Danske Malermestre Værd at vide om... Sygdom i malerfaget
2 Sygdom i malerfaget Af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres og eftergøres af medlemmer af Danske Malermestre Forsidefoto: Kirsten Bille
Indhold Forord... 4 Kapitel 1 - Medarbejderens ret til sygeløn eller sygedagpenge... 5 Afsnit A - Hvornår er medarbejderen berettiget til sygedagpenge?... 5 Pkt. 1 - Uarbejdsdygtig på grund af sygdom... 5 Pkt. 2 Beskæftigelseskravet skal være opfyldt... 5 Pkt. 3 Rettidig anmeldelse af sygdommen... 6 Pkt. 4 Dokumentation af sygdommen... 7 Afsnit B Hvornår er medarbejderen berettiget til sygeløn?... 11 Kapitel 2 - Opfølgning på medarbejderens sygdom... 11 4 ugers sygefraværssamtale... 11 Fastholdelsesplan... 12 Kommunens opfølgning... 13 Kapitel 3 Hvilken betaling har medarbejderen ret til... 13 Medarbejderens ret til betaling efter sygedagpengeloven (sygedagpenge)... 14 Medarbejderens ret til betaling efter overenskomsten (sygeløn)... 14 Beregning af sygeferiepenge... 14 Betaling i forbindelse med arbejdsskade... 15 Kapitel 4 Aftaler om fleksjob eller aftaler om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom ( 56-aftaler)... 15 Fleksjob... 15 Kronisk sygdom ( 56 aftaler)... 16 Kapitel 5 Sygedagpengeforsikring og sygedagpenge til den selvstændige erhvervsdrivende... 16 Kapitel 6 Anmeldelse af sygdom og anmodning om refusion... 16 Virksomhedens anmeldelse af sygdom og anmodning om refusion... 17 Medarbejderen er ikke (længere) berettiget til sygedagpenge fra virksomheden... 17 Kapitel 7 Øget digitalisering... 17 Blanketter... 18 3
Forord Sygdom er en bekostelig affære. Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at sygdom i Danmark årligt koster det danske samfund 33 mia. kr. og området har derfor med rette stor politisk fokus. Hertil kommer selvfølgelig de personlige omkostninger i forbindelse med sygdom. Samtidig er sygdom et område, der er behæftet med en række afgørende misforståelser, som i et vist omfang fastholder medarbejderne i et sygdomsforløb, som muligvis kunne have været undgået. Det kræver fokus og vedholdenhed at sætte skarpt på sygdom. Det er formålet med pjecen, at beskrive reglerne på området og samtidig anvise forslag til hvorledes man som virksomhed kan navigere inden for dette krydsfelt. Det vil ikke være muligt at beskrive alle tænkelige og utænkelige forhold indenfor rammerne af pjecen. Det vil derfor være en god ide, at kontakte Danske Malermestre hvis der opstår spørgsmål, der ikke er beskrevet i pjecen. Heinrich Søndengaard Nielsen, maj 2011 4
Kapitel 1 - Medarbejderens ret til sygeløn eller sygedagpenge Medarbejderne har ret til at modtage sygedagpenge/sygeløn fra arbejdsgiveren som erstatning for tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller tilskadekomst. Medarbejderens ret til sygedagpenge behandles i afsnit A og medarbejderens ret til sygeløn behandles i afsnit B. Afsnit A - Hvornår er medarbejderen berettiget til sygedagpenge? Følgende betingelse skal være opfyldt for at medarbejderen har krav på sygedagpenge fra virksomheden eller kommunen: 1. Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom 2. Beskæftigelseskravet skal være opfyldt 3. Rettidig anmeldelse af sygdommen 4. Dokumentation af sygdommen Pkt. 1 - Uarbejdsdygtig på grund af sygdom Medarbejderen har kun ret til sygedagpenge når medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det er med andre ord ikke nok at være syg eller sygemeldt. Sygdommen skal også konkret medføre uarbejdsdygtighed i relation til arbejdet. En brækket lillefinger medfører ikke nødvendigvis, at medarbejderen er uarbejdsdygtig som maler. Hvorvidt en medarbejder er sygemeldt i relation til sit arbejde er i sidste ende en lægelig vurdering. Endelig er det en betingelse for at modtage sygedagpenge, at medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ægtefællens sygdom berettiger således ikke til sygedagpenge med mindre ægtefællens sygdom påvirker medarbejderen så meget, at medarbejderen også bliver syg. Denne vurdering beror på en lægelig vurdering. Som udgangspunkt skal medarbejderen blot være uarbejdsdygtig i relation til sit nuværende arbejde for at være berettiget til sygedagpenge. Efter 3 måneders sygdom foretager kommunen dog en bredere vurdering af medarbejderens sygdom og arbejdsevne. Hvis det viser sig, at medarbejderen kun er syg i forhold til sin nuværende arbejdsgiver og således vil kunne arbejde hos en anden arbejdsgiver, ophører retten til sygedagpenge og dermed refusion. Denne situation vil oftest opstå i situationer, hvor medarbejderen forklarer, at sygemelding har sin baggrund i det psykiske arbejdsmiljø. Pkt. 2 Beskæftigelseskravet skal være opfyldt For at være berettiget til sygedagpenge fra enten kommunen eller virksomheden, skal medarbejderen opfylde beskæftigelseskravet overfor kommunen eller virksomheden. Beskæftigelseskravet skal være opfyldt når medarbejderen bliver syg. 5
Beskæftigelseskravet overfor kommunen Kommunen skal betale sygedagpenge, hvis medarbejderen har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og i perioden har været beskæftiget i mindst 120 timer. Beskæftigelseskravet overfor virksomheden Virksomheden skal betale sygedagpenge, hvis medarbejderen har været beskæftiget i 8 uger og i perioden har været beskæftiget i mindst 74 timer. Pkt. 3 Rettidig anmeldelse af sygdommen I henhold til sygedagpengeloven skal medarbejderen anmelde sygefraværet hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstidens begyndelse. Virksomheden kan dog fastsætte en anden frist. Virksomheden kan f.eks. beslutte, at medarbejderen skal sygemelde sig inden normal arbejdstids begyndelse. Hvis der fastsættes andre frister end den, der er fastsat i sygedagpengeloven bør det fremgå af personalehåndbog og/eller ansættelseskontrakt. Den medarbejder, der slet ikke sygemelder sig, er som udgangspunkt ikke berettiget til sygedagpenge. Den medarbejder, der sygemelder sig efter den fastsatte frist, er som udgangspunkt først berettiget til sygedagpenge fra dagen efter. Det er dog en betingelse, at virksomheden oplyser, at sygemeldingen er foretaget for sent og, at dette medfører, at medarbejderen først er berettiget til sygedagpenge fra dagen efter sygemeldingen. Af bevismæssige hensyn bør dette foregå skriftligt. Danske Malermestre har udarbejdet blanket (nr. 1), der ligeledes er optrykt bagerst i pjecen. Du kan hente blanket nr. 1 her. Hvorvidt manglende rettidig anmeldelse af sygdom skal have andre ansættelsesretlige konsekvenser end fortabelse af retten til sygedagpenge, beror på virksomhedens politik på området. Danske Malermestre anbefaler i hvert tilfælde, at virksomheden sammenkobler retten til sygeløn med retten til sygedagpenge. Danske Malermestre foreslår følgende formulering, som kan indarbejdes i medarbejdernes ansættelseskontrakter, alternativt i virksomhedens personalepolitik: 6
Eksempel på virksomhedspolitik i forbindelse med sygemeldinger Sygemelding: Af hensyn til planlægning af arbejdet skal sygemeldinger foretages inden kl. 07.00 på mobil (ikke SMS). Det er afgørende vigtigt, at medarbejderen får kontakt med mester og ikke blot lægger en besked på mesters mobilsvarer. Sygemeldinger, der foretages efter kl. 07.00 vil først udløse ret til sygedagpenge og/eller sygeløn fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette forudsætter selvfølgelig, at den berørte medarbejder i det hele taget er berettiget til sygedagpenge og/eller sygeløn fra virksomheden. Efter omstændighederne vil virksomheden drage yderligere ansættelsesretlige konsekvenser af manglende eller for sent anmeldt sygdom. Pkt. 4 Dokumentation af sygdommen Sygdom betragtes som lovlig forfald. Virksomheden kan dog forlange, at medarbejderen dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Det er en betingelse for at få sygedagpenge, at medarbejderen på forlangende dokumenterer sygdommen. Dokumentation af sygdom i form af tro og loveerklæring Virksomheden kan kræve, at medarbejderen aflevere en tro og loveerklæring som dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom. Danske Malermestre har udarbejdet blanket (blanket 182), som kan findes på Danske Malermestres hjemmeside. Du kan hente blanket nr. 182 her. Virksomheden kan kræve, at tro- og loveerklæringen skal være virksomheden i hænde senest på 3. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke i fraværsdagene. Det er derfor en forudsætning, at virksomheden forlods har udleveret tro- og loveerklæringer til medarbejderne samt præciseret i ansættelseskontrakten eller personalehåndbogen, at der skal afleveres tro- og loveerklæring senest på 3. fraværsdag. Forsømmer medarbejderen, at aflevere tro- og loveerklæringen i overensstemmelse med virksomhedens instrukser fortaber medarbejderen retten til sygedagpenge indtil den dag, hvor medarbejderen afleverer tro- og loveerklæringen. Det er en forudsætning, at virksomheden gør indsigelse mod manglende rettidig aflevering af troog loveerklæring. Indsigelserne skal fremsættes skriftligt senest 2 arbejdsdage efter den dag, hvor tro- og loveerklæringen skulle have været afleveret. Af bevismæssige hensyn bør dette foregå 7
skriftligt. Danske Malermestre har udarbejdet blanket (nr. 2), der ligeledes er optrykt bagerst i pjecen. Du kan hente blanket nr. 2 her. Hvorvidt manglende aflevering af tro- og loveerklæring skal have yderligere konsekvenser end fortabelse af retten til sygedagpenge og/eller sygeløn beror på virksomhedens personalepolitik samt den konkrete situation. Danske Malermestre foreslår følgende formulering, som kan indarbejdes i medarbejdernes ansættelseskontrakter, alternativt i virksomhedens personalepolitik: Tro- og loveerklæring: Medarbejderen har fået 10 stk. Tro- og loveerklæringer udleveret. Hvis du løber tør for Tro- og loveerklæringer, er medarbejderen forpligtet at kontakte virksomheden med henblik på udlevering af yderligere Tro- og loveerklæringer. I forbindelse med sygdom skal der fremsendes underskrevet Tro- og loveerklæring til virksomheden. Tro- og loveerklæringen skal være virksomheden i hænde senest på 3. fraværsdag. I modsat fald fortabes retten til sygedagpenge/sygeløn til og med den dag Tro- og loveerklæringen modtages. Efter omstændighederne vil virksomheden drage yderligere ansættelsesretlige konsekvenser af manglende eller for sent afleveret Tro- og loveerklæring. Dokumentation i form af lægeerklæring Reglerne om lægeerklæringer undergik i 2009 en større forandring. Den gamle lægeerklæring også kaldet uarbejdsdygtighedserklæringen blev afskaffet med virkning pr. 4. oktober 2009. Uarbejdsdygtighedserklæringen blev i stedet erstattet af mulighedserklæringen pr. 5. oktober 2009. Mulighedserklæringen Den nye lægeerklæring mulighedserklæringen er som det fremgår af ordet en lægeerklæring, der sætter fokus på medarbejderens muligheder for at genoptage arbejdet helt eller delvist på trods af sygdommen. Du kan hente mulighedserklæringen her. Mulighedserklæringen er samtidig et redskab til dialog mellem virksomhed og medarbejder og således medvirkende til at aflive myten om, at virksomhederne ikke må være i kontakt med syge medarbejdere. Danske Malermestre opfordrer medlemmerne til at bruge mulighedserklæringen aktivt og i videst muligt omfang udnytte medarbejdernes restarbejdsevne. Samtidig sender virksomhedernes brug af mulighedserklæringen et vigtigt signal til medarbejderne om, at virksomheden har fokus på sygdom og sidst men ikke mindst at virksomheden er interesseret i medarbejdernes velbefindende. 8
Der skal ikke herske tvivl om, at det stiller store krav til virksomhederne at bruge mulighedserklæringerne aktivt og på den rigtige måde. Sygdom og her tænkes ikke kun på malerbranchen har tidligere været behandlet en anelse stedmoderligt. Det skyldes måske netop myten om, at syge medarbejdere skal have lov at være syge i fred uden utidig indblanden fra virksomhederne eller kommunerne. Denne tid er ovre med introduktionen af mulighedserklæringen. Mulighedserklæringen består af to dele. Første del af mulighedserklæringen (side 1) udfyldes af virksomhed og medarbejder i fællesskab. Det er virksomheden, der med et rimeligt varsel indkalder medarbejderen til en samtale. Det er vigtigt, at der under samtalen sættes fokus på, hvilke funktioner medarbejderen kan varetage på trods af sin sygdom. Der må som udgangspunkt ikke spørges til hvad medarbejderen fejler. Medarbejderen har pligt til at deltage i samtalen. Samtalen kan eventuelt gennemføres telefonisk. Anden del af mulighedserklæringen (side 2) udfyldes af medarbejderens læge. Lægen vurderer og attesterer, hvad virksomhed og medarbejder er blevet enige om på mulighedserklæringens første del (side 1). Medarbejderen skal herefter aflevere den endelige mulighedserklæring til virksomheden. Virksomheden bør fastsætte en frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være virksomheden i hænde. Hvis medarbejderen udebliver fra samtalen og/eller ikke afleverer den endelige mulighedserklæring til virksomheden inden den fastsatte frist, mister medarbejderen retten til sygedagpenge/sygeløn. Hvorvidt udeblivelse fra samtalen og/eller manglende aflevering af mulighedserklæring skal have yderligere konsekvenser end fortabelse af retten til sygedagpenge/sygeløn beror på virksomhedens personalepolitik samt den konkrete situation. Danske Malermestre har udarbejdet blanket (nr. 3), som kan anvendes når medarbejderen indkaldes til samtalen, hvor mulighedserklæringen drøftes, ligesom blanketten fastsætter dato for endelig aflevering af mulighedserklæringen. Blanketten er optrykt bagerst i pjecen. Du kan hente blanket nr. 3 her. Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet vejledning og pjece om brugen af mulighedserklæringen, som du kan læse her. Danske Malermestre foreslår følgende formulering, som kan indarbejdes i medarbejdernes ansættelseskontrakter, alternativt i virksomhedens personalepolitik: 9
Mulighedserklæring: Virksomheden har mulighed for at indkalde syge medarbejdere eller medarbejdere med et atypisk sygefravær til en samtale, hvor virksomhed og medarbejder sammen udfylder 1. del af mulighedserklæringen. 2. del af mulighedserklæringen skal udfyldes af medarbejderens læge. Medarbejderen vil skriftlig blive indkaldt til samtalen, ligesom der vil blive fastsat en frist for den endelige aflevering af mulighedserklæringen. Såfremt medarbejderen ikke deltager i samtalen eller ikke afleverer endelig mulighedserklæring inden for den fastsatte frist, vil der ikke blive udbetalt sygedagpenge/sygeløn. Efter omstændighederne vil virksomheden drage yderligere ansættelsesretlige konsekvenser af manglende deltagelse i samtale eller manglende rettidig aflevering af endelig mulighedserklæring. Almindelig friteksterklæring Den gamle velkendte lægeerklæring (uarbejdsdygtighedserklæring) er med virkning pr. 4. oktober 2009 som tidligere nævnt afskaffet til fordel for mulighedserklæringen. Det er dog fortsat muligt at anmode medarbejderen om at fremskaffe en friteksterklæring, der også tjener til dokumentation for sygefraværet. Friteksterklæringen kan kræves udarbejdet og udleveret uafhængig af mulighedserklæringen. Danske Malermestre har udarbejdet blanket, som kan fremsendes til medarbejderen (nr. 4). Blanketten er optrykt bagerst i pjecen. Du kan hente blanket nr. 4 her. Der hersker en del forvirring blandt de praktiserende læger, der ikke mener sig forpligtet til at udstede andre lægeerklæringer end mulighedserklæringen. Der hersker dog ikke tvivl om, at virksomhederne kan anmode om en friteksterklæring til dokumentation for sygefraværet. Manglende aflevering af friteksterklæring indenfor den fastsatte frist kan efter omstændighederne medføre ophævelse af ansættelsesforholdet. For inden ophævelse af ansættelsesforholdet anbefales det, at virksomheden benytter blanket 4a og 4b, der ligeledes er optrykt bagerst i pjecen. Du kan hente blanketterne 4a her og 4b her. Danske Malermestre foreslår følgende formulering, som kan indarbejdes i medarbejdernes ansættelseskontrakter, alternativt i virksomhedens personalepolitik: 10
Lægeerklæring i form af friteksterklæring: I forbindelse med sygdom kan virksomheden forlange, at medarbejderen afleverer en friteksterklæring, som er en lægeerklæring. Friteksterklæringen kan tidligst kræves afleveret på 4. sygedag og ikke på lørdage, søn- og helligdage. Såfremt friteksterklæringen ikke afleveres rettidigt vil medarbejderen miste retten til sygedagpenge og/eller sygeløn. Efter omstændighederne vil virksomheden drage yderligere ansættelsesretlige konsekvenser af manglende rettidig aflevering af friteksterklæring. Afsnit B Hvornår er medarbejderen berettiget til sygeløn? Retten til sygeløn udspringer af overenskomsten, hvorimod retten til sygedagpenge udspringer af sygedagpengeloven. Det er en betingelse, at medarbejderen for at være berettiget til sygeløn opfylder de samme betingelser som under afsnit A. Det vil sige, at medarbejderen skal være sygemeldt på grund af egen sygdom, medarbejderen skal opfylde beskæftigelseskravet overfor virksomheden, medarbejderen skal rettidigt anmelde sygdommen og endelig skal medarbejderen på forlangende dokumentere sygdommen. Det er herudover en betingelse, at medarbejderen har 6 måneders beskæftigelse i virksomheden (beregnet inden for de seneste 18 måneder). Forpligtelsen til at betale sygeløn gælder i 4 uger. Kapitel 2 - Opfølgning på medarbejderens sygdom Der er stor politisk fokus på sygdom og det afspejler sig i den løbende ændring af sygedagpengeloven, hvor der senest er indført 3 initiativer, der alle skal medvirke til at virksomhed, medarbejder og kommune hele tiden forholder sig til medarbejdernes sygdom. 4 ugers sygefraværssamtale Virksomheden skal indkalde medarbejderen til en personlig samtale om hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter 1. sygedag. Formålet med samtalen er således, at virksomhed og medarbejder sammen forholder sig til hvorvidt medarbejderen gradvist kan genoptage arbejde og under hvilke betingelser. 11
Det er virksomheden der skal indkalde til samtalen, der dog også kan holdes telefonisk. Hvis medarbejderen ikke deltager i samtalen, får det ikke konsekvenser for medarbejderens ret til sygedagpenge. Hvorvidt manglende deltagelse i samtalen i øvrigt kan få ansættelsesretlige konsekvenser, beror på virksomhedens politik på området. Når samtalen er afholdt, skal virksomheden anmelde resultatet af samtalen til kommunen. Anmeldelsen kan ske på www.virk.dk eller på blanketten DP 333. Du kan hente blanketten DP 333 her. 4 ugers sygefraværssamtalen må ikke forveksles med den samtale, hvor virksomhed og medarbejder drøfter mulighedserklæringen om end de 2 samtaler kan afholdes på samme tidspunkt. Hvis virksomheden ikke indkalder til samtalen eller anmelder resultatet af samtalen til kommunen får det ingen konsekvenser for virksomhedens ret til refusion af sygedagpenge. Danske Malermestre forslår følgende restriktive formulering, som kan indarbejdes i medarbejdernes ansættelseskontrakter, alternativt i virksomhedens personalepolitik: 4 ugers sygefraværssamtale: Virksomheden har mulighed for at indkalde syge medarbejdere til en 4 ugers sygefraværssamtale. Samtalen skal i givet fald holdes senest 4 uger efter 1. sygedag. Virksomheden tillægger det stor betydning, at virksomhed og medarbejder sammen får lejlighed til at drøfte hvorvidt medarbejderen kan genoptage arbejdet og under hvilke betingelser det kan ske. Derfor vil det - afhængig af situationen - få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderen ikke deltager i samtalen. 4 ugers sygefraværssamtalen kan eventuelt holdes på samme tidspunkt, hvor mulighedserklæringen udfyldes. Fastholdelsesplan Medarbejderen kan anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, hvis sygefraværet formodes at vare mere end 8 uger. Planen kan indeholde en beskrivelse af arbejdspladsens indretning og ændrede arbejdsopgaver m.m. Fastholdelsesplanen skal være skriftlig, men ellers opstilles der ingen krav til selve planen. Hvis virksomheden vurderer, at det ikke tjener noget formål at udarbejde en fastholdelsesplan, kan virksomheden afslå det. Hvis der udarbejdes en fastholdelsesplan, skal planen medbringes til første opfølgningssamtale hos kommunen. 12
Du kan hente skabelon for fastholdelsesplan her. Kommunens opfølgning Som led i det stigende fokus på sygefravær, vil virksomheder og medarbejdere opleve, at kommunen deltager mere aktivt i processen. Kommunen er således forpligtet til at udarbejde et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb. Kommunen indkalder som udgangspunkt medarbejderen til første samtale senest 8 uger efter første sygedag. Medarbejderen er forpligtet til at deltage aktivt i kommunen opfølgning. I modsat fald bortfalder medarbejderens ret til sygedagpenge og efter omstændighederne virksomhedens ret til refusion af sygedagpengene. Den medarbejder, der ikke deltager aktivt i kommunens opfølgning, bør derfor opfordres hertil. Danske Malermestre har udarbejdet blanket, som kan fremsendes til medarbejderen (nr. 5). Blanketten er optrykt bagerst i pjecen. Du kan hente blanket nr. 5 her. Danske Malermetre foreslår følgende formulering, som kan indarbejdes i medarbejdernes ansættelseskontrakter, alternativt i virksomhedens personalepolitik: Kommunens opfølgning ved længerevarende sygdomsforløb: Ved længerevarende sygdomsforløb vil kommunen inddrage medarbejderen i udarbejdelse af en opfølgningsplan. Medarbejderen er forpligtet til at deltage aktivt og loyalt i kommunens opfølgning. I modsat fald bortfalder retten til sygedagpenge og eventuelt virksomhedens ret til refusion af sygedagpenge. Hvis medarbejderen ikke medvirker til kommunens opfølgning kan virksomheden tabe retten til refusion af sygedagpenge. Hvis dette sker vil medarbejderen ikke få udbetalt sygeløn og/eller sygedagpenge fra virksomheden. Det vil - afhængig af situationen - få yderligere ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderen ikke medvirker til kommunens opfølgning. Kapitel 3 Hvilken betaling har medarbejderen ret til Medarbejderens ret til betaling fremgår af sygedagpengeloven og overenskomsten. 13
Medarbejderens ret til betaling efter sygedagpengeloven (sygedagpenge) Medarbejderen kan have ret til sygedagpenge fra virksomheden eller kommunen. Hvis medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet overfor virksomheden er medarbejderen berettiget til sygedagpenge i 21 kalenderdage regnet fra 1. hele fraværsdag (arbejdsgiverperioden) fra virksomheden. Efter 21 kalenderdage skal medarbejderen have sygedagpenge fra kommunen. Opfylder medarbejderen ikke beskæftigelseskravet overfor virksomheden, er virksomheden ikke forpligtet til at udbetale sygedagpenge til medarbejderen. Opfylder medarbejderen derimod beskæftigelseskravet overfor kommunen, er kommunen forpligtet til at udbetale sygedagpenge til medarbejderen. Beskæftigelseskravet er nærmere beskrevet i kapitel 1, punkt 2. Sygedagpengesatsen udgør aktuelt (pr. 1. januar 2011) kr. 103,51 pr. time. Satsen reguleres én gang om året ved årsskiftet. Medarbejderens ret til betaling efter overenskomsten (sygeløn) Medarbejdere med 6 måneders anciennitet er berettiget til fuld løn i 4 uger dog makismalt kr. 122,75 pr. time. Hvis virksomheden er forpligtet til at betale sygeløn i 4 uger, vil der kunne søges refusion for sygedagpengesatsen for 4. uge, idet arbejdsgiverperioden for sygedagpengene udgør 21 kalenderdage (3 uger). Efter 4 uger overgår medarbejderen til kommunen. Sygelønnen på kr. 122,75 pr. time skal rent lønteknisk behandles som løn. Medarbejderen er kun berettiget til sygedagpenge eller sygeløn indtil fratrædelsen. Hvis medarbejderen opsiges eller selv opsiger sit job vil virksomhedens betalingsforpligtelse derfor kun bestå indtil sidste arbejdsdag. Beregning af sygeferiepenge Medarbejderen har ret til at få sygeferiepenge fra virksomheden, hvis medarbejderen før sygdommen indtræder, har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 12 måneder. Heri medregnes tidligere beskæftigelse inden for de seneste 24 måneder. Såfremt medarbejderen selv har opsagt sit ansættelsesforhold inden for denne periode, beregnes perioden fra det seneste ansættelsestidspunkt. Medarbejderen har ret til sygeferiepenge under fraværet på grund af sygdom i mere end 3 arbejdsdage. Dette gælder dog kun for i alt 4 måneder inden for et optjeningsår og for maksimalt 4 måneder på grund af samme sygdom. Sygeferiepengene udgør 12,5 pct af den formodede indtjening, som medarbejderen ville have haft i sygeperioden. 14
Sygeferiepengeberegningen beregnes i sådanne tilfælde på grundlag af medarbejderens gennemsnitsfortjeneste i virksomheden i den øvrige del af ferieåret. Beregningen kan ikke foretages alene på grundlag af akkordudbetalingen. Ved beregningen af sygeferiepenge skal man være opmærksom på, at virksomheden i forbindelse med udbetaling af sygeløn i fire ugers perioden allerede har beregnet feriepenge af det udbetalte beløb. Betaling i forbindelse med arbejdsskade En medarbejder, der har mere end 8 ugers anciennitet og som er fraværende på grund af en arbejdsskade, er berettiget til fuld løn dog maksimalt kr. 122,75 pr. time i en periode på maksimalt 2 uger. Ved tilskadekomst i virksomheden har medarbejderen ret til sygeferiepenge fra første fraværsdag i samme omfang som under sygdom. Kapitel 4 Aftaler om fleksjob eller aftaler om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom ( 56-aftaler) Med henblik på at fleksjobordningen og 56 aftalen er, at medarbejdere kan fastholdes på arbejdsmarkedet på trods af nedsat arbejdsevne. Fleksjob En person og dermed potentiel medarbejder kan ansættes i en fleksjobordning. Det er en betingelse, at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det er virksomheden og den person, der søger fleksjob, der retter henvendelse til det lokale jobcenter med henblik på at få oprettet en fleksjobordning for den pågældende person. Hvis jobcentret godkender ansøgningen fastsættes kommunens tilskud til ½ eller ⅓ af den mindste overenskomstmæssige løn inklusive en række arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet udbetales til virksomheden. I forbindelse med fastsættelse af beregningsgrundlaget for tilskuddet skal der udfyldes en blanket (blanket nr. AB 244). I forbindelse med anmodning om udbetaling af løntilskud skal der ligeledes udfyldes en blanket (blanket AB 245). Der gælder ingen arbejdsgiverperiode ved fleksjob. Det betyder med andre ord, at virksomhederne er berettiget til refusion fra 1. hele fraværsdag også selv om beskæftigelseskravet overfor kommunen ikke er opfyldt. En person, der endnu ikke har kontakt til en virksomhed skal ansøge det lokale jobcenter om et fleksjobbevis, således at personen er klar til at starte umiddelbart i virksomheden. 15
Der kan også ydes tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Det er en betingelse, at der er tale om varig begrænsning i erhvervsevnen, som medfører vanskeligheder ved at opretholde beskæftigelse i den selvstændige virksomhed. Kronisk sygdom ( 56 aftaler) Formålet med 56 aftalen er at give medarbejdere med langvarige eller kroniske sygdomme/ lidelser bedre mulighed for at få eller beholde et arbejde. Fordelen for virksomheden består i, at der ydes sygedagpenge og altså refusion fra 1. fraværsdag. Virksomheden fritages dog kun for dagpengeforpligtelsen ved fravær som følge af den lidelse, som 56 aftalen angår. Der skal indgås en skriftlig aftale mellem virksomheden og medarbejderen, som efterfølgende skal godkendes af den kommune, som medarbejderen bor i. Der skal anvendes en særlig blanket (dp 211). Kommunen kan vælge at inddrage en læge for at vurdere, om betingelserne for en 56 aftale er til stede. Anmeldelse af sygdommen og anmodning om refusion sker på sædvanlig vis. Kapitel 5 Sygedagpengeforsikring og sygedagpenge til den selvstændige erhvervsdrivende Mindre private arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion for de sygedagpenge, som medarbejderen har krav på fra virksomheden i arbejdsgiverperioden. Der opnås ret til refusion fra 2. hele fraværsdag. Tanken bag ordningen er et forsikringsprincip om at udligne de økonomiske konsekvenser af tilfældige udsving i sygefraværet hos virksomheder med få ansatte. Sygedagpengeloven indeholder en række regler om optagelse i forsikringsordningen og udmeldelse henholdsvis udelukkelse fra forsikringsordningen. Anmeldelse af sygdommen og anmodning om refusion sker på sædvanlige vilkår. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller har som udgangspunkt ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom. Ved at tilmelde sig en forsikringsordning kan de også opnå ret til sygedagpenge under de første 2 ugers fravær. Kapitel 6 Anmeldelse af sygdom og anmodning om refusion Sygedagpengeloven indeholder en lang række regler om tidsfrister, der skal overholdes. Det kan dog konstateres, at kommunerne forvalter reglerne meget forskelligt og den personlige kontakt direkte til kommunen kan ofte skabe en vis forståelse for, at en given tidsfrist i den konkrete situation ikke blev overholdt. 16
Der er forskel på, hvorvidt det er virksomheden, der skal anmelde sygdommen overfor kommunen eller det er medarbejderen selv, der skal anmelde sygdommen overfor kommunen. Virksomhedens anmeldelse af sygdom og anmodning om refusion Som udgangspunkt har virksomheden først ret til refusion efter 21 dage (arbejdsgiverperioden). Virksomheden skal anmelde sygefraværet til medarbejderens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Hvis fristen ikke overholdes, kan der først opnås ret til refusion af sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor sygefraværet anmeldes korrekt. Sygdommen anmeldes overfor kommunen på en blanket (dp 201) eller anmeldes digitalt på www.virk.dk. Såfremt sygefraværet er anmeldt rettidigt, kan der ydes refusion i op til 3 måneder forud for anmodningen om refusion. Anmeldelse af krav om refusion sker på en blanket (dp 202) eller kan gennemføres digitalt på www.virk.dk. Medarbejderen er ikke (længere) berettiget til sygedagpenge fra virksomheden En medarbejder, der ikke opfylder beskæftigelseskravet overfor virksomheden og derfor ikke er berettiget til sygedagpenge fra virksomheden eller som ikke længere er berettiget til sygedagpenge/sygeløn fra virksomheden, skal selv anmelde sygdommen overfor kommunen. Medarbejderen skal selv anmelde sygdommen senest 1 uge efter 1. fraværsdag. Medarbejderen skal anmelde sygdommen på blanketten dp 200 A eller dp 201. I det omfang virksomheden anmodes om at afgive oplysninger om beskæftigelsens omfang sker det på blanketten dp 201 eller gennemføres digitalt på www.virk.dk. Kapitel 7 Øget digitalisering Folketinget har som tidligere nævnt i forordet stor fokus på sygedagpengeområdet. Der er bred enighed om, at reglerne på området trænger til et serviceeftersyn ikke mindst med fokus på forenkling af reglerne. Som led i forenklingen må det forventes, at der sættes fokus på digitalisering, ligesom det formentligt i væsentligt omfang vil blive obligatorisk at foretage elektronisk indberetning. Eller sagt med andre ord; papirblanketterne vil sandsynligvis blive udfaset til fordel for elektronisk sagsbehandling. Pr. 1. september 2011 vil anmeldelse af sygdom og anmodning om refusion i sygedagpengesager og barselssager kun kunne gennemføres via www.nemrefusion.dk. 17
Blanketter Generelt om blanketter Af bevismæssige hensyn anbefales det, at blanketter sendes såvel anbefalet som pr. almindelig post. Blanket nr. 1 For sen anmeldelse af sygdom Jeg har i dag modtaget din sygemelding kl.. Sygdom skal anmeldes til mig på den første sygedag inden kl.. Dette fremgår af din ansættelseskontrakt og/eller virksomhedens personalepolitik. Da du ikke har anmeldt sygdommen rettidigt, er du ikke berettiget til sygedagpenge henholdsvis sygeløn for denne dag. Det skal understreges, at du er forpligtet til at sygemelde dig inden kl.. I gentagelsestilfælde vil det få yderligere ansættelsesretlige konsekvenser. Blanket nr. 2 - For sen aflevering af Tro- og loveerklæring Virksomheden har endnu ikke modtaget Tro- og loveerklæring i forlængelse af din sygdom. Du er derfor ikke berettiget til sygedagpenge før dagen efter, virksomheden har modtaget Tro- og loveerklæring. Du bedes fremsende Tro- og loveerklæringen hurtigst muligt. I gentagelsestilfælde vil det få yderligere ansættelsesretlige konsekvenser. Blanket nr. 3 Mulighedserklæring I forlængelse af din sygdom indkaldes du til et møde den XX kl. XX på virksomhedens adresse. På mødet skal vi sammen drøfte 1. del af vedlagte mulighedserklæring. Det skal allerede nu præciseres, at 2. del af mulighedserklæringen skal udfyldes af din læge. Du bedes derfor allerede nu reservere tid hos din læge, således endelig udfyldt (også af din læge) mulighedserklæring kan være virksomheden i hænde senest den XX kl. XX. Det skal understreges, at manglende deltagelse i mødet og/eller manglende aflevering af endelig mulighedserklæring vil medføre, at du fortaber retten til sygedagpenge og/eller sygeløn. 18
I gentagelsestilfælde vil det få yderligere ansættelsesretlige konsekvenser. Blanket nr. 4 Lægeerklæring i form af friteksterklæring Virksomheden skal anmode om en friteksterklæring som dokumentation for din sygdom. Det skal understreges, at friteksterklæringen ikke er en mulighedserklæring og, at virksomheden er berettiget til at kræve en friteksterklæring udstedt og afleveret. Friteksterklæringen skal være virksomheden i hænde senest den XX kl. XX. Såfremt friteksterklæringen ikke er virksomheden i hænde inden den fastsatte frist, vil der ikke blive udbetalt sygedagpenge og/eller sygeløn før dagen efter erklæringen er modtaget. Afhængig af situationen vil manglende og rettidig aflevering af friteksterklæring få yderligere ansættelsesretlige konsekvenser. Blanket nr. 4a Manglende friteksterklæring Virksomheden har ved brev af XX anmodet om aflevering af friteksterklæring. Det kan konstateres, at friteksterklæringen endnu ikke er afleveret. Du er derfor ikke berettiget til sygedagpenge og/eller sygeløn før dagen efter erklæringen er modtaget. Friteksterklæringen skal være afleveret i virksomheden senest den XX kl. XX. I modsat fald vil ansættelsesforholdet blive ophævet på grund af misligholdelse fra din side. Blanket nr. 4b Ophævelse af ansættelsesforholdet Virksomheden har ved breve af den XX henholdsvis den XX anmodet om aflevering af friteksterklæring. Friteksterklæringen er endnu ikke modtaget. Ansættelsesforholdet ophæves derfor med virkning pr. dags dato på grund af misligholdelse fra din side. Blanket nr. 5 Medarbejderens forpligtelse til at deltage i kommunens opfølgning Virksomheden har erfaret, at du er indkaldt til møde i kommunen, hvor dit sygdomsforløb skal drøftes. Det skal understreges, at du er forpligtet til at deltage i kommunens opfølgning på dit sygdomsforløb. I modsat fald vil det få konsekvenser for retten til sygedagpege og/eller sygeløn. 19
I tilfælde af gentagen udeblivelse fra møder med kommunen, vil dette få yderligere ansættelsesretlige konsekvenser. 20
Danske Malermestre Islands Brygge 26 2300 København S Tel.: 3263 0370 Fax: 3263 0399 Mail: sekretariatet@malermestre.dk www.malermestre.dk