Dialogmøde. Haslev 26. april 2016 Velkommen

Relaterede dokumenter
Tendenser. Præsenteret i løbet af 8 dialogmøder i forbindelse med Dialogprojektet

Dialogmøde. Rønnede 17. maj 2016 Velkommen

Dialogmøde Karise 19. april 2016 Velkommen

Dialogmøde. Terslev 11. maj 2016 Velkommen

Dialogmøde. Landsbyer og landdistrikter. 20. april 2016 Velkommen

Dialogmøde Dalby 4. februar 2016 Velkommen

Dialogmøde Haslev. 3. februar 2016 Velkommen

Dialogmøde Karise 28. januar 2016 Velkommen

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

LAG Midt-Nordvestsjælland

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Lokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Landsbyen & fremtidens landskaber

Vi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Branding- og markedsføringsstrategi

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Landsbyklynger. Pilotprojektet

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

Vejen Byråd Politikområder

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014

ÅLBÆK STRANDPARK 22. JUNI OPFØLGNINGSMØDE 1. FASE I EN FREMADRETTET PROCES. BASCON S ROLLE - spor 1, spor 2, analyse/rapport OPSAMLING WORKSHOP

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Adgang til Oplevelser

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

Strukturbillede VIBY Sjælland

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

1. Bosætning. 2 stevns kommune

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Vejdæmningen forbinder Helnæs med Fyn

UDVIKLINGSPOLITIK

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Landsbyklynger en fortælling fra Mols

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Kultur- og Fritidspolitik

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

HORNE VISION elever i Horne skole!

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Byudvikling i Nørresundby

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

BYDELSPLAN FOR HERFØLGE

Kultur- og Fritidspolitik

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Strategi og FN s 17 verdensmål

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Ansøgningskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling

Bosætningsstrategi Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Velkommen til Fællesmøde 10 DEC 2015

Ansøgningsskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Velkommen til borgertopmøde

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

Velkommen til informationsmøde om områdefornyelsen i Hirtshals 11. februar 2016

Transkript:

Dialogmøde Haslev 26. april 2016 Velkommen

Dialogmøder i 2016 Dialogmøde i efteråret 2015 Borgere, politikere, oplægsholdere Bord-diskussioner Stor succes Dialogmøder i 2016 2 mindre arbejdsmøder i første halvår Opfølgning og kvalificering af målsætninger Fælles dialogmøde i efteråret

Formål og succes Formål Fortsætte dialogen Input Strategisk: 2030-plan Konkret: Lokale projekter Succes Engagerede borgere Klar organisering Nye input til områdes udviklingsplan Projekter til puljeansøgning

Status og kommentarer Koordinationsgruppe Oprettet og knyttet til dialogprojektet Forhold til andre dialoger Referater Sendes rundt til høring Kommentarer til referatet fra sidst

Haslev Dagsorden 5 Indhold Indledning Inspiration tilgang og tendenser Øvelse 1: Kortlægning Hvad er en udviklingsstrategi? Øvelse 2: Kvalifikation af skitsen til udviklingsstrategien Øvelse 3: Prioritering af ideer og projekter Status på organisering af Haslevs borgere Afslutning og næste skridt

Haslev Hvem er vi? 6 Konsulentteam 2+1 Idébureau Manto Absolut landskab Vores primære opdrag: - Få dialogprojektet til at køre - Udarbejde udviklingsstrategier for områder 5.10.2015 Dialogprojekt: Borgerinddragelse og lokale 2030 -udviklingsstrategier Kunde: Faxe Kommune Rådgiverteam: 2+1 Idébureau, Manto og Absolut Landskab

Haslev Formål 7 Formål med mødet Inspirere med tilgange og tendenser Udvikle tværgående ideer Kvalificere vision, fokusområder og prioritere handlinger Få mere input til udviklingsstrategien fra jer borgere om forbindelser, barrierer og mødepunkter i lokalområdet

Haslev Status og proces 8 Proces og status Udarbejdelse af første oplæg til udviklingsstrategier 2016 Færdiggørelse af udviklingsstrategier 2017 Møde 2: Input til udviklingsstrategierne for områderne og præcisering af områdernes potentialer og projektidéer Møde 4: Præsentation af udviklingsstrategier med lokale politikere Møde 3: Præsentation af oplæg til udviklingsstrategier og kvalificering med hjælp fra jer

Haslev Afrunding 9 Del jeres kontaktoplysninger Alternative boformer er vejen frem

Haslev Tendenser og inspiration 10 Alternative boformer er vejen frem Typiske beboere i bofællesskaberne og de alternative boformer: Børnefamilier Seniorer Motiveret - både socialt og praktisk. For både familer og seniorer er fællesskabet en naturlig del af hverdagen med fællesspisning og løsning af praktiske opgaver. Følelsen af storfamilien Hverdagsudfordringer i en pendlerhverdag bliver løst i fællesskab: afhentning af børn, madlavning og logistik i forbindelse med legeaftaler Resultat: Frihed og overskud til familien.

Haslev Tendenser og inspiration 11 Bæredygtige fællesskaber er tendensen Bofæller med fokus på bæredygtighed Der er blevet stiftet en del bofællesskaber rundt omkring i hele landet gennem de sidste 10-15 år. Fælles for de nyeste af dem er, at de alle har et fokus på bæredygtighed i en eller anden grad. Bæredygtige materialer, klima- og driftvenlige Nogle bofællesskaber er bygget i bæredygtige materialer og er konstrueret, så de er så klimavenlige og bæredygtige i drift, som muligt. Den Selvforsynende Landsby på Fyn For mig er økologi og permakultur en selvfølge det er ligesom at børste tænder ( ) Selvforsyning er en utopi. Det er et ord vi leger med, og ser hvad der kan lade sig gøre. Vi stræber efter at blive det så meget som muligt. I år er vi selvforsynende med kartofler, gulerødder rødbeder og løg, og vi er ALTID selvforsynende med kød. (Beboer) Selvforsynende fællesskaber Andre er stiftet omkring et selvforsynende fællesskab, hvor råvarer som kød, grøntsager, æg, mælk og honning bliver produceret i og for fællesskabet. Passer på miljø og omgivelser For beboerne handler det om at passe på miljøet, og minimere skaden på omgivelserne. De har et særligt fokus på de næste generationers trivsel, og for de fleste er det en selvfølge at leve så klimavenligt og bæredygtigt som muligt.

Haslev Tendenser og inspiration 12 Eksempel: Trekroner Roskilde Kommune - Udstykket i 1990 erne Mål: - at skabe et alternativ til villavejene - at give almindelige familier mulighed for at købe og bygge efter egne ønsker. - Status: 17 velfungerende bofællesskaber i bydelen. Både internt og ekstern fællesskab Lokalplan giver tæthed i bebyggelsen, der gør, at der ikke kun er et internt fællesskab, men også et fællesskab med de øvrige bofællesskaber, hvilket bidrager til landsbystemningen i bydelen. Det vægtes højt, at overgange mellem bydelens forskellige bebyggelser og landskabskilerne udformes, så der både synsmæssigt og funktionelt opnås bedst mulig sammenhæng (...) Udbuddet af boligtyper og ejerformer skal være bredt og varieret, så det kan rumme forskellige livsstilsgrupper og alle aldersgrupper. (Rammelokalplan, Trekroner Øst, 2005)

Haslev Tendenser og inspiration 13 Privatliv midt i fællesskabet Huset og terrassen er privat Det er meget sjældent at folk kommer hos hinanden på den måde. Det er ikke noget, vi har aftalt, men det er ligesom bare en social pli. Det er bare opstået sådan. Dit hjem er dit private rum. (Beboer i Trekroner)

Haslev Afrunding 14 Del jeres kontaktoplysninger Nyt liv i funktionsforladte bygninger

Haslev Tendenser og inspiration 15 Nyt liv i funktionsforladte bygninger Tomme bygninger Mange tidligere fabriks- og industribygninger står tomme og vidner om tidligere tiders industrisamfund. Tendens til genanvendelse Frem for at rive ned og pakke væk, er der en stigende tendens til at bygningerne bliver genanvendt til nye formål. Unik historie skaber værdi Bygningerne fortæller ofte en unik historie, som er med til at brande et område eller en by og skabe oplevelsen af autenticitet, de stedbundne potentialer og en særlig kulturarv.

Haslev Tendenser og inspiration 16 Revitalisering af gamle bygninger Diesel House, Kalvebod Brygge: Fortællingen om københavnernes kraftværk. I dag er Diesel House åbent for besøgende og det er muligt at få omvisninger og leje stedet til festligt formål. Oplevelsescenter for dieselteknologi Ramme om arrangementer

Haslev Tendenser og inspiration 17 Revitalisering af gamle bygninger Lundberg Maltfabrik, Ebeltoft: Komiteen til realisering af den ny maltfabrik har i samarbejde med Realdania fået undersøgt mulighederne for at anvende den gamle maltfabrik til et kraftcenter for erhverv, service og kultur. Status: Arkitektkonkurrence

Haslev 18 Gode råd Det kan være dyrt at ombygge en bygning til en anden funktion: Tænk i nye funktioner, der ikke kræver stor omstilling Eksempel: Trykkeri, der nedskalerede og tilbød kontorpladser

Haslev Afrunding 19 Del jeres kontaktoplysninger Naturen som driver

Haslev Tendenser og inspiration 20 Naturen som driver i landistrikter Naturen er den største attraktion Naturen og det grønne er landdistrikternes større attraktion, som kan bruges til at fastholde og tiltrække nye borgere. Tage afsæt i landskabs- og naturplan Med afsæt i områdets stedbundne potentialer og særlige landskabelige kvaliteter har det vist sig at fastholde og tiltrække nye beboere, hvis planlægningen tager afsæt i en landskabs- og naturplan som øger herlighedsværdien. Det tiltrækker både besøgende og beboere. Etabler også aktiviteter Etableringen af aktiviteter som f.eks. en naturlegeplads, et fugletårn og stisystemer til løb, cykling og gåture, som binder områderne gør at området byder på mere end attraktive boliger.

Haslev Tendenser og inspiration 21 Naturen som driver Eksempel: Ringkøbing K Unik placering og herlighedsværdier Udviklingsplan for ny bydel, der med afsæt i stedets unikke placering og store herlighedsværdier vil gøre Ringkøbing til et endnu mere attraktivt sted at bo. Først naturen, så byggeriet Når naturen er skabt, kan byggeriet begynde. I forslaget til udviklingsplanen har Ringkøbing K arbejdet med tre overordnede bebyggelsestyper, som er tilpasset naturen i området: Eng-, skov- og såkaldte fortebebyggelser. En forte er et naturrum mellem husene, som opstår i takt med, at bydelen udvikles.

Haslev Afrunding 22 Del jeres kontaktoplysninger Danskerne pendler som aldrig før

Haslev Tendenser og inspiration 23 Danskerne pendler som aldrig før Hver femte dansker pendler og vi pendler gerne længere end tidligere. Danskerne pendler i snit 2,5 km mere end i 2006. Og tendensen er stigende. Det foregår i bil 66% og kun 11% via offentlig transport. I Faxe Kommune pendler man i snit 31 km. Flest må pendle over 50 km hver vej. Det gør 23% af borgerne. Kilde: A4 og Danmarks statistik.

Haslev Tendenser og inspiration 24 Danskerne pendler som aldrig før Krav fra pendlere Disse krav stiller pendlerne: Bedre kollektiv trafik med nye eller opgraderede motorveje Opgraderede jernbaner Bedre muligheder for samkørsel Udfordringer ved pendling Den øgede pendling kan medføre nogle udfordringer: En udfordring for traditionelt foreningsog idrætsliv. Brug for nytænkning af servicetilbud (eksempelvis pendlerbørnehaver og kontorfællesskaber)

Haslev Afrunding 25 Del jeres kontaktoplysninger Danskerne begynder at flytte ud af København

Haslev Tendenser og inspiration 26 Danskerne flytter ud igen - også af København Flere kommuner oplever befolkningsfremgang: I 2012 havde 49 ud af Danmarks 98 kommuner befolkningstilbagegang, men tal fra Danmarks Statistik viser, at det kun gælder 15 kommuner pr. 1/1 2016 I 2015 flyttede 69 flere fra end til København i 2020 flytter er der 4.400 flere fraflyttere end tilflyttere til København (Kilde: Hans Skifter Andersen)

Haslev Tendenser og inspiration 27 Danskerne flytter ud af København Tendensen skyldes ifølge eksperter bl.a.: Forbedret boligmarked (flere huse til salg og billige priser) Beliggenhed (mulighed for at pendle til arbejde) Ønske om en anden livsstil med mere natur, sundhed og albuerum (børnefamilier) Ønske om mere overskuelige og mindre samfund (børnefamilier)

Haslev Afrunding 28 Del jeres kontaktoplysninger Ansvar for lokalområdet

Haslev Tendenser og inspiration 29 Ansvar for lokalområdet Virksomheder forbedrer relation til lokalsamfund Større virksomheder i mindre lokalsamfund kan ved landskabelige og fysiske tiltag ændre og forbedre relationen til lokalsamfundet. Koble erhverv og hverdag Landskabelige helhedsplaner for virksomheder eller erhvervsområder har vist at styrke koblingen mellem erhverv og hverdagsliv både til gavn for virksomhedens profil og de lokale borgere. Bygge bro mellem arbejdsplads og lokalsamfund Ved at arbejde med de fysiske rammer omkring virksomheder og erhvervsområde integreres de bedre i lokalområdet til gavn for de lokale og virksomhedens profil. I arbejdet med de fysiske rammer skal virksomhedens funktioner og arbejdsforhold tilgodeses, samtidig med at fornyelse og inddragelse af lokale interesser bygger bro mellem en arbejdsplads og det lokalsamfund, som bydes indenfor. Bygger på social ansvarlighed En gentænkning af de fysiske rammer er en ny tilgang til byernes erhvervsområder, som også bygger på lokal social ansvarlighed.

Haslev Tendenser og inspiration 30 Ansvar for lokalområdet Eksempel: Novo Nordisk Fra lukket enhed til åben park Novo Nordisk hovedsæde i Bagsværd har gennemgået en total forandring fra lukket enhed til en åben offentlig park til gavn for ansatte og lokale beboere. Fra P-plads til park som gave til alle Udover at være et højt profileret klimatilpasningsprojekt med biodiversitet og regnvandsopsamling er den tidligere parkeringsplads og kedelige forplads blevet en frodig offentlig park, som sætter et grønt fingeraftryk i lokalområdet. Både bygherre og by har fået en gave.

31 Gode råd Projekter behøver ikke at være meget ambitiøse, man kan starte i det små: Start med at tænke i begrænset adgang til et område og dets funktioner eller herlighedsværdier Eksempel: Heeringrunden i Dalby. Kan borgerne bare få adgang nogle få dage om året, når fx kirsebær skal plukkes eller træerne springer ud.

Tilgang Start med problemet og find løsningen

Haslev Tilgang 33 Start med problemet og find så en løsning Tilgang: Analysere problemet før man begynder at løse det? Fordel: Man kan hurtigere og bedre dække et behov Metode: Find ind til det egentlige problem og behov, inden løsningen findes.

Haslev Tilgang 34 Eksempel: Vi vil gerne have et bibliotek? Ønske: Vi vil gerne have et lokalt bibliotek? Spørg ind til behovet? Hvad er det egentlig, at borgerne har behov for? Et sted at mødes? Adgangen til bøger? Løsningsmuligheder: Adgang til sted at mødes: Andre og tilgængelige rammer for fællesskaber og møder, fx skolen, forsamlingshuset m.v. Adgang til bøger: Fx via bogautomat, netadgang til e-bøger, bogbus, byttehylde m.v.

Haslev Input og kommentarer 35 Husk det er jer, der skal sikre at ideerne bliver til virkelighed Det er borgernes lokale udviklingsstrategi, og det er jer selv, der i første omgang skal udvikle ideen og modne den til et projekt, som skal realiseres på kort eller lang sigt Husk at tænke i store og små ideer fra indkøb og opstilling af en bænk til kystsikring med en rekreativ funktion. Eksempel på stor borgerdrevet ide: De Hvide Dronninger som i Faxe Ladeplads.

Øvelse 1 kortlægning af mødesteder, forbindelser og barrierer

37 ALLE(S) IDEER TÆLLER

Og med ja-hatten 38

Haslev Input og kommentarer 39 Øvelse 1: Identificerer sammenhænge, forbindelser, mødesteder, barrierer Del jer op i grupper Hvordan oplever I lokalområdet i dag? Marker mødesteder, forbindelser og barrierer med klistermærker på kortet. Noter nummer på klistermærket og uddyb stedet/forbindelsen/barrieren på den fortrykte liste ud for det tilsvarende nummer. Hjælpespørgsmål: Hvor har du gjort ophold de sidste 14 dage i Haslev? - Pligter eller fornøjelse. Hvor har du bevæget dig fra/til mest de sidste 14 dage? - Ærinder, pligter og fornøjelse.

Haslev Input og kommentarer 40 Øvelse 1: Identificerer sammenhænge, forbindelser, mødesteder, barrierer Hvilke ønsker har I for lokalområdet i fremtiden - ud fra vision og handlinger? Marker potentielle eller ønskede fremtidige mødesteder og forbindelser med klistermærker på kortet. Noter nummer på klistermærket og uddyb stedet/forbindelsen/barrieren på den fortrykte liste ud for det tilsvarende nummer. Værktøjer: Kort og ark og farvede prikker. Vision, fokusområder og handlinger

Hvad er en lokal udviklingsstrategi?

Haslev Input og kommentarer 42 Hvad er en udviklingsstrategi? En borgerdrevet drevet udviklingsplan for en hel by, sikrer retning i udvikling og synliggør de visioner, der er i et området. Den inspirerer og hjælper med at vælge fra og til Den sætter ideer og projekter ind i en strategisk sammenhæng. Visionen: Maler billede af drømmen om 15 år Fokusområder udpeger prioriterede temaer, man skal koncentrere sig om hvor skal vi handle for at indfri visionen. Handlinger: Konkrete tiltag, der realiserer visionen via ideer og realiserede projekter. Eksempel: Ønsker en bænk. Hvad er det i et strategisk lys? Det er sted for møder og fællesskaber på tværs. Det er med til at gøre et sted til en by for alle.

Haslev Input og kommentarer 43 Udviklingsstrategien omfang og indhold Omfang: 25-30 sider BAGGRUND Om projektet, formål og status m.v. FAKTA & PROFIL: Indbyggertal, herlighedsværdier, beliggenhed, rejsetid, Ressourcer - idræts- og kulturliv m.m. Servicetilbud Forbindelser og færden Rolle i kommunal kontekst POTENTIALER OG UDFORDRINGER (SWOT) STRATEGI Vision, fokusområder og handlinger RESSOURCER- Fondsoversigt - Værktøjer og links Form: PowerPoint-præsentation mulighed for rettelser

Haslev Input og kommentarer 44 Handlinger beskrivelse i udviklingsstrategi skitse Skabelon for projektbeskrivelse: Projekttitel: Beskrivelse: (kort beskrivelse og tilknytning til fokusområde(r)) Ansvarlig: (ansvarlige borgere) Handlinger: (handlinger der skal til for at realisere projektet. Der kan være flere handlinger)

Haslev Input og kommentarer 45 Handlinger eksempler Projekttitel: Den biomstrende by Heeringområdet Beskrivelse: Dalbys borgere ønsker at få adgang til Heeringområdet, så både områdets natur gøres tilgængelig for borgerne og de tidligere rammer for produktion gøres tilgængelige for midlertidighed og frivillighedsprojekter Tilknytning til fokusområder: Branding og identitet styrkelse af Dalbys identitet gennem industrihistorien. Rammer for fællesskab aktivering af Heeringområdets rammer via projekter, der skaber nye fællesskaber og rekreatove tilbud til borgerne Ansvarlig: Arne Rohde Handlinger: Udarbejdelse af Ideer til synliggørelse af Heeringområdet og dets kvaliteter Udarbejdelse af skitseforslag til aktivering 1. Præsentation og forhandling med private ejer

Øvelse 2 Kvalificering af skitse til den lokale udviklingsstrategi

Haslev Input og kommentarer 47 Eksempel på vision - Faxe Kommunes vision Dit liv, din fremtid, dit job, dit hjem - sammen udvikler vi sundhed, uddannelse, erhverv og bosætning. Faxe Kommune er en bæredygtig kommune, med sunde borgere, et sundt miljø og en sund økonomi. Faxe Kommune hænger godt sammen. Vi er med i front, når det gælder initiativer for bosætning, sundhed, uddannelse og erhverv. Vi er en attraktiv kommune for tilflyttere, nye virksomheder og turister - og vi har plads til flere

Haslev Vision 48 Den metropoliske lilleby Haslevs skal være stolt af at have kommunens mest aktive handels- og byliv. Her findes et rigt kultur- og fritidsliv med mange og synlige tilbud for folk i alle aldre - med et kulturhus som samlende omdrejningspunkt. Bymidten er attraktiv og velfungerende og gør Haslev tryg at færdes i på alle tider af døgnet. Haslev ligger midt i herregårdslandskabet, og det er både nemt at komme ud i naturen og pendle til og fra København.

Haslev Fokusområder 49 Fokusområder 1. Forskønnelse Bymidten, ankomst og parkering 2. Naturforbindelser Tilgængelighed til landskabet 3. Rammer for fællesskaber Mødesteder for og inddragelse af de unge samt øget koordinering 4. Selvforståelse Synliggørelse af kultur- og fritidstilbud

Haslev Input og kommentarer 50 Øvelse 2: Kvalificer udviklingsstrategien for Haslev. Del jer op i grupper. Vælg en gruppeformand til præsentation af kommentarer. Vision: Er der noget, der er godt, skal ud eller mangler? 1. Tegn en cirkel omkring de sætninger, der bedst formulerer visionen for Haslev? 2. Sæt kryds over de sætninger, der passer dårligst til visionen for Haslev? 3. Skriv dine egne sætninger, du mener skal ind i visionen: Fokusområder: Er der de fokusområder, der skal være for at indfri visionen? Har de de rigtige overskrifter og det rigtige indhold? Præsenter jeres holdning med argumenter

Øvelse 3 Prioritering, placering og beskrivelse af handlinger

Haslev Handlinger 52 Handlinger A. Fortsat områdefornyelse af bymidten og bedre sammenhæng ml. nyt og gammelt handelsområde B. Analyse af hvad de forventede 35 % stigning i parkeringsbehov betyder for bymidten (jf. ny togforbindelse i 2018) C. Åbenhed om trafikhandleplan D. Nyt liv i tomme bygninger, eks. Seminaret E. Mere viden om hvordan randområdet opfatter Haslev F. Flere boliger i den gamle handelsgade (arbejde med lokalplan påbegyndes) G. Mere inddragelse af og plads til unge

Haslev Input og kommentarer 53 Øvelse 3: Handlinger kortsigtede eller langsigtede og forhold til fokusområder Bliv i grupperne: Identificer og argumenter for at handlingerne er enten kortsigtede eller langsigtede Kortsigtet: Hvilke handlinger kan sættes i gang på den korte bane og skabe resultater inden for den nærmeste fremtid? Langsigtet: Hvilke handlinger kræver mere planlægning, organisering eller et andet momentum for at blive realiseret? Identificer hvilke fokusområder som handlingerne er med til at understøtte? Skriv bogstaverne ud for de enkelte handlinger og noter dem ud for de fokusområder, som handlingen understøtter. Bemærk En handling kan godt understøtte flere fokusområder. Kom gerne med stikord til beskrivelsen af handlingen (hvad), og hvad der skal til at realisere ideen eller projektet bag handlingen (hvordan).

Afslutning og næste skridt

Haslev Værktøj 55 Projekt: Kalkruten sund og rekreativ sti Hvem er tovholder/arbejdsgruppe navn, e-mail, tlf.? Tovholderen er projektets ideholder(e). Arbejdsgruppen nedsættes af interesserede repræsentanter fra Faxe, Faxe Ladeplads og potentielt Faxe Geomuseum. Hvilke resultater viser, at projektet er en succes? En større glæde ved naturen og flere udendørs aktiviteter. Sundere borgere Socialt fællesskab på tværs af områderne Bedre geografisk sammenhæng mellem områderne Potentiale: Viden og læring om natur og kulturhistorie i området. Hvilke udfordringer ser I, og hvordan takler I dem? Der kan opstå udfordringer ifbm. samarbejdet med lodsejerne, skovfogeder og Faxe Kommune og de tilladelser, der kræves fra dem. Udfordringerne takles ved at arbejdsgruppen bliver en sammenspillet enhed med et navn og et formål. Arbejdsgruppen sørger for at få lokal opbakning til stien ved at fortælle om projektet og samle underskrifter ind. Først herefter mødes de med stakeholderne og står stækere overfor dem i forhandlingsprocessen. Hvor kan I få inspiration? Dansk Vandrelaug. Magueritruten. De Fem Hald er. Hvad kræver projektet i forhold til fysiske rammer? Projektet kræver udelukkede fysiske rammer til de indledende faser med arbejdsmøder mellem arbejdsgruppe og stakeholderne. Slut Start Hvorfor er det en god idé for lokalområdet? Sundhed og motion Tilgængelighed til naturen Potentiale for socialt fællesskab på tværs af områderne Bedre geografisk sammenhæng mellem Faxe, Kissendrup, Faxe Ladeplads og Vemmetofte strand. Potentiale: Viden og læring om 63 mio. års natur og kulturhistorie. Hvem er målgruppen? Familier på heldagsudflugt Ældre på gåtur Motionerende unge Besøgende på udflugt i Danmark Potentiale: Naturhistorisk interesserede (stort markedsføringspotentiale) Hvordan skal projektet finansieres drift og etablering? Arbejdsgruppen søger om en pulje hos Faxe Kommune, som arbejdsgruppen bruger til at søge fondsmidler. Fondsmidlerne anvendes bla. til udvikling af projektet og til anlæg af stiforløbet Arbejdsgruppen arrangerer et årligt arbejdsevent langs stien, hvor lokale borgere hjælper med vedligehold af stien. Der kan fx afholdes konkurrencer om hvilket stykke af stien, der er flottest. Lokale langs stien kan få en andel i stien mod at de hjælper med driften af deres stykke. Potentiale: Etablering af samarbejde med lokal Planteskole der donerer træer, planter, buske og blomster til beplantning langs stien. Hvem skal involveres? Lodsejere og landmænd langs stien Skovfogeder langs stien Faxe Kommune vedrørende byggetilladelse på offentlig grund. Arbejdsgruppen er involveret i processen fra start til slut projektets tovholdere er folkene bag ideen og en del arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen mødes med stakeholderne og forhandler stiens forløb og tilladelser. Hvordan skal projektet markedsføres? Branding og markedsføring med udgangspunkt i natur, sundhed og fællesskab. med på den sunde sti Potentiale: Ved samarbejde med Geomuseet: Løb, leg og læring i det grønne. "Kalk ruten tager dig med på en tidsrejse 63 mio. år tilbage i tiden til den Danmark var dækket af et dybt hav, og der voksede et stort koralrev, hvor Faxe ligger i dag. Her levede hajer og krokodiller sammen med mere end 500 andre slags dyr

Afslutning og næste skridt

Haslev Afrunding 57 Næste skridt frem til næste dialogmøde og selve mødet Frem til næste dialogmøde: Belysning af Haslev s problemstillinger? Færdiggørelse af udviklingsstrategien Høringsrunde Kommentarer indarbejdes i udviklingsstrategien. Næste dialogmøde program under udarbejdelse: Stort dialogmøde med politikere Oplæg fra Faxe Kommune Præsentation af endelig udviklingsstrategi for Haslev

Haslev Afrunding 58 Status på organisering Er der interesse for at være med? Er der nedsat nogle arbejdsgrupper om konkrete projekter?

Haslev Afrunding 59 Del jeres kontaktoplysninger Registrer kontaktoplysninger i skemaerne Vi udsender referat af mødet Spred rygtet vil andre engagere sig og/eller deltage ved det næste store møde Tid og sted for næste møde bliver annonceret hurtigst muligt

Anders Thorlund-Rejnholdt Konsulent antho@faxekommune.dk Tlf.: 41286404 Faxe kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev Tlf.: 56 20 30 00

Tak for jeres tid