytte disse busser, men det sker kun i meget begrænset omfang. Den anden type er almindelig lokal rutekørsel, hvor der findes to ruter i Favrskov Kommune. Ved denne type op-

kræves der betaling hos passagerne efter gældende takster. Ud over de to typer af lokaltrafik, kører der såkaldte regionale ruter. Også her opkræves der betaling hos passagerne. Benytter skoleelever de almindelige lokale ruter eller de regionale ruter får de tildelt et skolekort af Midttrafik. Det er Favrskov Kommune, der bestiller og afholder udgiften til disse skolekort hos Midttrafik. Kommunen har besluttet at betale befordring for elever, selvom de ikke opfylder afstandskravene i folkeskoleloven i det omfang, de pågældende elever kan benytte enten allerede eksisterende kommunal eller regional rute til skole. Kommunen har oplyst, at dens beslutning om at yde befordring til elever, der har valgt at gå på distriktsskolen, i videre omfang end den er forpligtiget til efter lovgivningen, er begrundet i generelle børnepolitiske hensyn. Kommunen ønsker, at alle børn på distriktsskolen, i det omfang der kører en rute fra deres hjem til skolen, skal have lige muligheder for at benytte sig af denne uden at betale for det. Din datter går på en anden skole end distriktsskolen. Din datter skulle uanset hvilken skole hun valgte distriktsskolen eller en anden - benytte sig af en regionalrute for at komme i skolen. På den baggrund valgte I den skole, hvor busstoppestedet lå tættest på skolen. Favrskov Kommune har afvist at betale din datters transport til skole, da hun ikke går på distriktsskolen. Dette er ifølge dig i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, og en usaglig indskrænkning af forældrenes ret til frit skolevalg. Kommunen har ved sin afgørelse henvist til folkeskolelovens 26. Denne bestemmelse fastsætter minimumsstandarder for kommunens serviceniveau for befordringsgodtgørelse. Når kommunen vælger at tilbyde et serviceniveau, der ligger over minimumskravet, er kommunen efter din opfattelse forpligtiget til at lade dette komme alle til gode. Favrskov Kommune har i brev af 9. oktober 2007 til statsforvaltningen udtalt, at kommunens praksis efter kommunens opfattelse er i overensstemmelse med lovgivningen, da det fremgår, af bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen (Bek. nr. 25 af 10. januar 1995) at kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at sørge for befordring til folkeskoleelever ikke omfatter elever, der ikke går på distriktsskolen. SIDE 2

Statsforvaltningen anmodede ved brev af 24. april 2008 Favrskov Kommune om at oplyse, hvilke lovlige kommunale interesser der begrunder kommunens beslutning om at betale buskort for elever på distriktsskolen, men ikke for elever, der går på en anden skole end distriktsskolen. Favrskov Kommune har i brev af 14. maj 2008 til statsforvaltningen oplyst følgende: Det fremgår af folkeskolelovens 26, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring til børn, der har en vis afstand til skolen, samt til børn der har en kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed gør det særlig påkrævet. Det fremgår bl.a. af 26, stk. 6, at bestemmelsen i stk. 1 ikke omfatter elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen. I bekendtgørelse nr. 25 af 1. oktober 1995 om befordring af elever i folkeskolen præciseres lovens regler om befordring. Af bekendtgørelsens 13 fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde befordring i videre omfang end det, der er fastsat i bekendtgørelsen. Det fremgår således udtrykkeligt af folkeskoleloven, at kommunen ikke er forpligtiget til at sørge for befordring til elever, der går på en anden skole end distriktsskolen, og at folkeskoleloven sondrer mellem elever, der går på distriktsskolen, og elever der går på en anden skole end distriktsskolen. Det fremgår ydermere af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde befordring i videre omfang end det, der er fastsat i bekendtgørelsen. Favrskov Kommunes beslutning om at yde befordring i videre omfang end fastsat i lovgivningen til elever, der går på distriktsskolen, er begrundet i at sikre en tilfredsstillende udnyttelse af skolernes kapacitet og tilgodese muligheden for en langsigtet skoleplanlægning. Det er Favrskov Kommunes opfattelse, at kommunen lovligt kan træffe beslutning om at yde befordring i videre omfang end fastsat i lovgivningen til elever, der går i distriktsskolen, uden at denne beslutning skal gælde tilsvarende for elever, der går i en anden skole end distriktsskolen. Du har endvidere rejst spørgsmål vedrørende sagsbehandleren på sagen. Ifølge breve, som du har modtaget fra kommunen, er A angivet som sagsbehandler. Du oplyser, at selv samme person er viceborgmester i kommunen, og anfører at dette er en sammenblanding af funktioner. SIDE 3

Kommunen har til statsforvaltningen oplyst, at A er ansat 25 timer om ugen som skolekonsulent i Børne- og Skoleforvaltningen i kommunen. Carl Johan Rasmussen er tillige medlem af Favrskov Byråd og beklæder bl.a. posten som viceborgmester. Statsforvaltningens udtalelse: Vedr. betaling af befordringsudgifter. Kommunalbestyrelsen er i medfør af folkeskoleloven, jf. bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen, forpligtiget til at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet for folkeskolebørn i en række tilfælde. Der er tale om minimumskrav til kommunens service, jf. 26, stk. 1. Ifølge en undtagelsesbestemmelse i stk. 6 gælder disse minimumskrav normalt ikke de børn, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, f.eks. fordi dennes forældre har valgt en anden skole end distriktsskolen i henhold til 36, stk. 3, i folkeskoleloven. Der er i bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen 13 givet kommunen hjemmel til at yde befordring i videre omfang, end det følger af loven. Favrskov Kommune har ved sin beslutning valgt et højere serviceniveau end lovens minimum. Statsforvaltningen finder ikke, at det forhold, at en kommune beslutter at yde skolebefordring til elever, der ikke opfylder afstandskravene i folkeskolelovens 26, stk. 1, nr. 1, skulle forpligte til tillige at yde det samme til elever, der i medfør af bestemmelsens stk. 6, 1. pkt. helt er undtaget fra ordningen. Da sondringen mellem elever, der går på distriktsskolen, og de elever, der ikke gør det, udtrykkeligt er fastsat ved lov, er det efter statsforvaltningens opfattelse ikke relevant at se forholdet i lyset af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Denne grundsætning ses derfor ikke at kunne føre til andet resultat. Det er på denne baggrund statsforvaltningens opfattelse, at den af Favrskov Kommune etablerede ordning ikke er i strid med lovgivningen. Vedr. inhabilitet. Du har anført, at det er en uheldig sammenblanding af roller, at A dels er byrådsmedlem og dels er ansat i kommunen som skolekonsulent, og dermed er med til at administrere de beslutninger, som han selv har været med til at træffe i byrådet. Statsforvaltningen bemærker, at det forhold, at en kommunalt ansat tillige er medlem af byrådet, ikke i sig selv SIDE 4

bevirker, at vedkommende i medfør af forvaltningslovens 3 er inhabil i sager der vedrører administrationen af de af byrådet trufne beslutninger. Det afgørende er, hvorvidt vedkommende eller andre, der står denne nær, har en personlig interesse i den sag der behandles, jf. forvaltningsloven 3, stk. 1. A har efter statsforvaltningens opfattelse ikke en sådan interesse i sagen vedrørende betaling af transport til skole for din datter. Det giver således ikke statsforvaltningen anledning til bemærkninger, at A har behandlet sagen vedrørende betaling af din datters befordring til skole, selvom han tillige er medlem af Favrskov Byråd. Statsforvaltningen har sendt en kopi af denne skrivelse til Favrskov Kommune. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningen hjemmeside på internettet (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Martin Basse /Stine Bilstrup Rask Retsgrundlag: Kommunestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008): 48, stk. 1. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3. SIDE 5

Folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007) med sendere ændringer: 26 Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2½ km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Stk. 3. Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring af elever til og fra de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., jf. 20, stk. 3 og 4. Det samme gælder for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. 48 a. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution mv. Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befor dring. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 7 og 8, og 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til 5, stk. 8. Elever, der ved optagelsen i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 8, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring. 36. Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, 3, stk. 2, 5, stk. 8, og 22. Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i SIDE 6

en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først. Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2 Bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen: 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) elever, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasser og på 1-3 klassetrin, 6 km på 4-6 klassetrin, 7 km på 7-9 klassetrin og 9 km i 10 klasse og 2) lever der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at sørge for befordring af elever, der er henvist til undervisning på andre skoler, bortset fra elever, der undervises i henhold til folkeskolelovens 20, stk 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er kun forpligtet til befordring inden for kommunens grænser, jf dog stk 2, til en enkelt bopæl og kun på skoledage. Stk. 4. Bestemmelserne i stk 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og daginstitution og formidlet dagpleje i henhold til lov om social bistand af elever, der uden for skoletiden er anbragt i institution. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring omfatter ikke 1) befordring af elever, der er optaget eller forblevet i en anden skole end distriktsskolen, jf folkeskolelovens 36, stk 2, 2. og 3. pkt, og stk 3, 3. pkt, 2) befordring af elever, der er optaget eller forblevet i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf bekendtgørelse om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen, 3) befordring af elever mellem privat dagpleje og hjem, 4) befordring af elever mellem undervisning mv i henhold til folkeskolelovens 3, stk 3, 5 og 6, og hjem, 5) befordring af børn mellem skolefritidsordning i henhold til folkeskolelovens 3, stk 4, og hjem, med mindre det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgifter for kommunen. 13 Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan træffe beslutning om at yde befordring i videre omfang end det, der er fastsat i denne bekendtgørelse. SIDE 7

Bekendtgørelsens 1, stk. 5, pkt. 1 henviser til følgende bestemmelser i den dagældende folkeskolelov (lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994): 36. Stk. 2. Forældrene har krav på, at deres barn optages i skolen i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig, jf. stk. 3. Forældrene har endvidere krav på, at barnet optages i en skole uden for distriktet, hvis den pågældende skole erklærer sig villig til at optage barnet, og hvis det kan ske inden for de overordnede økonomiske retningslinier, der er lagt af kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, hvis forældrene fremsætter ønske om skoleskift under skoleforløbet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger kommunens skoledistrikter og kan træffe beslutning om, hvor mange klasser der kan oprettes ved de enkelte skoler. Børn optages i skolen i det distrikt, hvor de bor eller opholder sig. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at forældrene frit skal kunne vælge mellem flere eller blandt alle kommunens skoler. Forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. november 2007. 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. SIDE 8