Life, lust & Leisure Marts 2012 #111 AXGIL 2012 Med Snobberne til homofest THOMAS BENDIXEN jernladyen Copenhagen Fashion week ungdomsoprør på FÆRØERNE + GAY GUIDE and map IN ENGLISH
Marts 2012 #111 And everywhere! 08 25 Thomas Bendixen 08 Danseren og skuespilleren har udviklet sig til en af Danmarks mest efterspurgte teaterinstruktører. Axgil 2012 25 Sarah Skaalum fra X Factor 2011 var en af de syv prisvindere ved AXGIL 2012, den 9. februar på Bremen i København. Fra outsider til jernlady 12 I skabet på arbejdspladen 14 Ungdomsoprør på Færøerne 16 Copenhagen Fashion Week 18 Læs Out & About direkte på din smartphone Kommentaren 04 / Tre skud i bøssen 06 Rejser 16 / Kultur 22 Set & Sket 25 / Hot Shots 30 / Det Sker 32 De gør en forskel 38 / Læserkonkurrencer 42 Gay guide and gay map 40 Scan og læs
Kærlighed uden strømper Johan herman Wessels muntre klassiker fra 1772 15. marts - 28. april 2012 allégade 7-9, 2000 frederiksberg, billet Tlf.: 38 87 87 10, WWW.riddersalen.dk
KOMMENTAREN Ved at forbyde de små 10 styks cigaretpakker vil regeringen have danskerne til at ryge mindre. Spørgsmålet er, om det ikke vil få den modsatte effekt. 2007 KOM RYGEFORBUDDET til Danmark. Siden har I det været ulovligt at ryge på restauranter og natklubber samt barer med et serveringsareal over 40 kvadratmeter. Stederne har dog lov til at indrette et rygerum, hvis de har lyst til det. Forbuddet gav masser af ballade. For nogle var det et voldsomt indgreb i den personlige frihed og private ejendomsret. Andre så forbuddet som alt for slapt og havde foretrukket et totalt rygeforbud på alle barer, restauranter og natklubber. Dengang var jeg klart imod, at staten skulle blande sig i barejernes ret til selv at bestemme deres rygeregler. På en bar, hvor der kun må komme voksne mennesker, er den enkelte jo fri til selv at bestemme, om vedkommende kan lide lugten i bageriet eller ej. BØRN har ikke samme mulighed. Men uha-da-da! Hverken i 2007 eller her i 2012 vil politikerne gribe ind i forældrenes ejendomsret til deres børn. Det er stadig helt utænkeligt at forbyde at udsætte børn for passiv rygning. Men hvorfor egentlig ikke? Det er forbudt at slå børn. Giv dog børnene en beskyttelse imod de hensynsløse forældre, som pulser løs på bilens forsæde, mens børnene får kvalme på bagsædet og udvikler astma og allergi. Et tvivlsomt forbud vendt helt på hovedet i forhold til, da politikere ville forbyde netop de store pakker hovedpinepiller for at gøre det sværere at begå selvmord. Jeg ryger af og til, men jeg har indset, at det er dybt skadeligt for mig. Med de små pakker, har jeg reduceret mit forbrug voldsomt, for det er meget lettere at rationere en lille pakke. Og når pakken er næsten tom, holder jeg endnu mere igen for at slippe for besværet med at gå hen for at købe en ny pakke. En af mine bedste venner gør det samme, og jeg har hørt, at strategien også virker for andre. INGEN KLYNK HER. Vi klarer os nok, selv om vi nu må tilbage til de store cigaretpakker. Men forbuddet vil formentlig få os til at ryge mere. Regeringen gør det da heller ikke af hensyn til garvede rygere, men fordi den håber at få unge til at lade være med at begynde. Spørgsmålet er så, om det virkelig gør en forskel, at man skal diske op med 40 kroner for en 20 styks i stedet for 20 kroner for en 10 styks. Så fattige er unge mennesker jo trods alt heller ikke. Det er allerede forbudt at sælge cigaretter til børn under 18 år. Måske skulle regeringen hellere gøre mere for at håndhæve dette forbud. I DE DISKUSSIONER, som jeg har haft med venner og bekendte, er hverken forbudstilhængerne eller -modstanderne optaget af børnene. Det handler mere om mig-mig-mig. Liberalistiske ikke-rygere, som vil forbyde rygning overalt. Eller ræverøde storrygere, som lige i forhold til rygning vil blæse på fællesskabet. Jeg ved ikke, hvad der er værst. Men jeg skal ikke være alt for frelst selv. Jeg tilstår, at min tidligere modstand imod det statspåtvungne rygeforbud vakler. For jeg synes, det er rart at gå til fest på de steder, hvor rygning er forbudt. Specielt hvis rygerne frit kan smutte udenfor eller måske endda ind i et rygerum. Thomas R. Kristensen, redaktør Out & About REGERINGEN VIL ikke forbyde rygning på de små barer og værtshuse. Her holder S og SF faktisk et løfte fra før valget, mens de Radikale ikke har fået deres vilje. 10 styks cigaretpakker skal derimod forbydes. Og nej, det er ikke en for tidlig aprilsnar. Argumentationen er facebook.com/outandabout.dk Foto: Thomas Cato 4 Out&about marts 2012
The Sunshine State eller The Big Apple? Fort Myers - Floridas vestkyst Fort Myers er perlen på Floridas skønne vestkyst - perfekt til badeferie. I prisen indgår fly og 7 nætter i dobbeltværelse på Outrigger Beach Resort. Rejs f.eks. 3. 10. maj 6.995,- Miami - storby og strandliv Floridas fashionable storby er et paradis for alle livsnydere og strandløver - ikke mindst når du bor på det lækre Miami Beach Resort & Spa. I prisen indgår fly og 7 nætter i dobbeltværelse. Rejs f.eks. 17. 24. maj 7.195,- New York - bo på designhotel Nyd livet, dagene og nætterne i mangfoldige New York. I prisen indgår fly og 5 nætter i dobbeltværelse på hotel Hudson, der er et smagfuldt designerhotel signeret af Philippe Starck. Rejs f.eks. 25. 30. maj 8.450,- Se alle vores hoteller og bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00
Tre skud i bøssen Oscar Pettifords Vej 27, 3.th. DK-2450 København SV Telefon (+45) 40 93 19 77 info@outandabout.dk outandabout.dk ISSN: 1602-9747 April 2012 deadline 10. marts På gaden 30. marts Ansvarlig udgiver Copenhagen Gay Media ApS Mediechef Bert Svalebølle info@outandabout.dk Redaktør Thomas R. Kristensen trk@outandabout.dk FLEMMING MØLLER MORTENSEN Folketingsmedlem og forebyggelsesordfører, Socialdemokraterne Regeringen vil stramme loven om røgfri miljøer, men dog uden at forbyde rygning på barer og værtshuse under 40 kvadratmeter. Til gengæld skal små cigaretpakker forbydes. I vil ikke forbyde rygning på de små barer og værtshuse. Hvorfor ikke? Det er der to grunde til. Regeringen ønsker, at rygeloven også fremover skal bygge på et bredt politisk flertal i Folketinget, og der er ikke et bredt flertal for at ændre på 40 kvadratmeters grænsen. Dertil kommer, at små værtshuse i nogle tilfælde også fungerer som en slags væresteder for mennesker, der har sociale problemer og en mere vanskelig tilværelse end de fleste af os andre. De mennesker skal der også være plads til, og for mange af dem har det stor betydning at måtte ryge på deres værtshus. Hvorfor vil I forbyde de små 10 styks cigaretpakker? I Danmark dør der hvert år 14.000 af tobaksrelaterede årsager, og derfor vil vi gerne, at danskerne ryger mindre. Vi er nødt til at se på tilgængeligheden: Små pakker er billigere og dermed mere tilgængelige. Specielt for de mest prisfølsomme såsom børn, unge, studerende og dem med lave indkomster. Derfor lægger vi op til, at der fremover skal være 20 cigaretter i en pakke. Hverken mere eller mindre. Forældre skal stadig have lov til at udsætte deres børn for passiv rygning i familiens bil og hjem. Hvorfor forbyder I ikke det? Det kan vi hverken forbyde, kontrollere eller sanktionere. Her må vi blot appellere til forældrene om at tage deres forældreansvar alvorligt. Det forslag er slet ikke noget, som vi har overvejet hos Socialdemokraterne. Hvad der foregår inden for hjemmets fire vægge, det skal vi ikke blande os i politisk. 6 Out&about marts 2012 Øvrige bidragsydere Claudia Kent, Eileen Sandá, Henrik Lyding, Janus Ortlind, Jesper Kiby Denborg, Kenni Kjær Rasmussen, Lars Klitgaard Christensen, Ulla Munch-Petersen, Vinh Van Bui og Walther Griesé. Layout Anders Seierøe Mortensen (1. sektion) Bert Svalebølle (2. sektion) Annoncer Priser og vilkår for annoncering kan downloades på: outandabout.dk/medie Du er velkommen til at kontakte Bert Svalebølle på: add@outandabout.dk Tlf. (+45) 40 93 19 77 Distribution Out & About kan hentes gratis på barer, caféer, dansesteder, klubber og organisationer i homomiljøet og på homovenlige steder i Danmark og Sydsverige. Out & About kan også downloades gratis på: outandabout.dk. Abonnement Du kan få tilsendt Out & About. Prisen for et års abonnement (12 numre) er: Danmark 252 kroner Europa/Grønland/Færøerne 384 kroner Øvrige udland 564 kroner Du kan tegne abonnement på: outandabout.dk/abonnement Forside Rytteriet Foto: Rudolpho.dk Layout: Bert Svalebølle Hjemmeside outandabout.dk Redaktør: Bert Svalebølle Webdesign: Poul Hermann Journalist: Frank Holm Artikler og fotos Alle henvendelser bedes stilet skriftligt til redaktionen pr. e-mail eller brev. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og lignende, som indsendes uopfordret. Redaktionen påtager sig intet ansvar for trykfejl eller fejl i prisangivelser. Artikler, fotos og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse. NORDISK MILJØMÆRKNING 541 422
8 Out&about marts 2012
Rejsen er målet Det er ikke målet, men rejsen, der tæller for THOMAS BENDIXEN. Han blev tændt som danser, fordybede sig som skuespiller og har udviklet sig til en af Danmarks mest efterspurgte teaterinstruktører. Nu slutter han cirklen med rockmusicalen Next to Normal. PORTRÆT Af Walther Griesé Foto: Claudia Kent Skynd dig langsomt, siger Thomas Bendixen uden at tøve, da han bliver spurgt om sit bedste råd til sig selv, hvis han mødte sig selv som 16-årig. Vi ved ikke, hvem vi er. Det skal vi bruge livet på at finde ud af. Jeg kunne ikke være blevet en god instruktør, hvis jeg var startet som 20-årig. Det er jeg blevet ved at tage en ting af gangen. Jeg har ikke haft noget mål, jeg har haft en vej, uddyber han. Først var det begæret efter at danse, der drev mig. Så blev det omformet til noget andet; at spille teater. Og nu er det at være instruktør. Om ti år er det ikke sikkert, at jeg instruerer, så kan det være, at jeg laver noget helt fjerde. Med sin livlige mimik og den slanke harmoniske krop ser Thomas Bendixen ud som om, han kunne træde direkte ind i ethvert dansekorps, Men han har arbejdet i dansk teater i snart 30 år som danser, skuespiller og nu instruktør. I februar havde han premiere på rockmusicalen Next to Normal på Nørrebro Teater. Hvad er det at være normal? Musicalen Next to Normal handler om os alle sammen, altså en familie, fortæller Thomas Bendixen. Moren i familien bærer på en ubearbejdet sorg, som udvikler sig i en grad, at hun bliver syg og ryger ind i det psykiatriske system. Først via psykiater og psykofarmaka og fordi hun er selvmordstruet, ender hun med at få elektrochok. Stykket handler om, hvordan vi arbejder med begreberne: Hvad er det at være syg? Hvad er det at være normal? Og hvornår er vi raske? Next to Normal vandt den amerikanske Pullitzerpris for bedste drama i 2010. Thomas Bendixen mener, at stykket vandt den prestigiøse pris, fordi det er et godt nyt bud på musicalgenren, og fordi det formidler sit alvorlige emne på en konstruktiv måde. Vi ved ikke, hvem vi er. Det skal vi bruge livet på at finde ud af, så skynd dig langsomt, At bruge noget underholdende kan tit være en rigtig god måde at diskutere alvorlige emner, erklærer han. Plus, at musikken har direkte adgang til vores følelser. Den kommer forbi vores analyseapparat, læner os tilbage og tager os på en mere menneskelig rejse ind i historien. Jeg håber, at Next to Normal giver tilskuerne lyst til at se åbent på hinanden og tænke over normalitetsbegrebet. Altså: Hvad kæmper vi for? Hvad er lykke? Fra guldhat til fordybelse Det tændte mig helt vildt, fortæller Thomas Bendixen om sin debut som danser i en alder af 15 år. Da jeg gik i 1. g, fik jeg et job på Danmarks Radio i nogle shows. Og så tænkte jeg: Det er det, jeg skal. Jeg skal ikke gå i skole mere. Så jeg droppede ud af gymnasiet, flyttede hjemmefra og rykkede ind til København. Han arbejdede i ti år med moderne dans og musicals, hvor han også sang. En tid, han selv beskriver som mesterlære hos nogle af branchens bedste kunstnere, blandt andre en række amerikanske koreografer fra musicalens højborg, Broadway i New York. Men det var en cirkel, der gentog sig, siger han. Hvis du er danser i den verden, så kan du nå til et vist stade, og så kommer du ikke længere. Det er rigtig sjovt at danse rundt med en guldhat, når man er 18, men da jeg var 25, tænkte jeg: Jeg har brug for noget fordybelse, og søgte ind på teaterskolerne. Hvad skuespillere har behov for Jeg ved, hvad man har behov for som skuespiller, siger Thomas Bendixen. Når man står dernede som skuespiller, har man brug for noget meget konkret. Hvad vil jeg lige nu? Hvad håber jeg? Hvad frygter jeg? Når jeg går ned og instruerer en skuespiller, så kan vi tale sammen som håndværkere en til en fordi jeg selv har stået så meget på gulvet, uddyber han. Tale om, hvad denne her scene skal kunne; tale om rytmik i scenen. Det er jo håndværk. Det er ikke sådan en neurotisk verden, hvor vi skal føle os frem, fordi så kan vi ikke lave det hver dag. Kriser udvikler Det værste for mig har været, når jeg selv har skullet optræde, og jeg ikke har været glad for det, jeg har været med i. Det er så flovt, når man
THOMAS BENDIXEN Teaterinstruktør. 45 år. Bor på Frederiksberg med sin registrerede partner, kogebogsforfatteren Morten Skærved. Instruktør på musicalen Next to Normal, der spiller på Nørrebro Teater frem til den 15. april. Sidder i bestyrelsen for Mammutteatret. Har instrueret Den gerrige og Misantropen på Det Kongelige Teater samt Libertineren og Don Juan på Grønnegårdsteatret. Spillede med i Flammen og Citronen (2008) og En kort, en lang (2001). Uddannet fra Skuespilskolen ved Århus Teater (1997). skal være så skal jeg nu bestemme konceptet, fortæller han. Det vil sige, at jeg nu ikke er den udøvende, men den skabende kunstner. Det er mig, alle kommer tilbage til og spørger: Går vi den rigtige vej? Det gør mig rigtig glad, når jeg kaster mig ud i noget, som jeg egentlig synes er for svært, og som jeg måske er lige ved at fortryde. Og at jeg lykkes med det, eller i hvert fald tør gøre det alligevel, fortæller teaterinstruktør Thomas Bendixen. står som skuespiller og er talerør for noget, som man ikke tror på, siger Thomas Bendixen. Han har oplevet det i flere produktioner og har vendt det til noget nødvendigt og inspirerende. Det udviklede mig sådan er kriser jo for os alle sammen og inspirerede mig til at skifte bane og blive instruktør, fortsætter han. Jeg tror, at min styrke som instruktør ligger i en blanding af min musikalitet som jeg også bruger i almindeligt taleteater altså følelsen af rytme i en forestilling. Og så tror jeg, at jeg er god til at gøre skuespillerne levende, så publikum gerne vil se forestillingerne. Han smiler: Det betyder, at når jeg for eksempel arbejder med de klassiske komedier af Moliere og Holberg, så bliver de lidt frækkere og lidt modigere. Det rigtigt svære og derfor spændende ved at være instruktør er, at i stedet for at være en del af farverne i maleriet altså at en anden beslutter, hvordan konceptet Den videre rejse Det gør mig rigtig glad, når jeg kaster mig ud i noget, som jeg egentlig synes er for svært, og som jeg måske er lige ved at fortryde. Og at jeg lykkes med det, eller i hvert fald tør gøre det alligevel, fortæller Thomas Bendixen. Han aner ikke, hvad fremtiden bringer og vil heller ikke vide det men overvejer at tage imod et af de tilbud, han får om at instruere på teatre i udlandet. Så kommer jeg ud, hvor ingen kender mig, hvor det bare er, hvad jeg kan lige nu. Han tilføjer: Det er jo en skrækindjagende tanke, men så møder jeg igen mig selv på en ny måde Next to Normal havde premiere på Nørrebro Teater den 18. februar. Forestillingen spiller frem til den 15. april. 10 Out&about marts 2012
CABARET CABARET i Tivoli søger dygtige tjenere, der elsker at synge og optræde. CABARET er årets store nyhed i Tivoli og vil dagligt ha meget mikset forestilling. Du vil indgå i et team af sprudlende og servicemindede kolleger, der forstår vigtigheden af helhedsoplevelsen for gæsten. Vi søger tjenere med entertainergen, der vil være med til at skabe en festlig cabaret-stemning. Ud over at servere, skal du sammen med dine kolleger være med i sangnumre i løbet af aftenen. Har du talent, der ligger ud over at synge (spille på et instrument eller lign.), vil vi meget gerne præsenteres for det også, når vi afholder audition i begyndelsen af marts (datoer oplyses ved tilmelding). Praktiske oplysninger: Til selve audition har vi sangudstyr klar, og du medbringer gerne to forskellige back track på en CD eller et USB-stik. Tilmelding sker på: show@tivolicabaret.dk, hvor du kort beskriver dig selv og hvad du har lavet før. Husk at vedhæfte et billede, og husk at tjener erfaring ikke er et krav! Ønsker du mere information, så tjek tivolicabaret.dk
Fra outsider til jernlady Forgudet af nogle og foragtet af andre: MARGARET THATCHER er blevet et ikon, også blandt mange homoer. Filmen om Jernladyen er nu ude i de danske biografer. FILM Af Thomas R. Kristensen Foto: Scanbox Entertainment Margaret Thatcher var i 80 erne den mest magtfulde kvinde i verden. Nu lever hun en stille tilværelse, plaget af demens. Men hun er også blevet et ikon for mange homoer, som svælger i gamle YouTube-klip med Maggie. YouTube-klippene fascinerer især på grund af den krukkede britiske udtale og den stålfaste stædighed i hendes stemme. Fra klassikere som You turn if you want to. The lady is not for turning! i 1980 til No! No! No! i 1990. Prøv at google Margaret Thatcher: Free society speech. Her laver hun i 1975 spas med en lyseblå støvkost, der matcher hendes kjole. Men efter denne blide opstigning på talerstolen går Mrs. T med foragt i stemmen til benhårdt angreb på socialisterne. Året efter fik hun sit tilnavn, Jernladyen, i en sovjetisk avis, der havde bemærket den ny konservative partileder. Margaret Thatcher havde ikke engang overtaget premierministerposten, før hun var blevet berømt og berygtet langt uden for Storbritanniens grænser. Den homofobiske lov Kærligheden fra visse homoer til Margaret Thatcher er næppe synderligt gengældt. Snarere kan man tale om en one way love story. Under Margaret Thatchers styre havde Storbritannien en særlig høj seksuel lavalder for bøsser 21 år for bøsser, men 16 år for alle andre. Dertil kom, at Thatcher-regeringen 12 Out&about marts 2012 Hun kæmpede for det, hun troede på. Hun bekymrede sig ikke over, hvad folk mente om hende, men holdt fast i sine overbevisninger. Hun var altid ti gange bedre forberedt end sine mandlige kolleger, og det var vel det, som gjorde dem så irriterede. Meryl Streep om Margaret Thatcher i 1988 indførte den såkaldte Section 28, som forbød lokale myndigheder at promovere homoseksualitet og fremme accept af homoseksualitet. For de Konservative blev denne homofobiske lov et eklatant selvmål. Section 28 blev mødt af voldsom modstand, der var med til at styrke de britiske homo-grupperinger næppe ligefrem det, som regeringen havde håbet på. Senere skabte loven splittelse internt i det konservative parti. Og i 2009 måtte den nuværende konservative leder, David Cameron, give en offentlig undskyldning for, at han og de Konservative tidligere havde støttet den homofobiske lov. Lesbisk instruktør En af Storbritanniens lesbiske celebrities, Phyllida Lloyd, har instrueret filmen om Margaret Thatcher. I England er der kun to måder at se på Margaret Thatcher. I 30 år har debatten nærmest været fastlåst mellem billedet af monsteret, heksen, hundjævelen, som ødelagde livet for millioner af mennesker, og på den anden side den lovpriste helgeninde Margaret, som reddede England fra efterkrigstidens svagheder, siger Phyllida Lloyd i et interview med The Hollywood Reporter. Den lesbiske instruktør undlader i filmen at komme ind på den homofobi, som Margaret Thatcher og hendes regeringer også er forbundet med. Til gengæld bliver publikum ikke snydt for et indblik i den politiske polarisering, som Margaret Thatcher skabte i sin tid som premierminister. Men faktisk er Phyllida Lloyds hovedfokus et helt andet sted: Dels på den gamle Margaret, som i dag lever et stille liv med demens. Og dels på
Meryl Streep i rollen som den engelske premierminister Margaret Thatcher, i filmen Jernladyen. den yngre og midaldrende Margaret, der både havde viljen og evnen til at overskride datidens enorme køns- og klassebarrierer. Købmandsdatteren Margaret Thatcher var nemlig selv en outsider. Dels fordi at hun som kvinde overtog posten som partileder allerede i 1975, hvor det var nærmest utænkeligt, at en kvinde kunne nå så højt politisk. I Danmark fik vi først en kvindelig partileder i 1989 ti år efter at Margaret Thatcher blev premierminister og dermed den vestlige verdens første valgte kvindelige leder. Men Margaret Thatcher var i endnu højere grad en outsider på grund af sin baggrund i den lavere middelklasse. Dette kan være svært at forstå i et land som Danmark, hvor det gøres til et problem, når en politiker tager på skiferie i Schweiz. Blandt den snobbede konservative partielite i Storbritannien, var købmandsdatteren Margaret oppe imod alle odds, fordi hendes klassemæssige baggrund ikke var fin nok. Alligevel lykkedes det hende at få en valgkreds. Alligevel blev hun partileder. Og alligevel blev hun premierminister med den længst sammenhængende regeringsperiode siden 1827. Jernladyen var ikke blot en hård udfordring for de fattige, fagforeningerne og de chanceløse Labour-ledere James Callaghan, Michael Foot og Neil Kinnock, som hun tværede ud ved valgene i 1979, 1983 og 1987. Også mændene i hendes egne regeringer styrede hun med hård hånd. Kun en enkelt kvinde udnævnte hun som kabinetsminister i de 11 ½ år, hvor hun regerede Storbritannien. Udfordrer demenstabu Allerede før, at filmen om Jernladyen kom ud i de britiske biografer, blev den mødt af hård kritik. Både fra konservative, som frygtede et karaktermord på deres heltinde og fandt det smagsløst at lave en film med fokus på hendes demens som om denne sygdom er noget at skamme sig over. Men også venstreorienterede kritikere har været ude med riven. Måske fordi de i bund og grund ikke kunne udstå tanken om, at nogle tegner et menneskeligt portræt af Margaret Thatcher. Uanset politisk ståsted er langt de fleste kritikere dog enige om, at Meryl Streep gør det formidabelt i rollen som Margaret Thatcher. Meryl Streep selv lægger ikke skjul på, at hun politisk er uenig med konservative politikere som Margaret Thatcher og dennes amerikanske kampfælle, Ronald Reagan. Alligevel er Meryl Streep dybt fascineret af Thatcher som politiker. Især på grund af hendes integritet, som er sjælden blandt nutidens politikere, siger Meryl Street i et interview med den svenske avis, Dagens Nyheter: Hun kæmpede for det, hun troede på. Hun bekymrede sig ikke over, hvad folk mente om hende, men holdt fast i sine overbevisninger. Hun var altid ti gange bedre forberedt end sine mandlige kolleger, og det var vel det, som gjorde dem så irriterede. JERNLADYEN havde premiere i Danmark den 23. februar. Out&about marts 2012 13
LGBT er bliver i skabet på arbejdspladsen Kun halvdelen af danske LGBT-personer er helt åbne på deres arbejdsplads. Det giver medarbejdere, som trives dårligere og er mindre effektive. En nordisk konference ser på styrkerne ved mangfoldighed på arbejdspladsen. ARBEJDSLIV Af Jesper Kiby Denborg Foto: Vinh Van Bui En mangfoldig sammensætning af medarbejderne på en arbejdsplads er godt for både forretningen og arbejdsklimaet. Imidlertid føler mange LGBTpersoner ikke, at de kan være åbne om deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Det viser en undersøgelse, som Q-Factor har foretaget blandt 1280 lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede i Danmark. Kun halvdelen af de adspurgte er helt åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet på arbejdspladsen. En tredjedel er sprunget ud over for deres nærmeste kolleger, mens de sidste 16 procent ikke har fortalt det til nogen. Især medarbejdere i 30 erne og 40 erne er ude af skabet, mens yngre og ældre medarbejdere ofte skjuler, at de er til deres eget køn. Desuden er flere mænd end kvinder i skabet. I Norden er direkte chikane eller diskrimination heldigvis sjældent, men alligevel kan det føles svært at skille sig ud. Svarene viser tydeligt, at de som ikke er ude af skabet, bruger energi på at skjule den del af deres identitet, og de yder derfor mindre og trives dårligere, siger Pernille Steckhahn-Strohmer. Hun kommer fra Q-Factor, som er en non-profitorganisation, der arbejder for bedre lighed på arbejdsmarkedet for LGBT-personer. Mange isolerer sig Pernille Steckhahn-Strohmer understreger, at det ikke handler om, 14 Out&about marts 2012 Pernille Streckhahn-Strohmer fra Q-Factor en non-profit-organisation, som arbejder for bedre lighed på arbejdsmarkedet for LGBT-personer. at kollegerne skal tale om sex over frokosten. Men det er normalt at tale med kollegerne om, hvad de for eksempel har lavet i weekenden. Her undgår mange homo- og biseksuelle at sige han eller hun, hvis snakken går på den bedre halvdel derhjemme eller de isolerer sig, så de helt undgår at tale om livet uden for jobbet. Hvis de derimod kan være sig selv, vil de føle sig som en værdsat del af fællesskabet og kan koncentrere sig om arbejdet i stedet for at føre dobbelt bogholderi, siger Pernille Steckhahn-Strohmer. Q-Factors undersøgelse viser, at virksomheder vinder ved at gøre noget særligt for at inkludere LGBTpersoner. Det kan være, at seksuel orientering og kønsidentitet er nævnt eksplicit i personalepolitikken, at virksomheden viser sit engagement ved at sponsorere LGBT-events, eller at virksomheden har åbne LGBT-ledere, som virker som rollemodeller for alle, uanset medarbejderens seksuelle orientering eller kønsidentitet. Konference giver svarene Men hvad skal virksomhederne gøre for at blive mere inkluderende? Svarene kan fås til august, hvor dørene slås op til den første fællesnordiske konference og karrieremesse om dette tema. Konferencen sætter spotlight på strategier og værktøjer, som virksomhederne kan bruge, så de udnytter styrkerne ved at have en mangfoldig arbejdsplads, hvor også LGBT-personer kan være sig selv. Konferencen hedder Nordic LGBT Workplace Forum & Career Fair og holdes i Stockholm 2.-3. august umiddelbart før Stockholm Pride 4. august. Hvis virksomheden kan nedbryde synlige og usynlige barrierer, kan den komme blandt de foretrukne arbejdspladser for alle typer af medarbejdere. Dermed kan virksomheden både vælge blandt de bedste talenter og fastholde de kompetencer, der allerede er ansat. En ren win-win, siger Pernille Steckhahn- Strohmer. Læs mere på: nordic-lgbt-workplace.org
Join the experience Photo: KIERKO + GNETWORK360 Updated monthly 24,000 listings in143 countries worldwide, making it the most famous travel guide for gay men! www.spartacusworld.com New App works offline! dance, drink, eat, sleep, shop, meet events, maps and more Available in the itunes-store. For more information: Check out www.spartacusworld.com/iphone-app iphone is Apple Inc. All rights reserved
Bedre end sit rygte. Siden 2006 har holdningen til homoseksuelle ændret sig blandt den færøske befolkning. (Foto: Eileen Sandá/Flickr) Ungdomsoprør på Færøerne Glem alt om det gamle billede af Færøerne som et homofobisk samfund. Efter 2006 er stemningen vendt, og i dag er de fleste færinger positivt indstillet til homoseksuelle. Det siger ÓLAVUR EYSTURDAL fra LGBT Færøerne. FÆRØERNE Af Thomas R. Kristensen Danmark er Færøerne berygtet I som et mareridt for homoseksuelle. Men de danske medier overdriver, mener Ólavur Eysturdal, som er kontaktperson i Danmark for LGBT Færøerne. Engang var det så slemt, som I troede. Men den tid er overstået. Det store vendepunkt kom i 2006, hvor det færøske hjemmestyre udvidede antidiskriminationsloven til også at omfatte seksuel orientering. I 1987 indføjede Danmark seksuel orientering i antidiskriminationsloven, men dengang afviste alle færøske lagtingsmedlemmer, bortset fra et enkelt, at følge trop. Denne afvisningen blev gentaget af et klart flertal i Lagtinget så sent som i 2005. 16 Out&about marts 2012 Men efter et overfald i 2006 på en 25-årig bøsse vedtog Lagtinget med stemmerne 17-15 at forbyde diskrimination på grund af seksuel orientering. Herefter er stemningen i befolkningen blevet meget positiv over for os. Og rigtig mange homoer tager nu springet ud af skabet, siger Ólavur Eysturdal. Før 2006 talte man ikke om det, og den generelle holdning var, at det var synd for de omkring 20 mennesker på Færøerne, som var kendt for at være homo. Dengang valgte langt de fleste færøske homoer mellem at flytte til Danmark, blive i skabet eller gifte sig med en af det modsatte køn. Men efter 2006 skete der nærmest et ungdomsoprør, hvor mange sagde: Nu vil jeg ikke finde mig i at blive underkuet og undertrykt mere. I må acceptere mig, som jeg er. Ægteskabsdebatten De fleste færinger har i dag et afslappet forhold til homoseksuelle, men blandt mange politikere er det stadig et problem, og der er stadig meget at kæmpe for, mener Ólavur Eysturdal. I dag er ikke engang det registrerede partnerskab lovligt på Færøerne, som dermed er det eneste sted i Norden, hvor homoseksuelle par ikke kan få papir på hinanden. Ólavur Eysturdal er derfor spændt på, hvordan de færøske politikere vil reagere, når den danske regering fjerner forbuddet imod homoseksuelle ægteskaber. LGBT Færøerne vil sørge for, at de færøske politikere bliver konfronteret med det. Når det bliver sådan i Danmark, vil vi også have det på Færøerne. Jeg håber, at de færøske politikere vil vedtage det, men jeg tror ikke på, at det vil ske med den nuværende borgerlige regering.
Ólavur Eysturdal er født på Færøerne og bor nu i Roskilde. Her ses han til et politisk debatmøde i Det Færøske Hus. (Foto: Janus Ortind) Den færøske regering ved ikke engang, hvad den selv mener om det. Kun to små partier ud af i alt syv partier i Lagtinget bakker op om et lovforslag om registreret partnerskab, men spørger du politikerne, om de vil fremlægge sådan et lovforslag, så er svaret nej, siger Ólavur Eysturdal, som er meget engageret i færøsk politik. Pride på Færøerne Ikke alle færøske politikere er dog håbløse, pointerer Ólavur Eysturdal. Han roser Færøernes tidligere lagmand Jóannes Eidesgaard, som i 2006 tog skarpt afstand fra en anden færøsk politiker, Óli Breckmann, der sammenlignede homoseksuelle med kleptomaner og pædofile. I 2004 holdt Jóannes Eidesgaard en stor tale ved en støttekoncert for de homoseksuelle i Tórshavn. Han fik masser af kritik dengang. Men han har sagt, at han er stolt over at have gjort det, fortæller Ólavur Eysturdal. Til sommer holder LGBT Færøerne den første Pride i Tórshavn siden 2007. Det sker den 27. juli, dagen før den færøske nationaldag. På grund af nationaldagen bliver der rift om hotellerne, men heldigvis er der også andre steder, man kan sove. Til gengæld kan man se frem til en lang fest fra den 26. til 29. juli. Forholdet til kirken LGBT Færøerne er en ny forening. Den blev dannet i sommeren 2011, og de fleste medlemmer er under 40 år. De arrangerer fester og andre sociale arrangementer ofte på Tórshavns LGBT-venlige café, Sirkus. Men de arbejder også med at påvirke befolkningen og især de færøske politikere. Til gengæld interesserer de sig ikke særlig meget for religiøse anliggender. Homoseksualitet og kristendom anses af LGBT-bevægelsen som en uddebatteret diskussion, og derfor er den ikke interessant længere. Alle ved, hvad de kristne mener, og det er der ikke nogen, der kan ændre, siger Ólavur Eysturdal, der selv var tæt knyttet til den baptistiske brødremenighed. Min familie lærte mig Fadervor, men de er ikke fundamentalistisk kristne. Som barn elskede jeg sammenholdet i baptistbevægelsen, men jeg mistede interessen, da jeg indså, at jeg var homo. Fest i København Det Færøske Hus er den 3. marts vært for LGBT-festen Out Night, hvor både danskere, færinger og andre nationaliteter er velkomne. Vi vil gerne invitere det danske miljø indenfor, og derfor foregår arrangementet på dansk, fortæller Ólavur Eysturdal. Out Night Lørdag den 3. marts i Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17A i København. Fiskesuppe fra kl. 18 og kl. 19 åbningstale ved kulturminister Uffe Elbæk. Herefter oplæg med Eiler Fagraklett, fra LGBT Færøerne. Sissal Kampmann interviewer Færøernes mest kendte homoforkæmper, Bogi Davidsen, og Susanne og Christina fortæller om at være lesbisk på Færøerne. Fra kl. 22 er der cocktailbar og sang og musik med Schwanzen Sänger Knaben, Dennis Agerblad Band, Der Büro og dj Brynjolfur. Festen slutter klokken tre. Det er gratis at deltage i første del af arrangementet, men efter kl. 21 koster det 70 kroner i entré. Out&about marts 2012 17
Sexet, feminin eller... Kvindemode AW12 Af Kenni Kjær Rasmussen Foto: Copenhagen Fashion Week Under Copenhagen Fashion Week i februar blev næste vinters modekollektioner vist på catwalken. Der er noget for enhver smag. Uanset om du vil køre en sexet, feminin, festlig, farverig eller twisted stil. Feminin Er du den feminine type, kan du understege din stil med fine flæser på bukserne og en skjortebluse. Du kan også vælge en kjole med søde blonder eller en kjole med et romantisk print og en cardigan, der giver et uskyldsrent touch. Twisted Elsker du at blive rundtosset af finurlige prints, har du uanede muligheder for at twiste din stil til næste vinter. Mix gerne forskellige mønstre, men sørg for at have en gennemgående farve på, så du ikke skaber for meget flimmer i dit outfit. 18 Out&about marts 2012
Festlig Vild med fester? Så skal du have den perfekte robe. Kort og fræk, lang og elegant, draperet og trendy, eller todelt og klassisk. Sexy Hvis du går efter en sexet stil, giver læder dig den helt rigtige frække attitude lige meget, om det så er i et par stramme bukser eller i en voluminøs lædernederdel med en skarptskåret kant. En nedringet strik kan også altid gøre tricket! Farverig Sort er den ultimative favorit på farvepaletten, vinter efter vinter, men heldigvis er der også en masse flotte varme farver, du kan boltre dig i, hvis du vil understrege din kulørte personlighed. Out&about marts 2012 19
Jakkesættet Som Sand her beviser, giver et sort, stramt jakkesæt et skarpt og klassisk vinter-look. Men det skal ikke forhindre dig i at vove dig ud i farver og mønstre, når kulden er værst. Henrik Vibskov brillerer med et friskt mintfarvet jakkesæt, mens Asger Juel Larsen giver den hele armen med et dekadent brokadeprint. Flot! Næste vinters must haves Herremode AW12 Af Kenni Kjær Rasmussen Foto: Copenhagen Fashion Week Et kig på de kommende efterårs- og vinterkollektioner under Copenhagen Fashion Week viser, at de danske herre-designere brillerer med flotte farvekombinationer, lækkert design og en god forståelse for den danske mands behov. Her er næste isvinters favoritter! Vinterjakken En sort vinterjakke er det mest stilsikre valg, da den passer til alt. Det betyder dog ikke, at man ikke kan skeje ud i en yppercool grøn fra Soulland eller en varm orangerød version fra Asger Juel Larsen. Er du mest til de mørke farver, er David Andersens sort/blå vinterjakke et oplagt bud. Eller hvis du tør, en flot pels fra Jean//phillip. 20 Out&about marts 2012