Århus Kommunes Handicappolitik

Relaterede dokumenter
Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet Tilgængelighed. Målsætning:

Social og Sundhed. Handicap politik

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Lige muligheder for alle

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

H a n d i c a p p o l i t i k

Handicappolitik i Allerød Kommune

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

Handicappolitik Ishøj Kommune

Retur til index. Handicappolitik

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Handicappolitik for. Glostrup Kommune

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Forslag. Handicappolitik

Handicappolitik Thisted Kommune

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Forslag. Handicappolitik

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

gladsaxe.dk Handicappolitik

Handicappolitik

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Handicappolitik Med plads til alle

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

Indledning. FN s definition på et handicap

'REVE Handicappolitik Handicappolitik

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik for Fanø Kommune

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Retningslinjer for brugerindflydelse

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Handicappolitik i Syddjurs Kommune

Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. Handicappolitik.

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik for Fanø Kommune

Kolding Kommunes handicappolitik

HANDICAP- POLITIK 2019

Handicaprådets Handleplan

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Vedtaget i Byrådet den 25. marts Handicappolitik

Det gode og aktive hverdagsliv

Handicappolitik i Helsingør Kommune

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Handicappolitik Hedensted Kommune

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 1. september Aarhus Kommune

Folkeoplysningspolitik

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Handicap politik [Indsæt billede]

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Handicappolitik i Kerteminde Kommune

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT

Handicappolitik

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

Samsø Kommunes Handicappolitik. Samsø Kommune - vi gør det sammen

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Handicap- og Psykiatripolitik

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Folkeoplysningspolitik

HANDLEPLANER for fagenheder og Borge

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Bolig og hjælp i seniorlivet. Samtalecafé efteråret 2018 over temaet et fortsat sundt, aktivt og selvstændigt liv op i årene

HANDICAPPOLITIK BALLERUP KOMMUNE

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Gladsaxe Kommunes Handicappolitik Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri-Social og Handicapafdelingen 18. august

HANDICAPPOLITIK

FRA PAPIR TIL PRAKSIS

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Transkript:

Århus Kommunes Handicappolitik - ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser Århus - en god by for alle Århus Kommune har en vision om at være - en god by for alle. Århus Kommunes handicappolitik skal bidrage til at sikre ligeværd og lige muligheder for mennesker med handicap ud fra egne præmisser. Handicappolitik - en ledetråd og et redskab År 2003 er af EU udpeget til at være internationalt handicapår. På den baggrund har Århus Kommune og Århus Kommunes Handicapråd ønsket at sætte ekstra fokus på mennesker med handicap. Byrådet besluttede som følge heraf, at der inden udgangen af 2003 skulle udformes en handicappolitik for Århus Kommune. Handicappolitikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem forskellige nøgleaktører på handicap området. Det er blandt andre repræsentanter fra De Samvirkende Invalideorganisationer, repræsentanter fra Århus Kommunes Handicapråd samt repræsentanter fra Århus Kommune. Handicappolitikken vedrører mennesker med fysiske og psykiske handicap, sindslidende, pårørende, ansatte og andre med tilknytning til handicapområdet. I handicappolitikken omtales den samlede målgruppe - uanset alder som mennesker med handicap. Ved mennesker med handicap forstås den definition, der er indeholdt i FN s Standardregler for lige muligheder 1. Århus Kommunes handicappolitik bygger på holdninger, visioner og målsætninger for fremtiden, der skal være med til at sikre mennesker med handicap lige muligheder ud fra egne præmisser. Handicappolitikken skal fungere som et redskab og en ledetråd for både politikere, de kommunale forvaltninger samt borgere i Århus Kommune i forhold til de problemstillinger, der vedrører mennesker med handicap. 1 Betegnelsen "handicap" betyder, jvf. FN s Standardregler, tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Mennesker kan have funktionsnedsættelse på grund af en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionshæmning, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Sådanne funktionshæmninger, tilstande eller sygdomme kan være af permanent eller forbigående art. Side 1 / 16

Handicappolitikken skal ind i udviklingen af det daglige arbejde I december 1993 vedtog FN's generalforsamling en resolution om internationale regler for lige muligheder for handicappede - i daglig tale bedre kendt som FN's Standardregler. Danmark har som andre medlemslande tiltrådt FN's Standardregler og dermed bundet sig til at virkeliggøre Standardreglernes intentioner. Derfor er det vigtigt, at Århus Kommune arbejder aktivt for at føre Standardreglerne ud i livet. Århus Kommunes har i år 2001 udarbejdet en Handlingsplan for tilgængelighed i Århus Kommune. Formålet med denne handlingsplan har været og er fortsat, at sætte tilgængelighed på dagsordenen i Århus Kommune. Handlingsplanen for tilgængelighed repræsenterer Århus Kommunes konkrete udmøntning af FN s Standardregel nr. 5 om fysisk tilgængelighed. Århus Kommunes Handicappolitik tager afsæt i de øvrige af FN's Standardregler, der har betydning for de opgaver, der udføres af Århus Kommune. Emnet tilgængelighed vil således kun blive nævnt og behandlet ganske kort i denne handicappolitik, da Århus Kommunes målsætninger og initiativer vedrørende tilgængelighed er nøje beskrevet i handlingsplanen for tilgængelighed. Handicappolitikken omfatter alle forvaltningsområder i kommunen, og alle medarbejdere skal på deres arbejdsområde kende de overordnede målsætninger i handicappolitikken. Målet er at sikre, at medarbejderne aktivt tænker forholdene på handicapområdet ind i det løbende arbejde. De grundlæggende holdninger Som udgangspunkt anses mennesker med handicap for at være en ressource, hvis evner og kompetencer skal udvikles og bruges optimalt. Arbejdet på handicapområdet skal være udviklingsorienteret. Det betyder, at viden, erfaringer og forskning på handicapområdet opsamles, videregives og bruges i Århus Kommune. Både brugere og pårørende skal inddrages i udviklingen og prioriteringen på handicapområdet og dermed sikres indflydelse. Der skal ydes en særlig indsats for svage grupper af mennesker med handicap, det kan f.eks. være personer uden socialt netværk og personer, som har et omfattende psykisk og/eller fysisk handicap. Århus Kommunens ansatte skal udføre deres arbejde sådan, at mennesker med handicap oplever en sammenhæng i de givne tilbud. Mennesker med handicap, pårørende og ansatte er ligeværdige parter, som alle indgår aktivt i samarbejdet om de ønsker, behov og muligheder, der er for den pågældende person med handicap. Informationer fra kommunen skal formidles, så alle kan forstå den. Hvor det er nødvendigt, skal der være særlig opmærksomhed på, at modtageren forstå budskabet. Side 2 / 16

Handicappolitikken består af 10 hovedelementer De følgende afsnit indeholder de 10 hovedelementer, der udgør Århus Kommunes Handicappolitik. De enkelte afsnit indeholder målsætninger, delmål og konkrete initiativer inden for hvert enkelt hovedelement. Der er ligeledes beskrevet, hvilke magistratsafdelinger i kommunen, der er ansvarlige for gennemførelsen og opfølgningen af de konkrete initiativer. 1. Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed Tilgængelighed er centralt for mennesker med handicap, og mennesker med midlertidige eller varige funktionsnedsættelser bør alle have reel bevægelsesfrihed. Reel bevægelsesfrihed og tilgængelighed skal sikres, så mennesker med begrænset bevægelsesfrihed kan gøre brug af byen og dens mange tilbud. Det betyder blandt andet, at bevægelseshæmmede uden besvær skal kunne bruge boliger og boligområder, offentlige bygninger, kulturinstitutioner, butikker mm. at mennesker med handicap bliver sikret adgangsforhold, når der opføres nyt byggeri eller ved etablering af nye anlæg. at der gøres en indsats for at ændre på og reducere eksisterende barrierer. De konkrete initiativer til at nå ovenstående mål og delmål er indarbejdet i handlingsplanen Tilgængelighed i Århus Kommune Handlingsplan 2001-2004, som Århus Byråd vedtog i august 2001. På følgende områder er der udarbejdet konkrete initiativer i forhold til tilgængelighed: 1. Offentlige torve- og gaderum samt de rekreative områder 2. Den kollektive kommunale bustrafik* 3. Skoler, biblioteker*, museer og kulturinstitutioner 4. Daginstitutioner 5. Lokalcentre 6. Tilgængelige boliger 7. Planlægning og behandling af vej- og byggeprojekter 8. Information, herunder publikationer og de kommunale hjemmesider* 9. Den pædagogiske indsats. * Disse emner er også konkretiseret i nærværende handicappolitik. Der vil ske en revidering af Tilgængelighed i Århus Kommune, Handlingsplan 2001-2004 med virkning fra 1. januar 2005. Den næste handlingsplan vil specielt sætte fokus på den fysiske tilgængelighed i de offentlige rum og bygninger. Informationsindsatsen i bred forstand og transportområdet udgår således i sin helhed af Handlingsplanen for Tilgængelighed. Side 3 / 16

Pkt. 1: Magistratens 2. Afdeling, Magistratens 4. Afdeling og Magistratens 5. Afdeling Pkt. 2: Magistratens 5. Afdeling Pkt. 3: Magistratens 4. Afdeling Pkt. 4: Magistratens 1. Afdeling i samarbejde med Magistratens 2. Afdeling Pkt. 5: Magistratens 3. Afdeling Pkt. 6: Magistratens 1. Afdeling, Magistratens 2. Afdeling og Magistratens 3. Afdeling Pkt. 7: Magistratens 2. Afdeling Pkt. 8: Borgmesterens Afdeling Pkt. 9: De enkelte magistratsafdelinger 2. Transporttilbud 2 Der skal sikres forskellige transporttilbud, som ud fra den enkeltes forudsætninger giver mulighed for at blive transporteret eller at transportere sig selv. Den offentlige trafik skal udvikles, så flest mulige mennesker med handicap kan benytte denne form for transport. For dem, der ikke kan benytte den kollektive trafik, skal der være mulighed for at få bevilget en form for individuel kørselsordning eller bevilling af egen bil i henhold til gældende regler. A. Den offentlige transport Mennesker med handicap skal have mulighed for at bevæge sig rundt i Århus ved hjælp af offentlige transportmidler. Bybusserne skal derfor fremover indrettes, så personer i kørestol kan komme med. Det er Århus Kommunes mål, at flest mulige mennesker med handicap kan benytte bybusser eller andre former for kollektive trafikmidler. Det skal ske på en måde, så busserne på samme tid kan opfylde målet om at betjene mange passagerer - og sikre fremkommelighed i den enkelte bus. at de til enhver tid gældende normer for transport af bevægelseshæmmede skal overholdes, og at der generelt skal være fokus på tilgængeligheden til benyttelse af bybusser eller andre former for kollektive trafikmidler. at der skal være mulighed for at orientere sig om ruter og rutevalg før og under kørslen. at ved indretning af læskure, stoppesteder og placering af køreplanskilte søges der taget hensyn til mennesker med handicap særlige behov. 2 Dette afsnit vedrører transportområdet og er nyformuleret i forhold til Handlingsplanen for tilgængelighed, hvorfor afsnittet vedrørende Kommunal bustrafik udgår af Handlingsplanen for tilgængelighed. Den videre opfølgning sker i forbindelse med opfølgningen på handicappolitikken. Side 4 / 16

1. Tilgængelighedsspørgsmål bliver et obligatorisk emne i fremtidige brugerundersøgelser. 2. Århus Sporvejes hjemmeside indrettes sådan, at blinde, der har adgang til en PC med talesyntese, vil være i stand til at aflytte køreplansoplysninger om alle Århus Sporvejes ruter. 3. I nye busser bliver der etableret automatiseret annoncering af stoppesteder - såvel auditivt som visuelt, det vil sige annoncering fra både højtalere og informationstavler. 4. Ved indkøb af nye busser skal der tages særligt hensyn til mennesker med handicaps muligheder og behov. 5. Der skal i nye busser være mindst 4 sæder, der er forbeholdt bevægelseshæmmede, og i nærheden af et af disse, skal der være plads til en førerhund. 6. Der skal i nye busser være plads til en kørestol. 7. Der skal i nye busser være en kommunikationsanordning (trykknap) i nærheden af alle siddepladser for bevægelseshæmmede og ved kørestolsområder. B. Transporttilbud med visitation. Mennesker med handicap, der ikke kan anvende kollektive transportmidler, kan ud fra en konkret individuel vurdering få tilbud om transport, som gør det muligt at deltage i fritidsaktiviteter, deltage i frivilligt arbejde, besøge venner og familie, foretage lægebesøg mm. Nogle ordninger forudsætter, at man er førtids- eller alderspensionist. Se beskrivelsen af diverse kørselsordninger og handicapbiler på kommunens hjemmeside www.aarhuskommune.dk at mennesker med handicap har mulighed for forskellige transporttilbud. rø- 8. Der skal altid findes tilgængelig information, som samlet beskriver de aktuelle kørselstilbud. 9. For at sikre en ensartet visitation til de individuelle kørselsordninger er der etableret et transportråd, som kan kontaktes, hvis man er utilfreds med afgørelser i konkrete sager vedrende transport. 10. Århus Kommune vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kortlægge, hvilke transporttilbud, der findes for forskellige grupper af mennesker med handicap. Pkt. 1-7: Magistratens 5. Afdeling Pkt. 8-10: Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 3. Afdeling 3. Mulighed for en bolig efter egne behov En hensigtsmæssig bolig spiller en afgørende rolle, når man har et eller flere handicap. Side 5 / 16

En bolig, der dækker de enkeltes ønsker og behov, kan medvirke til at forbedre helbred og livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at boligforholdene for den enkelte tilpasses i tide. Det kan ske ved at ændre den eksisterende bolig eller ved at flytte til en mere egnet bolig. Mennesker med handicap skal have mulighed for at bo i en bolig, der imødekommer personens særlige behov. at boligbyggeri i Århus Kommune indrettes ud fra almene tilgængelighedskrav, således at der er en bred vifte af egnede boliger for mennesker med handicap. at kommunen prioriterer en lokal og tidlig indsats i samspil med lokalområdet for at bidrage til rummelighed og trivsel i boligområderne. 1. I samarbejde med boligforeningerne i Århus Kommune skal der udarbejdes en oversigt over handicapegnede boliger i de almene boligforeninger, samtidig med at et centralt tilmeldingssystem søges oprettet. 2. Århus Kommune og boligforeningskredsen i Århus Kommune udarbejder i fællesskab et vejlednings- og eksempelmateriale, der rækker ud over de lovgivningsmæssige krav. Materialet skal bruges ved nybyggeri og større renoveringer og ombygninger inden for den almene sektor. 3. Den boligsociale indsats i kommunen skal bidrage til at styrke rummelighed og trivsel i boligområderne. 4. Der er tilbud om specialrådgivning fra Familiecentrene til personer med handicap og støtte fra Lokalpsykiatrien til sindslidende. Pkt. 1: Dette initiativ, der er fastlagt i Handlingsplan for tilgængelighed forestås i regi af Boligrådgivningen for ældre. Pkt. 2: Magistratens 2. Afdeling i henhold til Handlingsplanen for tilgængelighed. Pkt. 3 og 4 : Magistratens 1. Afdeling. Boliger med visitation De enkeltes vilkår og ønsker vedrørende bolig er vidt forskellige. Derfor er det kommunens opgave at skabe muligheder for, at mennesker med handicap kan vælge boligform ud fra egne ønsker og behov. Århus Kommune skal således kunne give et botilbud eller yde støtte til boligindretning for de borgere, som opfylder kriterierne hertil. Side 6 / 16

at borgere med behov for visitation til et botilbud efter den sociale lovgivning i videst muligt omfang tilbydes ophold i kommunens egne botilbud. at der sikres tidssvarende og fremtidssikrede boliger til brugere med særlige behov. at der visiteres til mindst indgribende og mindst omkostningskrævende botilbud. at boligindretning tilbydes hurtigst muligt, når behovene er tilstede. at brugere og pårørende udtrykker tilfredshed med det kommunale botilbud og øvrige støttetilbud til mennesker med handicap, herunder at tilbudene fremmer muligheden for en selvstændig tilværelse. 5. Der skal gennemføres interviewundersøgelser blandt mennesker med handicap under 50 år, der bor i plejeboliger for at undersøge disse menneskers tilfredshed med deres bolig. 6. Der gennemføres brugerundersøgelse i Århus Kommunes bofællesskaber. 7. Indsatsen for yngre mennesker med handicap i plejeboliger skal koncentreres og udvikles på udvalgte lokalcentre, som geografisk ligger jævnt spredt i kommunen. Herved får ynge mennesker med handicap mulighed for at bo sammen med andre jævnaldrende i plejebolig. 8. Der arbejdes på at udvikle nye egnede boformer. I Socialpsykiatrien er der iværksat en række nye initiativer. På handicapområdet er der dialog om udvikling af nye boformer blandt andet som alternativ til 77 ordningen, den såkaldte Århus Model med ansættelse af egne hjælpere i eget hjem. For mennesker med psykisk handicap og sindslidende er en række nye botilbud under forberedelse. De første forventes klar til indflytning i 2005. Pkt. 1-8 Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 3. Afdeling 4. Information og kommunikation 3 Information fra Århus Kommune skal tilrettelægges i en sådan form, at mennesker med handicap kan forstå og bruge den. Det gælder information om såvel rettigheder og pligter i samfundslivet såvel som den information, der formidles i forbindelse med Århus Kommunes serviceydelser og tilbud. Der lægges vægt på, at kommunens medarbejdere skal være i stand til at føre dialog med mennesker, der har kommunikationshandicap. Det skal være let at få adgang til information fra Århus Kommune. 3 Dette emne er også behandlet i Handlingsplan for tilgængelighed i Århus Kommune. Når Handlingsplanen for tilgængelighed bliver revideret, vil dette emne udgå. Opfølgningen vil således ske sammen med resten af initiativerne i handicappolitikken. Side 7 / 16

at information er tilpasset borgernes forudsætninger og behov både hvad angår den sproglige udformning, som valg af medie. at sikre borgerne adgang til såvel den information, der sætter dem i stand til at tage vare på udvikling i deres egen hverdag, som den information, der er nødvendig for at kunne deltage i den offentlige debat i Århus Kommune. at Århus Kommunes hjemmeside skal være tilgængelig for alle. at arbejde for, at hensyn til tilgængelighed prioriteres i udviklingen af de digitale selvbetjeningsløsninger hos Århus Kommune. 1. Der udarbejdes retningslinier for brug af alternative medier til den gængse kommunale information, f.eks. retningslinier for, i hvilket omfang, der kan og skal tilbydes lydbånd, disketter eller tryk med forstørret skrift i Århus Kommunes generelle kommunikation og i den direkte dialog med borgeren. 2. Når Århus Kommunes hjemmeside løbende bliver videreudviklet, for eksempel i forbindelse med selvbetjeningsløsninger, skal der tages hensyn til tilgængelighed ved at følge anerkendte vejledninger på området, f.eks. fra Forskningsministeriet. På tilsvarende vis skal den konkrete information på hjemmesiden løbende stilles til rådighed i tilgængelig form. Pkt. 1-2: Borgmesterens Afdeling 5. Samarbejde og medindflydelse For at udvikle og tilpasse tilbuddene til mennesker med handicap samarbejder Århus Kommune med mennesker med handicap, og andre med tilknytning til området både på det individuelle - og det overordnede plan. I afgørelser og arbejdet vedrørende det enkelte menneske med handicap samarbejder og inddrager medarbejdere i Århus Kommune i høj grad det enkelte menneske med handicap, samt vedkommendes pårørende, såfremt mennesket med handicap ønsker dette. Desuden inddrages andre relevante samarbejdspartnere som f.eks. Århus Amt, handicaporganisationer, videncentre mm, hvor dette kan medvirke til en forbedring af tilbuddet til det enkelte menneske med handicap. På det overordnede plan inddrages således repræsentanter for mennesker med handicap, offentlige samarbejdspartnere og andre med tilknytning til området, i udviklingen af kommunens tilbud. På det individuelle plan inddrage det enkelte menneske i spørgsmål, der vedrører personen og ydelser fra kommunen. Kommunen skal desuden være opmærksom på at inddrage pårørende efter samtykke fra det enkelte menneske med handicap. at samarbejdet med det enkelte menneske med handicap er en integreret og vigtig del af kommunens indsats. Samarbejdet skal tilrettelægges ud fra respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Der lægges vægt på at sikre sammenhæng i hjælpen, og der er særlig opmærksomhed på Side 8 / 16

overgangene, f.eks. ved skift fra daginstitution til skole - fra skole til uddannelse/beskæftigelse og ikke mindst ved overgang til voksentilværelsen ved det 18. år. at pårørende har krav på at blive hørt. Ved pårørende forstås den nærmeste familie - f.eks. forældre, ægtefælle/samlever, søskende og børn - eller en nær ven. at pårørende skal inddrages med respekt for egne ønsker og selvbestemmelsesret hos det enkelte menneske med handicap. at medarbejderne i kommunen skal indgå i dialog og samarbejde med det enkelte menneske med handicap og de pårørende med opmærksomhed, imødekommenhed, åbenhed og indlevelse. at de gældende regler om tavshedspligt overholdes i dialogen og samarbejdet. Oplysninger om personlige forhold kan derfor kun videregives med samtykke. Hvor værgemål til personlige forhold er iværksat, er det værgen, som giver samtykke. 1. I den individuelle sagsbehandling arbejdes der med udvikling af metoder til at inddrage brugeren. Det sker konkret i forhold til individuelle handleplaner og beskrivelse af funktionsevne 2. I de kommunale bo- og beskæftigelsestilbud er der organiseret bruger- og pårørende- indflydelse 3. I udvikling af nye tilbud er der organiseret inddragelse af brugernes organisationer. Alle afdelinger, dog især Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 3. Afdeling, der varetager individuel sagsbehandling, tilbyder boformer og beskæftigelse efter den sociale lovgivning. 6. Alle skal have adgang til fritids,- idræts- og kulturtilbud 4 A. Voksne Århus Kommune tilbyder sine borgere en bred og varieret vifte af tilbud og muligheder på fritids- og kulturområdet. Handicappolitikken skal medvirke aktivt til at mennesker med handicap får gode muligheder for såvel oplevelser som aktiv deltagelse i fritids,- idræts- og kulturtilbudene. Århus Kommune skal arbejde for, at mennesker med handicap kan deltage i det almindelige foreningsliv samt kultur, idræts- og fritidsaktiviteter, for derigennem at styrke deres muligheder for på lige fod med andre borgere at tage del i samfundslivet. Fritids-, idræts- og kulturtilbudene skal tilrettelægges og udbydes på en sådan måde, at flest mulige mennesker med handicap har adgang til tilbudene. Århus Kommune vil fortsat gennem folkeoplysningen (aftenskolerne) arbejde for relevante undervisningstilbud for mennesker med handicap. 4 Dette afsnit vedrører også biblioteksområdet og er nyformuleret i forhold til Handlingsplanen for tilgængelighed, hvorfor afsnittet vedrørende Bibliotekstjenesten udgår af Handlingsplanen for tilgængelighed. Den videre opfølgning sker i forbindelse med opfølgningen på handicappolitikken. Side 9 / 16

at bibliotekerne skal være knudepunkter for alle borgeres lige adgang til læring og uddannelse, blandt andet ved at stille nye informationskanaler til rådighed. at nye faciliteter og tilskudsordninger til kultur-, idræts- og folkeoplysende aktiviteter skal udformes på en måde, så mennesker med handicap har muligheder for at deltage i disse på lige vilkår og efter eget valg. at aftenskolerne fortsat vil være et centralt element i undervisningen af mennesker med handicap. 1. Bibliotekerne afholder løbende introduktionskurser i brug af internet. Introduktionerne tilbydes på forskellige niveauer tilpasset brugernes varierende forudsætninger. 2. Bibliotekerne skal sikre adgangen til internetbaserede bibliotekstjenester, herunder E-bøger. 3. Folkeoplysningsudvalget har for kalenderåret 2004 besluttet, at hovedparten af midlerne i Den Lokale Udviklingspulje skal anvendes inden for temaet Sundhed set i et folkeoplysende perspektiv. Udvalget er indstillet på, at en del af disse midler kan anvendes til forsøg med udvikling af eksisterende og nye aktiviteter og tilbud inden for handicapområdet. 4. Idrætssamvirket Århus ønsker at etablere en tænketank, der skal se på mennesker med handicaps muligheder for at dyrke idræt. 5. FolkeoplysningsSamvirket, som er aftenskolernes lokale interesseorganisation, vil tage initiativ til, at der fortsat udvikles særlige undervisningsaktiviteter på handicapområdet. 6. Fritids- og Kulturforvaltningen vil i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse redegøre for omfanget af aftenskolernes undervisningsaktiviteter for mennesker med handicap. Redegørelsen vil bygge på de oplysninger, som aftenskolerne indberetter til Fritids- og Kulturforvaltningen. B. Børn og unge I Århus Kommune prioriteres det højt, at der er dag- og fritidstilbud til børn og unge med handicap. Der lægges vægt på at give børnene og de unge et trygt og udviklende tilbud, samtidig med at forældrene oplever en reel opbakning. Det gælder for alle børn og unge, at de skal sikres den bedst mulige hverdag. Det gælder også for børn og unge med handicap. Dag- og fritidstilbud til børn og unge med handicap skal derfor være baseret på kvalitet, erfaring og udvikling. at dag- og fritidstilbuddene til børn og unge med handicap i Århus Kommune er baseret på mulighed for samvær med såvel andre børn med handicap som børn uden handicap. Integration er nøgleordet for indsatsen. 8. Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling har udpeget ca. 100 institutioner, der skal integrere børn og unge med handicap. Derved bliver det sikret, at der opbygges stor er faring i arbejdet, og at der kan gennemføres en målrettet efteruddannelse af personalet. Ind satsen skal tilrettelægges i et tæt samarbejde med familien, og den skal koordineres internt i kommunen og eksternt i samarbejde med Århus Amt. Side 10 / 16

Pkt. 1-7: Magistratens 4. Afdeling Pkt. 8: Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling 7. Arbejdsliv For mange mennesker med handicap er der mulighed for at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen har et medansvar for at sikre, at denne tilknytning sker bl.a. gennem støtte til særlige ansættelsesvilkår og til individuel indretning af arbejdspladser. Århus Kommune vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter bidrage til, at borgere med handicap kan deltage i det almindelige arbejdsliv og opnå eller fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked på lige vilkår med andre. at arbejdsløshed ikke specielt rammer mennesker med handicap. at Århus Kommune tilstræber at ansætte mennesker med handicap i almindelige faste stillinger. at den enkelte virksomhed på baggrund af behov og muligheder indgår frivillige aftaler om at skabe arbejdspladser med særlige ansættelsesvilkår. at mennesker med så omfattende handicap, at beskæftigelse i almindelige virksomheder er udelukket, skal have mulighed for beskæftigelsestilbud eller et tilbud om undervisning. 1. Der informeres over for private og offentlige virksomheder om mulighederne for ansættelse på særlige vilkår for medarbejdere med handicap. 2. Der opprioriteres en indsats for at få flere førtidspensionister på arbejdsmarkedet via skånejob. Der arbejdes generelt på at få personer med handicap i arbejde ved brug af aktivlovens revalideringsbestemmelser. 3. I samarbejde med Århus Amt er der tilbud om beskyttet beskæftigelse til voksne med omfattende handicap. Pkt. 1-2: Magistratens 1. Afdeling 8. Undervisning/uddannelse Undervisning og uddannelse er nogle af de grundlæggende forudsætninger for menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen har et medansvar for at sikre børn, unge og voksne med handicap adgang til viden og lærdom ud fra den enkeltes egen situation, muligheder og ønsker. Side 11 / 16

Århus Kommune vil bidrage til at sikre uddannelsesmuligheder for mennesker med handicap ud fra den grundholdning, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet. Folkeskolen og ungdomsskolen i Århus Kommune skal gennem sin virksomhed sikre, at børn og unge med handicap kan tage del i folkeskolens og ungdomsskolens almene undervisningstilbud eller henvises til et relevant kommunalt eller amtsligt specialtilbud. 5 at det kommunale uddannelsessystem videreudvikler et koordineret, sammenhængende, fleksibelt og helhedsorienteret tilbud. Der tages udgangspunkt i følgende indsatsområder: En lokal indsats, en rummelig indsats, en tidlig indsats og en koordineret indsats. Indsatsområderne er identiske med indsatsområder formuleret i politikken over for Udsatte børn og unge som også er integreret i skolepolitikken Alle tiders folkeskole. Skoler og institutioner tager lokalt initiativ til at udmønte handicappolitikken inden for følgende rammer: Rummelighed: 1. Eleverne støttes i det lokale miljø, hvor dette er muligt. 2. Undervisningsmiljøernes rummelighed fremmes af undervisningsdifferentiering, målfastsættelse for den enkelte elev, løbende evaluering, fleksibel holddannelse og varierende arbejdsmetoder. 3. Arbejdet med at videreudvikle den tidlige indsats prioriteres og intensiveres. 4. Der er børn og unge, der er så handicappede, at de har behov for særlige tilbud. Disse tilbud udvikles i overensstemmelse med nærværende synspunkter om integration og ressourcesyn. Ressourcesyn på børn og unge: 5. Undervisningsmiljøerne tager afsæt i barnets/den unges ressourcer. 6. Vidensniveauet om barnets og den unges samlede situation optimeres. 7. Arbejdet med individuelle handlingsplaner videreudvikles. 8. Magistratens 1. Afdeling yder på baggrund af Aktivloven revalideringsmæssig støtte til gennemførelse af uddannelse. Pkt. 1-7: Magistratens 4. Afdeling Pkt. 8: Magistratens 1. Afdeling 9. Individuel støtte og hjælpemuligheder Mennesker med handicap tilbydes individuelle støtte- og hjælpemuligheder. Støtten gives med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Der lægges vægt på at opnå uafhængighed, og hjælpen tilrettelægges som forebyggelse med sigte på fremme af trivsel og sundhed. 5 De fysiske rammer på en række skoler giver problemer omkring tilgængelighed. I Handlingsplan for tilgængelighed er 16 skoler udpeget som distriktsskoler for bl.a. kørestolsbrugere og gangbesværede. For nærmere beskrivelse af status og initiativer henvises til Handlingsplan for tilgængelighed. Side 12 / 16

Der findes en bred vifte af forskelligartede tilbud til både familier, børn, unge, ældre, særligt udsatte grupper mm. Se en udtømmende beskrivelse på Århus Kommunes hjemmeside www.aarhuskommune.dk Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv ud fra egne præmisser med vægt på livskvalitet og den enkeltes sundhed. at familier med børn med handicap tilbydes en støtte, så barnet kan blive i hjemmet frem til voksenalderen. at indsatsen for den enkelte opleves sammenhængende og helhedsorienteret og understøtter mulighederne for at leve en selvstændig tilværelse. Der er særlig opmærksomhed på overgange f.eks. ved skift fra daginstitution til skole - fra skole til uddannelse/beskæftigelse og ikke mindst ved overgang til voksentilværelsen ved det 18. år. at der gives omsorg og pleje med fokus på den enkeltes sundhed. at forskellige tilbud giver brugerne mulighed for aktiv livsudfoldelse. at brugernes behov for aktiv livsudfoldelse respekteres gennem planlægning og afvikling af forskellige aktivitets- og træningstilbud. Brugerne skal gennem dialog have mulighed for indflydelse. 1. Der arbejdes for en fortsat udvikling af tilbud, der kan understøtte målene. I Århus Kommune lægges særlig vægt på en fortsat udvikling af 77 handicaphjælpeordningen, der giver mennesker med fysisk handicap reel mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Samtidig åbnes der for udvikling af nye/andre ordninger, hvor der er behov for det. 2. Der iværksættes særlige aktiviteter for yngre mennesker med handicap, som bor i plejeboliger. 3. Over en to-årig forsøgsperiode oprettes en netværkscafé for yngre mennesker med demens og deres pårørende. Efter forsøgsperioden skal der udarbejdes en evalueringsrapport, der skal vise om forsøget skal gøres permanent. 4. Århus Kommune indgår i et samarbejde med Århus Amt vedrørende optimering af et sammenhængende rehabiliteringsforløb i et tværsektorielt samarbejde. Pkt. 1-4: Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 3. Afdeling 10. Hjælpemidler - et liv på egne præmisser Hjælpemidler er en vigtig forudsætning for, at mennesker med handicap kan leve et liv på egne præmisser. Det er derfor vigtigt, at den enkelte person får hjælpemiddeler til netop deres individuelle handicap. Hjælpemidler tilbydes personer, som har et varigt handicap, når hjælpemidler i væsentlig grad kan afhjælpe handicappet og i væsentlig grad lette den daglige tilværelse. Side 13 / 16

Hjælpemidler bevilges desuden, hvis de er nødvendige for at udøve et erhverv. Der tilbydes rådgivning om valg af hjælpemidler, og efterfølgende instruktion i brugen af disse. Hjælpemidler tilbydes mennesker med handicap ud fra den målsætning, at den enkelte får støtte til at blive mere selvhjulpen og selvstændig i dagligdagen. Hjælpemidler gives ud fra en individuel konkret vurdering af den enkeltes behov. Støtte til at være selvhjulpen skal være en del af den respekt, der skal vises mennesker med handicap. at der skal arbejdes for at specialisere og optimere tildelingen af hjælpemidler til børn og unge. 1. I børneteamet arbejdes der videre med udviklingen af arbejdet med tildeling af hjælpemidler til børn og unge. 2. Repræsentanter for handicaporganisationerne skal inddrages i arbejdet med at fastlægge hvilke krav, der i indkøbsaftalerne skal stilles til leverandører af hjælpemidler. Pkt. 1-2: Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 3. Afdeling Magistratsafdelinger følger op med konkrete initiativer De enkelte magistratsafdelinger er forpligtet af handicappolitikken. Det betyder, at hver magistratsafdeling er ansvarlig for, at de handicappolitiske målsætninger og de konkrete initiativer udføres og implementeres i de enkelte magistratsafdelinger. For at sikre at handicappolitikken udføres og implementeres, skal de enkelte magistratsafdelinger følge den op med konkrete initiativer beskrevet i afdelingernes målsætninger, handlingsplaner eller virksomhedsplaner, samt i Handlingsplanen for tilgængelighed. Opfølgningen på Århus Kommunes handicappolitik vil ske i Århus Kommunes Handicapråd en gang årligt, hvor magistratsafdelingerne indrapporterer status i forhold til de konkrete initiativer i handicappolitikken. Handicappolitikken skal evalueres og ajourføres med målsætninger, delmål og initiativer én gang i hver byrådsperiode. Side 14 / 16

FAKTABOKS 1 Århus Kommunes organisation består af: Borgmesterens Afdeling, der omfatter: Erhvervsafdelingen IT- og Organisationsafdelingen Juridisk Afdeling Personaleafdelingen Økonomisk Afdeling Magistratens 1. Afdeling, der omfatter: Arbejdsmarkedsafdelingen Børn og Unge Afdelingen Familieafdelingen Magistratens 2. Afdeling, der omfatter: Brandvæsenet Ejendomsforvaltningen Juridisk-Teknisk Kontor Miljøkontoret Naturforvaltningen Stadsarkitektens Kontor Vej- og Kloakvedligeholdelsen Vejkontoret Magistratens 3. Afdeling, der omfatter: Personaleafdelingen Bygningsafdelingen IT-, Pensions- og Boligstøtte samt myndighedsafdelingen Serviceafdelingen Økonomiafdelingen Magistratens 4. Afdeling, der omfatter: Bibliotekerne Fritids- og Kulturforvaltningen Musikhuset Aarhus Skolevæsenet Århus Symfoniorkester Magistratens 5. Afdeling, der omfatter: Århus Kommunale Værker Skatteforvaltningen Århus Sporveje FAKTABOKS 2 Side 15 / 16

En samlet oversigt over Århus Kommunes tilbud til mennesker med handicap findes på hjemmesiden www.aarhuskommune.dk FAKTABOKS 3 FN s standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap består af i alt 22 regler. Nedenstående liste er begrænset til de første 11 regler, da det primært er disse, der er relevante for Århus Kommunes Handicappolitik: Regel 1. Øget opmærksomhed Regel 2. Behandling Regel 3. Revalidering Regel 4. Støtteforanstaltninger Regel 5. Tilgængelighed Regel 6. Uddannelse Regel 7. Arbejde Regel 8. Bevaring af indkomst og social sikring Regel 9. Familieliv og personlig integritet Regel 10. Kultur Regel 11. Fritid og Sport En samlet oversigt over FN s Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap findes i fuld tekst på Det Centrale Handicapråds hjemmeside: www.dch.dk Side 16 / 16