Folkeuniversitetet, 19. november 2008 Hvor er sundhedsvæsenet på vej hen? Kjeld Møller Pedersen Professor, sundhedsøkonomi-og politik Syddansk Universsitet kmp@sam.sdu.dk
Menu 1. Baggrund, fakta, tendenser 2. Demografien: aldring, vigende arbejdsstyrke 3. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 4. Syge/sundhedsforsikringer og private sygehuse
Lyn-quiz 1. Hvor meget er sundhedsudgifterne steget med per år id de sidste 10å? år? (if faste priser, korrigeret tfor inflation) 2. Er der nedlagt ét sygehus per år i de sidste 20 år? 3. Er ventetiden på operation faldet/steget siden år 2000? 4. Er patienterne tilfredse med sygehusbehandlingen? 5. Hvor mange heltidsansatte speciallæge og sygeplejersker er der ansat på privatsygehusene? 6. Hvor mange +64 årige kommer til i de næste 10 år? 7. Hvor stor en andel af sengestuerne på de psyk. hospitaler er én-sengs-stuer? 8. Med hvilken procent-sats er produktiviteten på sygehusene steget siden år 2000? 9. Er privatsygehuse mere produktive end offentlige sygehuse? 10.Hvor mange har en syge/sundhedsforsikring?
I løbet af et år! 1. Er næsten hele befolkningen i kontakt med sundhedsvæsenet På tværs af alder og køn Ikke så mærkeligt, g, at alle interesserer sig for sundhedsvæsenet 2. 700.000 er indlagt på sygehuse 1,3 er i kontakt med et ambulatorium 4,5 mio. er hos den praktiserende læge 3. Det koster i alt per borger: 17-18.000 kr. per år Hvoraf 81 procent betales over skatten 19 falder som brugerbetaling
Dagens situation 1. Aldrig har vi brugt så meget og væksten er historisk høj 2. Produktiviteten er (rimelig) god 3. Ventetiden faldende én måneds-garantien (p.t. suspenderet) 4. Aldrig er der blevet lovet så meget (fra Folketinget/regeringen) t/ i 5. Sundhedspolitikken centraliseres 6. Store kommende strukturændringer på sygehusområdet 7. [Beskeden?] privatisering : forsikringer & privat-hospitaler 8. Nye og dyre behandlinger presser på 9. Patienterne er blevet forbrugere 10. Patienterne er tilfredse men det er pressen ikke
Tendenser i de sidste 10-20 år 1. Øget vægt på patientrettigheder patienterne (og deres pårørende) vågner op Frit/friere valg: patienterne har forbrugerholdninger 2. Øget Folketings-politisk interesse for sundhedspolitik Vægt på synlige problemer, fx ventetider tid Mere offentlig (og politiseret) debat om sundhedsvæsenet 3. Øget vægt på dokumentation af kvalitet (brugeroplevet, behandling) Baggrund: dokumentation af mange utilsigtede fejl 4. Hurtigere ibrugtagning af nye behandlings-/diagnostiske fremskridt 5. Sammenhængende patientforløb: konsekvens af specialisering 6. Fokus på privathospitaler og frivillige forsikringer Opmærksomhed ude af proportioner til (aktuelle) betydning 7. Ledelse af sygehuse/ DJØFisering
Lidt økonomi
16000 15000 14000 13000 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 Figur 1: Sundhedsudgifterne per indbygger 1966-2006, 2000 priser Hospitaler Læger, tandlæger (Sygesikringsområdet) Hele sundhedsvæsenet 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 gennemsnitlig årlig realvækst 1966-2006: (korrigeret for befolkningstal) kun få år med besparelser (=negativ realvækst) besvarer ikke spørgsmålet om væksten har været tilstrækkelig
Sundhedsudgifterne er voksende Væksten i de offentlige sundhedsudgifter 1996-2001: 2,5 % per år (i faste priser) 2001-2006: 3,1 % per år (i faste priser) Medicinudgifterne stiger mest 1996-2001: 6,5 % per år (i faste priser) 2001-2006: 5,2 % per år (i faste priser) Væksten i 2007 har været betydelig højere end gnsn Væksten i 2008 vil være endnu højere
Ikke om sundhedsudgifterne stiger men hvor meget 10.5 Sundhedsudgifter Med den forventede fremtidige udvikling i befolkningens sammensætning med et stigende antal ældre er der fokus på udviklingen i udgifterne til sundheds- og ældreplejeområdet. Der er ikkediskussion, om hvorvidt disse udgifter må forventes at vokse hurtigere end økonomien generelt i den kommende tid, således at denne type offentlige udgifter vil udgøre en stigende andel af BNP. Det forventer alle. Diskussionen vedrører størrelsen af den forventede mervækst. Velfærdskommissionen. Teknisk Analyserapport, 2005
Bruger vi nok? 1. Kan i princippet ikke besvares Et spørgsmål om den politiske betalingsvilje Det antydes ofte, at den private betalingsvilje ilj i form af øget skattebetaling er større end den politisk 2. Bruger ofte en international målestok: %-del dlaf fbruttonationalproduktet, dk der går til sundhedsvæ dhd Meget afholdt af interesseorganisationer og fortalere for flere penge til sundhedssektoren d Men siger den procentdel noget noget?
Svejts 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Sundhedssektorens d andel af bruttonationalproduktet 2005 i de europæiske OECD-lande Slovakiet Tjekkiet Finland Irland Turkey Ungarn Spanien UK Italien Danmark Danmark I Norge Sverige Holland Grækenland Østrig Portugal Belgien Tyskland Frankrig Polen procen t
10.0 95 9.5 9.0 8.5 8.0 75 7.5 7.0 6.5 6.0 55 5.5 5.0 4.5 4.0 35 3.5 3.0 Sundhedsudgifterne som procentdel af bruttonationalproduktet ud fra Nationalregnskabet og OECDs database (stiplet) 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 19 Procentdel
Skal som minimum medtænke tre forhold 1. Bruges der ensartede definitioner? Tilstræbt men er næppe tilfældet Hvad er social (pleje) og hvad er sundhed 2. Er landene lige velstående? 3. Sig %-del af BNP noget om, hvad man får for pengene?
Bruges alle pengene på sundhedsydelser? (med andre ord: får man mere behandling i lande med høj %-del) 1. Andel der går til administration 15-20% i Tyskland og USA 5-8% i Danmark 2. Markedsføring og forsikring Stort set ikke-eksisterende i Danmark Fylder meget i USA 3. Lønniveau, fx for læger 4. Forskelle i produktivitet p Ved ikke meget om det på tværs af landegrænser
Menu 1. Demografien!! Efterspørgsel efter sundhedsydelser Erhvervsaktive 2. Den øgede efterspørgsel efter sundhedsydelser 3. Hvort stort er problemet? Kampen om en stagnerende arbejdsstyrke Mange tal og kurver: summen er a) Stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser b) Stagnerende eller faldende arbejdsstyrke c) Ingen lette løsninger
Befolkningsudviklingens tydelige sprog 1. Udviklingen ret sikker prognose 2008 2018 Fra 2008-2018: 2018 200.000 000 flere over 64 år 2. Og konsekvenserne? stigende antal behandlings-og plejekrævende ljk borgere Velfærdskommissionens skøn: 25.000 arbejdsstyrken falder, og stigende behov i sundhedssektoren vigende skattegrundlag (færre erhvervsaktive)
Og middellevetiden stiger i almindelighed - Flere skal plejes og behandles længere Mi iddellev 88 86 84 82 80 vetiden84 78 76 74 80 86 2005 2050 76 84 72 70 Kvinder Mænd
Andel med sukkersyge Procent 10.0 9.0 80 8.0 7.0 60 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 1987 2005 16-24 år 25-44 år 45-66 år 67+ år Kilde: SUSY
Hvad er kroniker kronisk sygdom kronisk sygdom har en eller flere af følgende karakteristika: - sygdommen er vedvarende, - har blivende følger, - skyldes irreversible forandringer, - kræver en langvarig behandling og pleje -og/eller en særlig rehabiliteringsindsats Jørgensen SJ, red. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund, p. 31. Sundhedsstyrelsen, 2005. WHO arbejder med fem kroniske lidelser/sygdomme I Danmark arbejder vi med 8 folkesygdomme I mange undersøgelser arbejder man med 10-20 sygdomme
Kronikerne: de 8 folkesygdomme Aldersdiabetes Kræftsygdomme Hjerte- og karsygdomme Osteoporose/knogleskørhed Muskel- skeletlidelser Astma og allergiske lidelser Rygerlunger Pykiske lidelser Ialtca1 1,5 mill. i DK de fleste over 65 En del har mere end én sygdom Statens Institut for Folkesundhed har for 2005 fundet, at 1.727.000 lever med kronis sygdom heraf er 496.000 meget hæmmet i hverdagen af deres kroniske sygdom.
Mere end halvdelen af konsultationerne i almen praksis skyldes de 8 folkesygdomme Kilde: APO - 2005
Hovedbudskaber vedr. kronikere 1. Kronikergruppen er stor og voksende 2. Kronikergruppen har en skæv social gradient 3. Kronikergruppen er sundhedsvæsenets største udfordring 4. Lykkes det ikke at finde en fornuftig løsning, kan det forvride sundhedsvæsenet 5. Vi kan gøre noget relativt lavteknologisk ved mange kroniske k sygdomme Et samarbejdsprojekt: sygehus-almen praksis-kommuner 6. Kroniker-modellen (som Sundhedsstyrelsen har importeret) fra USA er et godt bud beskrives senere) 7. Indsatsen er sandsynligvis (?) omkostnings-effektiv
Personalesiden
Prognose: Alment praktiserende læger Antal 4400 4300 4200 4100 4000 3900 3800 3700 3600 3500 3400 Model: E-1 (½% pa) p.a.) Model: E-2 (1% p.a.) Model: U-1 Ca. 600 Ca. 200 Efterspørgsel Udbud Ca. 400 Antal 4400 4300 4200 4100 4000 3900 3800 3700 3600 3500 3400 3300 3300 2005 2010 2015 2020 2025
Ændring i arbejdsmarkedsbalancen 2006-2015, 2015 1000 personer Kilde: FTF/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Ubalancer på det offentlige arbejdsmarked, 2006
Virkning af forskellige modløbende foranstaltninger? Der skal mere til Kilde: FTF/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Ubalancer på det offentlige arbejdsmarked, 2006
Menu 1. Baggrund, fakta, tendenser 2. Demografien: aldring, vigende arbejdsstyrke 3. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 4. Syge/sundhedsforsikringer og private sygehuse
Sygehusstruktur Definition 1. Arbejdsdeling mellem sygehusene Specialefordeling 2. Geografisk placering Udvikling 1. Til stadighed under udvikling Har i de sidste 20-30 år nedlagt i gennemsnit 1,2 sygehus per år.
Sygehusstrukturen: i stadig forandring Antal sygehuse er faldet fra 167 i 1927 104 i 1978 57 i 2002 ca. 50 i 2006 ca. 25 med akutmodtagelse i 2010-12? sammenlignet med 40-45 i dag Hvad forklarer denne udvikling?
Hovedforklaring 1. Den lægefaglige udvikling Stadig stigende specialisering Alle ønsker (vel?) at drage fordel af specialiseringens fordele 2. Den lægefaglige specialisering har konsekvenser for Befolkningsunderlag (=antal patienter, som behandles af specialisterne, øvelse gør mester ) Organiseringen af sygehusene Herunder overgang til sammedags-behandling 3 MEN d fi d ikk f ll i l 3.MEN der findes ikke en fælles og universel formel
1986 Vejle Amt -ca. 350.000 indbyggere -4 byer med ca. 50.000 indby -Har ikke universitetssygehus - 7 selvstændige sygehuse Fra ca. 100 400 senge Sct. Maria Hospital gynækologi-obstetrik katolsk hospital finansieret af amtet Vejle Sygehus -Amtets hovedsygehus - ca. 400 senge - næsten alle amtsspecialer -Fx øjenafd. -Fx mikrobiologi -Fx strålebehandling
1991-9292 2 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt (hhv. 1993 og 1990)
2006 3 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik
2007 AMTET DELES: Horsens-Brædstrup Sygehus Bliver en del af Region Midtjylland -Horsens H forventes fortsat t at have akutmodtagelse Vejle Give Sygehus Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus En del af den Syddanske Region
Den nye sygehusstruktur, vedtaget december 2007 Den endelige plan Sygehus Lillebælt
Sygehusstrukturen og de nye regioner 1. Alene det nye regionskort giver imidlertid anledning til at overveje strukturen, fordi amterne hver for sig har opbygget et selvstændigt sygehusvæsen uden megen hensyntagen til naboamternes struktur 2. OG: hvad vil en Sundhedsstyrelse med mere vidtgående beføjelser og forpligtelser komme til at betyde? 3. Det afgørende bliver med hvilken filosofi de nye regions-råd angriber strukturspørgsmålet Et bredt sygehusvæsen baseret på stærke hovedsygehuse Et specialiseret sygehusvæsen struktureret omkring landsdelssygehusene
Når tre eller fire amter kommer i samme region bliver optikken en anden 51 km 37 km 33 km 41 km
Sygehusplanlægning retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen - en styrelse, der er blevet stærkere efter kommunalreformen JUNI
Dramatiske konsekvenser FRA 40-4545 sygehuse med akutmodtagelse TIL 20-25 sygehuse med fælles akutmodtagelse i løbet af 5-10 år HVIS Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges slavisk! -- meget tyder på, at det bliver de
Hovedanbefalinger 1. Præhospitale indsats: 16 anbefalinger En række organisatoriske forslag fx ét landsdækkende telefonnummer, ansvar for alarmcentraler m.m. Lægehelikopter-ordning til supplement af øvrige præhospitale arrangementer Bedst mulig landssdækning/ydermoråder Kun flyvning i dagtid 2. Akutmodtagelse på sygehuse: 10 anbefalinger Fælles akutmodtagelse på de udvalgte akutsygehuse Befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelse: 200-400.000 Med forbehold for hhv. tæt befolkede og tyndt befolkede områder 4 traume centre dog kun 1-2 med alle specialer repræsenteret
Fælles akutmodtagelse 1.Speciallæger i tilstedeværelse-vagt - 24/7 Bliver modtaget af speciallæge Ikke yngre læge som på mange mindre og mellemstore sygehuse 2. Kræver en ny type af speciallæger akut-medicinere 3. Forventning om bedre behandlingsresultat
Debatten om penge til sygehusinvesteringer i
Marts 2007 Juni 2007 Sygehus-panel til at bedømme forslag til sygehus-investeringer og indstille til regeringen: -Erik Juhl, fmd. - 2 danskere - 2 skandinaver August 2007 100 mia. kr. over 10 år! I kvalitetsreformen er der afsat 50 mia. kr. til bygninger m.m., heraf 25 til Sundhedsområdet (over 10 år)
Samlede planlagte agte sygehusinvesteringer: este 54 mia. kroner (over 5-10 år) - efteråret 2007 18 16 15,8 a. krone er mi 14 12 10 8 6 12,9 12,3 8,2 5 4 2 0 Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Nordjylland Region Sjælland Efteråret 2008: vokset til 68 mia. kroner