Feltnotater/Transskription gruppemødet styrket indsats - Syddjurs Kommune - Specialet 2016 DEL 1 Der var 7 socialrådgivere samt faglig koordinator tilstede. Min rolle hertil var at være deltagende observatør, hvor jeg i tillæg til at lytte også var opmærksom på kropssprog og andre non-verbale elementer der kom til udtryk. Gennemgående for denne observationen, er travhed. Jeg er bleven lidt ligeglad( ) Det hele det sejler. Alle rådgivere udtrykker at de har travlt, og alle kursus de har været på i det sidste, vælter nærmest det hele. Den institutionelle dømmekraft om at være opdateret og følge med, har nogle eftervirkninger som resulterer at de ikke når det de skal. Det er bare fedt at sidde å kikke på sådan en mail (5.24), udtrykker en rådgiver det til et kursus han var på, hvor han fik en underretning ind i hans mail. Videre giver han udtryk for at det har sket så mange ting i organisationen, at det er ligesom om at være startet på et nyt arbejde tre gange (6.52). [ Egne tanker: Den dominerende dømmekraft til disse møder er tydelig præget af de økonomiske og politiske normsystem. Det kommer til udtryk blandt andet på den måde hvorpå møderne er organiseret]. Alle socialrådgivere starter med deres input med bevillinger (fx taxakørsel), og det udtrykker en tendens til at det fylder meget og står øverst på listen. Dernæst kommer drøftelserne hvor de socialfaglige vurderinger kommer til udtryk. I en af drøftelserne fremlagde en socialrådgiver en konkret sag vedrørende en syrisk familie. Socialrådgivers hensigt med sagen, var forespørgsel om en bevilling til taxakørsel til/fra den behandling (Sandplay) det var bleven bevilliget familien, med retur til skole igen. Der diskuteres eventuelle udgifter ved denne bevilling og eventuelle andre alternativer som bus e.l. Her kan der identificeres den institutionelle dømmekrafts råderet, hvorpå organisationens rammer indgår, og hvor der her konkret diskuteres bevillingens beløb. Endvidere udtrykker socialrådgiver at; det er antaget at drengen er traumatiseret. Men diskussionen tager en ny drejning, hvor fokus flyttes på barnets tarv ift. det at skulle tage taxa til/fra behandlingsstedet. Hvad er bedst for barnet? (25.50). Kan han 1
overhovedet overskue at komme tilbage i skole, hvis han er så sårbar og utryg? (28.37) udtrykker en socialrådgiver. En anden socialrådgiver siger; Hvis han er så traumatiseret ( ) også sende han tilbage til 60 børn efter en omgang Sandplay det er i virkeligheden en rigtig dårlig løsning ( ) Han vil være træt (31.17). De konkluderer med at ful fridag (fra skole) vil være klart det bedste for drengen. Socialrådgiveren som udgangspunkt havde denne sag, er nyuddannet, og har nok ikke spekuleret i hvordan den behandling eventuelt ville påvirke drengen. Udgangspunktet var at få bevilliget taxa. Det udgangspunkt blev genforhandlet til at farfar, der er en stor styrke for familien, kunne holde en fridag med drengen, da mor går i sprogskole. De socialfaglige vurderinger kommer yderligere til udtryk i det den ene socialrådgiver spørger ind til om han (farfar) Kan gå ind i det? Og synes det er ok at hans børnebørn går i Sandplay. Det tilkendegiver socialrådgiver, at han kan. En anden dimension til samme sag kommer også til udtryk i diskussionen. Mor til drengen kan ikke dansk, og i den forbindelse har familiebehandleren fungeret både som behandler og tolk, da hun kan familiens sprog. Argumentet for at familiebehandleren skal besidde begge roller, er at drengen er meget utryg og han kender familiebehandleren og er tryg ved hende. En socialrådgiver stiller sig kritisk til familiebehandlerens to roller, og giver udtryk for at det er svært for hende at sondre mellem de to meget forskellige roller, og vurdere hvornår hun er familiebehandler og med i en terapeutisk sammenhæng og hvornår hun er tolk. Hun skal ikke være tolk til Sandplay(...) Det synes jeg er meget uhensigtsmæssigt (18.00). Det er en rolle (familiebehandler) har lidt svært ved nogle gange siger hun. (18.04). Socialrådgiver ryster på hele kroppen, og siger at det er noget der vender sig i hende. Hendes holdning er, at hun tydelig ikke synes det er en god ide. Hvis familiebehandler skal have disse to roller, skal de være enormt skarp på hvordan hun vil håndtere det at have sådan to roller, og holde et arbejdsmøde med familiebehandleren, siger socialrådgiveren (20.52). Endvidere stiller hun sig kritisk til at familiebehandler kan bruge noget af det (der udspringer fra Sandplay) hjemme med familien, når hun er familiebehandler. [Egne tanker: Organisations beslutning om familiebehandlers dobbelte rolle, er socialfaglig forankret med sigte på barnets bedste. Samtidig viser det en bevidsthed omkring de rammer de arbejder under (herunder økonomi), hvor netop rådgiveren stiller sig kritisk hertil]. 2
Den faglige koordinator afslutter med at sige at i diskussioner omkring disse forskellige familier, altid vil være forskellige erfaringer omkring hvad som virker eller ikke. Del 2 Samtlige socialrådgivere i kommunens familieafdeling, havde lige været til et kursus vedrørende Signs of Safety, og den faglige koordinator ville implementere det ind i deres gruppemøder. Det blev gjort på en sådan måde, at en sag skulle bredes ud og gå i dybden med og drøftes i plenum. De har en tendens til at komme lidt for hurtig omkring alle sagerne, udtrykker den faglige koordinator (0.50). Flygtning som er anbragt på eget værelse(uledsaget egen lejlighed), det foreligger ikke en 50 undersøgelse(22.28 optag 2). Og det skal det være. Ift. flygtninge skal der være en undersøgelse når selvom det faktisk ikke er de massive sociale problemer, men det er sat en foranstaltning ind, så det skal det være. Deres sociale problem består i at de ikke har forældre til at tage sig af dem siger koordinatoren (23.15), og det er det de skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse ud fra. De skal have de lavet, for at overholde lovgivning om at den skal gennemføres inden for fire måneder. Det er ikke formkrav til en 50 undersøgelse, siger koordinatoren. Flere af rådgiverne giver udtryk for at de ikke har lavet en undersøgelse på de flygtninge de har. Det er så den fjerde anbringelse jeg ikke har en 50 på, udtrykker en af socialrådgiverne. (24.53). [Egne tanker: Det bekræfter Ankestyrelsens artikel omkring udførelse af de børnefaglige undersøgelser, og at der vurderes forskelligt i hvorvidt man gør det eller ej. Om det giver udtryk for et andet børnesyn eller om det kun er et udtryk for travlhed, er svært at sige]. De taler om en utryg dreng (syrisk), sårbar dreng kan han det! Der diskuteres en sag om en pige: Hun er meget tynd, 10 år. Underretning fra sundhedsplejen. Der diskuteres hvad hun skal spise for at tage mere på. Økonomisk støtte til proteinpulver, tørrede frugter, nødder osv. Det gøres fx ved gluten allergi de skal have en kronisk lidelse. Men det er helt særlig. Er det lige så relevant. Fokus på pigens vægt op. De har svært ved at planlægge og strukturere. Helhedsorienteret indsats, familien har svært ved at leve op til forventningerne sundhedsplejen kræver. 3
Hvorfor taber hun sig? Er det spiseforstyrrelse?, spørg socialrådgiver. Hun er faldet i kurven, og ligger i nederste del. Det er en sådan en obs familie, siger en socialrådgiver. Mor mener pigen har ADHD vanskeligheder. Mor trykker på bestemte knapper, for at få hende til at reagere i skole, så skolen kan se ADHD problematikken. Skolen kunne ikke se de her ADHD vanskeligheder barnet har, derfor har mor trykket på de knapper, så hun reagerer. I tillæg til pigens vægtproblemer, diskuteres der om den ene dreng i familien, som har fået en søvndiagnose. Det er 50 på alle børnene. (11.10) Sagen om mor som drikker: Hun er anbragt pga. mor drikker voldsomt i perioder. Mor og pigen har fået et bedre forhold nu, og mor vil derfor have et rum klart til pigen når hun kommer på besøg. Trække sig på et værelse. Hvis hun vil må hun gerne overnatte, et normalt teenageværelse. Jeg vil stille nogen krav til hende., siger socialrådgiver på sagen. Men hun falder i en gang i mellem. Det har hun gjort alle de år jeg har kendt hende, udtaler en anden socialrådgiver. Der diskuteres en sag om en flygtningedreng, som ansøger om tilskud til en computer. Fremlæggelse af en konkret sag: (29.02). Socialrådgiverne skulle fremstille det der fungerer, bekymringer og mål. Det fremstilles nedenfor i en tabel. De startet med at lave et genogram. Det omhandler en sag om far mor og to børn: 2009 blev de tvangsanbragt. Far blev dømt for vold mod mor. De var i åben kamp imod hinanden. Far var psykisk syg og måtte ikke have børnene. Komplicerende faktorer. Så er de anbragt i plejefamilie, senere døgninstitution. Plejefamilien blev skilt undervejs, og de havde en sexshop, og at de havde swinger Club i huset. Derfor blev de flyttet. Det fungeret ikke på institutionen. Væltet ind med underretninger. Mor og far finder sammen igen i kampen mod systemet for at få deres børn hjem igen. Og det det skulle slet ikke været den kamp der i systemet siger en socialrådgiver. (35.05). 4
De faglige koordinator siger at hun har set noget der var meget værre, men hende som har sagen nu, siger at mor var nærmest ikke i livet (35.34). Deres vurderinger er forskellige. Et gennemgående tema er alkohol, og socialrådgiver siger at; En kæmpe overskrift har været alkohol. Så siger en rådgiver, ok så mor får dem op i skole osv.? Nej, det er at lave mad, handle ind, vasket tøj osv. Men ingen struktur? Hvis man siger få en god hverdag til at køre, så forbinder jeg det rigtig meget med struktur siger en rådgiver. (36.41). Mor kan ikke stille krav til drengen. De diskuterer hvorvidt målet er at få drengen i skole. En socialrådgiver mener der skal være meget mere konkret end det. At barnet skal i skole hver dag. Men skal han ikke i trivsel før han skal komme i skole?, ssiger en socialrådgiver (39.03). Den er ikke god, den er for fluffy. Hold kæft alle de gange jeg har skrevet at barnet skal komme i trivsel i min handleplan. Det får jeg det virkelig dårligt over udtrykker en rådgiver (39.29). Så er du ikke den eneste, siger en anden rådgiver. Mor mener det er kommunens skyld, at drengen ikke kommer til fodbold, for det vil de ikke bevillige det (40.58). Det er sådan virkelig borderline siger socialrådgiver [Egne tanker: hun diagnosticerer]. Børnene vil ikke have nogen børn med hjem (legeaftaler) (41.58). Drengen er god til fodbold, men drengen lider af en spiseforstyrrelse, så jo tyndere han bliver, jo sværere bliver det for han at spilde fodbold (43.23). Far er med og hepper på sidelinjen. Far er rigtig omsorgsfuld overfor sin søn, men han formår bare ikke at slå igen over for mor. Mor blander sig altid. Så de har ikke en fælles front, spørger en rådgiver. Jo hvis det er mor der får lov til at styre det (43.56). Hun lyder lidt dominerende (44.02). Altså har hun borderline?, spørger en anden socialrådgiver. 44.32. rådgiver på sagen har fået at vide af kontaktperson at barnet i den familie, er mor. Det er lavet forældreundersøgelse på hende (44.45). Man skal huske på at de børn de støtter jo deres forældre i alt, de har jo været anbragt før. Kunne skolefraværet handle om at drengen vil være hjemme og holde øje med at mor og far ikke drikker?(46.15). eller at de ikke smadrer hinanden, siger en anden. 5
Far har fået nogle redskabet til at styre sin vrede. Og at han skal gå når han mærker vreden, og det gør han. Han fungerer bedre end mor, han får bare ikke lov til at sige noget. Hun er simpelthen dum, udtrykker en rådgiver. Det er det modsatte i siger nu jeg tænker hun er mere strategisk ift. kommunen end far (47.36). Hun ved præcis hvad hun skal sige. Det er sjovt med de der, der er dårlig begavet, at de kan være enormt strategisk over for kommunen. Dem har vi da nogen stykker af (48.04). Det der fungerer Bekymring Mål/næste skridt Mor får hverdagen til at fungere på de lavpraktiske Mor kan ikke få drengen ud af døren. At barnet kommer i skole hver dag. gøremål. (Mad, tøj, gå tur med hund) Mor kan ikke stille krav til drengen. Dreng har et massivt fravær i skolen. Hvornår lykkes det at få barnet i skole, hvad fungerer de dage? Hvornår spiser drengen, og hvad fungerer der. det er de to hovedbekymringen. hvad kan han lige, specielle tidspunkter osv. Barnet er glad for at spille fodbold, og det er en fælles interesse han har med hans far. Forældre lover barnet store gaver og rejser, som ikke bliver til noget. Han inddrages i familiens økonomi. Forældrene har urealistiske krav til økonomi. Far er omsorgsfuld overfor barnet. I forældrerollen dominerer mor. Barnet er tilknyttet til begge forældre, dog er det Barnet isolerer sig på sit værelse. Skal isolere sig mindre. 6
ikke en sund tilknytning. Barnet spiser for lidt, for han har tabt sig. Barnet tænker tit på sine døde brødre. Det siger familiebehandlerne (det har han sagt til kontaktperson). Drengen får en aldersvarende vægt. De diskuterer i lang tid, om han skal komme i skole hver dag eller? Skal han ikke i trivsel først. De udtrykker alle at de får det dårlig når de skriver at barnet skal komme i trivsel. Hvad var det der fungeret siden de kom hjem?, spørger en socialrådgiver (50.08). De klaget simpelthen, også endte dem i ankestyrelsen. Vi besluttet at børnene aldrig nogen sinde kom til at tilknytte sig andre steder. Fordi børnene har en meget stabil tilknytning til deres forældre, der var ikkeplads til at de kunne tilknytte sig andre steder. men er det en sund tilknytning? siger en socialrådgiver (50.47). nej, men de er tilknyttet. Det var mindst svært for børnene. Kan man ikke sige at de to børn har taget mere skade af alt det de har været igennem, fremfor hvis de ikke har været gennem det her? (51.18) Jeg synes kraftig mig det er frustrerende nogen gange at sidde at være vidne til sådan noget sager. dem her er en af dem vi ikke er stolte af her i kommunen det er utrolig sørgelig, siger en socialrådgiver. Forældrene har hele tiden været utrolig forstyrrende overfor de anbringelser der har været, børnene har aldrig fået ro. Drengen kommer i skole nogen gange, han spiser jo nogen gange. Hvad er det der gør at han nogen gange kommer i skole?, udtrykker socialrådgiveren. Hvornår er det det lykkes han å komme i skole og å spise?. Det er jo sådanne ting jeg skal have undersøgt nærmere, siger rådgiver på sagen. (01.01.00). Konfirmation, drengen bekymrer sig. Sikke en god ide til at snakke netværk, siger en socialrådgiver med det samme (55.40). Du har simpelthen netværkskort fra bordplanen?. (Alle griner) 7
Så taler de om kost. Drengen er undervægtig, søsteren er overvægtig. Børnene ligner forældrene. Jeg ved det ikke for jeg har aldrig snakket med drengen. Jeg har set et par ben (57.28), der går ind på værelse, siger rådgiveren. Mor er overvægtig, og en rådgiver siger at det er fordi hun har overspist for at dække nogen huller inde i hende selv. Endvidere taler de om hvordan børnene er reaktionsmæssigt, og hvorvidt de ligner deres forældre eller ej. Far er mere tilbagetrukken, og lidt vattet måske, og drengen ligner hans har i det henseende. Men indgang til drengen kan også være gennem lillesøster siger en socialrådgiver. Videre taler de om et mål der hedder at drengen isolerer sig mindre. Og i relation til at komme i skole skal forældrene også lære at stille krav til drengen. Men er det virkelig et mål at forældrene skal det, det er vel ligegyldig så længe drengen kommer i skole. Men mor skal i hvert fald lære at stille krav til drengen. Hun kan det overfor kommunen og hendes mand, men ikke ift. hendes barn. Det er tidligere kommet ind underretninger fra naboer, på at roben og skrigen og vold, men meget fra mor mod far. Søskende der døde af misbrug: familiebehandleren siger at drengen tænker på hans døde brødre. Den ene døde da de blev tvangsanbragt, men boede i Esbjerg. De taler at det er mange ting der fungerer. Ift. Signs of Safety. Et andet mål kan være at drengen får behandlet de ting har været udsat for og brødrenes dødsfald. Og begge børn var tilstede da mor fik bank af far. Familieafdelingen blev kontaktet, og børnene blev fjernet på stedet. Børnene er 12 og 14 år i dag. Børnesamtaler, den tidligere rådgivere brugte tit lillesøster som indgang, for da var det nemmere for drengen at åbne sig. Og tit tog de ud af hjemmet, og fik en is e.l. (1.03.59). At snakke der hjemme kommer til at gå op i hat og briller, siger en socialrådgiver. 8
Jeg frygter hvordan det skal gå når ham der begynder at ramme de der 16-17 år, siger en socialrådgiver. Er der et mønster vi lige skal holde øje med, siger en anden rådgiver. Jeg tror ikke drengen havner på den der måde, siger rådgiver på sagen. Hun begrunder det med at han har ambitioner om at skal på gymnasiet og han har hans fodbold. Og de er begavet nok begge børn. Vi skal bare ha vendt den her dårlige situation. Hvad skal der til? Hvad kan have effekt? Vi skal bruge de her mål for at sige hvad der skal til, siger en anden rådgiver. Hvis man vidste hvad der skulle til, så gjorde man det jo bare, siger en socialrådgiver. Det er jo det de ikke ved. Man kan snakke med han om at hvis han vil i gymnasiet, så er han nødt til at gå i skole, det er jo noget han skal lige nu. Han kan ikke lige at bo i huset, det er for langt væk fra skolen, og hvordan skal han få komme i skole. se, det er alligevel nogen konkrete ting man skan snakke med han om, siger en rådgiver. Hvordan kan man gøre det mindre uoverskueligt for ham. Bruge hans interesse for idræt, hvad med idrætshøjskoler. Men det tør han nok ikke, at slippe mor og far. Fra at isolere sig, til at komme på en højskole det er meget langt spring. Han kan ikke holde til det? Han har også skiftet skole, forældrene skiftet skole lige pludselig. (Det er en akademisk privatskole). Han kan lide den nye skole? Det ved rådgiver ikke. Hvad var det der gik galt siden han blev flyttet? Det er ikke sikkert at der var nogen galt Komplicerende faktor: socialrådgiver siger at det er mange afbud (møde på skole), og at det er et svært samarbejde. Børnesamtaler med de to børn: Skal ha lavet en med begge. Ringe til mor å sige om det er ok at hun arrangerer det på skolen. Kunne man Signs of Safety møde (netværksmøde) omkring de to mål, om at han skal komme i skole (sådan at han kan gå i gymnasiet) og det at man er undervægtig (sådan at han kan spille fodbold). Så skal drengen med, måske fodboldtræner med, forældre. Det er mål der spiller godt sammen med det de ønsker for drengen. Hvordan ser de (forældrene) at det her kan komme til at lykkes). Alle udtrykker at det er en rigtig god ide. Også have en kollega med, som er facilitator. Skal skole og PPR med - det skal drengen være med til at bestemme. 9
(Snakke hus [en måde at tale med at barn på] med drengen, hvor vil han, hvem skal han bruge for at nå de her mål. Er det fodboldtræneren, er det nogen kammerater eller en kontaktperson). Det er ikke helt drengens eget mål at ikke være så undervægtig, men hvis man taler fodbold ind i det, og at det faktisk er lidt svært at spille når man kun vejer 32 kg, og at hvis man vejede lidt mere, måske bedre kunne klare de skubs der nu er i fodbold. En rådgiver siger, tror i ikke han vil sidde at sige, jamen det ved jeg ikke. Hvad gør man så? Det kommer an på en prøve. Men så må man jo sige til drengen, var det noget andet, eller hvad mere. Men det mener rådgiveren at man ikke kan til en dreng der overhovedet ikke er med i samtalen. Fx at han gerne vil i gymnasiet hvorfor vil du det, hvad er godt ved det og det at få en uddannelse. Rådgiver synes det var godt at hendes sag blev fremlagt, og hun synes at hun nu ved lidt bedre hvad hun skal spørge ind til når hun samtaler med drengen. Hvad er forældrenes problemer og hvad er drengens problemer det har hun nemmere ved at adskille nu. Så hun har fokus på drengen. Hvad virket - hvad virket ikke i gennemgangen af denne konkrete sag: Godt at være opmærksom på målene, og ikke skrive komme i trivsel. Målene hænger sammen med bekymringerne. Til sidst udtrykker en rådgiver at det blev meget fokus på familien. Det siger noget om en familiestruktur, forældrene fylder rigtig meget. Jeg er verdensmester til at lave en handleplan der handler om forældrene mere end om børnene, siger en rådgiver. Forældrenes evner er jo vigtige, men kun i forhold til drengen med at det er nogen ting de skal kunne i forhold til drengen. Godt med andres vurderinger, fordi tit er man på indforstået med sine egne tanker omkring sagen, at det er svært at se andre ting. Derfor er det godt med andre input. 10