Side: 1. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat.

Transkript

1 Side: 1 Århus Byråds møde onsdag den 13. april 2011 Forslag fra Enhedslisten De Rød-Grønnes byrådsgruppe til byrådsbeslutning om at sikre sprogscreenede børn fortrinsret til optagelse på modtagerskole nær lokalområdet. Punkt nr: 4 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat. Rabih Azad-Ahmad: Vi går over til sag nr. 4, Forslag fra Enhedslisten De Rød-Grønnes byrådsgruppe til byrådsbeslutning om at sikre sprogscreenede børn fortrinsret til optagelse på modtagerskole nær lokalområdet. Og der er det rådmanden, som har lige nogle bemærkninger til. Jacob Bundsgaard Johansen: Tak for det. Og tak til Enhedslisten for at stille det her forslag, fordi det jo giver en god lejlighed til at drøfte både den eksisterende praksis, vi har, men jo også hvorvidt den praksis giver anledning til nogle ændringer. Jeg er faktisk enig med Enhedslisten i, at vi skal sikre, at afstanden til modtagerskolerne for de børn, der bliver henvist til en anden skole end distrikskolen, skal være så kort som muligt. Dét, der er udfordringen, det er, at for de børn, der bliver henvist til en anden skole, der gælder der det faktum, at de skoler, der ligger tæt på, hvor de børn bor, ja dér falder man for den begrænsning, der er lagt ind fra byrådets side om, at der maksimalt må være 20% tosprogede børn med sprogvanskeligheder på det enkelte klassetrin. Og derfor er der nogle børn, som kommer ud på en længere tur, inden de når til den skole, de skal gå på. Og det er sådan set, kan man sige, kernen i problemstillingen, det er jo, at vi har en by, hvor en meget stor del af de børn, som er omfattet af sprogscreeningen, og som bliver henvist til en anden skole, de bor i det samme område. Og derfor har vi et dilemma og en udfordring på det her område, som vi indtil videre har løst på ganske god vis, men jeg vil meget gerne være med til at kigge på, om vi kan gøre det endnu bedre. Og derfor glæder

2 Side: 2 jeg mig til den drøftelse, der kommer i udvalget af den her sag. Jeg er faktisk af den opfattelse, at vi meget langt hen ad vejen imødekommer alle de ønsker, der ligger i Enhedslistens forslag allerede. Dér, hvor der kan være en diskussion til gode, det er, hvorvidt de børn der bliver henvist til en anden skole, de skal have fortrinsret på alle skoler i Aarhus, og hvorvidt man skal betale for transporten af de børn, der bliver henvist til en anden skole og så takker nej til de tilbud de får, men vælger en tredje skole. Det er sådan set kernen i, - som jeg læser Enhedslistens forslag, og det, synes jeg, er en diskussion værd i udvalget både hvad er konsekvenserne af det, og hvad er det for muligheder, der er. Jeg vil rette en enkelt sproglig forbistring, som jeg har konstateret i Enhedslistens forslag, nemlig dét, at vi fratager børn deres frie skolevalg, og det er en nuance, men vi fratager faktisk ikke det frie skolevalg vi begrænser det til de skoler, hvor der er over 20% tosprogede børn med sprogvanskeligheder på det enkelte klassetrin. Dvs. at man har faktisk stadigvæk det frie skolevalg, dog med den begrænsning, - det er bare, når vi nu er i gang med at læse indenad og hjælpe hinanden, så den del af Enhedslistens forslag kan man godt præcisere. Men ellers så glæder jeg mig til diskussionen i udvalget. Det er jo, kan man sige, særligt i Aarhus, fordi vi er det eneste sted i landet, vi gør tingene på den måde, som vi gør. Og efter min bedste opfattelse og også med baggrund i de rapporter, der er lavet, så giver det en positiv effekt, og det, synes jeg da er værd at tage med, men vi skal selvfølgelig gøre det på den bedst mulige måde. Og hvis Enhedslistens forslag kvalificerer dét, så kigger vi på det, og lad os tage den diskussion i udvalget, og det glæder jeg mig til. Jette Jensen: Jamen, jeg takker for rådmandens positive modtagelse af forslaget, og jeg anerkender, at der i området, når det handler om sprogscreenede børn og deres, - uanset om man så bruger frataget det frie skolevalg eller begrænset i det frie skolevalg, - nogle dilemmaer

3 Side: 3 og udfordringer. Det er ikke sådan, når nu Enhedslisten stiller forslaget, det er, fordi vi lige pludselig synes, det er en god idé, at man bruger sprogscreeningen til at buse børn rundt på kommunens skoler, men noget af dét, vi gerne vil sikre, det er, at så længe Aarhus Kommunes byråd vælger, at det er måden, vi gør det på, så vil vi gerne begrænse skaden så meget som muligt. Og dét, der er sagen her, det er jo altså, at børnene bruger rigtig, rigtig lang tid på transport, ja minimum jo en halv time hver vej. Og det er tid, som kunne være brugt meget, meget bedre i forhold til børnene på intensiv sprogundervisning f.eks. Hvis det var dét, man gav dem, jamen så opnåede man da i hvert fald noget med det, man ville. Samtidig så synes jeg, at det er bekymrende, at en stor gruppe forældre rent faktisk fratages den mulighed, der ligger i at følge børn i skole og dermed få en kontakt, en daglig kontinuerlig kontakt til skolen. Det har de her forældre jo altså ikke. En tredje ting er, at vi jo ind imellem hører nogle rigtig grimme historier om, hvad der foregår på busturene til og fra skole for den her gruppe børn. Det vil være sådan, at der sidder en del børn, der har det rigtig, rigtig skidt i bussen, og bruger den første del af skoledagen på at fordøje det dvs. ikke ret meget energi til læring dér. Den sidste del af skoledagen kan de så bruge på at grue for turen hjem igen. Og min tanke med det her er, at vi bruger ressourcerne om ikke andet mere effektivt, så børnene faktisk opnår dét, vi gerne vil have, at de skal nå at opnå, nemlig nogle bedre sprogfærdigheder frem for at bruge en stor del af dagen på at lade sig transportere med de uheldige følger, det giver. Så jeg glæder mig også til, vi får diskussionen i udvalget. Jeg er godt klar over, at noget af dilemmaet her ligger i, med den byrådsbeslutning, der er, at en del skoler, der ligger tæt på, hvor børnene bor, altså overstiger grænsen på 20% for børn med behov for sproglig støtte. Men den må vi jo så prøve at se på.

4 Side: 4 Niels Brammer: Ja, som rådmanden så rigtigt sagde, så er det som udgangspunkt et meget sympatisk forslag også i relation til, at det faktisk er meget af det, vi allerede gør i dag. Og det fik vi også en pæn redegørelse for fra rådmandens side. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre det bedre også i relation til flere af de ting, som forslagsstilleren Jette Jensen her lige har redegjort for. Der er der flere af de ting, vi måske godt kunne gå ind og se på, og det er netop noget af dét, som vi netop skal gøre, når vi skal have turen en tur i Børn og Unge-udvalget. Fordi spørgsmålet er nemlig: Jamen, er andre skoler gearet til at løse den her opgave i forhold til det forslag, der er stillet her? Og ikke mindst så er vi altså også nødt til at se på logistikken, fordi hvis kabalen den skal gå op, uden det kommer til at koste mere for kommunekassen, så skal vi altså tænke os gevaldigt om. Men lad os tage det i udvalget. Thomas Medom: Ja tak. I SF der har stor sympati for forslaget fra Enhedslisten og for den ambition, der ligger bag forslaget. Så tak, fordi det er blevet stillet. Vi kan også sige, at den her debat, når vi ser lidt bredere på det, at den har været fremme i forbindelse med, at der er nogle landspolitikere, der har sagt, at Tovshøjskolen skal lukkes. Jeg må bare sige til den, at i SF der synes vi ikke, at Tovshøjskolen skal lukkes, og at alle de børn, der har deres skolegang på den skole, skal fordeles til alle mulige andre skoler i byen. Men vi ser forslaget som et forsøg på at forbedre den nuværende model for fordeling af skolebegyndere med sprogstøttebehov, og hvis der er nogle af de børn, der i dag har meget lang transporttid, med fordel kan få en kortere bustur, så vil det selvfølgelig være en god idé. Så vi må se, om det kan lade sig gøre. Det kan være en gevinst i det omfang, at det kan opfyldes rent teknisk rådmanden han har jo opridset, hvad der kan være udfordringen, men kan vi gøre det bedre end i dag, så er det selvfølgelig en god idé. Og integrationsopgaven den er rigtig vigtig i forhold til at sikre en masse børn et godt liv i Danmark. En god skolegang, den er bare helt vildt vigtig, og vi ved at sprogkompetencer,

5 Side: 5 det er altafgørende for at sikre en god integration både i Aarhus og i resten af landet. Der er stadigvæk mange børn, der hverken får det sociale eller det faglige løft af skole tiden og deres tid i den aarhusianske folkeskole, som de gerne skulle have. Så det er en stor opgave, og vi vil gerne have, at der bliver arbejdet videre med det her forslag, og så må vi se, når der kommer en lidt mere konkret model, om der kan ændres, og der ligger i hvert fald nogle gode intentioner bag det, og så vil vi også gerne have lov at sende forslaget til behandling i Børn og Unge-udvalget. Bünyamin Simsek: Jeg kan fuldt ud støtte op omkring, at det er et forslag fra Enhedslisten, der giver mening, og det har sin berettigelse, fordi at den løsning, vi har valgt at bruge i Aarhus Kommune, takket være en regering, der har stillet nogle redskaber til rådighed, er ikke den bedste løsning i forhold til børn. Det, tror jeg godt, de politikere, der har besluttet den her beslutning godt ved, fordi den bedste løsning er naturligvis, at børnene går på deres lokale skole, ved at forældrene har løftet deres forældreansvar, dem, der kan og de findes også og sørget for lære deres børn alderssvarende dansk, så de er klar til at gå i den danske folkeskole. Men vi må konstatere, at der er nogle forældre, der ikke løfter den her opgave og lever op til deres forældreansvar, og derfor har byrådet jo sagt, at vi varetager barnets tarv, og derfor vælger vi den næstbedste løsning. Det er, at vi kører børnene rundt, væk fra deres lokalområde, hvor de ikke har fritiden sammen med deres klassekammerater, men hvor de alene går i skole med deres klassekammerater. Jeg tror på, at den her løsning alene af hensyn til barnets tarv og også i forhold til barnets faglighed, fordi at, - det dér med at sikre, at børnene forhåbentlig klarer sig væsentligt bedre i den aarhusianske folkeskole og dermed i fremtiden. Vi synes, det altid er på sin plads at kigge på, hvordan vi så rent faktisk praktiserer det i dagligdagen, og det er ganske fint med en udvalgsbehandling, hvor vi kan få syn for sagen i forhold til, hvad er praksis nu, hvad er det for nogle hensyn og kriterier, man bruger, når man beslutter at anvise en skole

6 Side: 6 til et barn, der ikke har bestået testen og dermed skal gå på en skole langt væk fra addressen. Der er noget logistik, der er noget økonomi, og det er godt at få belyst det i forhold til en udvalgsbehandling. Jeg må også bare konstatere, at vi ikke lever i den ideelle verden, men hvor det bliver en politisk opgave, og jeg tror på, at den bedste måde at lære sprog på, det er ved en naturlig tilgang uden specialundervisning. Og jeg tror også på, at mange af de her børn lærer naturligt dansk væsentligt bedre ved, at de går på en skole med rigtig mange andre etnisk danske børn og dermed er fri for at få den dér særlige, specielle sprogstøtte, specielle undervisning, som Enhedslistens Jette Jensen taler om. Jeg siger ikke, den ikke virker, men jeg tror mere på den naturlige frem for den kunstige og økonomisk tunge løsning i forhold til at varetage barnets tarv og sikre børn at lære dansk. Som sagt så er det ikke, fordi vi er overbevist om, at det her det er den bedste løsning, men det er en model, som vi tror på, med mindre der kommer andre gode kreative løsningsforslag, der kan sørge for, at de her børn lærer dansk. Fordi vi kan ikke acceptere, hverken som det var Nordgårdsskolen, - og vi vil heller ikke acceptere i forhold til Tovshøjskolen, at vi i Aarhus har Danmarks, - en skole, en folkeskole, der har Danmarks laveste karaktergennemsnit. Og så er vi sådan set ligeglad med, hvordan den skole er sammensat i forhold til farven på børn. Det skal der gøres noget ved, det skal der gøres noget ved, og det kan vi kun gøre noget ved sammen med skolen og eleverne derude bare for at give det en kommentar. Men rigtig godt med en udvalgsbehandling. Niels Brøchner: Ja, tak for det. Bare lige til udvalgsbehandlingen, så synes jeg, det kunne være en rigtig god idé at kigge på de, - jeg tror, det er, - jeg har hørt, det er 26 mio. kr., som Aarhus Kommune betaler i taxa-transport her; om ikke Taxa de, - Taxa har i hvert fald sagt til mig på et tidspunkt, at hvis de fik lov til at administrere ordningen, så kunne det gøres væsentligt billigere.

7 Side: 7 Og det med pengene er selvfølgelig kun én ting. Det andet er, om det også kunne gøres på kortere tid, når det nu endelig er, men bare tag det med. Lars Skov: Ja, vi sidder jo ikke i Børn og Unge-udvalget, men vi synes ikke, det her forslag, det er alt for godt. Altså, det kommer i konflikt med, som Enhedslisten selv nævnte, de 20%, som har behov for sprogstøtte i de enkelte klasser. Og jeg kunne godt forestille mig, at man kunne komme over de 20%, hvis børnene fik lov til at vælge en skole tæt på. Men kan det lade sig gøre at holde sig under disse her 20%, så kan jeg sådan set ikke se nogle problemer i det. Men begrundelserne for det her med, at der skulle være lang transporttid osv. en halv time frem og tilbage, og børnene lige pludselig går amok i bussen, jamen det skyldes jo en manglende opdragelse hjemmefra. At man går amok i bussen, det er jo fuldstændig uacceptabelt, og det skal der selvfølgelig stilles nogle retningslinjer op på. I sidste ende så er det jo forældrenes skyld, at de her børn de skal flyttes til en anden skole. Det ideelle, det var jo, at de kunne blive på distriktsskolen, men det kan jo som sagt ikke lade sig gøre. Og vi er sådan set bekymrede for, at rigtig mange elever vælger en skole tæt på, og at man kommer over disse her 20%, som man har sat som grænse. Og så bliver der også nævnt som en begrundelse for, at det er sådan, at eleverne, hvis de skal transporteres langt væk, så kommer de væk fra sociale aktiviteter, som de er vant til hjemme i ghettoen. Og så er det, jeg siger, jamen det var Enhedslisten jo med til at udbygge, disse vanskeligheder, ved at lave fritidstilbuddene meget, meget billigere hjemme i ghettoområderne helt ned til 200 kr., hvorimod det koster op til 7000 kr. alle mulige andre steder. Så lad os få ophævet den ordning, således at man også kan gå i fritidsklub dér i den skole, som man eventuelt bliver henvist til. Tak.

8 Side: 8 Rabih Azad-Ahmad: Godt, så inden vi går videre til det næste, så har jeg skrevet mig selv på, og det er vedrørende, - jeg synes, - sag. Jeg synes, det er en god indstilling, - eller et rigtig godt forslag fra Enhedslisten. Dét, der er godt ved det, det er jo, at vi får debatteret den her problemstilling, for der er ingen tvivl om, at sagen her er hverken sort eller hvid. Der er nogle nuancer i forhold til de sprogscreenede børn. Der er altså også nogle forældre, der er glade for, at deres børn jo også bliver sendt på nogle skoler uden for distriktsområde, og at deres børn jo sådan set også bliver testet. Det er jo netop også for at hjælpe børnene med henblik på, at de kan få den nødvendige hjælp. Men så er der selvfølgelig også nogle udfordringer, og det er jo i forhold til bl.a. transporten, som én af de problemstillinger, som vi synes også, man skal gå ind og se på. Der er tidligere foretaget en evaluering af forældre og skolerne. Jeg er bare i tvivl om, hvorvidt børnene er blevet hørt i den her forbindelse det kan vi jo høre rådmanden for Børn og Unge, om børnene egentlig er blevet hørt i forbindelse med, hvordan de selv oplever det i deres hverdag, hvilke konsekvenser, de mener, det har for deres lyst til at gå i skole, når de skal bruge så meget tid på at komme frem og tilbage, til og fra skolen. Jeg synes, det er rigtig fint, at vi får det drøftet og får vendt alle vinklerne i den her sag, for jeg mener bestemt, at det er, - grunden til, at vi har sprogscreening, så er det, fordi at vi har en udfordring, som vi jo naturligvis er nødt til at løse. For mig at se da er det uanset hvem, der har skylden dét, der er vigtigt for os, det er jo sådan set at drage omsorg om de her børn og varetage børnenes tarv. Og det er, at børnene får de bedst mulige muligheder for at klare sig, når de går i skole, og selvfølgelig efterfølgende klare sig i forhold til en ungdomsuddannelse. Så jeg synes, det er fint, at vi får det drøftet i Børn og Unge og vil også gerne have et svar på, hvorvidt man egentlig har foretaget en evaluering af børnene, - altså i forbindelse med at man har hørt børnenes syn på dét med i hvert fald transporttiden.

9 Side: 9 Jette Jensen: Jamen først lige for at få rettet et par misforståelser: Jeg foreslår ikke, at sprogscreenede børn får specialundervisning jeg talte om intensive sprogkurser, og det er vist noget helt andet. Intensive sprogkurser, der forestiller jeg mig, at man i mindre grupper altså måske en time eller en halv time om dagen øver nogle helt praktiske sproglige færdigheder. Det var den ene ting. Den anden ting er omkring børnenes sociale aktiviteter. De sociale aktiviteter, jeg taler om, er dem, der ligger på den skole børnene går på. Det viser sig, at en stor del af de børn, der i dag er henvist til andre skoler end distriktsskolen, ikke deltager i sociale aktiviteter med den klasse, de går i, pga. transporten. Og det er dét, jeg ønsker, at de her børn faktisk får mulighed for, at det bliver nemmere, og det vil det jo gøre, alt andet lige, hvis skolen ligger tættere på det område, børnene bor i. Og så havde Dansk Folkeparti en, synes jeg, noget uheldig bemærkning om, at det skyldtes dårlig opdragelse, hvis børn kommer i konflikt i en bus. Der tror jeg altså, man skal tænke på, at børn alle dage er kommet i konflikt med hinanden, og børn, der opholder sig i et lukket rum og det må en bus jo siges at være i meget, meget lang tid, nok ikke helt kan undgå at komme i konflikt især når det altså er børn, der ikke er under voksent opsyn og voksen rådgivning. Og det er børnene altså ikke for øjeblikket. Jette Skive: Når jeg tager ordet her og blander mig i debatten, så er det pga. af alt det her transporttid, der er så meget tale om, man er så bekymret for. Nu har jeg selv gået i en privat skole langt væk fra, hvor jeg boede, så jeg havde næsten en times transport, da jeg var barn. Så kan I jo så afgøre, om jeg har taget skade af det eller ej, men jeg er i hvert fald aldrig blevet smidt af bussen pga. dårlig opførsel. Jeg har heller aldrig nogensinde været med den bus og set, at børnene er gået amok, fordi de skal sidde stille en halv time. Det er der ikke nogen, der dør af jeg har aldrig kendt magen, - hvad det er for en holdning. Børn har bare at sidde stille og roligt og opføre sig ordentligt, så de kan være sammen med andre

10 Side: 10 mennesker det holder Dansk Folkeparti fast i. Der har forældrene et ansvar, som svigter. Så vil jeg gerne lige høre, hvor mange børn, tror vi i grunden, der er på privatskoler her i byen, bliver transporteret langt fra deres hjem af, hvis de ønsker at gå på en privatskole. Er de så også nogle, der bliver tabt af samfundet, fordi de skal sidde i en bus i en halv time? Hold nu op med det vrøvl. Bünyamin Simsek: Jamen jeg vil bare blot præcisere: Uanset om man kalder dem sprogstøtte og intensive sprogkurser, så er det stadigvæk det næstbedste. Det bedste for børn det er, at de får en naturlig sprogindlæring på lige fod med de andre elever i en klasse, og det kan understøttes, hvis de går på en skole, hvor der ikke er så mange børn, der har sproglige problemer. Det er dokumenteret. Jeg burde jo ikke stå her i dag og tale dansk, hvis man skulle lægge de kriterier til grund for, hvad Enhedslisten mener, der skal til for, at børn lærer dansk og bliver gode til dansk. Det, det er afhængig af, det er selvfølgelig, man er på en skole, hvor der er mange etniske børn, således at den faglige kundskab kan understøttes af den naturlige i frikvartererne, og der er fritidsdelen absolut vigtig. Så der har Enhedslisten en pointe. Men grunden til, jeg også tager ordet, det er, fordi at jeg har tidligere været på banen og sagt, at en mulighed er jo, at de her forældre jo kan vælge at flytte væk fra dér, hvor deres børn ikke kan gå i distriktsskoler og flytte til de områder, hvor de har fået anvist en ny skole til deres barn, og der vil helt sikkert rigtig mange af de her måske falde ind under de kriterier, der gør sig gældende i forhold til at få tildelt en bolig gennem kommunen, fordi kommunen har anvisningsret, så vidt jeg ved, til hver fjerde almennyttige boligbyggeri. Og det kunne godt være spændende at få den vinkel belyst i forbindelse med udvalgsbehandlingen, om det er en metode, man kunne tage i anvendelse for at få de forældre af egen fri vilje, ikke noget tvang, til at bosætte sig i områder, hvor deres nye skole er, og dermed også sikre, at børnene bevarer fritidslivet i den lokale skole, hvor de går. Det, er jeg fuldstændig enig i, er ret vigtigt til at understøtte sprogindlæring. Men, en

11 Side: 11 vigtig debat i udvalget, som jeg glæder mig til. Thomas Medom: Jamen, det er bare kort, jeg synes, det er nødt til at blive sagt til Jette Skive, at selvom du har kørt i bus i lang tid og næppe har taget skade af en lang bustur, så er der jo selvfølgelig forskel på mange af de forældre, der sender deres børn i friskole og har nogle ressourcestærke børn, der går i friskole, og så nogle børn, som altså har så dårligt et alderstilsvarende dansk, at de falder inden for den her model. Der er bare tit nogle forskellige ressourcer, der kan gøre, at du næppe kan sammenligne helt de to situationer. Men når det er sagt, så synes jeg jo selvfølgelig også, det er vigtigt, at vi ser på den her model som en helhed, altså sprog, det er ekstremt vigtigt for at sikre integrationen. Og der er da nogle forskellige erfaringer, altså, jeg ved også, det har været en mulighed at få personalet med på de her busture. Det kunne da også være interessant, i hvor høj grad skolerne er klar over at bruge det, - eller om de er klar til at bruge det, når de har muligheden for det. Rabih Azad-Ahmad: Jeg bare lige nødt til at bemærke, at direkte tale ikke er tilladt. Jette Skive: Jamen så har jeg da hørt det med også, at fordi man taler tyrkisk, arabisk, fransk, spansk eller engelsk, så er man pr. automatik social taber eller har det dårligt her i samfundet. Det hænger ikke sammen. Thomas Medom: Jamen det er jo meget tankevækkende, at man gerne vil lave skolepolitik ud fra måske den

12 Side: 12 bedste af alle verdener og så tro, at alle børn de er ens, og at man så kan lave skolepolitik ud fra det, og sådan lave én eller anden benchmarking, som jeg også gør på mange andre steder og siger, her kan man gøre det så billigt og så godt, og så ikke ser på, hvad det er for nogle børn, og hvad det er for nogle familier, der er der. Selvfølgelig betyder det noget, og selvfølgelig gør det ikke alle til sociale tabere af den her årsag. Men virkeligheden er bare, at der er nogle forskelle, som ikke har noget at gøre med, om man kan tale flere sprog, men som skyldes nogle sociale ting, og det skal man selvfølgelig forholde sig til. Jacob Bundsgaard Johansen: Nu er det jo en lægmandsbetragtning, men Jette Skive spørger, om hun har taget af sin skolegang, og ud fra en lægmandsbetragtning vil jeg sige, det er ikke min vurdering. Og jeg synes faktisk også, Jette Skives indlæg og den resterende del af debatten er et ret godt udtryk for, hvor langt den her debat egentlig har flyttet sig. Hvis man kigger på, hvordan den her diskussion foregik for fire eller fem år siden, så har vi flyttet os rigtig langt. Jeg synes, det har været en nuanceret debat, og jeg synes, det er et nuanceret forslag, der er stillet fra Enhedslisten. Og det gør jo også, at vi har et rigtig godt afsæt til en god drøftelse i udvalget. Der er jo mange forskellige måder, i virkeligheden, den her opgave bliver grebet an på. Og det får vi også lejlighed til at kigge på i udvalget. Der er nogle steder, hvor man har vurderet, at der er det bedst, at der er en voksen, der tager med bussen og stiger på om morgenen og følger med eleverne ind. Og nogle steder er det hver morgen, andre steder er det engang imellem. Andre steder er modtagerskolen selv, der står for det ude på Holme Skole har man købt to busser for de penge, det ellers ville have kostet at transportere eleverne, og der er det medarbejdere fra skolen, der transporterer eleverne, og så har man så den her bud i den resterende del af skoletiden, som er et stort privilegium for den skole, fordi det giver en masse muligheder for at komme ud af skolens bygninger, ud og opleve verden rundt omkring. Og det kan være rigtig godt for læringen, og også for alle de andre børn.

13 Side: 13 Men det kan vi jo tage en fin drøftelse af, og det skal vi nok redegøre for i udvalget også hvordan der bliver samlet op på de erfaringer, der er omkring den her buskørsel, fordi det er der meget opmærksomhed omkring, og der bliver kørt kontrolture, hvor der er nogle, der tager med ud og ser, hvordan foregår tingene osv. Det kan vi også give et ret præcist billede af. Én af de ting, som også er værd at tage med i overvejelserne i forbindelse med Enhedslistens forslag, det er, at det er ret vigtigt, at de skoler, der modtager børn fra de her områder, er klædt på til at gøre det. Og det har sådan set også været en del af baggrunden for, at man har valgt nogle skoler ud. De er valgt ud, fordi de har en lav andel tosprogede børn med sprogvanskeligheder, og fordi de har fået nogle kompetencer, der gør dem i stand til at løse den her opgave, og også på baggrund af, at det rent faktisk var nogle skoler, der syntes, at det her var en rigtig spændende opgave at være med til at løse. Så der er mange kriterier, der ligger til grund for, hvorfor det netop er de her skoler, man henviser børn til. Men det kan vi selvfølgelig også redegøre for i detaljer i udvalget. Til Niels Brøchner vil jeg sige, det er ikke 26 mio. kr., vi bruger på den del af transporten jeg mener, det er 12 mio. kr., - 12 eller 15 mio. kr., vi bruger på det, og det foregår i buskørsel og ikke i taxakørsel. Men det kan vi sagtens redegøre for, den dels også. Så var vi lige inde omkring Tovshøjskolen i debatten ikke fordi det nødvendigvis har noget med det her at gøre, men det, synes jeg sådan set, i sig selv er en meget, meget væsentlig diskussion. Fordi det er jo, kan man sige, det er jo blevet den konkrete løsning på det dilemma, vi har stået i i sin tid, da vi vedtog at lave heldagsskoler, samtidig med at vi lavede sprogscreening og fordeling af eleverne. Og man kan sige, Tovshøjskolen er jo i den grad i vælten i øjeblikket, så der har vi, synes jeg, også en drøftelse til gode i forhold til Tovshøjskolen og den måde, som de griber tingene an på. Jeg synes grundlæggende, de gør et godt stykke arbejde, men det er klart, at når man driver folkeskole i Danmarks fattigste område, så sætter det nogle betingelser for den måde, man kan arbejde på, og de resultater, man kan opnå. Men det tror jeg ikke, vi skal blande sammen med den her diskussion, fordi det er lidt noget andet.

14 Side: 14 Jeg er sådan set fuldstændig enig i, at det er utilfredsstillende, at vi har en skole i Aarhus, der lander på landets laveste karaktergennemsnit, fordi det er et udtryk for, at vi skal have hævet den faglige kvalitet, og det er man faktisk godt i gang med. Hvis man kigger på de resultater, der kommer inden folkeskolens afgangsprøve, altså de elever, der er på vej til at tage folkeskolens afgangsprøve, så kan vi faktisk se nogle forbedringer af resultaterne. Men det kan vi jo tage på et senere tidspunkt. Jeg mener ikke, det nødvendigvis er en del af den her diskussion. Men tak for debatten. Den, synes jeg faktisk, har været både nuanceret og rigtig god i forhold til et svært emne. Jette Skive: Jeg er nødt til lige at knytte en ekstra bemærkning, og så vil vi også gerne have, nu når sagen den kommer til udvalgsbehandling, så kunne vi godt tænke os at få at vide, om man kan gå ind og måle eller veje eller finde ud af, om børn i grunden tager skade af at køre i bus. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, vi har Stensagerskolen, vi har Langagerskolen, det er handicappede børn, det er meget, meget svage børn, de har altså en transporttid på næsten to timer dagligt mange af dem hver vej. Hvad kan vi gøre mere ved det? Hvordan skal vi få dem sendt af sted? Så jeg vil gerne have at vide, hvad er op og ned op det her transporttid det er ikke bare for sjov, jeg står og siger det. Jeg mener det virkelig, vi er nødt til at bruge de midler, vi har, og der er andre end de børn her, der skal transporteres hver dag. Rabih Azad-Ahmad: Inden jeg giver ordet til rådmanden, så vil jeg i hvert fald, - føler i hvert fald, at jeg har lyst til at sige, - eller i hvert fald tage afstand fra den holdning, der hedder, at hver gang et barn måske ikke opfører sig ordentligt eller er larmende, støjende i en bus, så er det nødvendigvis deres forældres skyld. Jeg mener billedet er meget mere nuanceret, for jeg mener, lige meget hvor man er henne i verden, så er der altid børn, som gør fuldstændig modsat af, hvad deres forældres opdragelse, - og de normer, de forsøger at opdrage dem

15 Side: 15 til. Jeg tror, der er nogle forældre, der vil føle sig stødt over, at hvis deres børn ikke opfører sig ordentligt, at det så er deres skyld. Naturligvis har forældrene jo et stort ansvar for at hjælpe deres børn på bedst mulig vis, herunder også under opdragelsen, men til at sige, at forældre, der har børn, der ikke opfører sig ordentligt, så er det deres skyld. Det, mener jeg egentlig ikke, holder stik i hvert fald ikke i virkeligheden. Jacob Bundsgaard Johansen: Det var bare en tilkendegivelse til Jette Skive. Vi skal selvfølgelig prøve at svare på spørgsmålet, men man kan sige, det er jo en afvejning. Efter min bedste opfattelse er det bedst for eleverne, er det bedst for eleverne ikke at blive transporteret meget langt i bus. Det er sådan set også det, jeg lytter mig til i debatten. Men det er jo en afvejning af det behov, der er fra den enkelte elev, vejet op imod den ulempe, det er at skulle transportere sig i bus i kortere eller længere tid. Jeg tror, det er svært at gøre op, og jeg er ikke sikker på, der er nogen undersøgelser, der kan give et klart svar, bare så man ikke får forventningerne for højt op. Og i sidste ende er det jo os i byrådet, som træffer en politisk beslutning om, hvordan det skal være, og hvad vil vi acceptere i transporttid. Og der er elever, der har brug for et særligt tilbud, hvad enten det er en skole, hvor der er en overvægt af elever, der taler dansk som modersmål, eller det er et særligt tilbud på en specialskole, så er det nogle forskellige kriterier, der gør sig gældende. Jeg er ikke sikker på, vi kan komme det meget tættere end dét, jeg lige har redegjort for, men hvis vi kan, så gør vi. Rabih Azad-Ahmad: Godt, så er sag nr. 4 sendt til udvalgsbehandling i Børn og Unge.