Borgmesterens Afdeling Byrådsservice Den 25. april 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn Enhedslisten har den 8. april 2014 fremsendt en række spørgsmål omkring henviste børn, herunder omkring befordring af børnene til modtagerskoler. Indledningsvis kan det oplyses, at Børn og Unge siden 2006 har sprogscreenet alle børn med dansk som andetsprog, som indskrives i børnehaveklasse, som ønsker et skoleskift i skoleforløbet eller er tilflytter til kommunen. Der er pr. 22. april 2014 sprogscreenet 7.143 børn og heraf er de 4.660 børn indskrevet på 0.-9. klassetrin på en folkeskole. De øvrige børn er ikke længere indskrevet i folkeskolen, men er f.eks. gået ud af 9. eller 10. klassetrin, skiftet skole til en privatskole, flyttet ud af kommunen. Sagsnr. 14/011849-2 Sagsbehandler: Lone Nielsen Direkte telefon: 8940 4713 E-mail lonie@aarhus.dk www.aarhus.dk Ud af de 4.660 børn har de 1.820 børn et alderssvarende dansk sprog og er dermed omfattet af folkeskolelovens regler om frit skolevalg, hvorimod de 2.840 børn har et sprogstøttebehov og er dermed henvist jf. folkeskolelovens 5 stk. 7. 2.498 børn er indskrevet på deres distriktsskole, mens 2.162 børn går på en anden skole end distriktsskolen. Af de 2.162 børn, som går på anden skole end distriktsskolen, er de 550 børn indskrevet på en såkaldt modtagerskole. Heraf har 426 børn et sprogstøttebehov og er dermed henvist til modtagerskolen. 68 børn havde et sprogstøttebehov ved skolestart, men har nu et alderssvarende dansk sprog og dermed frit skolevalg. Forældrene har valgt at barnet skal fortsætte sin skolegang på modtagerskolen. Derudover er der 56 børn som ved sprogscreeningen havde frit skolevalg og hvor forældrene har valgt at søge om optagelse på en modtagerskole primært pga. ældre søskende på skolen.
1. Hvor mange børn bliver på grund af ikke-bestået sprogtest kørt til andre skoler end skolen i deres eget skoledistrikt? Byrådet har besluttet, at alle børn på 0.-4. klassetrin, som henvises til en modtagerskole har krav på befordring med skolebus. Ved planlægningen af skolebuskørslen til modtagerskolerne til skoleåret 2013/14 var der 418 elever som skulle køre med de lukkede skolebusruter. Herudover har Holme Skole sin egen skolebus og disse børn indgår ikke i opgørelsen. Børn fra 5. klassetrin og opefter får et buskort til de offentlige busser, men har i nogle tilfælde også mulighed for at kunne køre med skolebussen, hvis der er ledig plads i bussen. Der er selvfølgelig sket ændringer i tallene i løbet af skoleåret, da der både tilflytter nye elever samt elever som flytter, men disse ændringer registreres ikke centralt. 2. I hvor lang tid bruger de enkelte børn på transport henholdsvis morgen og eftermiddag? Det ønskes oplyst, hvornår busserne tager de første børn med/sætter de sidste børn af. Der er i alt 20 skolebusruter i indeværende skoleår. Nogle busser kører til én modtagerskole, mens andre kører til to skoler. Befordringstiden om morgenen varierer fra rute til rute med en maksimal varighed for det barn, der sidder længst tid i bussen på mellem 20 og 55 minutter, mens den maksimale gennemsnitlige befordringstid er 39 minutter. Om eftermiddagen er befordringstiden som udgangspunkt kortere, da der ofte er to hjemkørsler og kun én til skole om morgenen. Retningslinjer for skolebusbefordring er vedtaget af byrådet og den maksimale befordringstid for et barn er fastsat til 60 minutter. 3. I hvor mange tilfælde er søskende spredt på forskellige skoler? Hvor langt ligger disse skoler fra hinanden og fra børnenes bopæl? I langt de fleste tilfælde får forældre opfyldt deres ønske om optagelse af deres barn på samme skole som ældre søskende. Børn har ved skolestart krav på optagelse på samme skole som ældre søskende, men hvis et barn med dansk som andetsprog har et sprogstøttebehov skal der efter de byrådsbesluttede regler være mindre end 20% børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov på årgangen.
Til børnehaveklasse til kommende skoleår henvises der i alt 40 børn til modtagerskolerne, hvoraf henvisningen for 12 børns vedkommende er sket på baggrund af forældrenes ønske, da der i forvejen er søskende på skolen. Der er alene tre kommende børnehaveklassebørn med søskende på Sødalskolen, som det ikke har været muligt at optage på Sødalskolen inden for de byrådsbesluttede regler om maksimalt 20 % med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov på årgangen. Det samme var tilfældet sidste år. Ved udvælgelsen af hvilke elever, som skal henvises til distriktsskolen (inden for de 20 %) og hvilke som skal henvises til modtagerskolen tages der hensyn til: 1. PPRs og Familiekontorernes vurderinger i forhold til det enkelte barns tarv 2. søskende på skolen 3. børnehavemæssig tilknytning 4. bopæl 5. afstand fra skole til hjem Familier har børn på forskellige skoler grundet flere forskellige faktorer, herunder f.eks. at forældrene selv aktivt har valgt at børnene skal gå i skole på forskellige skoler. Det er ikke særskilt registreret om optagelsen på en anden skole er sket efter forældrenes eget ønske eller om det f.eks. skyldes, at forældrene har valgt at det ældste barn fortsætter sin skolegang på en skole selvom familien flytter til et andet distrikt, hvor den yngre søskende optages på distriktsskolen. 4. Hvor mange af de børn, der er frataget det frie skolevalg, er ikke indskrevet i en fritidsordning? Hvor mange børn er indskrevet i en fritidsordning på den lokale skole? Ud af de 550 børn på modtagerskoler er der 325 børn på 0.-4. klassetrin og heraf går 77 % i SFO. Alle disse børn går i SFO på modtagerskolen. Hvis man sammenligner dette tal med de børn som går i skole på distriktsskolen, så er andelen af børn som går i SFO kun på 63 %. Der er således en større andel af børnene på modtagerskolerne, som går i SFO. 5. Hvordan påvirker bussing børnenes muligheder for at deltage i det lokale fritidsliv? I 2010 udarbejdede et eksternt firma en evalueringsrapport af ordningen med henvisning af børn til andre skoler end distriktsskolen. Heri blev det blandt andet konkluderet, at De henviste børn er glade for deres skole. De fleste trives godt i skolen og har etableret kammeratskaber i skolen og SFO.
Dette ses også i Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011, som viste at forældre til henviste børn var lige så tilfredse med deres barns skole som andre forældre. Tilsvarende fra Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2013 er endnu ikke opgjort. Børns deltagelse i det lokale fritidsliv afhænger af en lang række faktorer herunder: - Børnenes trivsel i skolen (herunder SFO) - Kammeratskab - Forældrenes opbakning - Det lokale udbud af tilbud ift. til personlige interesser - Børnenes alder (faste bustider for de mindste børn og fleksible buskort til de store) - Skolens generelle anvendelse af differentieringsmuligheder Der sker ikke i Børn og Unge en registrering af børns deltagelse i det frivillige foreningsliv. Børn og Unge understøtter generelt samarbejdet mellem skole og hjem med konsulentbistand, kompetenceudvikling m.v. For børn og forældre med dansk som andetsprog forefindes Særligt Team 1, der med et tværfagligt afsæt yder sparring, vejleding mv. i forbindelse med eventuelle ekstraordinære udfordringer. Ganske få af Særligt Teams sager har omhandlet udfordringer med børns deltagelse i det lokale fritidsliv. 6. Hvilken betydning har bussing for samarbejdet med forældre, herunder også forældres mulighed for at deltage i sociale arrangementer ect.? Hvordan korresponderer bussing med målet om øget involvering af forældre? I evalueringsrapporten konkluderes det endvidere, at Forældre til de henviste børn er generelt tilfredse med deres børns skolegang og endvidere at der typisk er en positiv sammenhæng mellem graden af oplevet information om baggrunden for henvisningen og graden af opbakning hos distriktsforældrene. Samarbejdet med forældrene til henviste børn afhænger af en lang række faktorer herunder: - Forældrenes tilfredshed med deres børns skolegang - Forældrenes kendskab til den danske folkeskole - Forældrenes kommunikative kompetencer - Kommunikation og information mellem skole og hjem 1 Særligt team er sammensat af konsulenter fra Pædagogik og Integration som samarbejder med andre relevante parter i f.eks. PPR og Socialforvaltningen om enkeltsager.
- Samarbejde med og opbakning fra distriktsforældrene - Skolens generelle anvendelse af differentieringsmuligheder Også her understøtter Særligt Team skolernes eventuelle ekstraordinære udfordringer. Ganske få af Særligt Teams sager har omhandlet udfordringer med forældres deltagelse i sociale arrangementer. Skolerne arbejder generelt med mange forskellige indfaldsvinkler til optimering af samarbejdet med forældre, både forældre generelt og specifikt i forhold til forældre med dansk som andetsprog. På modtagerskolerne er der et særligt fokus på de henviste børns forældre, og mange sørger eksempelvis for transport til møder og arrangementer, ligesom der flere steder bliver lavet særlige velkomstarrangementer og modtagelsesordninger for netop disse forældre. Med venlig hilsen Bünyamin Simsek / Nils Petersen