DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

Relaterede dokumenter
Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den februar 2009

Indhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen

UDKAST TIL BETÆNKNING

ET EU-BUDGET FOR FREMTIDEN

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Europaudvalget EUU alm. del E 22 Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FVM 117. København, den 21. februar 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: 49992

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Hvor blev verdens fattige lande af?

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

EU s landbrugspolitik under forandring

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

EU som udviklingsaktør

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

B8-0885/2016 } B8-0892/2016 } B8-0893/2016 } RC1/Am. 27

Liberaliseringen af den globale samhandel

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/42. Ændringsforslag

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget EU-note E 12.

D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

Unge landmænd har diskuteret fremtidens landbrugspolitik

Europaudvalget (1. samling) EUU Alm.del EU Note 53 Offentligt

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

UDKAST TIL BETÆNKNING

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

En CAP for fremtidens landbrug

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

Reformen af den fælles landbrugspolitik

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Peter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

Hvor er Økologien på vej hen?

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

STRATEGI FOR MUDP

EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

Ungradikale visioner for EU's budget

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra

UDKAST TIL UDTALELSE

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Regeringens strategi for afvikling af EU s landbrugsstøtte

Et mere ambitiøst EU-budget frem mod 2020?

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Standard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 81 Offentligt

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europa-Huset

God EU vækststrategi hvordan skaffes pengene?

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

Natur og landbrug en ny start!

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Københavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007

Klima og diskontering

Danmarks Tekniske Universitet

NY Økonomikonference Oktober 2013 CAP 2020

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Globale offentlige goder

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)

FORSLAG TIL BESLUTNING

EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT

Transkript:

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN

DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs. medlemsstater? Er sikkerhedsnet vejen fremad? Hvilken fremtid er der for SFP og de resterende markedsordninger? Nye effektive og målrettede politikker? Forhandlingerne om post 2013-budgettet en mulighed (budget) for at gennemføre de nødvendige ændringer Forventede reduktioner i landbrugsbudgettet Ny prioritering skal afspejles i post 2013-budgettet Men et stigende pres for at rulle landbrugspolitikken tilbage (krisen) Frankrig fører an fløjen synes at få stigende tilslutning Ønske om at opbygge nye støttesystemer eksportstøtte og mindstepriser (mælk) Fra markedskræfter til planøkonomi på ny!

HVORFOR ER DER FORTSAT ET BEHOV FOR EN CAP-REFORM? Ønsker om: At reducere den betydelige og skattebetalte landbrugsstøtte (SFP) At fjerne den tilbageværende produktionsafhængige støtte At få mere fokus på sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet samt miljø, økologi, biodiversitet, naturadgang, landskabspleje etc. Landbruget påvirker fortsat det omgivende miljø og naturen Trods fremskridt fortsat brug for at reducere negative påvirkninger Brug for at fremme erhvervets positive påvirkninger af miljø og natur Nyttigt at se på, om støtten kan bruges som instrument Støtten er ikke en permanent løsning på indkomstproblemer SFP påvirker kun i begrænset omfang aflønningen af arbejdskraften Støtten er kapitaliseret i jordpriserne

SCENARIER Offentlige goder og markedsbrist CAP i dag Protektionisme Sikkerhedsnet

SCENARIER Offentlige goder og markedsbrist Budgetbesparelser CAP i dag Protektionisme Sikkerhedsnet

SCENARIER Offentlige goder og markedsbrist In gen CAP Budgetbesparelser CAP i dag Protektionisme Sikkerhedsnet

SCENARIER Offentlige goder og markedsbrist Fra hektartilskud til offentlige goder In gen CAP Budgetbesparelser CAP i dag Protektionisme Sikkerhedsnet

SCENARIER Offentlige goder og markedsbrist Budgetbesparelser Markedsorientering med fokus på offentlige goder/net In gen CAP Fra hektartilskud til offentlige goder CAP i dag Protektionisme Sikkerhedsnet

SCENARIER Offentlige goder og markedsbrist Budgetbesparelser Markedsorientering med fokus på offentlige goder/net In gen CAP Fra hektartilskud til offentlige goder CAP i dag Protektionisme Gamle CAP med forvridende sikkerhedsnet Sikkerhedsnet

SCENARIER: EU-BUDGETREFORM

EU-BUDGETTET, MIA 2013 (NUV. BUDGETRAMME) 2013 2020 Samhørighed, inkl. strukturfondene 45 42 Til lavindkomstlande 34 42 Til mellem og højindkomstlande 11 0 Naturressourcer, inkl. landbrugsstøtten 51 32 Markedsprisstøtte 3 0 Direkte betalinger 36 27 Landdistriktsstøtte 11 0 Miljøpolitiske mål 0 4 Konkurrenceevne og vækst 13 36 R&D, innovation og videregående uddannelse 11 29 Infrastruktur (transport og energi) 2 7 Ekstern udviklingsbistand 8 16 Før-tiltrædelse 2 7 Udviklingsbistand 6 9 Intern og eksterne sikkerhed 2 14 Administration inkl. mindre programmer 8 8 I alt 127 148 Andel af EU BNP, % 0,9 0,9

EU-BUDGETTET, MIA 2013 (NUV. BUDGETRAMME), 2020 (EKSPERTFORSLAG) 2013 2020 Samhørighed, inkl. strukturfondene 45 42 Til lavindkomstlande 34 42 Til mellem og højindkomstlande 11 0 Naturressourcer, inkl. landbrugsstøtten 51 32 Markedsprisstøtte 3 0 Direkte betalinger 36 27 Landdistriktsstøtte 11 0 Miljøpolitiske mål 0 4 Konkurrenceevne og vækst 13 36 R&D, innovation og videregående uddannelse 11 29 Infrastruktur (transport og energi) 2 7 Ekstern udviklingsbistand 8 16 Før-tiltrædelse 2 7 Udviklingsbistand 6 9 Intern og eksterne sikkerhed 2 14 Administration inkl. mindre programmer 8 8 I alt 127 148 Andel af EU BNP, % 0,9 0,9

EU-BUDGETTET, MIA 2013 (NUV. BUDGETRAMME) 6% 2% 6% 10% 35% 41% Structural Funds Natural resource management Growth Policies External develop. assistance Internal and external security Adm. incl. small programmes

EU-BUDGETTET, MIA 2013 (NUV. BUDGETRAMME), 2020 (EKSPERTFORSLAG) 6% 2% 6% 10% 35% 41% Structural Funds Natural resource management Growth Policies 9% External develop. assistance Internal and external security Adm. incl. small programmes 5% 29% 11% 24% 22% Structural Funds Natural resource management SØREN E. FRANDSEN Growth Policies 2. MARTS 2010 External develop. assistance Internal and external security Adm. incl. small programmes

LANDBRUGS- POLITIKKEN VED EN SKILLEVEJ

MÅL FOR LANDBRUGSPOLITIKKEN? Økonomisk effektivitet og stærk konkurrenceevne? NEJ Forsyningssikkerhed? NEJ Indkomstfordeling? NEJ Offentlige goder i landdistrikterne? MÅSKE

POTENTIELLE MÅL FOR CAP EN Økonomisk effektivitet og stærk konkurrenceevne EU har en legitim rolle i fremme af R&D i både den offentlige og private sektor En sådan EU-støtte integreres bedst i den nuværende EU-forsknings- og innovationspolitik Godt fungerende markeder frem for offentlig intervention sikrer bedre et efterspørgselsdrevet, innovativt og konkurrencedygtigt landbrugserhverv Forsyningssikkerhed er aktuelt ikke truet i EU Ved alvorlige og vedvarende produktionsfald i EU samtidig med begrænset adgang til import kan dyrkede arealer udvides, mere intensive produktionsformer bruges og skifte til afgrøder med højere udbytte ske At forberede EU mod trusler knyttet til klimaforandringer, plante- og dyresygdomme etc. håndteres bedst vha. målrettede betalinger mhp. at bevare/beskytte jordens frugtbarhed, adgangen til vand etc. Subsidier mhp. at bevare det nuværende produktionsniveau er ikke velegnet Den globale fødevareforsyning ER en udfordring, men at benytte den som argument til fordel for CAP en er langt ude. Midler, som har til formål at imødegå sult og fattigdom i udviklingslandene, er bedre brugt der via investering i landbrugsforskning, infrastruktur etc., end ved at give dem til landmænd i EU

POTENTIELLE MÅL FOR CAP EN Indkomstfordeling Landbrugsstøtte er ikke et effektivt instrument i socialpolitikken Offentlig hjælp skal målrettes husholdninger med små indkomster og formue, uanset hvilken sektor familiemedlemmerne er beskæftiget i (offentlig støtte betinget af beskæftigelse i landbruget eller ejerskab til jord: Ikke-fattige landmænd og jordejere får også del i støtten) Den nuværende CAP tager ikke hånd om indkomstforskelle på tværs af EU-landene Offentlige goder i landdistrikterne Landmænd skaber ofte offentlige goder som værdsættes af samfundet men de er ofte ikke aflønnet tilstrækkeligt af markedet hvis overhovedet Nogle sådanne offentlige goder er globale og nødvendiggør EU-regulering (biodiversitet, klima etc.) Andre er lokale og vil bedre kunne håndteres af nationale eller lokale myndigheder (vandkvalitet, landskabspleje, læhegn etc.)

ANBEFALINGER Giv de rette incitamenter til at levere europæiske offentlige goder Som værdsættes specielt på miljøområdet Den nuværende politik er ikke den rette, hvis man vil effektivisere landbrug, ændre indkomstfordeling, fremme fødevaresikkerhed globalt eller skabe regional udvikling Invester i R&D og støt overførsel af teknologi og viden Positive transnationale effekter og højrisici samt usikkert afkast fører til for få investeringer Invester i europæisk infrastruktur og de nødvendige institutioner Lad de effektive og nødvendige markeder fungere forsikringsmarkeder, kredit og udstyr landmændene med evne til at anvende instrumenter til at håndtere risici Styrk europæisk konkurrence og konkurrencemyndigheder Stærke og klare regler, overvågning og vurderinger og effektiv og konsistent brug af regler