Februar 2014 Censorformandskabets beretning om virksomheden i Censorkorpset for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne ved Københavns -, Aarhus og Syddansk Universitet for 2012 2013. 1. Indledning Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2013) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3. Beretningen vedrører udover de generelle kommentarer - perioden fra vintereksamen 2012/13 til og med sommereksamen 2013. 2. Censorformandskabets almindelige virksomhed Censorformandskabet har delt opgaver mellem sig således, at Carl-Johan Skovsgaard varetager de specifikke opgaver for Århus, og Jesper Maarbjerg varetager de specifikke opgaver for Københavns og Syddansk Universitet samt Copenhagen Business School. Censorkorpsets funktionsområde er i de senere år udvidet på den måde, at en række nye kandidat- og masteruddannelser skal benytte censorkorpset for statskundskab. For tiden benyttes censorkorpset til følgende uddannelser: Kandidatuddannelsen i Statskundskab - Cand. Scient.Pol. (KU, AU,SDU) Bacheloruddannelserne i Statskundskab BSc. (KU, AU SDU) Kandidatuddannelsen i Samfundsfag Cand.Soc. (KU,AU,SDU) Bacheloruddannelsen i samfundsfag BA / BSocSc (KU,AU,SDU) Den Fleksible Masteruddannelse i Offentlig Ledelse FMOL (AU, SDU) Masteruddannelsen i Public Governance MPG (CBS) Masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren MPQM (SDU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) Masteruddannelsen i Evaluering MiE (SDU) Masteruddannelsen i Public Management MPM (SDU Master of Science in International Security and Law - MOISL (SDU) Master of Science in Comparative Public Policy and Welfare Systems MSc (SDU) Master of Science in Security Risk Management (fra sept. 2014) MSc (KU) Bachelor i Offentlig Politik og Økonomi (fra sept. 2014) BSc (ÅU)
Man finder fra formandskabets side, at det er spændende nye uddannelser der er tale om, og at det illustrerer statskundskabsfagenes brede relevans og anvendelsesmuligheder. Det kendetegnende ved masteruddannelserne er derudover bl.a., at de studerende i forvejen har en uddannelse og er i erhverv, hvilket indebærer en uddannelsessituation der er udfordrende på en anden måde end for bachelor- og kandidatuddannelsernes vedkommende. De tre sidstnævnte masteruddannelser er engelsksprogede kandidatuddannelser og baseret på en bacheloruddannelse i statskundskab. Den danske betegnelse for kandidatgraderne er Cand.Soc. D. 31. oktober afholdt formandskabet et møde med censorerne, hvoraf flere var nybeskikkede, hvor hovedemnet var en orientering om de ovenstående uddannelser. Mødet var velbesøgt og der var en stor interesse for de udviklinger statskundskabsuddannelserne har taget. Referat af mødet vedlægges som bilag 1. 3. Censorbeskikkelser Da censorkorpsets beskikkelsesperiode udløb med udgangen af august 2013, har formandskabet og institutternes studieledere været engageret i at sammensætte det censorkorps, der er beskikket for den næste 4-års periode. Netop de mange nye uddannelser der er kommet til har givet et behov for grundigere overvejelser om korpsets sammensætning og størrelse. Studielederne ved institutterne og CBS blev i februar 2013 anmodet om at komme med forslag til nye censorer, og alle forslag her efterfølgende være drøftet indgående med dem. Alligevel har der efterfølgende været behov for en række efterbeskikkelser, således at korpset nu består af 354 censorer mod tidligere 273. For at lette oversigten over de fag de enkelte censorer kan censurere i er censorlisten blevet fag- og uddannelsesopdelt, hvilket bl.a. skal sikre at også nybeskikkede censorer anvendes i højere grad. 4. Procedurer ved anvendelse af censorerne Med udgangspunkt i påståede erfaringer fra psykologuddannelsen rejstes i foråret 2013 en debat om hvorvidt eksaminer med eksterne censorer var betryggende i henseende til at give et retvisende billede af de studerendes kvalifikationer.
Udover at censorformandskabet ikke kan genkende problematikken hverken fra de modtagne censorrapporter, egne erfaringer eller fra andre informationer fra censorerne, så finder man dog anledning til en beskrivelse af procedurerne for anvendelsen af censorerne. Et af kritikpunkterne fra den person der startede debatten var, at det er universiteterne selv der vælger hvilke censorer de vil anvende til de konkrete eksaminer. I forbindelse med formandskabets drøftelse med studielederne blev det i foråret 2013 aftalt, at institutterne selv fra censorlisten kan udvælge de censorer de skal anvende ved eksaminerne. "Censorformandskabet har med Studielederne aftalt, at det ikke er nødvendigt at anmode om formandskabets godkendelse af hver enkelt censor til eksaminer og opgavebedømmelser. Dette indebærer at institutterne/uddannelserne selv kan beslutte, hvilke af de beskikkede censorer på censorlisten, der skal anvendes, idet det er en forudsætning, at det ikke er eksaminator/vejleder der træffer beslutningen, men at afgørelsen skal ligge hos en fagansvarlig eller lignende ved instituttet/uddannelsen. Anvendelse af censorer: Det er i den forbindelse vigtigt, at det sikres, at alle censorer anvendes indenfor en toårs-periode, og at der sikres en ligelig anvendelse af aftagercensorer og censorer med ansættelse på universiteterne. Der henvises her til 50 og 51 i eksamensbekendtgørelsen. Registreringsskema: I forbindelse med ovennævnte aftale ønsker censorformandskabet at modtage indberetninger vedrørende censoranvendelsen i en ny form: For hver enkelt uddannelse registreres i vedlagte skema, hvilket antal timer hver enkelt censor er honoreret for - fordelt på de forskellige prøveformer (bachelor- og kandidatuddannelserne i statskundskab/samfundsfag registreres dog fælles). Det bemærkes, at skemaet ønsket anvendt ved opgørelsen af vintereksamen 2012-2013, men at skemaet til brug for sommereksamen 2013 vil blive ændret, idet der vil ske ændringer i censorkorpset i forbindelse med den næste beskikkelsesperiode." Til brug for nærværende beretning har studielederne i vedlagte bilag 2 beskrevet procedurerne som anvendes ved deres institutter. Formandskabet finder de beskrevne procedurer helt tilfredsstillende. 5. Censorernes anvendelse De mange uddannelser hvor censorkorpset deltager i bedømmelserne har indebåret at det i nogle henseender har været vanskeligt at præsentere nogle helt sikre tal til belysning af
anvendelsesmønstrene, hvilket hænger sammen med institutternes lidt forskellige opgørelsesmateriale, men nedenfor kan dog vises nogle mønstre: Censorkorpset består dels af aftagercensorer og dels af universitetscensorer. Der tilstræbes en ligelig fordeling af censorerne anvendelse, men det kan kun sjældent opnås indenfor et enkelt år. Censorer Aftagercensorer Universitetscensorer I alt Beskikkede 154 118 273 Anvendte 103 80 183 De samlede censuropgaver fremgår af denne oversigt, hvor forskellighederne dels hænger sammen med institutternes/uddannelsernes størrelse, men også at det er forskellige opgavetyper og fag der er grundlaget for bedømmelserne. Samlet censoranven Skr. eks Mdtl. eks Hjemmeopg. Specialer delse - timeforbrug KU 957 1.007 346 1144 AAU 228 177 893 968 SDU 117 80 177 241 SDU Master 133 144 113 559 AAU - FMOL 0 70 93 304 CBS - MPG 0 375 374 0 I alt 1.435 1.853 1.996 3.216 Fordelingen i anvendelsen af censorerne i de forskellige institutter fremgår nedenfor. Censorernes KU AAU SDU MASTER SDU FMOL AAU CBS anvendelse Aftagercensorer 81 40 35 17 17 18 Universitetscensorer 57 44 23 6 1 0 I alt 138 84 54 23 18 18 Især Masteruddannelserne er kendetegnet ved en dominerende anvendelse af aftagercensorer, men ellers er det indtrykket, at fagene i forskellig grad gør det muligt at anvende aftagercensorer. I det lys må fordelingen mellem de to kategorier af censorer siges at være tilfredsstillende.
Til belysning af hvorvidt censoropgaverne fordeles jævnt mellem censorerne kan nedenstående oversigt anvendes, hvoraf det bl.a. ses, at censorer der anvendes i et meget stort antal timer er relativt sjældne. Censorer med en lille anvendelse kan være handicappede af, at de kan være uvante med såvel eksamenssituationen som fagenes indhold. Disse problemer forebygges dog ved det informationsmateriale i form af bl.a. målbeskrivelserne der stilles til rådighed for censorerne. Antal censorer i forskellige 0-20 20-60 Over 60 timeforbrugsintervaller KU Aftagercensorer 39 40 3 Universitetscensorer 29 22 4 AAU Aftagercensorer 22 14 4 Universitetscensorer 26 11 7 SDU Aftagercensorer 28 7 0 Universitetscensorer 21 2 0 SDU - Master Aftagercensorer 3 8 6 Universitetscensorer 4 2 0 AAU - FMOL Aftagercensorer 11 3 3 Universitetscensorer 0 1 0 CBS - MPG Aftagercensorer 9 3 3 Universitetscensorer 0 1 0 6. Censorernes rapporter De rapporter der afleveres af censorerne efter bedømmelserne er som hidtil helt overordentlig positive mht. eksamensforløbene. Især er rapporterne der udfærdiges efter bedømmelse af specialerne og bachelorprojekterne karakteriseret af positive kommentarer til bedømmelsesenigheden og den faglige dialog mellem censor og eksaminator. I en enkelt rapport beskrives forholdet mellem censor og eksaminator dog som helt utilfredsstillende. Efter det oplyste læser de fagansvarlige rapporterne før de efter eksamensterminernes afslutning sendes til formandskabet.
Censorerne benytter rapporterne forskelligt. Bl.a. kommenteres den praktiske håndtering af fremsendelsen af opgaver til bedømmelse, ønsket om at få tilsendt læseplaner og oversigt over pensum, overholdelse af aftaler om tidspunkter for bedømmelserne, honoreringen af censorarbejdet, hvor de tidsnormer der afregnes efter til de forskellige prøveformer ikke står i relation til det faktiske tidsforbrug. Af mere faglige bemærkninger fra censorerne skal peges på følgende: En censor fremhæver en uenighed i vurderingen af målbeskrivelsens anvendelse, hvilket har givet vanskeligheder ved karaktergivningen. MPG/CBS En anden censor peger på målbeskrivelsens betydning for eksaminationen, hvor det kan være vanskeligt at give points for emner der hverken indgår i pensum eller målbeskrivelsen. KU To censorer fremkommer med konkrete kommentarer til det anvendte pensum, som de foreslår ændret ligesom en tredje censor kritiserer pensum for at være for overfladisk.. KU En censor savner et metodisk overblik hos de studerende på FMOL og peger på manglen metode og tillige organisationsteori som fag der ikke er obligatoriske på uddannelsen. AU/SDU ECTS-points betydning kommenteres af to censorer, idet det dels kan give vanskeligheder, hvis der i samme fag afleveres besvarelser med forskellige ECTSværdier og dels kan være et problem at forskellige uddannelsessteder har forskellige kriterier for tillæggelsen ECTS-points. KU Det bemærkes af to censorer, at det forhold, at fodnoterne i en besvarelse ikke tæller med ved vurdering af besvarelsens omfang kan indebære at den studerende får flere ord til rådighed end normeret eller får sin besvarelse forkastet fordi den i uforholdsmæssig grad hviler på fodnoterne. Det foreslås derfor, dels at eksamensforsiden gøres endnu klarere, og dels at fodnoter og bilag medtages ved vurderingen af besvarelsernes omfang. KU En censor bemærker at eksaminator ikke var i stand til at overholde tidsfristen for bedømmelsen, og at han forekom mindre fortrolig med faget og bedømmelseskriterierne. IP/KU En anden censor beklager sig over en eksaminators manglende accept af, at eksaminator og censor kan vurdere præstationerne forskelligt, og betegner sine oplevelser som overordentligt utilfredsstillende. MOILS/SDU En censor refererer et eksempel på eksamenssnyd, hvor hun og eksaminator havde et helt tilfredsstillende samarbejde om afdækningen. Spec/KU Udeblivelser kommenteres også i forhold til den praktiske eksamensafvikling af mundtlige eksaminer, hvor det foreslås at de studerende bør være til stede en time før de skal til eksamen. KU Problemet med studerendes udeblivelse eller manglende ønske om at bestå en eksamen kommenteres af nogle censorer. Det foreslås af en censor, at mulighederne for reeksamination begrænses, da ønsket i nogle tilfælde alene synes at være et ønske om forlænget forberedelsestid. (KU)
En anden censor er forbløffet over et eksamensforløb med uhørt dårligt forberedte studerende og spørger om muligheden for reeksamination er blevet for let. SDU En censor peger på de studerendes manglende sproglige kompetencer og basal historisk viden, hvilket især kan vise sig problematisk, når en uddannelse gennemføres som engelsksproget. MOISL/SDU 7. Klager Set under et har der været en svag stigning i antallet af klager, og måske har man vænnet sig til det nye klagesystem, idet lidt færre bliver afvist end tidligere. Det skal dog bemærkes at der er nogle forskelligheder i de måder fakulteterne opgør klagerne på, idet der nogle steder sker en opgørelse på kalenderår og andre steder på de akademiske år, som jo er denne beretnings periode. Klager Indkomne Afviste Tilbud om ombedømmelse Karakter ændret Karakter stadfæstet Til ankenævn Stadfæstet Ombedømmelse ved ankenævn AU 53 38 15 9 6 7 7 0 0 KU 39 28 11* 6 3 4 3** 0 0 SDU 7 2 5 3 2 1 1 0 0 Master 8 7 0 0 1 1 1 0 0 *) 2 har ikke modt. tilbud **) 1 uafsluttet Tilbud om ny bedømmelse 8. Censorformandskabets vurdering Formandskabet finder, at samarbejdet med institutternes studieledere ved sammensætningen af det nye censorkorps og ved tilrettelæggelsen af den nye procedure for anvendelsen af censorer til de konkrete bedømmelsesopgaver har været meget tilfredsstillende. Censorformandskabet mener at censorrapporterne, det fortsat lave klageantal og det at censorkorpset anvendes til de nye uddannelser er positivt. Det har desværre ikke i år været muligt at få et klart billede af i hvilket omfang censorerne benyttes på tværs af institutterne, men det vil blive tilstræbt at få dette emne belyst i næste års beretning. Jesper Maarbjerg Carl-Johan Skovsgaard
Bilag 1 MØDEREFERAT 31. OKTOBER 2013 Forum Møde med censorkorpset for statskundskabsuddannelserne ved Københavns -, Aarhus - og Syddansk Universitet Møde afholdt: Torsdag den 31. oktober 2013 Sted: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, lokale 4.2.26 Referent: Sine Dybdahl Madsen Til stede: Censorformandskabet og 51 censorer DAGSORDEN: 1. Velkommen Jesper Maarbjerg og Carl-Johan Skovsgaard, censorformandskabet
2. Studieledernes orientering om justeringer i statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne samt nye uddannelser undervejs ved Anders Wivel (studieleder, statskundskab og samfundsfag, KU), Gitte Sommer Harrits (studieleder, statskundskab og samfundsfag, AU) og Johannes Michelsen (studieleder, statskundskab, samfundsfag og masteruddannelser, SDU) 3. Orientering om nyere uddannelser, hvor censorkorpset anvendes Johannes Michelsen, SDU: Den fleksible Masteruddannelse i Offentlig Ledelse Cand.Soc.-uddannelsen i International Sikkerhed og Folkeret Masteruddannelsen i Public Management Cand.Soc-uddannelsen i Komparativ politik og Velfærdssystemer Karen Lund Petersen, KU: Kandidatuddannelsen i Security Risk Management Anne Reff Pedersen, CBS: Masteruddannelsen i Public Governance Orientering om digitale eksaminer Gitte Sommer Harrits, AU. 4. Eventuelt. REFERAT: Ad 1) Ad 2) Velkomst ved Jesper Maarbjerg og Carl-Johan Skovsgaard. Anders Wivel (studieleder, statskundskab og samfundsfag, KU), orienterede om uddannelsen i statskundskab (bilag 2) og om udviklingen af uddannelserne. Som
noget nyt vil der på KU fra 2014 være et separat optag på 2-fags bacheloruddannelsen i samfundsfag. Der er indført nye studieordninger på instituttets uddannelser i 2012), hvilket bl.a. betyder flere skriftlige eksaminer og mere skriftlighed i fagene i form af skriveøvelser i de forskellige fag, som skal bestås som forudsætning for at kunne gå til eksamen samt en tættere kobling af undervisning og eksamen på kandidatuddannelsen. Gitte Sommer Harrits (studieleder, statskundskab og samfundsfag, AU) orienterede også om forandringer på AU. AU har i år optaget 253 studerende på bacheloruddannelsen i Statskundskab, 30 studerende på Bacheloruddannelsen i Samfundsfag og 60 studerende på sidefagsuddannelsen. Fagene på statskundskabsuddannelsen er placeret lidt anderledes end uddannelsen på KU, men de to uddannelser ligner i store træk hinanden. Offentlig politik er et stort nyt fag på 5. semester med skriftlig opgave som eksamensform. Et nyt tiltag på AU er desuden et øget samarbejde med aftagerne for at give de studerende flere faglige kompetencer. Årligt deltager ca. 20 studerende i et forberedende kandidatseminar, og derefter kommer i praktik og laver en case-analyse hos en organisation, pt. Aarhus Kommune. Fra sommeren 2014 skal alle studerende på landets universiteter tilmeldes 30 ECTS på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. Vi ser ofte, at de studerende udskyder en eksamen for forberede sig bedre. Dette bliver svært i fremtiden. Johannes Michelsen (studieleder, statskundskab, samfundsfag og masteruddannelser, SDU) meddelte, at SDU optager 80-90 studerende i Statskundskab og 20-25 studerende i samfundsfag om året. Johannes Michelsen orienterede desuden, om at såvel KU, AU, SDU og CBS oplever, at nogle studerende vælger at aflevere "blankt" til både skriftlig og mundtlig eksamen. Ved mundtlig eksamen betyder det, at de til eksaminationen meddeler, at de ikke ønsker at gå op alligevel.. De studerendes formål er at få adgang til reeksamen. Konsekvensen er, at censor og eksaminator blot kan vente indtil den næste eksaminand skal op Ved almindelige udeblivelse afskæres de studerende fra adgang til reeksamen. Ad 3) Johannes Michelsen, SDU orienterede derefter om de nye uddannelser MPM, FMOL og MOISL på SDU (bilag 4). Anne Reff Pedersen, Studieleder for MPG og lektor, CBS, orienterede om MPG (bilag 5)
Karen Lund Petersen, Lektor, KU, orienterede om den nye kandidatuddannelse i Security Risk Management (bilag 6) Gitte Sommer Harrits orienterede til sidst om digitale eksaminer på AU (bilag 3). Digital aflevering gælder udelukkende skriftlige eksamensopgaver på AU, og det gælder lige nu ikke for 6-timers eller 3-timers eksaminer AU oplever, at fordelen ved digital aflevering for både studerende og bedømmere er hurtigere tilgængelighed samtidig med, at papirspild undgås. Endvidere giver den digitale aflevering mulighed for, at alle opgaver systematisk kontrolleres for plagiering. Karaktergivning foregår også online i et andet system, men om få år vil de to systemer kunne integreres, så der gives karakter samme sted som opgaverne læses. AU tilbyder derfor ikke print af disse skriftlige eksamensopgaver til censorer. Dette vil fremgå, når AU henvender sig til den enkelte censor med ønsket om deltagelse i censur. Det er dog vigtigt at bemærke, at AU fortsat udsender printede opgaver til mundtlige synopsiseksaminer og til 6- og 3- timers eksaminer. Ad 4) Eventuelt En censor ønskede at vide, om det er muligt at få adgang til de forskellige fags pensum. Pensum til de forskellige bachelorfag er tilgængeligt på universiteternes hjemmeside. Bedømmelsen af en eksamen skal ske i forhold til målbeskrivelsen for det enkelte fag. Målbeskrivelserne vedlægges det materiale, der tilgår censorerne, når de skal censurere. En anden censor ønskede at vide, hvilke retninger specialeskrivning går i. De studerende skriver både om aktuelle emner og klassiske, teoretiske emner. På AU oplever de bl.a. at specialer til tider følger de forskningsprojekter, der er i gang.
Bilag 2 Procedurer ved censoranvendelser KU: Ved bedømmelse af eksaminer på fag med ekstern censur (de fleste BA-fag, en række KA-fag) indhentes forslag til censorer fra fagkoordinatorerne. Ved specialebedømmelse indhentes forslag fra vejleder, hvorefter forslaget sendes til fagkoordinator til endelig udvælgelse og godkendelse. Hele det videnskabelige personale har adgang til den aktuelle liste over censorer med angivelse af de fagområder, hvor den pågældende censor kan påtage sig bedømmelser. Denne procedure sikrer, at de enkelte censorer har den nødvendige faglige kapacitet på det på gældende fagområde. For BA-fag med mange studerende foreslås en række censorer, mens der for KA-fag og specialer foreslås et par stykker. Er fagkoordinatorerne selv undervisere eller vejledere på det pågældende fag godkendes censorerne endeligt af studielederen. 10 procent af censorerne for hvert fag udskiftes ved hver eksamen for at sikre en bred anvendelse af censorer på de enkelte fag og uddannelsen som helhed. Vi har i forbindelse med indførelsen af den nye censorliste fra efteråret 2013 bestræbt os på at anvende en række af de nyudnævnte censorer for fra begyndelsen at integrere dem i censorarbejdet. Efter den ny aftale om lokal godkendelse af censorer har vi desuden igangsat en systematisk registrering af anvendelsen af censorer for at sikre, at anvendelsen af censorer bliver tilstrækkeligt varieret, herunder at der anvendes både aftager- og universitetscensorer. Hvis variationen ikke sikres spontant, kan der blive tale om enten at afvise forslag om meget anvendte censorer, eller henvendelse til undervisere / fagkoordinatorer med henstilling om at øge variationen i forslag til censorer. Censorkorpset for Statskundskab/Samfundsfag er et meget bredt sammensat censorkorps, der dækker mange forskellige uddannelser, og ikke alle censorer vil kunne anvendes ved alle uddannelser. Denne målsætning må således opfyldes for censorkorpset som helhed. Vi finder, at den gældende procedure sikrer fleksibilitet og faglig forankring og en systematisk variation i anvendelsen af censorer. Vi håber derfor, at vi kan fortsætte med denne procedure, men er selvfølgelig indstillet på at indgå i en dialog om, hvordan proceduren kan ændres, fx for at sikre opfyldelsen af de politiske målsætninger med censorinstitutionen.
ÅU: Ved bedømmelse af eksaminer med ekstern censur (nogle BA-fag, alle KA-fag og alle specialer) indhentes forslag til censorer fra underviserne, idet alle undervisere er i besiddelse af den aktuelle liste over censorer med angivelse af de fagområder, hvor den pågældende censor kan påtage sig bedømmelser. Denne procedure sikrer, at de enkelte censorer har den nødvendige faglige kapacitet på det på gældende fagområde. For BA-fag med mange studerende foreslås en række censorer, mens der for KA-fag og specialer foreslås et par stykker. Forslaget sendes herefter til studielederen, der godkender (eller afviser, eller korrigerer) forslaget, hvorefter der tages kontakt til de pågældende censorer. Efter den ny aftale om lokal godkendelse af censorer har vi desuden igangsat en systematisk registrering af anvendelsen af censorer for at sikre, at anvendelsen af censorer bliver tilstrækkeligt varieret, herunder at der anvendes både aftager- og universitetscensorer. Hvis variationen ikke sikres spontant, kan der blive tale om enten at afvise forslag om meget anvendte censorer, eller henvendelse til undervisere / fagkoordinatorer med henstilling om at øge variationen i forslag til censorer. Hvad angår sikringen af anvendelse af alle censorer vil vi herfra bemærke, to ting: Dels oplever vi censorer der hyppigt takker nej til opgaven, hvorfor det kan være svært at sikre deres inddragelse. Dels er censorkorpset for Statskundskab/Samfundsfag et meget bredt sammensat censorkorps, der dækker mange forskellige uddannelser, og ikke alle censorer vil kunne anvendes ved alle uddannelser. Denne målsætning må således opfyldes for censorkorpset som helhed. Vi er ret tilfredse med denne procedure, da den dels sikrer fleksibilitet og faglig forankring, dels sikrer en systematisk variation i anvendelsen af censorer. Vi håber derfor, at vi kan fortsætte med denne procedure, men er selvfølgelig indstillet på at indgå i en dialog om, hvordan proceduren kan ændres, fx for at sikre opfyldelsen af de politiske målsætninger med censorinstitutionen. SDU: 1. Uddannelser under Studienævn for Statskundskab: Studienævnet omfatter følgende uddannelser: bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab og samfundsfag, engelsksproget kandidatuddannelse i International Sikkerhed og Folkeret samt engelsksproget kandidatuddannelse i Komparativ Politik og Velfærdsstudier. Udpegning af censorer ved eksamen med ekstern censur. Ordningen er baseret på, at alle undervisere er tilknyttet én og kun én af følgende seks faggrupper: Offentlig politik og forvaltning, Government, Welfare, International Politik, Journalistik (forskning) samt Journalistik (håndværk). Arbejdet i hver faggruppe
koordineres af en VIP (fagkoordinator). Fagkoordinatoren skal altid godkende valg af censorer. Der er forskel på, hvordan censorer udvælges hhv. til eksaminer i hele fag og til bedømmelse af specialer, da det kræver særligt specialiseret fagkyndighed at udvælge relevante censorer til specialer. Procedure ved Ordinær/reeksamen i udbudte fag: I god tid forud for eksamen får eksamensplanlæggeren (ansat i fakultetets administration for dagstudierne) besked om, hvilke fagkoordinatorer, der er ansvarlige for at komme med censorforslag til hvert af de fag, der er underlagt ekstern censur. Fra de respektive fagkoordinatorer indhenter eksamensplanlæggeren herefter mindst tre censorforslag til hvert fag - til både ordinær eksamen og reeksamen. De modtagne forslag sendes til godkendelse hos studielederen. Procedure ved Speciale: Eksamensplanlæggeren indhenter mindst tre censorforslag fra vejleder/eksaminator, som samtidig med censorforslagene oplyser navnet på den fagkoordinator, der skal godkende forslagene. Herefter sender eksamensplanlæggeren censorforslagene til godkendelse hos fagkoordinator. Kan fagkoordinatoren godkende censorforslagene, kontakter eksamensplanlæggeren censor. Når en aftale er på plads, orienteres eksaminator samtidig med at specialet sendes til bedømmelse. Såfremt fagkoordinator er eksaminator på et speciale, er det studielederen, der skal godkende censorforslagene. 2. Master-uddannelser under Master-studienævnet ved SDU: Studienævnet omfatter følgende uddannelser i relation til censorformandskabet vedr. Statskundskab, Samfundsfag og Masteruddannelser ved SDU, AU, KU og CBS: Master of Public Management, Fleksibel Master i Offentlig Ledelse, Master i Offentlig Kvalitet og Ledelse samt Master i Evaluering. Der er fælles studienævn for alle SDU s masteruddannelser. Hver masteruddannelse har en VIP som studieleder. Studieledere og undervisere kommer fra flere forskellige institutter ved SDU. Derfor spiller den administrative koordination i SDU s fælles master-sekretariat en central rolle ved såvel eksamensplanlægning som censorudvælgelse. Hver masteruddannelse har en administrativ studiekoordinator, der står for det praktiske mht. censorudvælgelse på vegne af studielederen for den pågældende uddannelse. Studiekoordinatoren indkalder censorforslag fra underviserne af de enkelte fag/masterprojekter og udvælger censorer på vegne af studielederen for den pågældende uddannelse. Studiekoordinatoren påser i samarbejde med studielederen for den pågældende uddannelse, at der er variation i anvendelsen af censorer fra år til år.