Retten i Helsingør - retsafdelingen



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

Erhvervsstyrelsens j.nr (Rungsted Havn A/S) og (Generel fortolkningssag)

Københavns Byret. Udskrift af retsbogen

Klagenævnet for Udbud J.nr (A.F. Wehner, Jørgen Egholm, Kaj Kjærsgaard) 25. marts 2002

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej Hørsholm

UDSKRIFT AF ØSTUK LANDSRETS DOMBOG

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. februar 2015

K E N D E L S E. [Z] flyttede i 2014 ind hos sin mormor, [XX], der var flyttet på plejehjem og senere døde.

HØJESTERETS KENDELSE

D O M. afsagt den 15. maj 2018 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Poul Hansen og Elisabeth Mejnertz) i ankesag

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 17. november 2016.

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Advokat A har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 6. maj 2014 ophæves, subsidiært at størrelsen af bøden nedsættes.

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening].

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2016

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM BR

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: MRP

K E N D E L S E. (advokat Arvid Andersen) mod. 1. Esplanaden Holding A/S. 2. Advent International Ltd. 3. Lehman Brothers Comm.

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. august 2017

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

ENDELIGT SVARSKRIFT (Sagen om bevissikring)

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kompetence - fagretlig - ej medhold

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010

HØJESTERETS DOM. afsagt tirsdag den 30. april 2019

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. februar 2019

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

Afgørelse af klage over afvisning af at fordele anlægsudgifter til privat fællesvej - kommunens sagsnr G

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 17. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016

Tilkendegivelse og forlig af 24. november 2017 i faglig voldgiftssag FV : Dansk Magisterforening som mandatar for A (advokat Frederik Brocks)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [Selskab X] klaget over [indklagede], [bynavn].

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Dialogmøde Rungsted Havns fremtidige drift. Onsdag den 5. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

C har nedlagt påstand om frifindelse, således at lejen for lejemålet Z-vej 29,3.th.,, fastsættes til ,47 kr. årligt.

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

Statsforvaltningerne Udsendt på Dato: 6. juni 2007 Kontor: Forvaltningsjuridisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: chv/jlg

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017

Vedlagt fremsender jeg kopi af mit brev i dag til Retten i Helsingør med duplik og bilag D-L.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 21. januar 2019

RETTEN I VIBORG. Udskrift af dombogen. DOM Afsagt den 11. april 2017 i sag nr. BS 1-817/2016: A Ans By og B

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

København, den 11. september 2012 J.nr /JSC/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

København, den 27. juni 2011 J. nr K E N D E L S E

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager 1], [klager 2] og [klager 3] klaget over [indklagede], [bynavn].

Karakteropslag dato:

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

Den 27. juli 2013 var sagsøger U impliceret i et færdselsuheld.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Kommunalbestyrelsens udtalelse vedr. Rungsted Havn

Sagsøgte, Patientskadeankenævnet, har endeligt nedlagt påstand om frifindelse.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. oktober 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 7. oktober faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark

Bekendtgørelse af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven)

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne foreningen X klaget over indklagede.

Transkript:

Retten i Helsingør - retsafdelingen Udskrift af retsbogen Den 18. december 2014 kl. 12:30 blev retten sat i retssal C af dommer Ida- Louise Apostoli. Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 2C-1513/2014: Rungsted Bådelaug c/o civiløkonom Karsten Eckert Højskolevej 8 2960 Rungsted Kyst og Rungsted Sejlklub c/o Nicolai Møller Andersen Mågevej 9 2970 Hørsholm mod Hørsholm Kommune Ådalsparkvej 1 2970 Hørsholm Ingen var indkaldt eller mødt. Intet fremlagt. Der blev afsagt Kendelse : Under denne sag, der er anlagt den 10. november 2014, og hvor kendelsen i medfør af retsplejelovens 218 b, jf. 218 a, stk. 2, affattes uden fuldstændig sagsfremstilling, har Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub anmodet om, at retten nedlægger følgende midlertidige forbud mod Hørsholm Kommune: Hørsholm Kommune skal midlertidigt undlade at påbegynde nogen del af sin planlagte hjemtagelse af Rungsted Havn A/S, indtil Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklubs anlagte retssag mod kommunen om hjemtagelsens lovlighed er endeligt afgjort ved domstolene. Hørsholm Kommune har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Procedure

Side 2/10 Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub har ved indgivelse af anmodningen om midlertidigt forbud gjort følgende gældende: "... hjemtagelsen af Havnen allerede vil være gennemført af Kommunen inden Retten kan nå at tage stilling til hjemtagelsens lovlighed. Kommunens advokat vil som likvidator fra 1. januar 2015 træde i stedet for Havnebestyrelsen under vinteropbevaringen, forårsklargøringen, søsætningen og opstarten af sejlsæsonen 2015. Det er ikke forsvarligt. Havnen har sin hovedindtægt i bådpladslejernes årlige indbetaling af havnepladslejen den 1. april, hvorfor de obligatoriske kommunale regnskabskrav om kvartalsvise likviditetsopgørelser og aflæggelse af halvårsregnskaber er uden betydning for Havnen. Det er Sejlernes opfattelse, at der ikke er grund til at belaste Havnen med implementeringen af kommunale regler for Havnens styring, før Retten har kunnet vurdere Sejlernes standpunkt, at Kommunens hjemtagelse af Havnen er ulovlig. Efter hjemtagelsens påbegyndelse vil Havnens administration være totalt bouleverseret, og præget af kommunale traditioner og regelsæt. Kommunen har i forvejen ventet over 7 år med at efterkomme Statsforvaltningens pålæg om at afvikle den dominerende indflydelse i Havnen. Derfor undrer det Sejlerne, at Kommunen kan benytte sin dominerende indflydelse til helt at overtage ejerskabet af Havnen, og at Kommunen efter 7 år ønsker implementeringen af hjemtagelsen gennemført inden en måned efter at Sejlerne har anlagt deres sag. På den baggrund er Sejlerne nødsagede til at anvende de nye regler i retsplejeloven kapitel 40 om at Retten - og ikke længere fogedretten - kan nedlægge midlertidigt forbud, for simpelthen at bevare en realitet i deres allerede anlagte retssag. Forbudet begæres nedlagt uden sikkerhedsstillelse. Der kan i den forbindelsem bl.a. henvises til Kommunens egne oplysninger, at Kommunen ikke kan tjene penge på ejerskabet af Havnen. Det er Sejlernes opfattelse, at de bl.a. ved den allerede anlagte retssag [BS 2C-1417/2014] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort deres ret til opretholdelse selvstændigheden af den Havn, som de har betalt for, og investeret ca. 25 mio. kr. i." Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub har yderligere i replikken anført følgende: "1. I den sagsøgte Kommunes direkte, skriftlige henvendelser til Sejlerne bekræfter Kommunen, at Havnen er en almennyttig virksomhed, jfr. erklæringen den 24. juni 1975 med Kommunens tiltrædelse den 19. august 1975, Bilag 12, og orienteringsskrivelsen september 1975, Bilag 13. Bl.a. på dette grundlag har Sejlerne indskudt i dag ca. 12,5 mill. kr. som lån i Havnen, som har stået rente- og afdragsfrit for denne siden 1970erne. Det er Sejlernes opfattelse, at Kommunen herved er afskåret fra at overtage Havnen og omdanne den til en kommunal institution. I sagen angående lovligheden heraf har Kommunen imidlertid opnået udsættelse med indgivelse af svarskrift. Når Retten senere skal afgøre spørgsmålet om overtagelsens lovlighed, er det Sejlernes opfattelse, at Retten skal have mulighed for at tage stilling un-

Side 3/10 der status quo for Havnen, og ikke først efter at Kommunen har omdannet Havnen til en kommunal institution med de heraf følgende konsekvenser. Disse kan f.eks. være, at Havnens personale er blevet tilvænnet kommunale traditioner og regelsæt, at afskedigelser måske har fundet sted, og at der i øvrigt er disponeret i en række henseender, som det i praksis vil være umuligt eller i al fald uhyre vanskeligt og omkostningsfyldt at rulle tilbage. Dette er et klart forståeligt standpunkt, som Retten kan forholde sig til. 2. Kommunen har på et efter sejlernes opfattelse ulovligt grundlag tiltaget sig stillingen som hovedaktionær i et privat aktieselskab, A/S Rungsted Havn. Kun ved at udøve sin indflydelse i dette selskab, altså i rent privatretligt regi, kan Kommunen realisere sin beslutning om at overtage Havnen. Kommunen kan derfor efter sejlernes opfattelse ikke skyde sig ind under, at den handler grundet kommunalretlige pålæg, som nemlig er irrelevante for Havnens interessenter, der ikke er underkastet Statsforvaltningen for Hovedstaden's myndighedsområde. Retsplejelovens 411 om forbud og påbud handler netop om kommuner "i disses egenskab af parter i private retsforhold", og forbudssagen ligger derfor i den centrale del af 411 stk. 1. Kommunen og Havnen har i øvrigt under forløbet siden den seneste store havneudvidelse i 1970erne behandlet Sejlerne som aktive medfinansiører af Havnens virksomhed og opførelsesomkostninger på et rent privatretligt grundlag. Og det skal bemærkes, at Sejlernes samlede finansiering af Havnen ligger over 40 gange Kommunens "aktie"indskud, hvis Havnens gennem årene samlede overskud i denne sammenhæng tillægges deres ovenfor nævnte rente- og afdragsfrie lån. Herved adskiller Rungsted Havn sig fra samtlige andre kommunale Havne i Øresundsområdet. Sejlerne føler sig misbrugt og udnyttet af Kommunen, når denne som sit sammenligningsgrundlag inddrager Gentofte Kommunes to havne, hvis opførelse er bekostede af Gentofte Kommune og ikke af disse havnes sejlere. 3. Kommunen har endnu ikke opnået Kystdirektoratets tilladelse til den overdragelse af Havnen, som hjemtagelsen forudsætter, jfr. Havnens opfyldningstilladelse fra 1971, Bilag 8, og som er en forudsætning for overtagelsens lovlighed. Dette betragter Kommunen som en formalitet. Det er Sejlerne ikke enige i. Kystdirektoratet anvender sine egne kriterier for, om en sådan tilladelse skal gives eller ikke. Direktoratet skal herunder udøve et skøn, der indeholder elementer, som ikke udelukkende er af juridisk art, og som domstolene altså ikke kan indtræde i. Herunder indgår en hensyntagen til de forventninger, pumpetilladelsen har skabt hos sejlerne mht. havnens ledelsesmæssige og økonomiske grundlag. Havnebestyrelsen har den 22. august 2014, Bilag 33, gjort indsigelse over for Kommunen mod dennes overtagelsen af Havnen, og sendt en kopi af sin indsigelse til Kystdirektoratet, som

Side 4/10 imidlertid endnu ikke har færdiggjort sine overvejelser. Ligeledes har Bådelauget og Rungsted Sejlklub henvendt sig til Kystdirektoratet og frarådet, at dette godkender overtagelsen. Hvis Retten ikke udsteder det begærede midlertidige forbud, og Kommunen fortsætter med at realisere sine planer om Havnens hjemtagelse, præjudiceres Kystdirektoratets mulighed for overhovedet at tage disse indsigelser med i sine vurderinger. 4. Kommunen, som har haft stemmeflertallet i Havnen i over 90 år, har ikke løftet sløret for, hvorfor det er afgørende for Kommunen at påbegynde hjemtagelsen af Havnen uden at vente det antal måneder, der vil gå med at få Rettens afgørelse af, om hjemtagelsen er lovlig eller ikke. 5. Når Retten skal vurdere nødvendigheden af det ønskede midlertidige forbud, bør Retten herunder også kunne tage i betragtning, at Kommunen først har reageret i juni måned 2014 på Tilsynets pålæg af den 5. maj 2006, Bilag A om at afvikle sin bestemmende indflydelse, - og i mellemtiden har lanceret flere andre løsninger på sit kommunalretlige problem, som alle har været mindre vidtgående end det nu aktuelle forslag om overtagelse af Havnen som fremtidig kommunal institution. 6. Hvis det midlertidige forbud ikke nedlægges, vil Kommunen til januar 2015 overtage administrationen af samtlige Havnens erhvervslejemål. Dette vil samtidig med, at likvidator overtager styringen af den almindelige havnedrift og Havnens p.t. betydelige vedligeholdelsesarbejder efter stormen Bodil betyde uforudsigelige ændringer af Havnens forhold, således at Sejlerne ikke vil kunne regne med at få den nuværende Havn tilbage, selv om de skulle få medhold i den senere sag om hjemtagelsens lovlighed. 7. Det er på denne baggrund Sejlernes opfattelse, at de i tilstrækkelig grad har opfyldt bevisbyrdekravene i Retsplejelovens 413 om det midlertidige forbud. 8. Den sagsøgte Kommune gør bl.a. gældende, at kommunalbestyrelsens beslutning den 18. juni ikke i sig selv har retsfølger og derfor ikke er egnet til domstolsprøvelse. Dette er Sejlerne ikke enige i. Beslutnigen medfører, at Havnen snart skal træde i likvidation med Kommunens advokat som likvidator. Han træder i stedet for havnebestyrelsen, som sættes ud af spillet ved likvidationens begyndelse. Dette betragter Sejlerne som en alvorlig privatretlig retsfølge. Det forhold, at Kommunalbestyrelsens beslutning ikke måtte have umiddelbare kommunalretlige virkninger, er irrelevant. Det kan efter Sejlernes opfattelse ikke være rigtigt, at de - som Kommunens advokat hævder - først har mulighed for at reagere retligt, når skaden er sket." Hørsholm Kommune har i duplikken sammenfattet sine hovedsynspunkter således: "Generelt bemærkes, at såvel denne forbudssag som den anlagte retssag

Side 5/10 (journal nr. BS 2C-1417/2014) er uden noget juridisk grundlag. Begge sager må betragtes som politiske tilkendegivelser fra sagsøgerne og skyldes, at bestyrelserne i de to sagsøgende foreninger er uenige i de politiske beslutninger, som Hørsholm Kommunalbestyrelse har truffet og agter at træffe. 1. Sagsøgtes principale påstand Til støtte for den principale påstand gør sagsøgte gældende, at udtrykket: "undlade at påbegynde nogen del af sin planlagte hjemtagelse af Rungsted Havn A/S" er så generelt affattet og af så ubestemt indhold, at påstanden skal afvises i medfør af retsplejelovens 416, jf. 348, stk. 2, litra 3, og 349, stk. 1. Dertil kommer, at forbuddet ønskes nedlagt indtil "Rungsted Bådelaugs og Rungsted Sejlklubs anlagte retssag mod kommunen om hjemtagelsens lovlighed er endeligt afgjort ved domstolene." Sagsøgerne har oplyst, at de formentlig vil hæve sagen, hvis de ikke får fri proces, og i så fald bliver sagen aldrig afgjort ved domstolene. 2. Sagsøgtes subsidiære påstand 2.1. Rpl. 411, stk. 1 Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at et forbud ikke har hjemmel i retsplejelovens 411, stk. 1. De dispositioner, som kommunen påtænker at træffe vedrørende Rungsted Havn A/S, indebærer likvidation af Rungsted Havn A/S og udlodning af havnens aktiver til en kommunal institution, der skal drive havnen videre. Dette er en intern omorganisering af kommunens virksomhed, hvorved havnen overføres fra det kommunalt ejede selskab til en kommunal institution, der drives efter hvile i sig selv principper. Dette svarer til, at kommunen træffer beslutning om en omorganisering af sine ressortområder og ny indplacering af sine institutioner under denne - beslutninger, som man ikke kan nedlægge forbud imod. Disse dispositioner har til formål at opfylde påbuddet fra Statsforvaltningen Hovedstaden, og er således et udslag af myndighedsudøvelse. De vedrører ikke "private retsforhold" som nævnt i retsplejelovens 411. Det bemærkes tillige, at sagsøgernes anbringende om, at kommunen disponerer i et privat retsforhold (replikkens pkt. 2) modsiges af sagsøgerne selv, idet advokat Eskil Trolle i sit brev af 10. november 2014 (bilag L) til retten argumenterer for det stik modsatte, nemlig at der er tale om offentlig myndighedsudøvelse: "Men er alle disse tal relevante for retsafgiftens størrelse? næppe. Efter 1,

Side 6/10 stk. 3 kan retsafgiften i sager der angår prøvelse af myndighedsudøvelse højst udgøre kr. 2.000. Stævningens påstand er netop: "Hørsholm Kommune tilpligtes at anerkende, at kommunalbestyrelsens beslutning den 18. juni om... ikke er lovlig." Derfor bør retsafgiften i denne sag efter min opfattelse fastsættes til det sidstnævnte beløb." 2.2. Rpl. 413 Sagsøgte gør endvidere gældende, at et forbud ikke har hjemmel i retsplejelovens 413, der lyder: "..." Sagsøgerne opfylder ingen af disse 3 betingelser: Betingelse 1 Sagsøgeren Rungsted Sejlklub har ingen aktier i Rungsted Havn A/S. Sagsøgeren Rungsted Bådelaugs aktiepost på kr. 100, der overgår til Hørsholm Kommune den 3. januar 2015, giver ikke Rungsted Bådelaug nogen anden ret end retten til at udøve sine aktionærbeføjelser indtil den 3. januar 2015. Hørsholm Kommune har i dag - og vil ligeledes efter den 3. januar 2015 - have ret til på en generalforsamling i Rungsted Havn A/S at udnytte sin stemmeret, herunder til at stemme for en likvidation af selskabet. Ingen af sagsøgerne er i vedtægterne for Rungsted Havn A/S tillagt nogen rettigheder. Selv hvis de havde haft sådanne rettigheder, kan vedtægtsbestemmelserne ændres af Hørsholm Kommune til enhver tid. Ingen af sagsøgerne har rettigheder over nogen af Rungsted Havn A/S' aktiver eller nogen anden ret, der kan begrunde begrænsning af Hørsholm Kommunes rettigheder som aktionær. Sagsøgerne har således ingen privatretlige rettigheder, som Hørsholm Kommune krænker. Hørsholm Kommunes beslutning af den 18. juni 2014 er en lovlig beslutning, der tjener til at opfylde Statsforvaltningens påbud... Sagsøgerne har da heller ikke påvist, at Hørsholm Kommune har handlet eller agter at handle i strid med kommunalretlige principper eller andre offentligretlige regler. Sagsøgerne har derfor ikke nogen ret, der krænkes af Hørsholm Kommune. Sagsøgerne og de af deres medlemmer, som har bådplads i Rungsted Havn, har som kunder i havnen selvsagt en interesse i, at havnen drives bedst muligt - en interesse, der er sammenfaldende med Hørsholm Kommunes. Sag-

Side 7/10 søgerne kan varetage deres interesser i deres drøftelser med Hørsholm Kommune som havnens ejer og den til enhver tid værende ledelse af havnen. Men det er noget andet end at foretage retsskridt ved domstolene. Betingelsen er derfor ikke opfyldt. Betingelse 2 Hørsholm Kommunes beslutninger træffes for at opfylde et lovligt påbud fra Statsforvaltningen. At sagsøgerne ønsker påbuddet opfyldt på en anden måde - nemlig ved overdragelse af Rungsted Havn A/S' aktiver til en fond - er et politisk ønske, som ikke kan begrunde retsskridt, herunder nedlæggelse af forbud. Betingelsen er derfor ikke opfyldt. Betingelse 3 Betingelsen er ikke opfyldt, allerede fordi sagsøgerne ikke har nogen rettigheder til at disponere på vegne Rungsted Havn A/S eller over selskabets aktiver, og fordi Hørsholm Kommunes beslutning og påtænkte beslutninger er lovlige. Skulle retssagen hypotetisk få det udfald, at overdragelse af aktiverne i Rungsted Havn A/S til en kommunal institution anses ulovlige, kan den nuværende situation ikke genetableres, da Statsforvaltningen har givet påbud om, at den bringes til ophør. Hørsholm Kommune må og kan i så fald optage drøftelse med Statsforvaltningen om, hvilken anden ordning der kan etableres for havnen. Og da kommunen efter hjemtagningen bevarer den fulde indflydelse over havnen, kan denne anden ordning herefter umiddelbart implementeres. Derfor vil sagsøgernes mulighed for at opnå deres ret ikke forspildes, selv om de henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. Betingelsen er derfor ikke opfyldt. 2.3. Øvrige bemærkninger til replikken En betydelig del af indholdet af replikken forekommer irrelevant for den juridiske vurdering og er af politisk karakter. Nedenfor skal nogen af disse bemærkninger dog korrigeres (der refereres til punkterne i replikken): Ad 1: Det, som sagsøgerne betegner som "indskudt... som lån", er den enkelte bådpladslejers depositum som led i bådpladslejeaftalen. Depositum erlægges ved aftalens indgåelse og udbetales ved dens opsigelse. Dette er ganske almindelig praksis i danske lystbådehavne. At et sådant despositum skulle give sagsøgerne eller deres medlemmer særlige rettigheder herudover er uden mening. Hvis depositum ikke var opkrævet, ville det i øvrigt være nødvendigt at forhøje den løbende bådpladsleje.

Side 8/10 Det er i øvrigt uforståeligt, at havnen skulle blive mindre "almennyttig" ved at blive omdannet fra et aktieselskab til en kommunal havn. Bemærkningerne om, at der af Hørsholm Kommune som ejer kan tænkes truffet beslutninger, der ikke kan "rulles tilbage" forekommer mærkværdige, da det allerede i dag er Hørsholm Kommune, der har udpeget flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i Rungsted Havn A/S, jf. vedtægternes 11. Ad 2: Som nævnt ovenfor er anbringendet grundløst, og der er ikke i retssagen nedlagt påstand om, at Hørsholm Kommune ikke skulle være aktionær for p.t. nominelt kr. 656.700. Hvorledes havnen er finansieret er irrelevant for forbudssagen. Gentofte Kommunes selvforvaltningsmodel har af Hørsholm Kommune været nævnt som et ideoplæg og er i øvrigt irrelevant for forbudssagen. Ad 3: Hørsholm Kommune vil naturligvis ikke disponere, før der foreligger nødvendig tilladelse fra Kystdirektoratet, som vil træffe sin beslutning helt uden hensyn til retssagen og forbudssagen, som direktoratet ikke er part i. Ad 4: Her synes sagsøgerne at anerkende Hørsholm Kommunes stilling som aktionær, uanset at man i pkt. 2 har bestridt den. Når Hørsholm Kommune ikke ønsker at udsætte hjemtagelsen af havnen, er grunden, at man ønsker at opfylde Statsforvaltningens påbud. Ad 5: At der er hengået (for) lang tid uden opfyldelse af Statsforvaltningens påbud, kan vel næppe begrunde, at opfyldelsen endnu engang udsættes. Ad 6: Her argumenteres med at "Sejlerne ikke vil kunne regne med at få den nuværende Havn tilbage, selv om de skulle få medhold i den senere sag om hjemtagelsens lovlighed". Dette udsagn er meningsløst. Sejlerne har aldrig ejet havnen, men været kunder i den, og selv om retssagen ikke måtte blive afvist, vil den under ingen omstændigheder kunne få det udfald, at sejlerne bliver ejere af havnen. Da situationen desuden er den, at Hørsholm Kommune både før og efter hjemtagningen har den bestemmende indflydelse i havnen, er det i øvrigt vanskeligt at forestille sig, hvilke uoprettelige skader der kan ske ved, at havnen drives i kommunalt regi, indtil der afsiges dom i retssagen. Eksempelvis kan det forhold, at havnepersonalet skulle blive "tilvænnet kommunale traditioner", efter Hørsholm Kommunes opfattelse ikke betegnes som en sådan uoprettelig skade. Ad 7: Der henvises til ANBRINGENDER punkt 2.2. Ad 8: Sagsøgerne har som foreninger med medlemmer, der har bådplads i havnen, en naturlig interesse i, hvorledes denne drives, men har ingen rettigheder eller indsigelser, der berettiger til imødekommelse af deres påstande i

Side 9/10 forbudssagen og retssagen." Rettens begrundelse og resultat Den af Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub nedlagte påstand er ikke som følge af manglende klarhed eller realitetsindhold uegnet til påkendelse, og Hørsholm Kommunes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Hørsholm Kommunes beslutning af 18. juni 2014 om "hjemtagning af Rungsted Havn A/S" er truffet på baggrund af statsamtmandens afgørelse af 5. maj 2006 og Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse af 22. januar 2007. Af disse afgørelser fremgår det, at kommunen ikke lovligt kan have bestemmende indflydelse i havneselskabet, i hvilket kommunen er hovedaktionær med 99,848 pct. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse kan en kommune vælge at drive en lystbådehavn, idet dette ligger inden for rammen af lovlige kommunale aktiviteter, men det må ikke ske i selskabsform. Det hænger sammen med et krav om, at driften skal være underkastet de samme kontrol- og tilsynsregler samt almindelige offentligretlige regler og grundsætninger, som gælder for den øvrige del af den kommunale forvaltningsvirksomhed. Beslutningen af 18. juni 2014 må herefter bedømmes som udtryk for en afgørelse om at foretage de fornødne foranstaltninger til lovliggørelse af kommunens fortsatte drift af havnen - og dermed efterleve Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse fra 2007 - ved at omlægge driften fra selskabsform til en del af den almindelige kommunale forvaltningsvirksomhed. Beslutningen har derfor karakter af myndighedsudøvelse og angår ikke en handling, som Hørsholm Kommune har truffet i egenskab af part i et privat retsforhold. Det samme gælder kommunens handlinger som led i gennemførelsen af denne beslutning, i det omfang disse handlinger ikke direkte angår kommunens private retsforhold til bestemte parter. Derfor er der ikke hjemmel til et forbud i overensstemmelse med det, som Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub har nedlagt påstand om, jf. retsplejelovens 411, stk. 1, og Hørsholm Kommunes frifindelsespåstand tages derfor allerede med den begrundelse til følge. Det bemærkes herved, at retten hverken har taget stilling til spørgsmålet om lovligheden af den af kommunen påtænkte tvangsindløsning af enkelte minoritetsaktionærers aktier eller spørgsmålet om muligheden for et forbud mod en sådan handling. Efter sagens karakter, værdi og udfald betaler Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub sagsomkostninger til Hørsholm Kommune med 75.000,00 kr. til dækning af kommunens udgift til advokatbistand. Derfor bestemmes: Hørsholm Kommune frifindes.

Side 10/10 Inden 14 dage betaler Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub sagsomkostninger til Hørsholm Kommune med 75.000,00 kr. Sagen sluttet. Retten hævet. Ida-Louise Apostoli dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Helsingør, den 18. december 2014. Fatma Cosar, Kontorfuldmægtig