Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år



Relaterede dokumenter
SMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK

Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge

Møllevang januar Sygdomsfolder

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Hvornår er barnet rask/syg?

Sygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.

Sygepolitik (Jan.2019)

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Infektioner og antibiotika blandt småbørn

Hygiejne - håndhygiejne.

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Småbørn, Infektioner og Antibiotika

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

Influenza A - fakta og orientering

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme.

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Din indsats gør en forskel

Hygiejne i daginstitutionerne

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Rene hænder gi r raske venner

Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme.

Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014

Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme.

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj Visitation af Syge børn i praksis d Børnelæge Annette Bache

Næsbjerg SFO. FORÆLDREINFORMATION NÆSBJERG SFO Telefon: /

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Mikroorganismer og hygiejne

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Infektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar

Infektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Må det syge barn komme

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Hvornår må et barn møde i institution og skole?

Rene hænder gi r raske venner

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2011

Før du går til lægen

7. Kontaktoplysning, dagplejen FMK Dagtilbud

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

For børnefamilier Det kan I gøre mod forkølelse

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen Af Ali Ghotbi

MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON

Information om MRSA af svinetype

Svampeinfektioner SVAMP

Hygiejnebesøg i Keilstruplund

Hygiejnebesøg i Myretuen

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

OPLÆGSGUIDE. inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«

Hygiejnebesøg i Bukkebruse

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

QEQQATA KOMMUNIA Ilinniartitaanermut immikkoortortaq Området for Uddannelse

Velkommen i dagplejen

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 35/2018

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

SMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG UNGE Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir

Børnevaccinationsprogrammet

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

smitsomme sygdomme hos børn og unge

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes.

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

BESTYRELSESMØDE - REFERAT

Transkript:

INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år

2

Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner i Tønder kommune. For integrerede institutioner gælder reglerne for aldersgruppen 0-6 år (der gælder andre forholdsregler for skolebørn). Når der i folderen står institutionen eller dagtilbudet betyder det både vuggestuen, dagplejen og daginstitutionerne. De fleste regler gælder også for skolebørn, der er dog er visse undtagelser. Undtagelserne har vi markeret med: * For skolebørn gælder det: Indhold Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning og retningslinjer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn i daginstitutioner, beskriver vi her de mest almindelige smitsomme sygdomme. Vi fortæller også, hvordan fagpersonalet skal handle og forholde sig til børn, der rammes af en smitsom sygdom, og om hvordan vi forebygger smittespredning. Syge børn, eller børn med en smitsom sygdom modtager vi ikke i institutionen. Bliver barnet sygt i institutionen, eller bliver institutionen bekymret for, om barnet har en smitsom sygdom, kontakter vi forældrene. Forældrene skal enten hente barnet hjem - eller til undersøgelse/behandling hos lægen. Indtil barnet bliver hentet, sørger institutionen for at tilgodese barnets behov for omsorg. Medicin Medicin gives normalt ikke i dagtilbudet i forbindelse med en smitsom sygdom. Lægen vil i langt de fleste tilfælde kunne ordinere en dosis svarende til 2 x dagligt. Ved en kronisk sygdom, gives lægeordineret medicin medbragt i original emballage, som fra lægelig side skal være forsynet med tydelig oplysning om barnets navn, dato, medicinens art og den ordinerede dosis. Medicin opbevares utilgængeligt for børn. Kontakt straks lægen Når barnet virker sløvt, slapt eller fraværende, hvis huden trods feber virker kølig bleg eller blålig. Hvis der forekommer kramper, besvær med vejrtrækningen eller på anden måde dårlig almen tilstand. Særligt alvorligt tegn! Punktformede blodudtrædninger på huden. 3

At hindre spredning af smitsomme sygdomme Personalet tager først og fremmest hensyn til det syge barn, dernæst har dagtilbudet en vigtig opgave i at begrænse smittefaren så færrest mulige børn og voksne bliver smittet. Specielt ved maveinfektion er det meget vigtigt at være opmærksom på hygiejnen. Især god håndhygiejne kan mindske smittefaren, og korte rene negle (gælder både børn og voksne). Vær særlig opmærksom på at hjælpe ved barnets toiletbesøg (anvend engangshandsker). Vask altid hænderne efter næsepudsning, toiletbesøg og før spisning. Ligeledes er det vigtigt at rengøre legetøj og sørge for ekstra udluftning. En smitsom sygdom kan overføres ved Berøring fra menneske til menneske. (f.eks. forkølelse, maveinfektioner, børnesår og børnesygdomme f.eks. skoldkopper) Via genstande som sutter, legetøj, dørhåndtag, toiletsæder og håndklæder ( f.eks. børnesår, øjenbetændelse, tarminfektioner) Via små-dråber, nys, hoste og tale ( f.eks. luftvejsinfektioner, og nogle børnesygdomme) Symptomer på at barnet kan være sygt Der kan være forskellige tegn på at barnet er sygt. De første tegn kan være at barnet bliver mat, pylret, uroligt, ked af det, eller føles varm. Barnet kan få ondt i maven eller kaste op, også selv om det ikke er sygdom i maven (diarré). Se under beskrivelse af sygdommen, hvornår barnet skal hjem. Formidling til forældre: Lederen eller en anden medarbejder skal sørge for at alle forældre får besked, om hvilken smitsom sygdom, der er konstateret. 4

Hyppigt forekommende smitsomme sygdomme Sygdom Inkubationstid Smitter fra/til Møde i dagplejen/bh Særlige forhold Børneorm 2-6 uger Fra 2 uger efter smitte til behandling er iværksat Børnesår 1-3 døgn Fra sårene begynder at væske til de er tørret ind og skorperne er faldet af Feber/feberkramper Forkølelse/virus 1-7 dage Fra 1 døgn inden udbrud til 5 døgn efter udbrud Ingen begrænsning Når sår er helet, dvs. når skorperne er faldet af Når barnet er feberfri +almen tilstand ok Forkølelses-sår/ 2-12 dage Dannelse af blærer til de er Ingen begrænsning Herpes tørret ind Halsbetændelse/ 1-3 døgn Fra barnet er smittet til der Efter 2 dages peni- Skarlagensfeber er givet penicillin i 2 dage cillin, hvis barnet er rask Hand, foot and 3-8 dage Fra udbrud til udbrud er på mouth disease retur Influenza 1-5 dage Fra 1 døgn inden udbrud til barnet er rask Kyssesyge 4-6 uger Fra udbrud til barnet er rask Lus 2-8 uge Fra smitte tidspunkt til behandling iværksat Lussingesyge 1-2 uger Fra få dage før udslættets udbrud til det er brudt ud Når behandling er foretaget Maveinfektion/ Oftest 1-2 Fra udbrud til afføring er Kan også smitte fra diarré dage normal raske smittebærere Mellemøre- Komplikation Kun i sjældne tilfælde Afhængig af smit- betændelse m. øreflåd til luftvejsinfektion terisiko, eller når barnet er rask Skoldkopper 2-3 uger Indtil der ikke kommer nye blærer i 2 dage, og blærerne skal være tørret ind Vorter 2-3- mdr. Fra udbrud til behandling Ingen begræsning, dog tilråder vi at vorterne dækkes til. Hyppig smitte fra raske smittebærere Øjenbetændelse 1-3 døgn Kan smitte, når der er pusflåd - læge undersøge 5

Uddybning af særlige forhold I alfabetisk rækkefølge Børnesår Børnesår (stafylokokker eller streptokokker) en MEGET SMITSOMME, og der bør tages særlige forholdsregler i institutionen og i familien. Et børnesår begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt udvikler sig til et væskende sår. Sårene kan sidde overalt på kroppen, men hyppigst omkring næse og mund. Ved mistanke om børnesår, skal barnet undersøges af læge. Sår kan behandles med salve, der indeholder et bakteriedræbende middel, eller i alvorligere tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika. Der er særlige forholdsregler for hygiejnen, blandt andet skal barnet have sin egen vaskeklud m.m. *For skolebørn gælder det: Børn i skolealderen kan bedre overholde renlighed, og må derfor komme i skole og institution, hvis ikke sårene er meget udbredte. Et myggestik eller andet sår kan udvikle sig til børnesår. Smitten overføres via direkte berøring og via genstande. For at mindske risikoen for spredning, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på hygiejnen, herunder rengøring af legetøj så snart børnesår er konstateret i institutionen. Det er også vigtigt at fortælle forældrene, at børnenes negle skal være rene og kortklippede så de undgår at pille i små sår fra f.eks. myggestik. Smitte sker fra væskende sår men også fra sår med skorper, hvilket får den konsekvens at sårene skal være helede før barnet igen kan modtages i institutionen. Det kan være et problem for forældrene at få barnet passet, og der kan være aktiviteter som barnet ikke kommer til at opleve pga. fraværet, men dagtilbudets primære opgave er at beskytte raske børn mod smitte, og kan desværre ikke hjælpe forældrene i denne situation. Der kan kun opfordres til at barnet kommer i behandling så hurtig som muligt, når det drejer sig om børnesår, for at mindske fraværet. 6

Feber Når temperaturen er over 37,5 har barnet feber, og det er tegn på en infektion. Et barn, der har feber må ikke komme i institution. Bliver barnet syg i løbet af dagen kontaktes forældrene så barnet kan komme hjem. Små børn får let feber, dog er der tilfælde, hvor barnet ikke er påvirket af feberen. Derfor vurderer personalet, ud fra barnets almene tilstand, om det kan blive til den normale hentetid og kontakter altid forældrene. Er temperaturen høj, skal barnet have tøjet af og ikke ligge for varmt. Ved feber vil barnet typisk virke mat, pirrelig eller føles varmt. Tilbyd barnet at hvile i kølige omgivelser. Feber er ikke farlig, hvis barnets almene tilstand er OK. Feberkrampe, kontakt lægen: Nogle børn kan få feberkrampe ved temperaturstigning. Kontakt lægen og drøft evt. forbyggende medicin. Feberkrampe er i sig selv ikke farligt, men det kan være foruroligende at se et krampeanfald. Forkølelse Mindre børn bliver tit forkølede og det skyldes oftest en virus. Sygdommen spredes gennem luftvejene når vi taler, hoster eller nyser. Kan også spredes via hænder eller genstande. Symptomer kan være snue, hæshed, hoste, ondt i halsen og synkesmerter. Da små børn ofte får feber ved forkølelse, kan forkølelse minde om influenza. Forkølelse kan ikke behandles. Ved lettere forkølelse kan børn komme i institution, men udvikler forkølelsen sig til kraftig snue med pusflåd eller kraftig koste, der hindrer almindelig aktivitet og kræver særlig pasning eller omsorg, da skal barnet ikke være i institutionen. Vær ekstra opmærksom på hygiejnen, hyppig håndvask og altid efter at have tørret næse, husk udluftning og rengøring af legetøj. Kontakt lægen hvis symptomerne udvikler sig til: Hvæsende vejrtrækning Gøende hoste Åndenød Blåfarvning af læber Stærke synkesmerter, hvor barnet ikke vil synke sit spyt og savler. 7

Forkølelsessår (herpes) Viser sig som små blærer på huden, og udvikler sig til store væskefyldte tætsiddende blærer hyppigst omkring munden. Efter ca. 1 uge tørrer udbruddet ind. Smitten kan komme fra raske smittebærere. Vær særlig opmærksom på god hygiejne, et herpes sår kan udvikle sig til børnesår. Et barn med herpesudbrud må godt komme i institution, når dets almene tilstand er ok og barnet kan deltage i leg og aktiviteter. Behandling: virusdræbende salve, dernæst en udtørrende pasta, eller vaseline Halsbetændelse/skarlagensfeber Halsbetændelse: feber, ondt i halsen, belægninger på mandlerne. Skarlagensfeber: halsbetændelse + udslet. Skarlagensfeber forårsages af en speciel streptococ. Udslettet får man kun 1 gang i livet. Hand, foot, and mouth disease En kortvarig virussygdom med udslet på hud og slimhinder. Virus spredes gennem luften, fra blærerne, fra afføring. Ofte sker smitten fra raske smittebærere. Barnet kan føle utilpashed og have let feber. Ofte er udslettet det første tegn, små røde pletter specielt på hænder og fødder, der udvikler sig til væskefyldte blærer. Der er ingen behandling og forløbet varer ca. en uges tid. Barnet må møde i institutionen når det er rask og dets almen tilstand er normal. Influenza Sygdommen skyldes oftest en influenzavirus som primært kommer i vinterhalvåret. Smitten spredes gennem luften ved små dråber, hoste og via hænder, er meget smitsom. Symptomerne er bl.a. høj feber, hovedpine, muskelsmerter, almen svækkelse og - evt. snue, synkesmerte og hoste. Der er ingen behandling, men barnet skal helst forholde sig i ro. Barnet kan møde i daginstitution når det er rask og kan deltage i en almindelig dagligdag. 8

Kyssesyge En virus infektion med halsbetændelse og evt. hævede lymfeknuder. Smitten sker gennem mundsekret (spyt). Symptomer kan være træthed, appetitløshed, og hovedpine herefter halsbetændelse med hævelse og belægning af mandlerne. Der er ingen behandling for sygdommen, men pga. træthed, er det vigtigt at barnet har mulighed for ro og hvile. Det er individuelt hvornår barnet kan klare at være i daginstitution. Lus Hovedlus er små grålige insekter på 2-3 mm der suger blod. Lus lever kun på mennesker og spredes ved direkte kontakt mellem mennesker. Æggene er ca. 1 mm og klæber til håret. Lus kan give anledning til mange frustrationer hos forældre og personale, men af hensyn til ikke smittede børn skal personalet følge vedtagne regler: Et barn med lus må ikke komme i institution Opdages lus på barnet i løbet af dagen, kontaktes forældrene så barnet kan komme hjem og blive behandlet. Barnet må møde i daginstitutionen, når det er behandlet også samme dag. Personalet bør have information liggende om bekæmpelsesmetoder, til forældrene (vær obs. at der kan vise sig små nyudklækkede lus ved kæmmemetoden) *For skolebørn gælder: Opdages lus på et barn i løbet af dagen, skal forældrene kontaktes. Barnet skal ikke hjem, men forældrene skal sørge for at barnet bliver behandlet inden det igen møder i skole eller fritidstilbud. Der er flere måder at bekæmpe lus på, vigtigt er at behandlingsvejledningen følges nøje. Hvis der er økonomiske problemer med anskaffelse af lusebekæmpelsesmiddel, eller forældrene af en anden årsag har vanskeligheder ved at gennemføre behandlingen, bør forældre informeres, om at de kan rette henvendelse til Børn og Skole forvaltningen med anmodning om hjælp eller støtte til behandlingen. 9

Lus (fortsat) I tilfælde, hvor forældre trods flere opfordringer, ikke får barnet behandlet, bør institutionslederen / skolelederen gøre forældrene opmærksomme på, at der rettes henvendelse til børn- og ungeafdelingen med henblik på at få hjælp. Det bør dog altid forgå i et samarbejde med forældrene, hvor dette ikke er muligt er det barnets tarv der skal varetages. Maveinfektion og diarré Maveinfektioner skyldes oftest en virus, men kan også forårsages af bakterier f.eks. salmonella. Ved diarre forstås pludselig opståede vandtynde afføringer eller flere løse afføringer. Der skal være en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til det normale. Børn kan også få tynd mave som overfølsomhedsreaktion overfor visse madvarer. Ved længerevarende diarre bør forældre henvende sig til lægen. Mellemørebetændelse En betændelse i mellemørets slimhinde. Øreflåd indeholder bakterie, men smitter almindeligvis ikke. Lægen tager stilling til, om barnet skal i behandling. Barnet må komme i institution hvis det i øvrigt er rask og ikke har behov for særlig pasning. Får barnet pludselig øreflåd i institutionen, skal forældre kontaktes. Øjenbetændelse Øjenbetændelse kan skyldes virus eller bakterier. Virus øjenbetændelse: Ses sammen med anden virusinfektion oftest forkølelse, og er kun lidt smitsom og barnet må komme i institutionen, hvis dets almene tilstand i øvrigt er god. Øjenbetændelse forårsaget af bakterie: Øjet driver med pus og der er rødme og hævelse i det hvide af øjet og på det indvendige af øjenlågene. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom og kræver behandling. Barnet må møde efter 2 x behandling. Vær ekstra opmærksom på hygiejnen omkring børn med øjenbetændelse. 10

11

Embedslægeinstitutionen i region Syddanmark Hos embedslægen modtager man mange forespørgsler om smitsomme sygdomme. De har ikke mulighed for at yde den service det kræver at svare på alle henvendelserne og henviser i stedet for til den kommunale sundhedstjeneste 74 92 96 15 og til Sundhedsstyrelsens vejledning. Ved farligere smitsomme sygdomme, hjernehindebetændelse og smitsom leversygdom bør institutioner og skoler fortsat kontakte Embedslægeinstitutionen direkte 72 22 79 50 og den kommunale sundhedstjeneste orienteres. Internet adresser med mere information: www.sst.dk Klik på Forebyggelse Klik på Sygdomsforebyggelse og vaccination Klik på Smitsomme sygdomme Se også www.netdoktor.dk