Høringsnotat. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan 143, bevaringsværdige bygninger i Hørsholm Kommune. Dato:

Relaterede dokumenter
Bevaringsværdige bygninger i Hørsholm Kommune med bevaringsværdi 1-3. Kommuneplan

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HØRSHOLM KOMMUNE TILLÆG 5 TIL HELHEDSPLAN

Syddjurs Kommune Team Byggeri Lundbergsvej Ebeltoft

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Dato Dok.nr /15 Sagsnr. 14/13609

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby

Forespørgsel 1 - ønske om renovering af bygning samt opførelse af 5 nye boliger.

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010.

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag

Egil Fischers Ferieby

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Fredede bygninger. Del-, detalje-, og interiørfredning vil i det følgende blive benævnt Differentieret fredning

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Miljø- og Planlægningsudvalget

Ansøgeren sendte herefter et revideret projekt. Det nye forslag er mere på linje med andre ansøgninger om dobbelthuse.

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Indsigelser og bemærkninger

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60

Overblik. NOTAT: Høringsnotat

Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg

Ny lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013

Klage over afgørelse af 22. november 2002 fra Ry Kommune vedrørende tilslutningspligt for ny bebyggelse

Matr.nr. 25cf af Frederiksberg, Henrik Ibsens Vej 42, 4. th. og 4. tv.

Supplerende materiale til sagen nødvendig

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)

Bekendtgørelse. Plan Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 18/40044

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afslag på dispensation til tagterrasse på ejendommen Gammel Strandvej 199B

LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø

Referat af møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

Bygningsfornyelse den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

NOTAT OM NEDLÆGGELSE AF FORBUD EFTER PLANLOVENS 14

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

C.F. Richs Vej 60 - Skema over høringssvar i forbindelse med naboorientering juli 2015 Høringssvar kort refereret fordelt på emner

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune. Høringsnotat med kommentering af indkomne bemærkninger/indsigelser.

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

ARCO HUSE Carolinelundsvej Horsens

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk.

Sagsnr Hørhusene 52, 4000 Roskilde tilbygning Oversigt over relevante byggesager

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Fortolkning af lokalplanbestemmelse

VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019

Tillæg nr. 10 Kommuneplan

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

Begrænset muligheder for energioptimering og vedligeholdelsesfri materialer

[Offentliggjort den 24. oktober 2018] 23. oktober Jour.nr.: 18/01358

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Bekendtgørelse. Plan og Gis Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 17/12756

Lokalplan 94.1 Tillæg 1 til Lokalplan 94 for Høsterkøb by og Tillæg 3 til Kommuneplan 2013

20. marts Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Orienteringsnotat vedr. bevarende lokalplaner

Bekendtgørelse. Plan og Gis Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 18/26366

Bekendtgørelse. Plan og Gis Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: 16. august 2017

Bevaringsværdig bygning på Bodumvej 136, 6200 Aabenraa er ansøgt nedrevet

BILAG 1 BYP 4. december Indsigelser/bemærkninger til lokalplanforslag 21.B1.1 for et boligområde ved Nørrevang i Sunds INDHOLD

Bygningsgennemgang af FIOMA den

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom

Bekendtgørelse. Plan og Gis Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 17/19821

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Med venlig hilsen / Best regards Kurt Larsen. Søvejen 75, Vitved Skanderborg Tel: Mobil:

Lokalplan 32 for Skenkelsøvej 30 - Oversigt over høringssvar m.v. Jr. Nr. AC 14/2649

2016 Kulturarvshåndbog

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

Bebyggelsesprocent. By- og Miljøområdet vurderer, at der er tale om en udskiftning af en tagetage til en ny etage.

Billeder af bebyggelsen Kirkebakken 15

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.

Side: 1 af 5 Dato: Rathsacksvej 8 Sag nr.: 259

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Vejledning om solceller og solfangere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Bekendtgørelse. Plan Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 18/41149

Bekendtgørelse. Retlige forhold. Plan Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 19/41816

Endelig vedtagelse af Lokalplan Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej og

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.

for et område omkring kirken i Vindinge,

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

Bekendtgørelse. Plan Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 19/32011

Transkript:

Notat Til: sagen Vedrørende: Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan 143 Bilag: Høringsnotat. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan 143, bevaringsværdige bygninger i Hørsholm Kommune. Side 1/1 Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden 9. september 2010 til 3. november 2011. Der er indkommet 51 egentlige høringssvar. Heraf vedrører de 40 høringssvar grundejere, der af forskellige årsager ønsker lokalplanforslaget trukket tilbage, eller at det som minimum skal være frivilligt, om en ejendom er medtaget. Disse indsigelser behandles særskilt i det følgende. 11/12067 Kontaktperson Susanne Koch Arkitekt Direkte tlf. 48 49 24 67 Generelle bemærkninger som går igen i flere høringssvar Økonomisk kompensation. Det er et gennemgående tema, at der skal økonomisk kompensation til som det ses ved fredning, der stilles bl.a. forslag om at fritage ejendommene for grundskyld eller lade Hørsholm Kommune overtage vedligeholdelsen. Administrationens bemærkninger: Hørsholm Kommune har ikke kompetence til at ophæve grundskyld eller indføre andre særregler i modstrid med den nationale lovgivning. Den mulighed der gives for, at yde tilskud til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger er hjemlet i byfornyelsesloven, hvor der gives mulighed for at yde tilskud til op til 1/3 af prisen på vedligeholdelsesarbejder. Hørsholm Kommune har besluttet at afsætte i alt 440.000 kr til dette i foreløbig 2012 og 2013 og med mulighed for at evaluere behovet efter en 2 årig forsøgsperiode. Opmærksomheden henledes på, at også huse der ikke er erklæret bevaringsværdige kræver vedligeholdelse. Krænkelse af ejendomsretten og den personlige frihed. Administrationens bemærkninger: Alle former for plan- og byggelovgivning og areallovgivning er indskrænkninger i den private ejendomsret. I nogle kvarterer skal grundstørrelsen være større,

nogle stedet må der kun anvendes teglsten på tagene, andre steder skal der afsættes plads på grunden til plantebælter mod skel. Planlægningen er et redskab, der regulerer hvad der må foregå på en matrikel. Økonomiske konsekvenser Hvilke økonomiske konsekvenser har lokalplaneforslaget både for ejere og for kommunen, og hvilke udgifter har der foreløbig været afholdt. Administrationens bemærkninger: For Hørsholm Kommune: Der foretages ikke opgørelser på rådhuset over hvor mange resurser der medgår til at udarbejde de enkelte planer, programmer etc. Foreløbig kan det konstateres, at ved at se på de sager der foreløbig har været behandlet om istandsættelse, er der typisk medgået 4-8 timer inklusive besigtigelse, korrespondance og henvisninger til leverandører. Hvis der skal fortages en politisk forelæggelse, kommer der typisk mindst yderligere 8 timer til. For borgerne: Der forventes ingen ændringer i ejendomspriserne, tværtimod beretter både lokal ejendomsmægler og administrationen i Aalborg Kommune hvor tilsvarende lokalplaner blev vedtaget for få år siden for det eksklusive Hasseriskvarter at udpegningen har påvirket ejendomspriserne svagt positivt. Med hensyn til istandsættelse kan der forekomme arbejder, hvor en løsning som understøtter bevaringsværdigen, vil være dyrere end en standardløsning, men i så fald er der jo mulighed for at søge tilskud, jf. byfornyelsesloven. Side 2/2 Ønsker mulighed for at bygge til huset. Flere har udtrykt bekymring for, om det ville være muligt at bygge til huset, når det er udpeget som bevaringsværdigt. Administrationens bemærkninger: Hvis der er mulighed for at bygge til i forhold til grundens størrelse, det vil sige hvis der findes en restrummelighed, vil det være muligt at bygge til. Der skal under alle omstændigheder gives tilladelse til at opføre en tilbygning. Lokalplanen er for vidtgående Administrationens bemærkninger: Det er en standardbemærkning som går igen i mange høringssvar uden det præciseres, hvor lokalplanen er for vidtgående. Administrationen tolker udsagnet således, at man ikke ønsker restriktioner i form af nedrivningsforbud eller forhåndsgodkendelse af udvendig istandsættelse. Hele hensigten med lokalplanen er at gå ind i en mere forpligtigende engagement i de bevaringsværdige bygninger gennem vejledning, godkendelse og tilskud til dyre specialløsninger. Hvis udsagnet skal tages til føl-

ge, må det betyde at lokalplanen ikke vedtages, og at bygningsregistranten bliver et inspirationskatalog. Det er i høj grad den daglige administration af lokalplanen, der afgør hvor restriktiv lokalplanen er. Oplægget er, at hvis der ikke kan opnås enighed, forelægges ansøgninger Miljø-og Planlægningsudvalget. Bygningsregistrantens anbefalinger. Der udtrykkes bekymring over, hvor bogstaveligt bygningsregistrantens anbefalinger vil blive administreret. Administrationens bemærkninger: I lokalplanens 3.1, er der fastsat følgende. Ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen vil kommunens bygningsregistrant med titlen Bevaringsværdige bygninger i Hørsholm Kommune 2008 og de anbefalinger, der er heri, ligge til grund for afgørelsen. Det foreslås, at denne del af 3.1 omformuleres til: Ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen vil kommunens bygningsregistrant med titlen Bevaringsværdige bygninger i Hørsholm Kommune 2008 og de anbefalinger, der er heri indgå i afgørelsen. Side 3/3 Individuelle høringssvar Udstykning af store grunde. (indsigelse 32) Det foreslås at der kan lægges deklarationer på store ejendomme der forhindrer udstykning så ejendomsavancebeskatning bliver nedsat, det vil modvirke udstykning af store ejendomme til gavn for miljøet. Administrationens bemærkninger: Det undersøges nærmere. Tilslutter sig lokalplanen (indsigelse 25 og 36) som dog gerne havde set at f. eks Kirstineparken og Ved Stampedammen var medtaget Utilfreds med ikke at være medtaget i lokalplanen. (indsigelse 1) Anmoder om at der udarbejdes en bevarende lokalplan for Frennegårdsparken. Administrationens bemærkninger: En bevarende lokalplan for Frennegårdsparken optages på listen over forslag til lokalplane der er behov for at udarbejde Forespørgsler om hvilke bygninger der er medtaget for den enkelte ejendom, andre faktuelle afklaringsspørgsmål og fo-

respørgsler om adressefejl og adressatfejl. (indsigelse 2,3,6,15,16 og 27.) Administrationens bemærkninger: De fleste henvendelse er afklaret over telefonen, administrationen sørger for at besvare de øvrige. Omkring fejl i adressaterne skal det nævnes, at kommunen er forpligtiget til at sende ud til ejere og brugere af en ejendom omfattet af et lokalplanforslag. Det medfører, at hvis der f. eks er en eller flere virksomheder registreret på adressen tilgår der brev til alle virksomhederne på adressen. Disse virksomheder trækkes fra et centralt register. Hvis der er fejl i det centrale register afspejler det sig også i udsendelsen. Side 4/4 Anmodning om at blive udtaget af lokalplanen Ønsker at lokalplanen trækkes tilbage eller det skal være frivilligt at være med. Administrationens bemærkninger for hver enkelt ejendom følger: Område A Folehavevej 7. Huset udgør en del af det vigtige historiske miljø omkring slotssøerne, kirken museerne og bør forblive i lokalplanen. Gasværksvej 15-17. Ønsker mulighed for at bygge ud og ønsker at Hørsholm Kommune vil investere i at gøre fællesområderne gode, så der tiltrækkes et købedygtigt publikum. I dag er nogen af beboerne ikke i stand til at løfte vedligeholdelsesarbejdet. Undrer sig over, hvorfor Gasværksvej 15-17 kan udbygges i henhold til lokalplanen når de andre huse på Gasværksvej ikke kan. Administrationens bemærkninger: Hørsholm Kommune har ingen indflydelse på hvem man får som nabo og deres økonomiske formåen. Sagen om at udbygge ejendommen med et trappetårn mod nord og en toetages træbygning mod syd er behandlet af MPU den 22. juni 2012 og der blev givet afslag. På baggrund af ansøgers ønsker blev der i stedet indarbejdet bestemmelser i forslag til lokalplan 143, der åbnede mulighed for to enetages tilbygninger mod syd og nord. Det skal bemærkes, at Gasværksvej 15-17 er det eneste dobbelthus, hvor der stadig er restrummelighed. Desuden blev der givet tilladelse til, at to vestvendte kviste blev udført som Københavner kviste med tagaltan. I konsekvens heraf foreslås 3.8 ændret således, at der må ikke opføres tagaltaner udgår. Gasværksvej 18 og 20. Har ikke noget imod forskellighed for de 5 huse på Gasværksvej. Administrationens bemærkninger: Bebyggel-

sen på Gasværkvej udgør et meget fin og helt bymiljø, bl.a. er det karakteristisk at husene står i blank mur og ikke er pudset, malet eller på anden måde overfladebehandlet som det ses på Dronningevej hvor tilsvarende huse er placeret. Bør forblive i lokalplanen. Gøgevang 4A. Administrationens bemærkninger: Et arkitektonisk velproportioneret hus, men konservativt i sit udtryk og atypisk for sin tid. Huset indgår ikke i nogen meningsfuld sammenhæng med andre bevaringsværdige ejendomme og kan nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Side 5/5 Gøgevang 26. Ejer ønsker mulighed for at rive huset ned, da det er et lille hus som ikke er tidssvarende i størrelsen. Administrationens bemærkninger: Et meget fint 50erhus, helstøbt arkitektonisk og fremstår meget originalt, huset er lille, men der kan fint bygges til huset, så det opnår en mere nutidig størrelse. Huset er opført som et af de mange statslånshuse, der blev opført i perioden efter 2 verdenskrig. Bør forblive i lokalplanen. Marievej 1. I følge ejer, er der mange rådskader i bjælkerne, der ønskes derfor mulighed for at nedrive huset. Administrationens bemærkninger: Hørsholm Kommune har tidligere givet nedrivningstilladelse til meget medtaget bjælkehus. Huset indgår ikke i nogen meningsfuld sammenhæng med andre bevaringsværdige ejendomme i kvarteret og kan nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Mosevej 4. I følge ejer, er huset ombyget mange gange, kun få originale bygningsdele og vinduer er tilbage, der er flere tilbygninger der peger i flere retninger. Administrationens bemærkninger: I Kvarteret øst for Usserød Kongevej er det først og fremmest de mange arbejderboligbebyggelser, Mosevej, Dronningevej og Gasværksvej der er karaktergivende for kvarteret. Huset indgår ikke i nogen meningsfuld sammenhæng med andre bevaringsværdige ejendomme i kvarteret og kan nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Mosevej 55. Ejeren ønsker oplyst, hvad det koster kommunen, at administrere lokalplanforslaget. Administrationens bemærkninger: Mosevejbebyggelsen er ikke medtaget i lokalplanen. Ganske vist er bebyggelse bevaringsværdig, men den anses for tilstrækkelig be-

skyttet gennem grundejerforeningsbestemmelser. Se i under økonomiske konsekvenser ovenfor. Skovvænget 12 B. Ejer ønsker huset udtaget. Administrationens bemærkninger: Især havestuen i gavlen løfter huset, men huset indgår ikke i nogen meningsfuld sammenhæng med andre bevaringsværdige ejendomme i kvarteret og kan nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Side 6/6 Stolbergsvej 13. I følge ejer, er der planlagt en tilbygning nord for huset. Administrationens bemærkninger: Hele Stolbergsvej kvarteret udgør et meget flot eksempel på Bedre Byggeskik perioden fra 1920erne, oven i købet i en de lukse udgave med større og godt udstyrede huse. Dette helstøbte miljø er det vigtigt at bevare i sin helhed, hvorfor der også er udformet særbestemmelser om kvarteret i forslag til lokalplan 143, bl. a. er det anført, at tilbygninger placeres væk fra vejbilledet og med respekt for husets hovedform. En tilbygning nord for det eksisterende hus ses ikke at være i modstrid med denne bestemmelse, men der er andre afstandsgrænser til skel, der gør sig gældende i Stolbergsvejkvarteret. Bør forblive i lokalplanen Stolbergs vej 32/Uldvejen 5. Ejer ønsker huset på Stolbergsvej nedrevet. Høringssvaret omhandler en række økonomiske spørgsmål bl.a. at kommunen har pligt til at overtage en ejendom hvis den ikke må nedrives hvilket bliver dyrt for kommunen. Administrationens bemærkninger: Overtagelsespligten påhviler kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommenes afkastningsgrad og afkastningen af ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse som ikke er omfattet af forbud mod nedrivning. Det er taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, der afgør om kravet om kommunal overtagelse er berretiget. Der er altså ikke tale om en automatisk overtagelsespligt, men en vurdering fra anden myndighed om overtagelsespligten. Det faktum, at Stolbergsvej 32 har stået tomt i 3 år, hvor ejeren har ventet på, at lokalplanen ikke skulle blive vedtaget, så bygningen kunne nedrives og det deraf generede forfald på ejendommen, kan således ikke betinge en offentlig overtagelse. Hele Stolbergsvej kvarteret udgør et meget flot eksempel på Bedre Byggeskik perioden fra 1920erne, oven i købet i en de luxe udgave med større og godt udstyrede huse. Dette helstøbte miljø er det vigtigt at bevare i sin

helhed, hvorfor der også er udformet særbestemmelser om kvarteret i forslag til lokalplan 143. Bør forblive i lokalplanen. Ørbæksvej 26. Administrationens bemærkninger: Huset fremstår både velproportioneret og med mange originale detaljer, men kvarterets øvrige huse fra samme periode er efterhånden sat meget forskelligt i stand, så der er ikke længere er meget enhed over kvarteret. På denne baggrund kan huset nedklassificeres til bevaringsværdig 4, og dermed udgå af lokalplanen. Side 7/7 Område B Stampevej 13. Henviser til kollektiv indsigelse der blev fremsendt i forbindelse med den offentlige fremlæggelse af forslag til lokalplan 132. Det anføres, at ejeren ikke har råd til at lade snedker reparere vinduer, ønsker nu energiruder i samme stil som eksisterende. Administrationens bemærkninger: Et af de få huse der er tegnet af arkitekt Poul Henningsen som var meget produktiv som skribent og meningsmager og lampeproducent, men ikke som arkitekt. Dette hus er tegnet til hans svigeforældre. PH var i mange år bosat i Hørsholm Kommune. Det er vedtaget, at der kan ydes tilskud til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger, der er afsat 400.000 Kr. i 2012 til direkte håndværkerudgifter. Netop skræddersyede løsninger fremfor standardprodukter ville det være relevant at yde tilskud til. Huset er både et velproportioneret hus og rummer en væsentlig lokal kulturhistorie, bør forblive i lokalplanen. Område C Bolbrovej 2/Dreyersvej 1. Ejer anfører at hvis huset skal beskyttes, må det fredes. Administrationens bemærkninger: Fredning er en meget gennemgribende regulering hvorfor der også ydes forskellige former for økonomisk kompensensation. Af samme årsager bliver fredningsemner meget nøje vurderet af kulturstyrelsen, men det står enhver frit for at søge sin ejendom fredet. Hvis huset ellers fremstår nogenlunde originalt indvendigt, er det ikke utænkeligt, at det kunne være et fredningsemne. Det er et fint og velproportioneret hus, et af de absolut bedste i kvarteret mellem Bolbrovej og Øresund. Huset har en meget synlig beliggenhed og bør forblive i lokalplanen

Dreyersvej 35. Ønsker kompensation på 20 % af den offentlige vurdering og kommunen må overtage den udvendige vedligeholdelse. Administrationens bemærkninger: Med hensyn til kompensation se afsnit ovenfor. Bygningen indplacerer sig fint i rækken af forskelligartede og fine villaer. Bygningen har både arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der begrunder bevaringsværdien, bør forblive i lokalplanen. Kastanievej 1. Ejeren anfører at der er opført flere senere tilbygninger. Administrationens bemærkninger: Enig i at de nyere tilbygninger svækker det samlede arkitektoniske greb. På denne baggrund kan huset nedklassificeres til bevaringsværdig 4, og dermed udgå af lokalplanen. Side 8/8 Rungsted Strandvej 199b. Administrationens bemærkninger: Vigtigt hus for Strandvejsmiljøet, der er tidligere givet afslag på nedrivning af huset. Bør forblive i lokalplanen Område D Linstowsvej 2. Ejer anfører at huset er i dårlig stand. Administrationens bemærkninger: Huset er formodentlig en del af den oprindelige Rungstedgårdbebyggelse som sammen med de øvrige Rungstedgårde udgør en del af et vigtigt kulturmiljø ved Rungsted Kyst Station. Imidlertid må det konstateres at Rungstedgård er så ombygget i forbindelse med indretning af kursussted, at autenticiteten er så svækket er det ikke giver mening at skulle bevare dette lille hus. Huset kan nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Hannelundsvej 7. Ejer anfører at huset er købt i tiltro til det kunne udvides i takt med, at familien øgedes. Det er et forkert hus der er afbildet i registranten. Administrationens bemærkninger: Et meget fint og for sin tid moderne hus og i særklasse som et af Jørn Utzons få enfamiliehuse. Huset er lille, men der kan fint bygges til huset, så det opnår en mere nutidig størrelse. På denne baggrund bør huset forblive i lokalplanen. Rungsted Strandvej 85. I følge ejer, er der lavet mange ændringer gennem tiden, næsten intet originalt tilbage. Administrationens bemærkninger: Villaen er opført af arkitekt Ove Huus, der i mange år boede i sommerperioden i sit nu nedrevne sommerhus Bolbrovej 50 som Ove Huus selv tegnede. Rundt omkring i Hørsholm Kom-

mune ligger adskillige villaer tegnet af Ove Huus mere eller mindre inspireret af Ove Huus eget sommerhus. Ove Huus har ellers ikke givet sig af med at tegne villaer, men har snarere haft med større institutionelle byggerier at gøre uden for kommunen. Der er altså tale om en arkitekt der på grund af sine sommerophold i Hørsholm, har påtaget sig lokale mindre opgaver. Med den forhistorie findes der en lille samling unikke villaer/eller sommervillaer fra Ove Huus hånd. På den baggrund finder administrationen, at ejendommen bør forblive i lokalplanen også selvom mange originalmaterialer er udskiftet. Side 9/9 Rungsted Strandvej 95. I følge ejer, er der lavet mange ændringer gennem tiden og meget lidt originalt materiale tilbage i bygningen. Administrationens bemærkninger: Bevaringsværdien knytter sig især til kulturmiljøet omkring fiskerlejet. Hørsholm Kommune har gennem en række enkeltstående nedrivnings og ombygningstilladelser og manglende vedtagelse af en bevarende lokalplan udhulet det tilbageværende kulturmiljø omkring fiskerlejet i Rungsted. På denne baggrund kan bygningen nedklassificeres til bevaringsværdig 4 og udgå af lokalplanen. Rungsted Strandvej 114. Se Rungsted Strandvej 95. Rungsted Strandvej 39/Folehavevej 155 Ejer ønsker at udnytte tagetagen. Administrationens bemærkninger: Ifølge byggelovene kan der ikke indrettes et 3. beboelseslag i villakvartererne, loftet kan således ikke bruges til beboelse, men til f.eks opbevaringsrum. Et fint Strandvejs hus i en klassisk og sjælden engelsk arkitektur og inspiration. Bør forblive i lokalplanen. Ulvemosevej 9. Ønsker ejendommen ud af lokalplanforslaget da det kan tænkes at Rungsted Bytorv måske vil købe ejendommen for at udvide, der er andre gode huse på Ulvemosevej der ikke er med i lokalplanen. Administrationens bemærkninger: Ulvemosevej er generelt præget af fine villaer, med et vist fællespræg. Ikke alle har opnået bevaringsværdi 3, typisk fordi istandsættelser gennem tiden ikke er foretaget med bevaringsværdien tilstrækkeligt for øje. Det er dog vigtigt at bevare kvarteret i sin helhed, bør forblive i lokalplanen. Område F

Bel Colles Alle 3. Ejerne finder at udpegningen er ligeså alvorlig som en fredning, men uden økonomisk kompensation. Ønsker tilskud til istandsættelse, hvis kommunen stiller dyre krav, fritagelse for grundskyld, og kompensation for øgede driftsudgifter. Administrationens bemærkninger: Fredning er en meget gennemgribende regulering, hvorfor der også ydes forskellige former for økonomisk kompensensation. En udpegning i lokalplan kan på ingen måde sidestilles med en fredning. Blandt andet regulerer lokalplanen ikke det indvendige. Det er vedtaget, at der kan ydes tilskud til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger, der er afsat 400.000 kr i 2012 til direkte håndværkerudgifter. Hele området omkring Bel Colle, Sanskevej, Louis Petersens og Svend, Knud og Valdemars vej er tæt bebygget med værdifulde og meget forskelligartede huse, hvert enkelt hus er værdifuldt for helheden. Bør forblive i lokalplanen Side 10/10 Bel Colles Alle 7. Finder, at huset ikke bør medtages da der er foretaget en stor renovering med nyt tag, nye vinduer, nyt puds etc. Administrationens bemærkninger: Huset er udpeget på grund af sin særprægede arkitektur snarere end en høj grad af originalitet i materiale. Huset er meget karakteristisk med sin fine kikkenborg og markerer sig godt i gadebilledet. Bør forblive i lokalplanen. Bukkeballevej 25A. Anmoder om at blive udtaget af lokalplanen, da der er foretaget en omfattende renovering både ind og udvendigt i 2009 og 2010. Administrationens bemærkninger: Huset er istandsat gennemgribende, hvorved en del originalitet er gået tabt, huset deler dermed skæbne med ikke så få huse på Bukkeballevej. Da huset ikke indgår med nogen vægt i et samlet gadebillede, kan huset nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og kan dermed udgå af lokalplanen. Constantiavej 2A. Ønsker huset udtaget fra lokalplanen, da et nedrivningsforbud kan bruges til at presse prisen i en salgssituation. Administrationens bemærkninger: Erfaringer fra en tilsvarende lokalplan i Ålborgs Hasseris kvarter har ikke ført til faldende ejendomspriser, tværtimod oplyser både Ålborg Kommune og lokale ejendomsmæglere. Hele området omkring Bel Colle, Sanskevej, Louis Petersens og Svend, Knud og Valdemars vej er tæt bebygget med værdifulde og meget forskelligartede huse, hvert enkelt hus er værdifuldt for helheden. Bør forblive i lokalplanen Hulsøvang 2b og c.

Ønsker at blive undtaget af lokalplanen, finder at det er et indgreb i de borgelige frihedsrettigheder og henviser til dårlige erfaringer med at opnå tilladelse til at ændre taget. Administrationens bemærkninger: Der blev givet tilladelse til at lægge nyt tag i vinteren 2011. Det må efterfølgende konstateres, at det nye tag ikke højner bevaringsværdien af huset. Det kan derfor nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Hulsøvang 3. Finder at bevaring i kommunen er godt nok, men det skal ikke pålægges de private lodsejere, søger om at rive huset ned og sætte nye vinduer i, vil have kompensation for merudgifter. Administrationens bemærkninger: Huset indgår ikke i nogen meningsfuld sammenhæng med andre bevaringsværdige ejendomme i kvarteret og kan nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Side 11/11 Hulsøvang 29. Huset er bygget til at kunne udvides med 1. sal, det giver begrænsninger i materialevalg og giver øget tidsforbrug. Administrationens bemærkninger: Et meget fint 50erhus, helstøbt arkitektonisk og fremstår meget originalt, huset er lille, men der kan fint bygges til huset, så det opnår en mere nutidig størrelse. Huset er opført med en uudnyttelig tagetage da der er gitterspær og utilstrækkelig loftshøjde til at opføre beboelsesrum. Bør forblive i lokalplanen. Parkvej 6. Det anføres at vinduerne er ældre og skal skiftes inden for en årrække, der ønskes en tilbygning mod nord i samme stil som Parkvej 2. Administrationens bemærkninger: Ejendommen er er del af Belle Colle farmen. Sydfløjen af bygningskomplekset er udbygget og der er netop givet byggetilladelse til at udvide nordfløjen. Bør forblive i lokalplanen Svendsvej 4. Finder at forslaget er for vidtgående. Administrationens bemærkninger: Det er i høj grad den daglige administration af lokalplanen der afgør hvor restriktiv lokalplanen er. Oplægget er at hvis der ikke kan opnås enighed, forelægges ansøgninger miljø-og Planlægningsudvalget. Hele området omkring Bel Colle, Sanskevej, Louis Petersens og Svend, Knud og Valdemars vej er tæt bebygget med værdifulde og meget forskelligartede huse, hvert enkelt hus er værdifuldt for helheden. Bør forblive i lokalplanen.

Vallerødgade 12A. Anfører at den gamle smedje er stærkt ombygget, i dårlig stand og har fået garanti for at bygningen kan nedrives. Administrationens bemærkninger: Smedjen udgør en del af landsbymiljøet omkring Vallerød Gadekær. Der er ikke foretaget nogen særlige tiltag til at beskytte de tilbageværende elementer der belyser landsbyens historie. Henset til bygningens stand og de mange ombygninger, kan bygningen nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Side 12/12 Vallerød Vænge 12. Det anføres, at bygningen ønskes ud af lokalplanen for at have fuld råderet over ejendommen, ejendomsretten og brugsretten indskrænkes. Man ønsker ikke ovenlysruder sløjfet. Administrationens bemærkninger: Både plan- lov og byggelov læger til enhver tid begrænsninger på råderetten og brugsretten på egen ejendom. Der er ikke noget krav om at fjerne eksisterende ovenlysruder. Bygningen er opført som banearbejderhus af Heinrich Wenck, der var den anerkendte arkitekt bag både kystbanestationer, men også hovedbanegården som må anses for hans hovedværk. Alle Wencks bygninger langs kystbanen må anses for bevaringsværdig og en del af et større kulturmiljø, der strækker sig ud over kommuneplangrænsen. De små banearbejderhuse er mange stedet udvidet og ombygget ganske meget og har alligevel bevaret en sammenhængende bevaringsværdi. Huset bør forblive i lokalplanen. Område G Fuglemosevej 11. Anfører, at den private ejendomsret er krænket, urimeligt at gøre en bygning til museumsbygning, det forringer salgsværdien. Har en række forslag til, hvor kommunen kunne bruge flere resurser. Administrationens bemærkninger: Huset indgår ikke i nogen meningsfuld sammenhæng med andre bevaringsværdige ejendomme i kvarteret og kan nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Fabriksvej 3. Anfører, at huset er dårligt isoleret, det engelske skifertager meget dyrt at udskifte, ønsker valgfrihed med hensyn til materialer og løsninger, herunder solfangere på taget. Der skal kompensation til, evt. i form af fritagelse for ejendomsskat. Administrationens bemærkninger: Det er vedtaget, at der kan ydes tilskud til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger, der er afsat 400.000 kr. i 2012 til direkte håndværkerudgifter. Netop et særlig dyrt tag vil det være relevant at yde støtte til. Huset er en halvdel

af et dobbelthus, der er opført som fabriksmesterboliger til klædefabrikken og udgør dermed en vigtig del af kulturmiljøet omkring klædefabrikken. Bør forblive en del af lokalplanen. Det kan overvejes at tage kontakt til de 4 grundejere, der ejer 4 halve dobbelthuse gamle fabriksmesterboliger for i enighed at udforme særbestemmelser for de 2 dobbelthuse. Grundtmannsvej 2. Henviser til den kollektive indsigelse der blev fremsendt i forbindelse med den offentlige fremlæggelse af forslag til lokalplan 132. Administrationens bemærkninger: Se under Fabriksvej 3. Side 13/13 Grundtmannsvej 3. Finder at der er tale om, at kommunen omgår loven, samfundet omkring klædefabrikken er for længst forsvundet. Administrationens bemærkninger: Huset indgår ikke i nogen meningsfuld sammenhæng med andre bevaringsværdige ejendomme i kvarteret og kan nedklassificeres til bevaringsværdi 4 og dermed udgå af lokalplanen. Område H Langeltevej 1. Det anføres, at der er gjort et stort arbejde for at få gården til at fremstå så velholdt, som den er i dag. Men af hensyn til fremtiden, skal det være muligt både at nedrive og erstatte stuehus og driftsbygninger. Administrationens bemærkninger: Gården ligger smukt i landskabet og udgør et meget fint miljø med den sort/hvide bindingsværksgavl. Det er vedtaget, at der kan ydes tilskud til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger, der er afsat 400.000 Kr. i 2012 til direkte håndværkerudgifter. Netop vedligeholdelse af bindingsværk - som er dyrt håndarbejde - kunne det være relevant at yde støtte til. Gården udgør en af de enestegårde, der er så karakteristisk for det nordøstlige Nordsjælland, hvor jordens bonitet ikke rækker til dannelsen af store landsbysamfund. Der har formodentlig ligget en gård med nogenlunde samme placering siden jernalderen. Bør forblive i lokalplanen. Langeltevej 2-4. Det anføres, at beskyttelse af bygningskulturarv må ske gennem fredningsinstrumentet hvor der ydes kompensation for gener, Gården hedder Langiltegården. Langiltevej 4 er en nyere medhjælperbolig af tvivlsom byggeteknisk standard. Administrationens bemærkninger: Fredning er en meget gennemgribende regu-

lering, hvorfor der også ydes forskellige former for økonomisk kompensensation. En udpegning i lokalplan kan på ingen måde sidestilles med en fredning. Blandt andet regulerer lokalplanen ikke det indvendige. Det er vedtaget, at der kan ydes tilskud til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger, der er afsat 400.000 Kr. i 2012 til direkte håndværkerudgifter. Gården, Langeltevej 2, udgør en af de enestegårde, der er så karakteristisk for det nordøstlige Nordsjælland, hvor jordens bonitet ikke rækker til dannelsen af store landsbysamfund. Der har formodentlig ligget en gård med nogenlunde samme placering siden jernalderen. Bør forblive i lokalplanen. Langeltevej 4 er af nyere dato og uden betydning for bevaringsværdien, kan udtages af bygningsregistranten. Side 14/14 På baggrund af ovenstående gennemgang forslås følgende 14 bygninger nedklassificeret til bevaringsværdi 4 og dermed udtaget af lokalplanen: Gøgevang 4A, Marievej 1, Mosevej 4, Skovvænget 12b,Ørbæksvej 26, Kastanievej 1, Rungsted Strandvej 95 og 114, Bukkeballevej 25, Hulsøvang 2 b og c, Hulsøvang 3, Vallerødgade 12a, Fuglemosevej 11 og Grundtmannsvej 3 nedklassificeres til bevaingsværdi 4 og dermed udgå af forslag til lokalplan 143. Langeltevej udtages helt af bygningsregistranten.