Sag 2: Forslag fra EL om kontanthjælpsloft Vi går til sag nummer 2, som er forslag fra Enhedslisten om kontanthjælpsloft. Der skal jeg bede om markeringer. Jeg vil bare stadigvæk gøre opmærksom på, at der fortsat er ret mange sager på, så det, at det er lidt længere bemærkninger, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det behøver at være lange. Hvem ønsker ordet til sagen? Det gør Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo. Hüseyin Arac (S): Mange tak. Kontanthjælpsloftet, loven er vedtaget af blå partier i folketinget, vi synes, at det er en usympatisk lov, loven er også usolidarisk efter vores vurdering. Regeringen har vedtaget loven og håber på, at få nogle mennesker på overførselsindkomst i arbejde. Vi håber også, at folk på overførselsindkomster kommer i arbejde, men vi tror bare ikke på, at man får dem i arbejde, fordi man skærer ned på deres hjælp. Men vi skal følge loven som kommune. Vi Socialdemokrater vil vente og se på følgevirkningerne af loven. Jeg vil for en god ordens skyld gentage vores holdninger i forbindelse med at få folk i arbejde. Ja det er godt og det er positivt og vi vil støtte alle ordninger, der vil få folk i arbejde. Alle der kan arbejde og alle dem der er arbejde til skal arbejde for at klare sig selv økonomisk og socialt. Det sagde vi tidligere og det vil vi gentage også i dag. Men nu tilbage til Enhedslistens beslutningsforslag. Vi synes, det er et sympatisk forslag, men vi vil som sagt gerne vente og se, hvordan loven virker. Hvis nogle af de mennesker på overførselsindkomster kan se skriften på væggen og gøre en ekstra indsats for at finde arbejde eller kommer i arbejde, så er det jo kun godt jo, både for de mennesker selv, men også for vores samfund. Det vil være et mirakel, som vil glæde os alle sammen. Men vi er bange for, at virkningerne vil være negative, og en del mennesker vil gå ned i indtægt og måske blive presset til at forlade deres bolig og have et dårligere liv både for sig selv, men også for deres børn. En del af de mennesker vi snakker om, især børnerige familier vil få kolossalt store problemer, er vi bange for. Derfor vil vi Socialdemokrater følge virkningerne nøje og være forberedt på at træde til for at løse og hjælpe de mennesker, der kommer i klemme. Vi har allerede fået en redegørelse fra Beskæftigelsesudvalget omkring loven. Med beskæftigelsesformandens tilladelse vil jeg anmode forvaltningen at orientere Beskæftigelsesudvalget hver eneste måned, hvordan det går, og hvor mange mennesker der bliver ramt. Vi synes udtalelserne fra Social og Beskæftigelsesmagistraten er en god og fornuftig udtalelse. Udtalelsen imødekommer og besvarer en del af spørgsmålene og bekymringerne fra Enhedslisten, og det synes vi, at det er godt. Derfor vil vi fra Socialdemokraternes side erklære vores støtte til forvaltningens udtalelse og tage den til efterretning. Jeg vil gentage igen, vi er nødt til at holde øje nøje med, hvilken virkninger lovgivningen giver, så kan vi reagere hurtigere, inden det er for sent for de mennesker, der bliver ramt. Henrik Arens, Venstre.
Henrik Arens (V): Igen, selvom den her indstilling er noget mere konkret, så minder den jo meget om, hvad vi diskuterede, det var så godt nok med korte bemærkninger, tidligere. Jeg vil prøve at fremrøre Enhedslistens punkt fire her. Vi er meget positive overfor, at man kan hjælpe borgere, uanset hvilken rådmand eller afdeling i kommunen en borger berører. Vi ved alle sammen, at vi har alt for mange problemer med, at borgere de skal berøre kommunen på alt for mange fronter og ikke kan overskue det. Men at det så betyder, at vi skal afsætte flere personaleressourcer, altså det er da kun, hvis man flytter rundt på de interne medarbejdere. Vi er altså i en konjunktur, hvor vi har en øget beskæftigelse. Logikken burde sige, at det betyder så, at der er færre borgere, der har brug for vores hjælp nu, og så må man så kunne bruge ressourcerne et andet sted. På punkt seks, minder mest om endnu et slag i luften, om at vi skal have fokus fra byrådet og rådmanden og forvaltningen om at skabe jobs til og få jobs til de her mennesker, der bliver berørt af loftet. Jeg kan kun gentage, som Marc Perera Christensen fra de Konservative tidligere sagde, jeg troede faktisk, at det var jobcentrenes fornemmeste opgave at få folk i arbejde. Og så må vi sige, vi lytter også til den forklaring og den beskrivelse, der er kommet fra magistraten fra Sociale Forhold og Beskæftigelse, at mange af de her initiativer er i gang, og det bliver fulgt rigtig tæt fra udvalget. Og helt generelt så mener jeg heller ikke, at det burde være en hel umulig opgave at få mange af de her mennesker i arbejde. Igen, en konjunktur med stigende beskæftigelse, og vi har rigtig mange set på arbejdsmarkedet ubesatte stillinger, det er svært at få besat. Og mange af de stillinger, der normalt ikke har de store kvalifikationer for at få de her besat med udenlandsk arbejdskraft på overenskomstlige vilkår selvfølgelig. Så derfor mener vi ikke, at det her burde være det store problem. Igen mener vi bare, at det her er for at bekræfte, at vores medarbejdere gør det, hvad loven er og som giver mening, er at hjælpe de her mennesker. Tak. Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Regeringens fattigdoms eller fattiggørelsespolitik rammer rigtig, rigtig mange aarhusianere. Det er flere tusind familier, der bliver berørt. Rådmanden har givet flere skriftlige svar på Enhedslistens forespørgsler og beslutningsforslag, men vi føler lidt, at det er et skønmaleri. Svarene taler indsatserne op og problemerne. Rådmanden skriver for eksempel som svar på vores forslag fire om en taskforce, en socialfaglig beredskabsgruppe: det er vurderingen, at en god implementering af lovændringerne opnås bedst ved at løse dem i den eksisterende organisering og drift. Med andre ord, den ekstraordinære situation håndteres bedst ved, at vi gør som vi plejer. Det kan gøres bedre. Om integrationsydelsen, som jo mildest talt er et misvisende navn, vi har hørt tallet 688 udsendte breve om afgørelse. Det fremgår af rådmandssvarene, at ingen har været indkaldt til rådgivningssamtale, eller eventuelle samtaler er efter rådmandens besvarelse sket på klienternes eget initiativ efter varslingsskrivelserne og afgørelse. Det synes vi heller ikke er godt nok. I forhold til bolighjælp, så skriver rådmanden, at de, der grundet fattigdomsydelserne ikke længere kan betale deres husleje, får hjælp via den sociale boligtildeling. Jo jo, men det er jo en offentlig hemmelighed, at den sociale boligtildeling hjælper få og det varer ganske lang tid. Hidtil så har det mig bekendt heller ikke været muligt at komme i
betragtning til boligtildeling, før man allerede var boligløs. Men det er måske ændret nu? Det vil vi gerne have rådmandens svar på. Om 225-timers reglen og dens aflægger 113timers reglen, så skriver rådmanden i juni: tilbuddet om en vejledningssamtale er en del af den sagsbehandling, der er implementeret i forvaltningen. Forvaltningen har derfor fra første april haft stor fokus på at rådgive og vejlede om betydning af de nye regler. Hvor mange mennesker er blevet varslet om, at deres kontanthjælp kan bortfalde, som følge af 225-timers reglen og er blevet indkaldt til rådgivningssamtale? Jeg spørger bare, fordi de breve vi har set, de ikke indeholder nogen indkaldelse, end ikke en opfordring til at tage kontakt til sagsbehandleren. Hvis det bare er et åbent tilbud, så det er det ikke meget værd. Vi i Enhedslisten, vi har det indtryk, at klienterne sjældent selv tager initiativet, og at klienterne ofte er lidt nervøse for de samtaler, de indbydes til, og derfor ikke kommer rendende af sig selv. Om arbejdspladser, der synes vi heller ikke, at svaret er fyldestgørende for det, vi ønsker. Der er masser ord om, hvordan de ledige kan kæmpe mod hinanden i kapløbet om at få de ledige jobs, men der er intet om, som forslaget gik på, faktisk kan skabe nogle flere. Aarhus byråd bør bruge den rest af kommunal selvstyre, der eksisterer på det social område, til at bekæmpe virkningerne af fattigdomslovgivningen, så vidt som det overhovedet er foreneligt med loven. Det ville klæde byrådet at sige til medarbejderne, hvis du er i tvivl om, hvorvidt klienten kan fritaget for 225-timers reglen eller ej, så lad tvivlen komme klienten til gode. Det er blandt andet noget af det, vi snakkede om på det tidligere forslag. Som den opmærksomme lytter nok har spottet, jamen så kan vi ikke bare op om den udtalelse, der er kommet fra MSB. Vi anbefaler stadig, at man støtter op om vores eget oprindelige forslag. Det handler ikke om, at vi ikke ønsker folk i job, selvfølgelig gør vi det, det er der en lang række positive effekter ved. Men vi skal ikke straffe dem, fordi de ikke kan finde et, vi skal hjælpe dem med at finde det. Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): Jamen i Det Radikale Venstre der synes vi, at det her det er et rigtig godt forslag, som er stillet af Enhedslisten, og vi deler i høj grad Enhedslistens bekymringer om kontanthjælpsloftet og hvilke alvorlige konsekvenser det vil få for en rigtig stor del af byens og landets borgere. I Radikale Venstre der synes vi, at det er enormt trist at være vidende til en regering, der er med til at gøre byens udsatte borgere endnu mere udsatte, og vi mener ikke, at kontanthjælpsloftet og alle de øvrige regler, som er nævnt her i forslaget, er en gulerod, det er og bliver pisk. Vi synes dog trods alt, at det er lidt opløftende at læse, at Aarhus Kommune har en skarp social- og beskæftigelsesforvaltning, som allerede arbejder på højtryk for at hjælpe og støtte de berørte borgere, som kommer til at stå i en rigtig svær situation fremover, selvom de står i en svær situation formentligt allerede. I Radikale Venstre der plejer vi altid at sige, at en by den skal kendes på, hvordan den behandler de borgere, der har det allersværest. Og det mener vi fortsat, at Aarhus skal kendes på. Og det er derfor vigtigt, at vi sætter ind for borgere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Så som udgangspunkt støtter vi op om det notat, der ligger fra Beskæftigelsesforvaltningen. Men på baggrund af de
opmærksomhedspunkter, som Enhedslistens ordfører Maria Sloth lige har nævnt her, så kunne det godt lyde til, at der var nogle flere ting, der er behov for at følge op på. Men det lignede, at rådmanden sad og skrev en hel masse, så mon ikke der kommer nogle svar nu her. Tak. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): En af det republikanske partis helt store grundlæggere og præsidenter, Abraham Lincoln, sagde jo meget viseligt, man kan ikke give mennesker varigt hjælp ved at gøre det for dem, de skulle have gjort selv. Og i bund og grund er det jo den tråd og det spor, som præger debatten, eller som det manglende spor, der præger den debat vi har omkring beskæftigelsesindsatsen. For hvor meget skal vi gøre, og hvor meget skal vi forvente, at den enkelte gør selv? Og så er det her en af de debatter, der meget nemt kan blive en folketingsdebat mere end det kan blive en hvordan håndterer vi den lovgivning, der er. Og så er det spørgsmålet om, hvornår er noget ekstraordinært, al ny lovgivning er vel ekstraordinær, indtil det øjeblik vi får den omsat til den driftsvirkelighed vi har, og det er vores klare opfattelse, at Aarhus Kommunes måde at håndtere ny lovgivning på er fungerende. Ja, der har været meget ny lovgivning, ja vi har været bevidste om det i beskæftigelsesudvalget og diskuteret rigtig meget, hvordan vi håndterer mængden af ny lovgivning. Og det er jo vores opgave at implementere og efterleve den lovgivning der er, med de retninger der er givet fra Christiansborg og fra vores lovgivende forsamling. Og så kan vi jo have mange holdninger til, om vi synes lovgivningen er god eller dårlig. Det er bare ikke i det her forum, vi skal forholde os til, om vi synes lovgivningen er god eller dårlig. Det er i det her forum, hvor vi skal tilstræbe at efterleve lovens ånd og bogstav på bedst mulig vis, og den handler jo om at få folk i arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde, det er det budskab, der er blevet klart leveret af et folketingsflertal. Det må vi gøre alt, hvad vi kan for at indfri, det er forventningen til det kommunale selvstyre, at vi som minimum gør, hvad vi kan for at indfri forventningerne til os, og det er at implementere og omsætte lovgivning til handling. Der er arbejde til dem, der vil arbejde i det her land. Det er der. Det kan godt være, at man ikke synes, at det er sjovt at arbejde i landbruget, det kan godt være, at man ikke synes, at det er spændende, bare for at tage nogle af de steder, hvor der er rigtig mange stillinger med masser af arbejdskraft. Det kan godt være, at det er træls at skulle bevæge sig ud af sin comfort zone i det område, hvor man bor, og konstatere at det arbejde man skal leve af, det er et andet sted, end hvor man lige troede. Men der er arbejde til dem, der vil arbejde, og dem der vil bevæge sig efter det arbejde, der er. Og det er jo helt nede ved roden af, føler man det er ens eget ansvar at sikre, at man holder sig i beskæftigelse og er en aktiv bidragsyder, eller er det andres opgave, at man skal være forsørget. Der er mennesker, der ikke kan arbejde, og til de mennesker har vi jo systemer, der gør det muligt at forlade arbejdsmarkedet, og hvor det er helt reelt, at flertallet af befolkningen siger, I kan ikke arbejde, så I får hjælp og støtte fra samfundet. Men der er rigtig mange, der er i beskæftigelsessystemet, som kan arbejde, og som skal arbejde. Og derfor handler det ikke for os om at bøje og dreje og indrette os efter, hvad vi nu synes, der er rigtigt eller forkert efter vores samvittighed, nej det handler om at omsætte lovgivningen til kommunal virkelighed med det udgangspunkt, at der er arbejde til dem, der vil arbejde.
Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Det her forslag det udstiller jo netop det problem, som er i både dansk politik, men også i det danske samfund som helhed i dag. Og det er, at man symptombehandler og prøver på at lukke huller, i stedet for at fikse de reelle problemer, som der er. Det har den her regering med støtte fra de andre borgerlige partier heldigvis gjort noget ved. For det helt grundlæggende problem det er, at incitamentet for at tage et arbejde i Danmark ikke har været stort nok. Det har været alt for let at placere sig selv på offentlige overførsler år efter år efter år. Vi har tidligere i dag netop talt om, at vi har over for indvandrerkvinder placeret dem alt for længe på netop de her overførsler. Men der er også andre grupper, som har været alt for længe på overførsler. Og det vi skal gøre i stedet for, det er skabe et samfund, hvor de her mennesker, de får lettere ved at tage arbejde, og ikke sværere ved at tage arbejde. For det er ganske rigtigt, som den Konservative ordfører siger, der er masser af arbejde i Danmark, de bliver bare besat af udlandet. Det synes vi sådan set fra Liberal Alliances side er ganske fint, men det er jo ikke fordi, at arbejdsgiverne fravælge danskerne på grund af deres arbejdsiver, men fordi danskerne måske ikke er motiveret nok til at tage de her jobs. Og det er de ikke, fordi vi har haft og til stadighed også stadigvæk har en lovgivning, som gør det yderst rentabelt at være på offentlige overførsler. Vi har en offentlig sektor og en stat, som er så stor, som kræver så stor del af den samlede samfundskage, at skatter og afgifter er afsindigt høje i det her land. Og når afgifter og skatter er afsindigt høje, så presser det reallønninger op, og det skaber et problem. Fordi familierne skal betale regningerne for alle de her afgifter, som vi pålægger dem. Og det gør, at de skal ud og kræve fra arbejdsgiverne, at de skal have en høj løn for at kunne betale deres skat, for stadigvæk at have penge til mad. Og det er de ting, som vi skal sætte fokus på i stedet for. I stedet for at udbygge et system, om det er et aktiveringssystem eller et socialt system, som bare vokser sig større og større i lovgivning, som bliver endnu mere kompliceret, så der skal endnu flere folk til at sidde og varetage det her. Jeg var til et debatmøde i Randers, hvor det kom frem, at den kommune, som lavede færrest fejl omkring nogle social sager for børn, var Esbjerg, som havde en fejlmargen på omkring 52 procent. Det i sig selv er jo sigende og råber til himlen. Så jo før vi kan komme i gang med at løse det her samfunds problemer, så vi netop ikke behøver alle de her foranstaltninger, så kommer vi ikke det her til livs. Og det her er absolut ikke den rigtige vej at gå for det. Så er det rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jeg blev en lille smule ked af Enhedslistens indlæg, fordi det viser jo, at der var mistillid til beskæftigelsesforvaltningens praksis i den her sag. Og lad os prøve at gennemgå nogle af de kritikpunkter, der så bliver rejst. Først og fremmest så, det første kritikpunkt er, at man ikke tager problemet særlig seriøst, fordi vi ikke bakker op om, at der skal være en taskforce. Det er jo op imod 6000 mennesker, skal vi huske, der bliver ramt af de her fattigdomsydelser i Aarhus Kommune. Så mener Enhedslisten, at der skal være sådan en særlig taskforce, som sådan dribler rundt og håndterer den her problemstilling. Jeg er bare nødt til at sige, det synes jeg, altså jeg synes næsten, at det giver sig selv, at når det er så mange mennesker, det her berører, så er det en kerneopgave for medarbejderne i beskæftigelsesudvalget, det er
ikke bare noget, man lige kan pådutte nogle få ekstra folk at komme og klare. Der er 29 lofter, og derfor er der allerede i øvrigt, Henrik Arens, ansat ganske mange ekstra medarbejdere til at løfte den her opgave. Der er altså 29 loftniveauer, man skal ind og kigge på, så det her det er noget, som skal løftes bredt af beskæftigelsesforvaltningen, og det er netop et tegn på, at det bliver taget dybt alvorligt og ikke bare bliver pakket væk med at politisk stunt, som en taskforce jo som regel er udtryk for, når man ikke har bedre ideer. Og jeg vil sige, noget af den anden kritik, fordi man har set et brev omkring 225-timers reglen, at der ikke står noget om en samtale der, så mener man ikke, at de ord der kommer om at man prioriterer det dybt alvorligt, at man laver vejledningssamtaler, så mener man ikke, at de er rigtige. Og så kræver man så igangsat det her kæmpe bureaukrati, som det ville være manuelt at tælle antallet af samtaler op og afrapportere det. Det synes jeg er en rigtig dårlig ide, at vi skal have et særligt afrapporteringssystem på antallet af samtaler. Og have tillid til at i den løbende vejledning og samtaler med de borgere, der bliver ramt af 225-timers reglen, at når det er signaleret så klart, at samtaler og rådgivning selvfølgelig er et redskab, der skal bruges, så bliver det også brugt. Så kommer der en kritik i forhold til skaf nogle flere boliger, skaf nogle flere jobs så man kan løse det her. Altså det tænker jeg jo det er en bred målsætning for byrådet, det er en bred målsætning for beskæftigelsesforvaltningen, og der er endda her skitseret nogle konkrete bud på, hvordan vi så også får nogle flere af de her målrettede vikarjobs, småjobs, som kan være særligt relevant i forhold til 225-timers reglen. Vi har endda, i modsætning til hvad Enhedslisten har gjort, stillet budgetforslag, der handler om både flere boliger, der også handler om flere jobs. Så det her det handler om, at man nu vil angribe beskæftigelsesforvaltningen for at vise, at man er dem, der er mest modstander af de her fattigdomsydelser. Jeg synes i stedet for, at man skulle fortsætte den udmærkede kamp man laver for så at bekæmpe lovgivningen. For jeg er enig i, at den er dybt, dybt problematisk og fattigdomsgørende, og så lad os stå sammen i den kamp i stedet for. Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Og under Maria Sloth bliver talerlisten lukket. Maria Sloth (EL): Det skal som sådan set ikke forstås som en mistillid til forvaltningen, det skal forstås som en uenighed i, hvor prioriteringen skal ligge. Det der brev vi har set et af, det er jo det brev, som rådmanden selv har vedlagt til forespørgslen, så vi tror sådan set på, at det er det, der bliver sendt ud, hvor der ikke fremgår noget om rådgivningssamtaler. Vi har hørt signalet om, at beskæftigelsesforvaltningen gerne vil fokusere på rådgivning og vejledningssamtaler, det er ikke det, der er problemet. Problemet er, at det signal ikke bliver givet videre til borgeren. Og vi ved, at dem der er, i hvert fald dem der er langtidsledige, de måske ikke er dem, der får læst alle aviserne hver eneste dag. Så blev det kommenteret fra Venstre om de der personaleressourcer, om det var nogen, der kunne flyttes rundt. Det synes vi sagtens, de kan. Det behøver ikke være ekstra penge. Man kunne for eksempel spare på aktiveringsindsatsen. Så blev det nævnt fra de Konservative, at der er masser af arbejde, det kan godt være, at det er noget, folk de ikke gider, men der er masser af arbejde. Så vil jeg bare sige, at i dag der har man altså ikke muligheden for at sige, det arbejde det gider jeg ikke at tage. For hvis du bliver anvist et arbejde og du siger nej, så ryger
understøttelsen i hvert fald. Så jeg synes da bare, som vi også har nævnt flere gange før i byrådssalen, at vi skal komme videre med at anvise folk arbejde. Det er sådan set det de mangler, og det vil stille os alle sammen tilfredse. Så synes jeg Socialdemokratiets indlæg var dejligt at høre. Det er tættere på vores holdning, end det de kom med i det sidste kontanthjælpsforslag, vi diskuterede. Her virker det jo rent faktisk til, at Socialdemokratiet gerne vil være med til at gå lige til grænsen af lovgivningen, selvfølgelig ikke længere, men til grænsen. Og det er da dejligt at høre den nye tone. Jeg synes også, at det var rigtig godt foreslået, at rådmanden månedligt skal orientere beskæftigelsesudvalget. Det er jo derfor, vi faktisk har skrevet det i forslaget. Men det er dejligt, at vi er enige om den ting i hvert fald. Henrik Arens, Venstre. Henrik Arens (V): Bare en lille kommentar til ordførerens indlæg om, at der altså ikke er arbejde, fordi i dag kan man ikke sige nej, så vil man miste sin overførselsindkomst. Den regel er jeg sådan set enig med, at hvis man får tilbudt et arbejde, og det er der. Men jeg synes bare, at det så er forunderligt, når man holder den regel op med, hvor mange af vores arbejdspladser er besat af udenlandsk arbejdskraft, og det er altså alt lige fra lagerarbejde, rengøring i kontorbygninger og så videre, så det er ikke dem, der kræver de store kvalifikationer. Og jeg vil da også sige af egne erfaringer kan jeg da også undre mig over, at nogen vi har haft til samtale, kommer ind og siger nej tak til jobbet og så går tilbage til jobcentret. Vi har selvfølgelig ikke mulighed for at følge op på sagen senere hen, om de så har fået frataget deres overførselsindkomst, men jeg er meget tvivlsom over, at det er det, der er sket i den situation. Men helt ordinært vil jeg bare sige, der er masser af arbejde derude. Det er, som ordføreren fra Konservative var inde på, det er bare, at vi som danskere mener, at vi måske ikke helt har lyst til det job, fordi det ikke lige ligger i vores comfort zone eller det vi havde drømt om i vores unge dage. Tak. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): I forlængelse af det Venstres ordfører er inde på, jamen så er det jo spørgsmålet om, om man tager det arbejde, der bliver anvist, og hvor gode er vi så til at anvise arbejde, hvor godt fat har vi i hele den servicesektor, hvor stillingerne i dag er besat af udenlandsk arbejdskraft? Og agerer vi alene i et arbejdskraft-opland der hedder Aarhus Kommune, eller er vi bevidste om at en række af de her stillinger, de ligger i andre kommuner? Og vi derfor skal tænke de her jobformidlingsansatser på tværs af kommunegrænser, og så sige prøv at høre, der er arbejdskraft inden for de her arbejdsområder i den her kommune og den her kommune og den her kommune, så vi får en mere strategisk arbejdsformidling. Og så sige, okay der er anvist et stykke arbejde i Favrskov Kommune, i Odder Kommuner, i Skanderborg Kommune, i Vesthimmerlands Kommune, afhængig af hvor det nu er, at jobsene nu er, og så er det dem, vi er nødt til at forholde os til.
Lad os gå ind i den diskussion, lad os få et billede af hvor gode vi er til at anvise arbejdskraft og ledige stillinger på kryds og tværs af kommunegrænser, fordi der er arbejde til dem, der vil arbejde. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Der er talrige eksempler på, folk der så får anvist et job møder op den første dag, måske møder op den anden dag, og så melder de sig syge og så er de ikke tilgængelige alligevel, og så kommer der langstrakte følger, og ham der har ansat dem, han står med problemerne, og siger det her kan jeg jo ikke bruge, det kan jeg ikke arbejde med. Altså, ( ) kig i virkeligheden, og så får man altså det der indblik af, at der er masser af arbejdspladser derude, hvis man vil. Det kan godt være, at det ikke lige ligger i nabolaget. Det kan godt være, at det ikke lige er det, ens uddannelse var ment til at være. Men man har en forpligtigelse til det, at tage det. Og lige nu er det ikke sådan, at man skal tage det. Der er også nogle regler omkring radius, hvor langt man skal transporterer sig. Så hvis man kommer ud over det, så kan man faktisk sige nej tak til arbejdet. Det er også sådan noget, man skulle prøve at kigge på. Så kunne man jo sænke registreringsafgifterne og afgiften på benzin, så alle folk kan komme frem og tilbage samtidig. Så kunne det være, at folk ville tage det arbejde, der også lå lidt længere væk end halvanden time. Godt. Der er rejst en stribe spørgsmål, og jeg går ud fra, at man ønsker dem behandlet i en udvalgsbehandling. Er det korrekt? Ja, godt. Så bliver sagen sendt til behandling i udvalget. Jeg lukkede talerlisten under Maria Sloths tidligere indlæg, og det er derfor, Maria Sloth ikke kan få ordet igen. Sagen er sendt i Beskæftigelsesudvalget.