Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011



Relaterede dokumenter
Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Borgere med mere end én kronisk sygdom

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning i Slagelse Kommune

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

3.5 Planlægningsområde Byen

3.6 Planlægningsområde Syd

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Transkript:

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer

Oversigt Baggrund Demografi og sociale forhold Sundhedsadfærd Kort pause Generelt helbred Biologiske mål Kroniske sygdomme Forebyggelsespotentialet Spørgsmål og debat

Sundhedsprofil et planlægningsredskab for region og kommuner Del 1: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Demografi og sociale forhold Sundhedsadfærd generelt helbred biologiske mål Kroniske sygdomme Sexsygdomme - et opslagsværk

Analysefokus Social ulighed i sundhed Ændringer siden 2007 Forebyggelse

National standardisering Standardspørgeskema på 52 spørgsmål: Fælles udsendelsestidspunkt 1. februar 2010 Population 16+ årige, også etniske minoriteter Stikprøvestørrelse minimum 2000 pr. kommune Fælles regler for indscanning, fejlretning, vægtning og rapportering af sundhedsadfærd og kroniske sygdomme National database i Sundhedsstyrelsen

Metode 2007 Alder 25-79 år Etniske minoriteter Samme skema til alle Ca 1800 skemaer pr kommune/bydel + 3000 Frederiksberg Et rykkerbrev Spørgeskemadata + registerdata 2010 Alder 16+ år Etniske minoriteter To forskellige skemaer 2450 pr kommune/bydel + 4500 Frederiksberg Postkort + rykkerbrev Netsurvey Spørgeskemadata

Deltagelse Størst deltagelse blandt: Kvinder Ældre Højtuddannede Beskæftigede Høj indkomst Samlevende Dansk baggrund 52,3 % (49.806 personer) 44,2 % blandt 16-34-årige 55,4 % blandt 35+årige

Læsevejledning - regionstabel Regionsandel Køn Alder Uddannelse Erhvervstilknytning Samlivsstatus Etnisk baggrund Navn (Sidehoved/fod)

Læsevejledning - kommunetabel

Tabel 3_2

Kapitel 2 Demografi og sociale forhold Indbyggertal Alder Samlivsstatus Etnisk baggrund Uddannelse Erhvervstilknytning Bruttoindkomst Kommunesocialgrupper

Aldersfordeling Ligner hinanden for kvinder og mænd Flere ældre kvinder end mænd

Borgere på 65 år eller derover 19 % i Region H 28 % i Hørsholm 9 % på Nørrebro + Vesterbro / Kgs Enghave Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Uddannelse Mænd: kort uddannelse eller lang videregående uddannelse Kvinder: kort/mellemlang videregående uddannelse

Borgere, som kun har fuldført grundskolen 7,6 % i Region H 19,1 % på Bornholm 2,1 % i Indre By

Kommunesocialgrupper Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig bruttoindkomst

Kapitel 3 Sundhedsadfærd Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Euforiserende stoffer Seksuel sundhed Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Dagligrygere 20 % i Region H 3,1 % fald siden 2007 Ikke flere tidligere rygere 3,2 % flere aldrigrygere Hyppigst blandt: Mænd 45-64-årige grundskoleuddannede Førtidspensionister Enlige Navn (Sidehoved/fod)

Aldrigrygere Navn (Sidehoved/fod)

Dagligrygere 20 % i Region H 3,1 % fald siden 2007 Ikke flere tidligere rygere 3,2 % flere aldrigrygere Hyppigst blandt: Mænd 45-64-årige grundskoleuddannede Førtidspensionister Enlige Navn (Sidehoved/fod)

Dagligrygere 20 % i Region H 14 % i Allerød, Furesø og Hørsholm 26 % i Brøndby Social gradient Navn (Sidehoved/fod)

Daglig passiv rygning 10 % i Region H 5,2 % fald siden 2007 Fra 15 % Store kommunale variationer Hyppigst blandt: Mænd 16-24-årige Under uddannelse eller m grundskole Førtidspensionister Ikke-vestlige borgere

Alkoholadfærd Lavrisikoforbrug ugentlig alkoholforbrug over SST nye genstandsgrænser på 7 / 14 Storforbrug ugentligt alkoholforbrug over SST genstandsgrænser på 14 / 21 Rusdrikkeri mere end fem genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen Tegn på alkoholafhængighed CAGE-C-klassifikation Risikabel alkoholadfærd Storforbrug, rusdrikkeri eller tegn på alkoholafhængighed

Risikabel alkoholadfærd

Borgere med tegn på alkoholafhængighed 17 % i Region H 26 % I Indre by 12 % i Hvidovre

Kapitel 3 Sundhedsadfærd Kost Generelle kostvaner Frugt/grønt Fisk Fastfood Sodavand Slik/kager

Generelle kostvaner Sund kost 28 % højt indtag af frugt, grønt, fisk lavt indtag af mættet fedt Middelsund kost 62 % middelhøjt indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt Meget usund kost 10 % lavt indtag af frugt, grønt og fisk lavt indtag af mættet fedt

Meget usunde kostvaner Hyppigst blandt: Mænd Unge og 55+ årige Kort uddannede Uden erhvervstilknytning Enlige

Meget usunde kostvaner 10 % Region H Kommunevariation: 6 % Indre By 17 % Brøndby Social gradient

Kapitel 3 Sundhedsadfærd Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet Mindre end 30 minutter fysisk aktivitet i fritiden Transport til og fra arbejde eller uddannelse Stillesiddende aktiviteter i fritiden mere end 4 timer Stillesiddende aktiviteter på arbejde mindst 6 timer Total stillesiddende adfærd mindst 10 timer

Mindre end 30 min om dagen Siden 2007: - 3,1 % Region H Hyppigst blandt: Kvinder Ældre Grundskole Uden erhvervstilknyt Enlige Ikke-vestlig baggr

Mindre end 30 min om dagen 31 % Region H 23 % Indre by 41 % Høje-Taastrup

Transport til og fra arbejde eller uddannelse Siden 2007: -1,5 % Region H Gribskov 47 % Afstand til arbejde/udd 0-4 km: 15 % 5-9 km: 16 % 10+ km: 33 % Nørrebro 9 %

> 4 timer om dagen i fritiden Siden 2007: + 3,2 % Region H Hyppigst blandt: Unge Ældre Grundskole Uden erhvervstilknyt Enlige

> 4 timer om dagen i fritiden Kommunevariation 27 % Region H 21 % Allerød Rudersdal 36 % Brøndby Social gradient

> 6 timer på arbejde Hyppigst blandt: Mænd 16-44 årige Lang udd Under udd

> 6 timer på arbejde Siden 2007: + 2,8 % Region H Kommunevariation 44 % Region H 26 % Bornholm 53 % Rudersdal Social gradient

Fysisk aktivitet - konklusion Mindre end 30 minutter fysisk aktivitet om dagen fald på 3,1 % Stillesiddende aktiviteter i fritiden mere end 4 timer om dagligt stigning på 3,2 % Stillesiddende aktiviteter på arbejde mindst 6 timer dagligt stigning på 2,8 %

Kapitel 4 Generelt helbred Selvvurderet helbred Fysisk og mentalt helbred Stress Symptomer Sygefravær Sundhedsprofil 2010

Mindre godt selvvurderet helbred 13% fremragende 37% vældigt godt 36% godt 12% mindre godt 3% dårligt Kvinder Ældre Kortere uddannede Udenfor arbejdsmarkedet Enlige Ikke-vestlig baggrund Sundhedsprofil 2010

Mindre godt selvvurderet helbred 15% i RegionH 9% i Bydelen Indre By 21% i Brønshøj- Husum Social gradient Sundhedsprofil 2010

Højt stressniveau 2,6% flere borgere har et højt stressniveau Kvinder De ældste og yngste Kortere uddannede Udenfor arbejdsmarkedet Enlige Ikke-vestlig baggrund Sundhedsprofil 2010

Kapitel 5 Biologiske mål Overvægt Forhøjet blodtryk Sundhedsprofil 2010

Overvægt (moderat og svær) Næsten ingen stigning i moderat og svær overvægt siden 2007 Mænd 45-79-årige Kortere uddannede Udenfor arbejdsmarkedet Ikke-vestlig baggrund Sundhedsprofil 2010

Svær overvægt (BMI 30) 11% i RegionH 7% i Bydelen Indre By 18% i Halsnæs og Ishøj Kommune Social gradient for svær overvægt Sundhedsprofil 2010

Kapitel 6 Kroniske sygdomme Forekomst Sundhedsadfærd og overvægt Generelt helbred Symptomer og sygefravær Begrænsninger i daglige gøremål Socialt netværk Sundhedsprofil 2010

Forekomst af kroniske sygdomme Allergi er mest udbredt Slidgigt er mest udbredt blandt de 65+-årige 27 % af borgerne lider af 2 eller flere kroniske sygdomme Sundhedsprofil 2010

Diabetes Mænd Ældre Kortere uddannede Udenfor arbejdsmarkedet Pensionister Enlige Ikke-vestlig baggrund Hjertekarsygdomme Kræft KOL Muskelskeletsygdomme Astma Psykisk sygdom Allergi Sundhedsprofil 2010

Diabetes 4,5% i RegionH Hjertekarsygdomme KOL Muskelskeletsygdomme Psykiske sygdomme 2,5% i Bydelen Indre By 7,4% i Bydelen Brønshøj-Husum Social gradient Sundhedsprofil 2010

Flere kroniske sygdomme Kvinder Ældre Kortere uddannede Langtidssyge og førtidspensionister Enlige Sundhedsprofil 2010

Mindst 3 kroniske sygdomme 12% i RegionH 9% i Bydelene Indre By og Vanløse samt Allerød og Egedal Kommune 16% i Helsingør Kommune Social gradient Sundhedsprofil 2010

Kronisk sygdom og sundhedsadfærd Sundhedsprofil 2010

Kronisk sygdom og overvægt Sundhedsprofil 2010

Kronisk sygdom og daglige gøremål Sundhedsprofil 2010