Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater

Transkript

1 Notat Emne Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater efter to års skolegang Den 23. januar 2009 Lov 594 Lov 594 i Århus Sprogscreening af skolebegyndere i 2006 Sprogscreening af elever i 1. klasse i april-juni 2008 Fakta om Lov 594 Indføjet som 5, stk. 8 i Folkeskoleloven. Kommunen kan henvise tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til en anden skole end distriktsskolen, hvis dette vurderes at være pædagogisk påkrævet. Henvisningen skal ske på baggrund af en individuel vurdering af elevens sproglige behov. Ved Byrådsbeslutning 14. december 2005 blev det besluttet at tage Lov 594 i anvendelse i Århus Kommune. Alle skolebegyndere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog sprogscreenes før indskrivning og ved skoleskift til en århusiansk folkeskole. Der sprogscreenes med tre sprogscreeningsmaterialer, som er tilpasset elevens klassetrin. I foråret 2006 blev i alt 575 skolebegyndere med dansk som andetsprog sprogscreenet. Af disse havde 362 et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov, og de blev derfor henvist til skolegang på en folkeskole, som kommunen anviste. Heraf blev 54 skolebegyndere henvist til skolestart på en modtagerskole (en anden skole end distriktsskolen). Videncenter for Integration har i april-juni 2008 sprogscreenet i alt 264 af de 362 henviste skolebegyndere fra De 264 elever gik alle i 1. klasse i april-juni Sprogscreeningen af eleverne i 1. klasse havde til formål at afdække, hvorvidt eleverne nu har et uvæsentligt behov for sprogstøtte og derfor kan omfattes af reglerne om det frie skolevalg. Århus Kommune Videncenter for Integration Grøndalsvej 2 Postboks Viby J Sagsnummer: Sagsbehandler: Rikke Slot Anne Nguyen-Quy Telefon: Telefon direkte: Telefax: Ki k på Sproget Til skolernes fremadrettede arbejde med at følge de henviste elevers dansksproglige udvikling har Videncenter for Integration udviklet materialet Ki k på Sproget, der er taget i brug af skolerne fra efteråret Når skolerne på baggrund af materialet vurderer, at en elev har et uvæsentligt behov for sprogstøtte, indstilles det til Videncenter for Integration, at eleven omfattes af det frie skolevalg. Endelig afgørelse træffes af integrationschefen.

2 1. Analysens indhold Denne analyse afdækker sprogscreeningsresultaterne for 264 elever, som er blevet sprogscreenet i 1. klasse i april-juni 2008 efter at have været henvist til en af kommunen anvist skole i to år grundet et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte (jf. Lov 594) Analysens hovedkonklusioner Analysens hovedkonklusioner kan opsummeres i følgende tre punkter: Over en tredjedel af eleverne har udviklet sig markant dansksprogligt i den toårige periode (se afsnit 2.1). Sprogscreeningsresultaterne viser, at der er sket markant dansksproglig fremgang for 34,5 % af eleverne. Dette vurderes af Videncenter for Integration at være et tilfredsstillende resultat, idet al sprogtilegnelse (såvel af modersmål som andetsprog) tager tid. Modtagerskolerne løfter opgaven med at styrke de henviste elevers danske sprog flot (se afsnit 2.2). Sprogscreeningsresultaterne viser, at de elever, som blev henvist til andre skoler end distriktsskolen (såkaldte modtagerskoler), har udviklet sig dansksprogligt i samme omfang som elever med særligt sprogstøttebehov, der blev henvist til deres distriktsskole, fordi denne havde mindre end 20 % elever med sprogstøttebehov. Dette er bemærkelsesværdigt, idet opgaven med at undervise elever med dansk som andetsprog var helt ny for modtagerskolerne i Efteruddannelsesindsatsen i dansk som andetsprog for det pædagogiske personale kørte parallelt med modtagelsen af de første børn med særligt sprogstøttebehov. Resultaterne fra den nu lukkede Nordgårdskolen adskiller sig markant fra de øvrige skolers sprogscreeningsresultater (se afsnit 2.3). Sprogscreeningsresultaterne fra Nordgårdskolen, som blev lukket per 1. august 2008, er væsentligt dårligere end resultaterne fra de øvrige skoler, der har elever med særligt sprogstøttebehov. En række særlige initiativer er derfor sat i værk for at støtte de skoler, hvortil elever fra Nordgårdskolen blev flyttet, i deres arbejde med at sikre dansksproglig udvikling hos disse elever. Side 2 af 13

3 1.2. Den sprogscreenede elevgruppe En del børn fra den oprindelige gruppe på 362 skolebegyndere med særligt sprogstøttebehov i 2006 har udsat skolegangen et år, har gået et ekstra år i 0. klasse, er fraflyttet kommunen eller har ikke længere skolegang i folkeskoleregi. Disse børn har det ikke været muligt at sprogscreene igen, hvorfor de ikke indgår i denne analyse. I denne analyse beskrives derfor sprogscreeningsresultater for de i alt 264 børn, som ved skolestarten i august 2006 blev henvist til en af kommunen anvist skole grundet særligt sprogstøttebehov (resultatet B1, B2 eller B3 i skolebegynderscreeningen), og som i april-juni 2008 gik i 1. klasse i en århusiansk folkeskole. Analysen giver dels en beskrivelse af resultaterne for den samlede gruppe og dels en beskrivelse af resultaterne fordelt på modtagerskoler, distriktsskoler og heldagsskoler. I de dele af analysen, hvor der skelnes mellem de forskellige skoletyper, er 11 elever udeladt, idet de har skiftet skole undervejs i den toårige periode. De kan dermed ikke bidrage til viden om, hvordan den dansksproglige udvikling har været efter to år i en bestemt skoletype. Derfor indgår kun 253 elever i de dele af analysen, der ser nærmere på resultaterne for de forskellige skoletyper. De 253 elever fordeler sig på følgende måde på de forskellige skoletyper: Tabel 1: Antal elever, der har gået to hele år i en af de forskellige skoleformer Skoleform Modtagerskole Heldagsskole Distriktsskole I alt Antal elever 48 elever 92 elever 113 elever 253 børn Tabel 1: Antal elever, der har gået to hele år i en af de forskellige skoleformer Distriktsskoleelever dækker i denne analyse over følgende elever: - Elever, som er henvist til distriktsskolen, da denne har færre end 20 % elever med særligt sprogstøttebehov. 1 - Elever, som er optaget på en anden skole end distriktsskolen grundet søskenderelationer. Disse elever kan henvises til søskendeskolen, hvis der er færre end 20 % elever med særligt sprogstøttebehov på årgangen. 1 Per 1. august 2008 tages der udgangspunkt i 20 % elever med særligt sprogstøttebehov på årgangen, og ikke som tidligere 20 % elever med særligt sprogstøttebehov på skolen. Side 3 af 13

4 - Elever, som under henvisning til barnets tarv henvises til distriktsskolen, uanset andelen af elever med særligt sprogstøttebehov på årgangen. Antallet af elever varierer inden for de forskellige skoleformer. Opdelingen i sprogscreeningsresultater betyder desuden, at antallet for visse grupper bliver endnu mindre. Dette forbehold bør tænkes med, når resultaterne gennemgås Sprogscreeningsresultaterne inddeling i mindre grupper Med udgangspunkt i den inddeling, som blev benyttet for at beskrive børnenes sprogstøttebehov ved skolebegyndersprogscreeningen, benyttes følgende begreber: B Eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Eleven er derfor ikke omfattet af reglerne om det frie skolevalg, og kommunen henviser eleven til en given skole. C Eleven har et uvæsentligt behov for sprogstøtte og er derfor omfattet af reglerne om det frie skolevalg. Gruppen af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte (Bgruppen) inddeles i fire mindre grupper (B0, B1, B2 og B3), som angiver, hvor stort det særlige sprogstøttebehov er. B0-børn er karakteriseret ved at være meget tæt på at have modtagelsesklassebehov. Sprogstøttebehovets omfang mindskes herefter fra B1 og frem til B Ingen fremgang, forventelig fremgang og markant fremgang De krav, der stilles til, hvor meget en elev skal kunne for ikke længere at have et særligt sprogstøttebehov, øges med barnets klassetrin. Det betyder, at der stilles klart højere krav til, hvad en elev skal kunne i 1. klasse for at placere sig i kategorien B2 i forhold til, hvad eleven skulle kunne ved skolestart. Ser man på udviklingen for en elev, der ved skolebegyndersprogscreeningen placerede sig i kategorien B2, kan man på baggrund af de stigende krav lave følgende beskrivelse: Side 4 af 13

5 Eksempel B2 B1, B0 Eleven går en eller flere sprogscreeningskategorier tilbage. Betegnelse i analysen Ingen fremgang Beskrivelse Eleven har ingen fremgang haft i sprogscreeningskategori. For enkelte elever kan det betyde en reel tilbagegang i dansksproglige kompetencer. Eksempel: Monica placerede sig i gruppen B2 ved skolestart. Nu placerer hun sig i gruppen B1. Monica har ingen dansksproglig fremgang haft. B2 B2 Eleven placerer sig i samme sprogscreeningskategori. Forventelig fremgang Eleven har haft en dansksproglig fremgang, idet der stilles højere krav for at placere sig i B2 i 1. klasse end ved skolebegyndersprogscreeningen. Eksempel: Mohammed placerede sig i gruppen B2 ved skolestart. Han placerer sig stadig i gruppen B2, men kravene for at være B2 er blevet højere. Mohammed har haft en forventelig dansksproglig fremgang. B2 B3 eller C Eleven går en eller flere sprogscreeningskategorier frem. Markant fremgang Eleven har haft en markant dansksproglig fremgang. Eksempel: Aisha placerede sig i gruppen B2 ved skolestart. Hun placerer sig nu i gruppen B3. Aisha har haft en større dansksproglig fremgang end forventelig ved skolebegyndersprogscreeningen. Tabel 2: Oversigt over sproglig fremgang. 2. Sprogscreeningsresultaterne I dette afsnit ses først på de overordnede resultater for den samlede børnegruppe på 264 børn, og herefter ses der på den dansksproglige udvikling for henholdsvis børn, der har gået på heldagsskoler, modtagerskoler og distriktsskoler Resultater for den samlede elevgruppe Tabel 3 nedenfor skitserer, hvor mange elever fra den samlede gruppe på 264, der har Ingen fremgang, forventelig fremgang og markant fremgang (jf. Tabel 2) Side 5 af 13

6 Tabel 3: Ingen fremgang, forventelig fremgang og stor fremgang, alle skoleformer Ingen fremgang Forventelig Markant I alt fremgang fremgang Alle skoler 2 20,4 % (54) 45,1 % (119) 34,5 % (91) 100 % (264) Tabel 3: Ingen fremgang, fremgang og markant fremgang, alle skoleformer Som Tabel 3 viser, har 34,5 % (91 elever) haft en markant dansksproglig fremgang, dvs. deres sprogscreeningskategori er bedre i 2008 end den var i ,1 % (119 elever) har haft forventelig fremgang og tilhører den samme sprogscreeningskategori som i 2006, mens 20,4 % (54 elever) ingen fremgang har haft og placerer sig i en lavere sprogscreeningskategori i 2008, end de gjorde i En stor del af de elever, der ingen dansksproglig fremgang har haft kommer fra Nordgårdskolen, hvilket har en stor betydning for det samlede resultat jf. afsnit 2.3., tabel 6. Videncenter for Integration vurderer, at det er tilfredsstillende, at 34,5 % af den samlede børnegruppe har oplevet en markant dansksproglig fremgang i den toårige periode. Der findes ikke et sprogscreeningsbaseret sammenligningsgrundlag hverken lokalt i Århus eller på landsplan, hvorpå forventninger til dansksproglig udvikling hos elever med dansk som andetsprog kan baseres. Videncentrets vurdering bygger derfor på viden om sprogtilegnelse bredt set: Al sprogtilegnelse (såvel af modersmål som andetsprog) tager tid, og tilegnelsen af ordforråd er en livslang proces for alle sprogbrugere. I Thomas og Colliers store amerikanske undersøgelse fra 2002 dokumenteres det, at der hos elever med engelsk som andetsprog er en væsentlig sproglig og faglig kløft i forhold til elever, der har engelsk som modersmål. Det understreges i undersøgelsen, at det tager adskillige år for eleverne med engelsk som andetsprog at mindske denne kløft. Børn lærer endvidere i forskellige tempi, har forskellige perceptive tilegnelsesstrategier og forskellige socioøkonomiske udgangspunkter, hvorfor det ikke er muligt at tale om én given sprogtilegnelseskurve for alle børn. 2 Alle skoler refererer til alle de skoler i Århus Kommune, der i april juni 2008 havde elever, der var omfattet af sprogscreeningerne. Side 6 af 13

7 Af de 34,5 % (91 elever), som har oplevet en markant fremgang, har 33 elever (12,5 % af den samlede gruppe) nu et uvæsentligt sprogstøttebehov og er dermed omfattet af reglerne om det frie skolevalg. Forældrene er blevet informeret om elevernes resultat primo august 2008, og per 9. januar 2009 har blot tre af de 33 elever valgt at skifte skole, heraf en i forbindelse med flytning til anden bopæl. 3 At eleverne trods det frie skolevalg vælger at blive på den skole, de oprindeligt blev henvist til, skal givet ses i sammenhæng med resultaterne fra s Brugertilfredshedsundersøgelse fra Her er tilfredsheden med skolen større hos forældre til elever, der er henvist til en anden skole end distriktsskolen på baggrund af sprogscreening (jf. Lov 594) end hos øvrige elever (side 60). Seks elever (2,3 %) placerer sig i gruppen B0, mens de resterende 225 elever placerer sig i gruppen B1-B3. Forældre til de elever, som fortsat har et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov ved sprogscreeningen, er ligeledes blevet informeret herom af den skole, eleven går på Resultater fordelt på modtagerskoler, heldagsskoler og distriktsskoler Nedenfor præsenteres sprogscreeningsresultaterne fordelt på henholdsvis modtagerskoler, heldagsskoler og distriktsskoler. Tabel 4: Ingen fremgang, forventelig fremgang og markant fremgang, alle skoleformer Ingen fremgang Forventelig fremgang Markant fremgang I alt Modtagerskoler 12,5 % (6) 42,9 % (21) 42,9 % (21) 100 % (48) Heldagsskoler 40,2 % (37) 35,9 % (33) 23,9 % (22) 100 % (92) Distriktsskoler 8,8 % (10) 53,1 % (60) 38,1 % (43) 100 % (113) Alle skoler ,4 % (54) 45,1 % (119) 34,5 % (91) 100 % (264) Tabel 4: Ingen fremgang, fremgang og markant fremgang, alle skoleformer 3 Det kan i den forbindelse oplyses, at en opgørelse over elevvandring viser, at to ud af ti elever i klasse går på en anden skole end distriktsskolen. 4 Alle skoler refererer til alle de skoler i Århus Kommune, der i april juni 2008 havde elever, der var omfattet af sprogscreeningerne af de 264 elever havde skiftet skole i løbet af de to år. Derfor indgår kun 253 elever, når tallene for modtagerskoler, heldagsskoler og distriktsskoler lægges sammen. Side 7 af 13

8 Modtagerskolerne er de skoler, der har modtaget børn fra et skoledistrikt, hvor der er mere end 20 % elever med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov. Disse skoler har hidtil haft meget begrænset erfaring med at undervise elever med dansk som andetsprog. Med skolernes nye opgave er derfor fulgt en stor efteruddannelsesindsats startende med det pædagogiske personale tilknyttet indskolingen og med gradvis inddragelse af det pædagogiske personale på de øvrige klassetrin. Efteruddannelsesindsatsen i dansk som andetsprog på modtagerskolerne kørte parallelt med modtagelsen af de første børn med særligt sprogstøttebehov. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at modtagerskolerne opnår resultater, som er sammenlignelige med resultaterne for distriktsskolerne, der har været bekendte med dansk som andetsprogsopgaven i mange år. Heldagsskolerne skiller sig markant ud fra de øvrige skoleformer i Tabel 4, da en meget stor gruppe elever herfra ingen fremgang har haft. Det viser sig imidlertid, at det utilfredsstillende resultat for heldagsskolerne skyldes endog meget dårlige resultater fra Nordgårdskolens elever. 2.3 Resultater fra elever fra Nordgårdskolen Nordgårdskolens resultater adskiller sig markant fra de andre heldagsskolers resultater og fra resultaterne på de øvrige skoler. Dette illustreres i Tabel 5: Tabel 5: Ingen fremgang, forventelig fremgang og markant fremgang, heldagsskolerne enkeltvis sammenholdt med øvrige skoler Ingen fremgang Forventelig fremgang Markant fremgang I alt Alle skoler 6 20,4 % (54) 45,1 % (119) 34,5 % (91) 264 Nordgårdskolen 63,3 % (31) 28,5 % (14) 8,2 % (4) 49 Søndervangskolen 15 % (3) 45 % (9) 40 % (8) 20 Tovshøjskolen 13 % (3) 43,5 % (10) 43,5 % (10) 23 Øvrige skoler (modtager- og 9,9 % (16) 50,3 % (81) 39,8 % (64) 161 distriktsskoler) Tabel 5: Ingen fremgang, fremgang og markant fremgang, heldagsskolerne enkeltvis sammenholdt med øvrige skoler Når de tre heldagsskolers resultater opgøres hver for sig, er billedet for Tovshøjskolen og Søndervangskolen meget lig billedet på såvel modtagerskoler som distriktsskoler. Det er desuden værd at bemær af de 264 elever havde skiftet skole i løbet af de to år. Derfor er der kun 253 elever, når tallene for modtagerskoler, heldagsskoler og distriktsskoler lægges sammen. Side 8 af 13

9 ke, at gruppen af elever, der har haft markant sproglig fremgang, er omkring 40 % på Tovshøjskolen og Søndervangskolen samt for den samlede gruppe af modtagerskoler og distriktsskoler, når Nordgårdskolens resultater skilles ud. De seks B0-børn viser sig alle at komme fra Nordgårdskolen, og som det fremgår af tabel 5, har i alt 31 elever fra Nordgårdskolen (svarende til 63,3 %) ingen sproglig fremgang haft. Det samlede antal børn, der ingen fremgang har haft, er 54. Nordgårdskolens elevers resultater har dermed stor indflydelse på det samlede resultat, som det fremgår af tabel 6: Tabel 6: Ingen fremgang, forventelig fremgang og markant fremgang, resultat uden Nordgårdskolen Ingen fremgang Forventelig fremgang Markant fremgang I alt Nordgårdskolen 63,3 % (31) 28,5 % (14) 8,2 % (4) 49 Alle skoler undtagen Nordgårdskolen 10,7 % (23) 48,8 % (105) 40,5 % (87) 215 Alle skoler 7 20,4 % (54) 45,1 % (119) 34,5 % (91) 264 Tabel 6: Ingen fremgang, fremgang og markant fremgang, resultat opgjort for alle skoler med og uden Nordgårdskolen. Antallet af elever på andre skoler end Nordgårdskolen, der ingen dansksproglig fremgang har haft, falder fra 20,4 % til 10,7 %, når Nordgårdskolens resultater opgøres for sig. Procentandelen af elever, der oplever en markant fremgang stiger fra 34,5 % til 40,5 %. 3. Elever med uvæsentligt sprogstøttebehov i forbindelse med 2008-sprogscreeningen De 33 elever, som ved 2008-sprogscreeningen har et uvæsentligt behov for sprogstøtte, har oplevet en stor dansksproglig udvikling over de to år. Undersøges disse børns tilknytning til pasningstilbud igennem hele deres levetid nærmere, viser følgende sig at være karakteristisk for dem: 70 % af dem har gået i daginstitution i mere end 4 år % af dem var B3-børn ved skolebegyndersprogscreeningen og havde dermed et forholdsvist godt dansksprogligt udgangspunkt at bygge videre på af de 264 elever havde skiftet skole i løbet af de to år. Derfor er der kun 253 elever, når tallene for modtagerskoler, heldagsskoler og distriktsskoler lægges sammen. 8 Børn, der har været i daginstitution i mindst fire år, klarer sig markant bedre ved skolebegyndersprogscreeningen, end børn, der har været i daginstitution i kortere tid. Side 9 af 13

10 79 % af dem har gået i SFO. Til sammenligning er der blandt den gruppe børn, som ingen sproglig fremgang har haft, 33 % der har gået i institution i mere end 4 år, og blot 20 %, der har gået i SFO. Ovenstående understreger, at der er tale om et langt, sejt træk, når der er tale om udviklingen af et nuanceret andetsprog. Børnene har behov for kontakt over lang tid med dansksproglige miljøer og en pædagogik, som er målrettet dansksproglig udvikling på de forskellige alderstrin. Skolerne fremhæver SFO ens store betydning for såvel dansksproglig udvikling som faglig og social trivsel. Derfor har Videncenter for Integration også i høj grad fokus på at støtte skolernes arbejde med at sikre, at eleverne indskrives i SFO. afdækker bl.a. i øjeblikket muligheden for at tildele sprogligt begrundede fripladser til elever som er henvist grundet et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. 4. Fremadrettede handlinger s Handleplan for Sprog og Læsning understøtter arbejdet med den dansksproglige udvikling. Herunder hører Sproghandleplanen, der er tilgængelig på Videncenter for Integrations hjemmeside, Sproghandleplanen sammenfatter alle de tiltag og udviklingsprojekter, der har forbindelse til dansk som andetsprog på 0 18 års området. I forlængelse af resultaterne af sprogscreeningerne kan følgende generelle tiltag fremhæves: Sprogstimuleringsindsatsen i dagtilbuddene er blevet opkvalificeret via efter- og videreuddannelse af fx sprogvejledere i alle dagtilbud. Desuden har der været fokus på at etablere en øget systematik og kvalificering i s vejledning af pædagoger, bl.a. i form af fællesvejledninger baseret på temabaserede nyhedsbreve, temaarrangementer, observationer af sprogarbejdet i institutionsafdelingerne, sproglige handleplaner for skoleudsatte mm. Århus Kommune og Aarhus Universitet samarbejder endvidere om et forskningsprojekt med fokus på hvilke forstærkede indsatser for god sprogstimulering, der har bedst virkning på børnenes dansksproglige udvikling. Side 10 af 13

11 Århus Kommune er i gang med en massiv efteruddannelsesindsats inden for dansk som andetsprog, kultur, forældresamarbejde mv. Det betyder bl.a. at alle skoler har uddannet mindst en koordinator på området. Konsulenter har siden indførelsen af Lov 594 holdt oplæg om emner som dansk som andetsprog, kultur, forældresamarbejde, konfliktløsning mv. på 30 skoler. Der har været særligt fokus på skoler, der ikke hidtil har været kendt med opgaven. Århus Kommune samarbejder med Aarhus Universitet om et længdeforskningsprojekt bl.a. med fokus på elevernes dansksproglige udvikling i forskellige skoleformer. Tiltag i forbindelse med sprogscreeningerne af eleverne i 1. klasse er i gang med at undersøge væsentlige faktorer fx fraværsmønstre mv. for den gruppe elever, der ingen dansksproglig fremgang har haft. arbejder på at øge SFO-frekvensen for gruppen af henviste børn. har fokus på mulig optimering af bustransporten. I løbet af foråret 2010 påtænker Videncenter for Integration at lave en opfølgning på sprogscreeningen fra Denne sprogscreening bliver i form af stikprøver med fokus på henviste elever, der på det tidspunkt går i 1. klasse. I 2010 vil resultater fra magnetskolerne også indgå i analysen, hvilket ikke har været muligt i den aktuelle sprogscreening Opfølgning på sprogscreeningsresultaterne Resultaterne af sprogscreeningen af eleverne i 1. klasse viser, at der er stor forskel på, hvordan eleverne har udviklet sig dansksprogligt i løbet af de to år. I forbindelse med tilbagemeldingen om sprogscreeningsresultaterne har skolerne fået tilsendt en beskrivelse af, hvad der er kendetegnende for elevernes dansksproglige niveau i forhold til resultatet af screeningen. Der tages i foråret 2009 kontakt til skolerne vedrørende de elever, der ved sprogscreeningen ingen dansksproglig fremgang har haft, med henblik på at høre, om der er et behov for ekstra støtte fra forvaltningen. Skolerne har til den tid haft mulighed for, efter de har modtaget sprogscreeningsresultatet, at have fokus på elevens danske sprog og at følge elevens videre Side 11 af 13

12 dansksproglige udvikling i en periode bl.a. ved brug af Ki k på Sproget. Videncenter for Integration yder generel bistand og rådgivning til skolerne i forhold til elevernes dansksproglige udvikling. Ki k på Sproget Den dansksproglige udvikling for elever, der fortsat har et sprogstøttebehov, bliver nu fulgt på skolerne med observationsmaterialet Ki k på Sproget. Ki k på Sproget indeholder en udviklingsorienteret observation og en endelig observation af elevens danske sprog. Den udviklingsorienterede observation gør det muligt for lærerne at følge elevens dansksproglige udvikling og følge med i, om der er fremgang. Den endelige observation anvendes, når det vurderes at elevens danske sprog har udviklet sig i en grad, så der er mulighed for at eleven kan omfattes af det frie skolevalg. Når skolerne på baggrund af materialet vurderer, at en elev har et uvæsentligt behov for sprogstøtte, indstilles det til Videncenter for Integration, at eleven omfattes af det frie skolevalg. Endelig afgørelse træffes af integrationschefen. Ki k på Sproget kan således både sikre fokus på en fortsat dansksproglig fremgang for de elever, der har fremgang, og giver gennem et øget fokus på elevernes danske sprog skolerne mulighed for at opdage eventuelt manglende fremgang og handle derpå Særlige tiltag for Nordgårdskoleeleverne I forhold til de andre elever, der blev sprogscreenet i 1. klasse, udgør Nordgårdskoleeleverne en særlig gruppe. Pga. lukningen af Nordgårdskolen går de nu på en anden skole, end de første to år af deres skoletid. Endvidere har en forholdsvis stor del af eleverne ingen sproglig fremgang haft. For de skoler, der har modtaget elever fra Nordgårdskolen, er der derfor, udover den ovenfor beskrevne vejledning, allerede iværksat en række særlige initiativer: Skolerne er blevet tilbudt en grundorientering for hele personalegruppen om opgaven med at modtage børn med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov. Side 12 af 13

13 Der tages kontakt til skolerne vedrørende de elever, der placerede sig i kategorien B0, med henblik på at høre om der er behov for ekstra støtte. Videncenter for Integration yder bistand og rådgivning til skolerne i forbindelse med såvel enkeltbørnssager som generelle emner, fx børnenes faglige og sociale udvikling, forældresamarbejde, konflikthåndtering og kulturelle spørgsmål. Videncenter for Integration har oprettet Særligt Team med henblik på støtte til løsning af komplicerede sager. Side 13 af 13