NOTAT <Miljø & Biodiversitet> J.nr. <15-8025-000305> Ref. <JEJENS> Den 9. marts 2016 Notat Høringssvar Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse (KO) har været i offentlig høring fra den 30. oktober 2015 til og med den 13. november 2015. Efterfølgende har bekendtgørelsen været sendt i fornyet offentlig høring i perioden fra den 9. februar 2016 til og med den 22. februar 2016. Dette notat indeholder høringssvar inklusiv NaturErhvervstyrelsens bemærkninger hertil, samlet for begge høringer. Baggrund Der udstedes en ny bekendtgørelse som led i den årlige opdatering af hjemmelsgrundlaget i bekendtgørelsens bilag 1. Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 11. marts 2016, og afløser den nugældende bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, som dog fortsat vil gælde for overtrædelser begået fra 1. februar 2015 til og med 10. marts 2016. Bekendtgørelsen har været sendt i offentlig høring hos en bred kreds af foreninger og organisationer, jf. den vedlagte høringsliste. Der er i forbindelse med høringen modtaget bemærkninger fra følgende høringsparter: - Landbrug & Fødevarer (L&F) - Bæredygtigt Landbrug (BL) På baggrund af de modtagne høringssvar er der foretaget følgende ændringer: KO-krav 1.33: - Stk. 1 præcises således, at arealer, der er anmeldt som brak i Fællesskemaet, skal holdes plantedækket. - Stk. 3 ændres, så det fremgår, at når et areal overgår til brak, skal plantedækket etableres snarest muligt og ikke senere end 31. maj i det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som brak. - Stk. 4 punkt b) vedrørende mekanisk jordbehandling udgår, da ændringen af stk. 3 betyder, at det er muligt at foretage mekanisk jordbehandling i foråret i forbindelse med etableringen af plantedækket. KO-krav 1.21: - Plantedækkebekendtgørelsens 18 og 19, vedrørende de dyrkningsrelaterede tiltag, udgår af krav 1.21. Høringssvar fra den oprindelige høring har berørt følgende punkter: 1) Generelle bemærkninger 2) Krav 1.7: Indretning af stalde 3) Krav 1.14: Udbringningsmetode for husdyrgødning Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 EAN 5798000877955 mail@naturerhverv.dk www.naturerhverv.dk
4) Krav 1.19: Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov. Krav 1.21: Etablering af plantedække. Krav 1.22: Harmonireglerne 5) Krav 1.21: Etablering af plantedække 6) Krav 1.31 og 1.32: Installation af gyllealarmer og etablering af gyllebarriere omkring gyllebeholder 7) Krav 1.33: Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte arealer 8) Krav 1.35: Forvaltning af vand 9) Krav 1.36: Bevarelse af landskabstræk 10) Krav 1.38: Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid 11) Krav 2.1: Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker Ad 1) Generelle bemærkninger L&F bemærker generelt, at det gør hjemmelsgrundlaget mere uklart, at materielle bestemmelser nu fastsættes i bilag 1 til bekendtgørelsen (og ikke direkte i bekendtgørelsesteksten). NaturErhvervstyrelsen henviser til høringsnotat af 4. februar 2015 vedrørende KO-bekendtgørelsen for 2015, hvor det bl.a. fremgår, at Retsinformation har tilkendegivet, at man ikke ser noget til hinder for, at de materielle KO-krav fremgår af et bilag til bekendtgørelsen. L&F bemærker også, at det for dem er væsentligt, at der generelt sker en skarpere sondring mellem det, der er nationale strengere særregler med deraf følgende mulighed for en national bøde og det, der kan KO-belægges, fordi det udgør en nødvendig implementering af nitratdirektivet. NaturErhvervstyrelsen bemærker, at styrelsen er i gang med en juridisk gennemgang af alle KOkrav, bl.a. med henblik på at identificere, om der skulle være KO-krav/ dele af KO-krav, som ikke udgør en (nødvendig) implementering af KO-belagte retsakter. Er dette tilfældet, vil NaturErhvervstyrelsen rette op på disse krav. Dette er senest sket med udstedelsen af denne KObekendtgørelse, hvor KO-krav 2.15, delkrav 3, samt KO-krav 2.24, delkrav 4 udgår, som følge af utilstrækkelig hjemmel. Ad 2) Krav 1.7: Indretning af stalde L&F bemærker at alle lande har krav til opbevaringskapacitet af gylle samt regler for udformning af opbevaringsanlæg, men at det alene er i Danmark, at man har krav specifikt rettet mod staldanlæggene. Det er L&F s opfattelse, at dele af det danske KO-krav bygger på foranstaltninger, der ikke er nødvendige til at nå målet i nitratdirektivet. De bemærker samtidig, at nabotjekket viser, at det nærmeste man kommer et tilsvarende krav er i Holland, hvor man har en generel bestemmelse om at gener fra lyd, lys, lugt, støv og vibrationer fra anlæg skal undgås eller begrænses. Ifølge nabotjekket anvendes begrebet anlæg i Holland, hvilket kan tolkes til at dække både stald og opbevaringsanlæg. L&F finder det på den baggrund relevant at undersøge nærmere, om begrebet anlæg i Holland reelt dækker over stalde. Hvis det hollandske krav omfatter stalde, mener L&F, at det forhold at kravet er så generelt formuleret, vil betyde at det vil være 2
et konkret skøn i vurderingen af den enkelte bedrifts samlede overholdelse af kravet, med fokus på konsekvensen af den manglende overholdelse af kravet. Omvendt anfører L&F, at kontrollørerne i Danmark skal lægge vægt på, om gulvene er uden revner, sprækker eller huller, og selv hvor der ikke konstateres en forurening på grund af tilstedeværelsen af en revne, sprække eller hul, giver det en overtrædelse. NaturErhvervstyrelsen kan bekræfte, at nabotjekket umiddelbart viser, at Danmark er det eneste land, der har specifikke KO-krav om indretning af stalde for at undgå forurening, og at Nederlandenes krav er mere generelt formuleret. NaturErhvervstyrelsen skal også bemærke, at ifølge Forordning 1306/2013 bilag II, skal den nationale implementering af nitratdirektivets artikel 4 og 5 KO-belægges. Så længe de nationale regler om indretning af stalde er en implementering af nitratdirektivet, er vi forpligtede til at have KO på disse regler. NaturErhvervstyrelsen bemærker desuden, at der for krav 1.7 er mulighed for at vurdere en overtrædelse til at være af mindre betydning (bagatelovertrædelse). En mindre betydelig overtrædelse er en overtrædelse af KO-krav, der samlet set for vurderingen af alvor, omfang og varighed udløser en karakter på højst 5. En mindre betydelig overtrædelse betyder, at landbrugeren under kontrolbesøget får mulighed for at afhjælpe forholdet, så der ikke længere er tale om en overtrædelse. Afhjælpes forholdet ikke på stedet, udløser det en advarsel. Hvis der ikke er konstateret en forurening i forbindelse med at der er revner, sprækker eller huller i staldgulvet, vil overtrædelsen udløse karakteren 1 for omfang. Såfremt denne karakter, sammenlagt med karaktererne for alvor og varighed ikke overstiger 5 sammenlagt, vil overtrædelsen blive vurderet som mindre betydelig, og vil ikke udløse et støttetræk. Det afhænger dog i hvert enkelt tilfælde af kontrollørens konkrete observationer på kontroltidspunktet. Ad 3) Krav 1.14: Udbringningsmetode for husdyrgødning L&F anfører, at det er positivt, at NaturErhvervstyrelsen lægger op til at fjerne den del af KO-krav 1.14, der vedrører, hvilke dage gødning må udbringes, samt den del af kravet, der foreskriver, at nedbringning skal ske inden seks timer for at minimere ammoniakfordampning og lugt. L&F mener dog stadig, at også kravet om udbringningsmetode ved slange og slæbesko eller ved nedfældning, er for vidtgående. L&F mener overordnet ikke, at der skal være KO på 28, stk. 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, da bestemmelsen som udgangspunkt vedrører krav om mindsket ammoniakfordampning. NaturErhvervstyrelsen henviser til høringsnotat til udkast til ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, december 2015, og Miljøstyrelsens parallelle høringsnotat vedrørende husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor det fremgår, at det er Miljøstyrelsens vurdering, at husdyrgødningsbekendtgørelsens 28, stk. 2 udgør en nødvendig implementering af nitratdirektivets bilag II, A, 6). Så længe 28, stk. 2 er en implementering af nitratdirektivet, er NaturErhvervstyrelsen forpligtede til at have KO på denne del af husdyrgødningsbekendtgørelsen. 3
Ad 4) Krav 1.19: Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov. Krav 1.21: Etablering af plantedække. Krav 1.22: Harmonireglerne. L&F anfører, at det fremgår af det netop offentliggjorte Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærlandbruget, at Danmark er det eneste land med reducerede kvælstofnormer og det eneste land med direkte begrænsning på brug af husdyrgødning. Derudover har vi et efterafgrødekrav der er mere krævende end i andre lande. Det er derfor L&F s opfattelse, at der for de tre nævnte KO-krav er grundlag for at se nærmere på, hvorvidt de danske KO-krav bygger på foranstaltninger, der skal videreføres som en del af implementeringen af nitratdirektivet. NaturErhvervstyrelsen kan ikke for nuværende oplyse om, hvilke nationale lovgivningsmæssige elementer, der forventes medtaget som del af den fremtidige implementering af nitratdirektivet. Nitrathandlingsplanen implementerer nitratdirektivet (91/676/EØF), artikel 5. Nitrathandlingsplanen samler og beskriver allerede vedtagne tiltag/foranstaltninger, som beskytter vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget jf. formålet med nitratdirektivet, artikel 1. EU-Kommissionen godkendte i 2012 den danske nitrathandlingsplan for perioden 2008-2015. Planen skal erstattes med en ny plan for en periode fra 2016 og frem. Den nye plan skal afspejle de ændringer i dansk lovgivning, der følger af den politiske aftale om en Fødevare- og landbrugspakke fra december 2015, herunder den nye lovgivning om lempelse af kvælstofnormerne. Den skal samtidig ligge til grund for arbejdet for fornyelse af den danske undtagelse efter nitratdirektivet for en periode efter 31. juli 2016 (mulighed for at danske kvægbrug kan udbringe op til 230 kg N/ha fra husdyrgødning mod gennemførelse af visse miljømæssige tiltag på det enkelte brug). Endvidere må der forventes at komme behov for revisioner af nitrathandlingsplanen som følge af den planlagte indførelse af ny husdyrregulering og ny målrettet regulering i hhv. år 2017 og 2018. Det er ministeriets vurdering, at en fornyelse af undtagelsen er betinget af, at der foreligger en tilstrækkelig nitrathandlingsplan for 2016 og frem. Såfremt Kommissionen vurderer, at en kommende nitrathandlingsplan ikke udgør en tilstrækkelig implementering af direktivet er der risiko for, at Kommissionen ikke er villig til at meddele Danmark en fornyelse af undtagelsen. Det forventes, at et udkast til ny nitrathandlingsplan kan forelægges ministeren til godkendelse efter en forudgående normal høringsproces og høring af en strategisk miljøvurdering af udkastet i martsapril 2016 og drøftelse i folketinget og regeringen i maj 2016. Angående KO krav 1.19 - Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov: Dette krav bygger på den danske lovgivning om jordbrugets anvendelse af gødning, som er under revision ved den netop vedtagne lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Loven omfatter en justering af reglerne om kvælstofnormer, som vil muliggøre en tilbagerulning af de reducerede gødskningsnormer fra et niveau på ca. 21 % under økonomisk optimum og til økonomisk optimale gødskningsnormer, som vil kunne anvendes fuldt ud fra planåret 2016-2017. Det skal overvejes nærmere i dialog med Europa Kommissionen, hvorledes de ændrede nationale regler om anvendelse af kvælstofgødning i jordbruget skal indføres i den kommende nitrathandlingsplan som en foranstaltning til implementering af nitratdirektivet for 2016 og frem, 4
herunder reglerne om ikke at gødske mere end med optimale gødskningsnormer og overholde forpligtelser, der følger af at være tilmeldt i det danske gødningsregister. Angående KO krav 1.21 Etablering af plantedække: I bemærkningerne til forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (den senere lov nr. 576 af 4. maj 2015) anføres: Plantedække, herunder efterafgrøder, er særligt egnet til at opsamle kvælstof, der ellers ville blive udvasket til vandmiljøet. Som en del af tiltagene til opfyldelse af målsætningerne i nitratdirektivet er der derfor fastsat krav om, at jordbrugsvirksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, jf. lovens 3, skal etablere 240.000 ha efterafgrøder på landsplan. Der foreligger ikke planer om at afskaffe det generelle efterafgrødekrav på 240.000 ha. Kommissionen vil blive præsenteret for en løsning, hvor det generelle krav om 240.000 ha efterafgrøder som udgangspunkt fortsat indgår som en foranstaltning til implementering af nitrathandlingsplanen, og det vil først ved en senere revision overvejes, om de lovpligtige efterafgrøder fortsat skal indgå i nitrathandlingsplanen. Angående krav 1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning (harmonireglerne): Ifølge Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 er det aftalt, at der skal gennemføres en række konkrete initiativer, herunder et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget, for at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark i samspil med natur og miljø. Af aftalens punkt 2.7 fremgår det, at harmonikrav for slagtesvin hæves fra 1,4 dyreenheder pr. ha til EU-niveau på 170 kg N pr. ha, hvilket svarer til 1,7 dyreenheder pr. hektar. Aftaleparterne er således enige om hurtigt og forventeligt i 2017 at hæve harmonikravet for slagtesvin til 1,7 dyreenheder per ha. Det sænkede harmonikrav gælder ud over slagtesvin også for blandt andet pelsdyr og fjerkræ. Da der er knyttet en relativt større fosforudfordring til disse dyretyper, prioriteres hævelsen af harmonikravet for slagtesvin, men såfremt en hævelse også kan omfatte de øvrige dyretyper, uden unødigt besværlige fosforregler, sigtes der også på at hæve harmonikravet for disse dyretyper. Ad 5) Krav 1.21 Etablering af plantedække L&F anfører, at det fremgår af formuleringen i 2-19 i plantedækkebekendtgørelsen, at bestemmelserne er omfattet af KO-krav 1.21, hvilket skal tilrettes. Plantedækkebekendtgørelsens 18 og 19 vedrører de dyrkningsrelaterede tiltag, som ikke skal udgøre en del af kravet. L&F anfører, at denne tilpasning i øvrigt vil stemme overens med NaturErhvervstyrelsens tidligere tilkendegivelse om, at der alene er KO på de 10 og 14 procent pligtige efterafgrøder og ikke andre. 5
NaturErhvervstyrelsen er enig i bemærkningerne fra L&F om, at 18 og 19 i plantedækkebekendtgørelsen ikke skal udgøre en del af KO-kravet. Bestemmelserne vil derfor blive fjernet, så de ikke bliver KO-belagt. Ad 6) Krav 1.31 og 1.32: Installation af gyllealarmer og etablering af gyllebarriere omkring gyllebeholder L&F bemærker, at det er positivt, at der med udkast til husdyrgødningsbekendtgørelsen indføres en generel lempelse fra gyllealarmkravet, når beholderen ligger lavere end vandmiljøet. De bemærker dog samtidig, at det må bero på en fejl, at kravet om gyllealarmer er blevet KO-belagt. De anfører, at både kravet om gyllealarmer og gyllebarrierer helt skal udgå af kataloget over krav, der kan KOsanktioneres, og at kravene bør betragtes som selvstændig national lovgivning, hvor en overtrædelse ikke skal KO-belægges. NaturErhvervstyrelsen henviser til høringsnotat til udkast til ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse fra december 2015, og Miljøstyrelsens parallelle høringsnotat vedrørende husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at der på baggrund af en analyse foretaget af NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen, ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at afnotificere gyllealarmer som en del af den danske implementering af nitratdirektivet. Ifølge Forordning 1306/2013 bilag II, skal den nationale implementering af nitratdirektivets artikel 4 og 5 KO-belægges, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at fjerne krydsoverensstemmelse på gyllealarmkravet. Ad 7) Krav 1.33: Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte arealer L&F er overordnet set positive over for, at den formulering der hidtil har været gældende, hvorefter arealer, der ikke var tilsået senest 31. maj, skulle betragtes som brak i henhold til GLM-reglerne, ændres, da den kunne føre til uhensigtsmæssigheder i forbindelse med KO-kontrollen. L&F finder imidlertid præciseringen uklar på nogle punkter. For eksempel hvad der nærmere menes med teksten i stk. 1. De ønsker en præcisering af, hvorvidt der menes, at arealer der jf. stk. 3 overgår til brak, og hvor høsten sker så sent at plantedækket først etableres inden 31. maj ikke kan overholde kravet i stk. 1. L&F foreslår, at bestemmelsen eventuelt suppleres med, at KO-krav 1.33 alene vedrører støtteberettigede brakarealer. NaturErhvervstyrelsen er enige i, at der bør ske en tilpasning af formuleringen i stk. 1. På baggrund af bemærkningerne fra L&F i begge høringer er stk. 1 ændret således; Arealer, der er anmeldt som brak i Fællesskemaet, skal holdes plantedækket, jf. dog stk. 3 og 4. NaturErhvervstyrelsen skal desuden bemærke, at stk. 3 ligeledes er ændret som følge af bemærkninger fra L&F i begge høringer. Stk. 3 er præciseret som følgende, Når et areal overgår til brak, skal plantedækket etableres snarest muligt og ikke senere end 31. maj i det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som brak. Stk. 3 er således en undtagelse til bestemmelsen i stk. 1. 6
L&F mener, at der i stk. 3 som siger: når et areal overgår til brak, skal plantedækket etableres senest 14 dage efter høst, ikke skal være nogen frist, da det skal være muligt at etablere et plantedække som overvejende består af græs, således at det kan opfylde kravene til alternativet til efterafgrøder. NaturErhvervstyrelsen henviser til at stk. 3 er præciseret efter bemærkningerne fra L&F, således at fristen på 14 dage efter høst er udgået. L&F finder ligeledes, at der bør ske en tilpasning af formuleringen af stk. 4 b så det sikres, at brakarealer, der etableres med en biodiversitetsfremmende afgrøde, også kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at muligheden for at anvende braklagte arealer som alternativ til pligtige efterafgrøder ikke reguleres efter reglerne om krydsoverensstemmelse, men er et samspil mellem reglerne om plantedække og reglerne om grundbetalingsordningen. L&F anfører, at det kan være nødvendigt at genetablere eller efterså plantedækket af andre årsager end bekæmpelse af ukrudtsarter. L&F bemærker, at det bør være muligt både at genetablere og efterså plantedækket generelt med anvendelse af mekanisk jordbehandling, herunder pløjning, og at anvende den nye mulighed for ukrudtsbekæmpelse. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at der ikke noget til hinder for at efterså dele af plantedækket på braklagte arealer med henblik på at opfylde kravet om plantedække. Forslaget om at udvide muligheden for at foretage mekanisk jordbehandling, herunder pløjning, så det gælder generelt, vil betyde en forringelse af formålet med kravet, som er at mindske risikoen for erosion. Muligheden for at kunne foretage mekanisk jordbehandling over efterår og vinter vil betyde en risiko for at jorden ligger bar, og dermed øge risikoen for erosion. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre bekendtgørelsen. L&F anfører, at det er uklart, om muligheden for at foretage mekanisk jordbehandling i perioden 1. januar til 30. april (stk. 4 b) kan anvendes uanset hvilken type plantedække der etableres efterfølgende. De ønsker at få en præcis afklaring på, om det i denne periode er muligt, både at etablere et traditionelt brakareal og arealer med biodiversitetsfremmende plantedække. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at der i reglerne om krydsoverensstemmelse ikke er krav til hvilken type plantedække der etableres på braklagte arealer i forhold til muligheden for at foretage mekanisk jordbehandling i perioden 1. januar til 30. april. Stk. 4 b er dog efter den fornyede høring taget ud som en særskilt undtagelse, jf. bemærkninger fra L&F og ændringen af stk. 3. 7
Ad 8) Krav 1.35: Forvaltning af vand L&F bemærker, at delkrav 4 om overholdelse af de mængdemæssige begrænsninger i vandingstilladelser, som kommunerne udsteder, ikke er udtrykkeligt hjemlet i de EU-retlige regler eller af den danske miljølovgivning. L&F bemærker hertil, at Naturstyrelsen har igangsat et arbejde med at udarbejde et nyt administrationsgrundlag for vandindvindingstilladelser for kommunerne. På den baggrund mener L&F, at det er relevant at genrejse spørgsmålet om den danske håndtering af vandingstilladelser og grundlaget for KO-kravet om vandindvinding. L&F mener samtidig, at sammenligningen af de forskellige landes krav til forvaltning af vand i nabotjek af Krydsoverensstemmelse på miljø og GLM offentliggjort 10. november 2015, netop illustrerer manglen ved, at det ikke er praksis, men blot lovgivningens teoretiske muligheder, der lægges til grund for analysen. I det omtalte nabotjek konkluderes det, at den danske implementering vedrørende forvaltning af vand, ligger nogenlunde på linje med de øvrige lande i analysen, og at det f.eks. også i Sverige er KO-belagt at overskride den tilladte mængde indvunden vand. Men med udgangspunkt i den svenske KO-kontrolinstruks, er det L&F s opfattelse, at det er en praktisk hovedregel i Sverige, at landmænd ikke skal have en tilladelse for at vandindvinde, og dermed er det få landmænd der risikerer at overskride et vilkår i en sådan tilladelse. Samtidig skal kontrollørerne i Sverige under alle omstændigheder vurdere, om landbrugerens indvinding af vand har forårsaget en objektiv verificerbar skade. L&F mener at der i lyset af nabotjekket, er behov for på ny at drøfte berettigelsen af delkrav 4. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at Danmark er forpligtet til at fastsætte KO-regler vedrørende godkendelsesprocedurer for godkendelse af vand til vanding, jf. GLMS 2 i bilag II i forordning nr. 1306/2013. Delkrav 4 er en gennemførelse af GLMS 2. NaturErhvervstyrelsen har i forbindelse med udformningen af kravet været i telefonisk kontakt med Kommissionen, som gav udtryk for, at GLM-normen om vandindvinding også omfatter overholdelse af de kvantitative begrænsninger af vandindvindingen. Delkrav 4 har dertil været underkastet en juridisk undersøgelse, hvori Kammeradvokaten i en udtalelse af 16. januar 2012 fastslår, at der efter hans opfattelse er den fornødne hjemmel til, at NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte delkrav 4. NaturErhvervstyrelsen mener på den baggrund, at det fortsat er nødvendigt at have KO på delkrav 4 for at sikre en tilstrækkelig implementering af GLM-normen om vandindvinding. Det skal bemærkes, at kontrollørerne i deres bedømmelse af en evt. overtrædelse af delkrav 4 om overtrædelse af vilkåret for maksimal indvindingsmængde, foretager en vurdering af omfanget af overskridelsen af den maksimalt tilladte indvindingsmængde, herunder om der er sket en påvirkning af fjernområdet, fx drikkevandsressourcer. Det skal også bemærkes, at hvis de nationale godkendelsesprocedurer i forbindelse med vandindvinding bliver ændret, vil KO-kravet blive ændret i overensstemmelse med disse. NaturErhvervstyrelsen vil gøre opmærksom på, at der som opfølgning på nabotjekket af Krydsoverensstemmelse på miljø og GLM-området er nedsat en arbejdsgruppe, der vil se nærmere på implementeringen af KO-krav 1.35, herunder særligt på delkrav 4. 8
Ad 9) Krav 1.36: Bevarelse af landskabstræk BL bemærker: BL anfører, at kravet om 2 meters beskyttelsesbræmmer rundt om fortidsminder er en national regel, der går videre end hvad EU-reglerne foreskriver, og derfor ikke skal være omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. NaturErhvervstyrelsen er ikke enige i BL s opfattelse. Det fremgår af GLMS 7 i bilag II i forordning nr. 1306/2013, at medlemsstaterne skal fastsætte standarder der sikrer bevarelse af landskabstræk m.m. Danmark har valgt at implementere denne standard ved blandt andet KO-kravet om landskabselementer. Da 2 meters beskyttelsesbræmmen er med til at sikre, at fortidsmindet ikke over tid minimeres, er bræmmen også omfattet af kravet. Bemærkningen giver ikke anledning til at ændre bekendtgørelsen. BL bemærker: I forhold til den nye undtagelse til KO-krav 1.36, hvorefter tilfælde, hvor en myndighed har givet dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, ikke udløser et støttetræk, spørger BL, om der har været tilfælde, hvor der er givet en støttenedsættelse, selvom en anden myndighed har givet dispensation. BL bemærker endvidere, at det bør gælde for alle krav, at hvis der er givet dispensation fra en myndighed, vil udnyttelsen af dispensationen ikke føre til en KO-overtrædelse. NaturErhvervstyrelsen kan oplyse om, at der ikke er sket en støttenedsættelse i tilfælde, hvor der er givet en dispensation fra en anden myndighed. Formålet med den nye bestemmelse er at give en undtagelse fra den eksisterende bestemmelse i stk. 2, og derved sikre at det fremadrettet er muligt at undlade et støttetræk i de tilfælde, hvor der efter naturbeskyttelsesloven er givet dispensation. NaturErhvervstyrelsen skal desuden bemærke, at eventuelle undtagelsesbestemmelser som udgangspunkt er medtaget i KO-kravene. Hvis BL er bekendt med andre KO-krav, hvor undtagelsesbestemmelsen ikke er en del af hjemlen til kravet, vil NaturErhvervstyrelsen selvfølgelig se på kravet. Ad 10) Krav 1.38: Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid L&F bemærker, at KO-kravet om forbud mod beskæring af træer og buskads ikke bør gælde for de arealer, som fradrages det støtteberettigede areal, men fortsat er beliggende i markblok. Så vidt L&F har forstået, ville nogle af disse arealer tidligere være tegnet ud af markblokken. Derfor bør bevoksningen på sådanne arealer ikke være omfattet af KO-kravet. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at det er korrekt, at fradragsarealer tidligere blev tegnet ud af markblokken for så vidt angår arealer, der ikke var støtteberettiget under enkeltbetalingsordningen. Fradragsarealer, der var omfattet af tilsagn under Landdistriktsprogrammet blev tidligere fastholdt i markblok. Størstedelen af fradragsarealerne er fortsat arealer, som er omfattet af et tilsagn under landdistriktsprogrammet, og som også er omfattet af KO-reglerne. Derudover kan fradragsarealerne også være arealer, der er anmeldt i Fællesskemaet, men som der ikke er søgt støtte til i det foregående ansøgningsår. Disse arealer er også omfattet af krydsoverensstemmelse. 9
Hvis en ansøger har et areal, som han ikke mener er at landbrugsareal, skal han anmode NaturErhvervstyrelsen om, at arealet bliver taget ud af markblokken. Arealet vil herefter ikke være omfattet af forbuddet mod beskæring af buskads og træer. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre bekendtgørelsen. BL bemærker: BL bemærker, at de er af den opfattelse, at arealer der ikke er støtteberettigede, ikke er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. BL beder derfor om en begrundelse for, at præciseringen af ikkestøtteberettigede afgrøder kun er nødvendig i forhold til GLMS 7, og hvor vidt denne præcisering betyder, at der tidligere har været reguleret på et ulovligt grundlag, og hvor vidt der kunne være andre KO-krav, hvor denne præcisering er nødvendig. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at reglerne om krydsoverensstemmelse gælder for alle landbrugsaktiviteter tilknyttet landmandens bedrift og alle landbrugsarealer, uanset om der bliver søgt støtte til arealerne, jf. artikel 91 i forordning nr. 1306/2013. NaturErhvervstyrelsen har dog valgt den foreslåede præcisering af kravet for at sikre, at ikkestøtteberettigede permanente afgrøder som for eksempel juletræer er undtaget forbuddet mod beskæring af træer og buskads, da dette vil forhindre produktionen af denne type afgrøde. Der er lavet en generel præcisering for at sikre, at evt. nye afgrøder også vil være omfattet af undtagelsen. Ad 11) Krav 2.1: Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker BL bemærker: BL bemærker, at det kan give anledning til fortolkningsvanskeligheder og i sidste ende usikkerhed for landmanden, at der anvendes sprogligt forskellige begreber i henholdsvis bekendtgørelsesteksten og forordningsteksten, som udgør hjemmel for krav 2.1. I forordningen anvendes formuleringen bedrift, imens bekendtgørelsen taler om husdyrbrug. BL opfordrer til, at begreberne i videst muligt omfang anvendes, så der er overensstemmelse mellem EU-retten og dansk ret. NaturErhvervstyrelsen bemærker, at der i KO-sammenhæng ikke er nogen praktisk forskel mellem en bedrift og et husdyrbrug. På den måde vurderes der at være overensstemmelse mellem dansk ret og EU-retten. I selve KO-kravteksten vil blive benyttet begrebet husdyrbrug, så kravteksten ordlydsmæssigt stemmer overens med den nationale hjemmel bag kravet. 10
Høringssvar fra den fornyede høring har berørt følgende punkter: 1) Generelle bemærkninger 2) Krav 1.33: Bemærkninger fra L&F 3) Krav 1.33: Bemærkninger fra BL Ad 1) Generelle bemærkninger BL bemærker: BL bemærker, at sammenligningsgrundlaget bør angå gældende ret og ikke et tidligere udkast til ændring af bekendtgørelsen. Det er ikke gavnligt for overblikket og det er i øvrigt sværere at vurdere ændringerne samt fx konsekvenser for erhvervet, m.v. NaturErhvervstyrelsen bemærker, at styrelsen har valgt at foretage den fornyede høring, ved at sammenligne de forslåede ændringer i den nye høring, med de foreslåede ændringer i den oprindelige høring over bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse. Styrelsen har valgt at gennemføre høringen på denne måde, bl.a. af hensyn til at man konkret har hørt over en tilbagetrækning af en foreslået undtagelse til krav 1.33 om brak, som ellers fremgik af den oprindelige høring. På den baggrund har man fundet det hensigtsmæssigt, i forbindelse med krav 1.33, at foretage høringen med grundlag i udkastet fra den oprindelige høring. Ad 2) Krav 1.33 Bemærkninger fra L&F L&F bemærker, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at denne fornyede høring vedrørende KO-krav 1.33 kommer på dette sene tidspunkt, hvor ansøgningsrunden allerede er i gang. De anfører, at det kræver en koordinering mellem afsnittet om KO-krav 1.33 og plantedække på braklagte arealer i Vejledning om Direkte Arealstøtte 2016, da teksten her ikke stemmer overens med det, der står i indeværende KO-bekendtgørelsesudkast. NaturErhvervstyrelsen vil tilrette teksten om plantedække på braklagte arealer i Vejledning om Direkte Arealstøtte 2016, så den stemmer overens med teksten i krav 1.33 i den endelige KObekendtgørelse. L&F bemærker, at de savner et entydigt svar på, hvordan man skal forholde sig i de tilfælde, hvor et plantedække har etableret sig selv, men er gået ud i løbet af vinteren - og muligheden for eftersåning om foråret. NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at der ikke i KO-reglerne er noget til hinder for at efterså arealet i løbet af foråret. Stk. 1: L&F bemærker, at det forekommer uklart, hvad der præcist menes med teksten i stk. 1, og at teksten med fordel kunne omformuleres således, at der står, at Arealer anmeldt som brak skal holdes plantedækket. I stk. 1 bør følgende i øvrigt tilføjes: jf. dog stk. 3 og 4. 11
NaturErhvervstyrelsen er enig, og retter bekendtgørelsen til, i overensstemmelse med L&F s bemærkninger. Ordlyden af stk. 1 vil herefter være: Arealer, der er anmeldt som brak i Fællesskemaet, skal holdes plantedækket, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3: L&F bemærker, at Hvis høsten sker så sent bør udgå og erstattes af, at plantedækket skal etableres snarest muligt efter høst og inden 31. maj i det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som brak. NaturErhvervstyrelsen er enig, og retter bekendtgørelsen til, i overensstemmelse med L&F s bemærkninger. Ordlyden af stk. 3 vil herefter være: Når et areal overgår til brak skal plantedækket etableres snares muligt og ikke senere end 31. maj i det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som brak. Stk. 4 b): L&F spørger, om det det ikke bør fremgå, at der er tale om en speciel type plantedække, såkaldt blomsterbrak i sætningen: at foretage mekanisk jordbehandling i perioden den 1. januar til og med den 30. april, hvis der efterfølgende etableres et plantedække. L&F bemærker samtidig, at der bør der indsættes et særskilt stk., der vedrører brak generelt, hvor fristen er 31. maj. NaturErhvervstyrelsen er enige, og henviser til, at stk. 3 i den endelige udgave af bekendtgørelsen er omformuleret således,, at på arealer der overgår til brak, skal plantedækket etableres snarest muligt, og ikke senere end 31. maj i det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som brak. Heri indgår muligheden for at foretage mekanisk jordbehandling i forbindelse med etablering af plantedækket i foråret, hurtigst muligt efter at arealet overgår til brak. Stk. 4 b) udgår derfor fra den endelige udgave af bekendtgørelsen. L&F bemærker, at det bør sikres, at brakarealer der etableres med en biodiversitetsfremmende afgrøde (såkaldt blomsterbrak), også kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. NaturErhvervstyrelsen skal hertil bemærke, at muligheden for at anvende braklagte arealer som alternativ til pligtige efterafgrøder ikke reguleres efter reglerne om krydsoverensstemmelse, men er et samspil mellem reglerne om plantedække og reglerne om grundbetalingsordningen. Stk. 4 c): L&F bemærker, at det bør være muligt at genetablere plantedækket hele året rundt, hvis det er blevet ødelagt ved midlertidige foranstaltninger og arrangementer jf. stk. 4 f). NaturErhvervstyrelsen skal bemærke, at det er muligt at genetablere plantedækket hele året, hvis det er blevet ødelagt ved midlertidige foranstaltninger og arrangementer, jf. stk. 4 e) i den endelige udgave af bekendtgørelsen. 12
Ad 3) Krav 1.33 Bemærkninger fra BL BL bemærker: Bæredygtigt Landbrug bemærker, at begrundelsen om, at muligheden for let jordbehandling i forår og efterår, som foreslået i den oprindelige høring, vil medføre risiko for jorderosion synes noget søgt. De bemærker yderligere, at hvis krav 1.33 om braklagte arealer har til hensigt at mindske risikoen for erosion, bør kravet være målrettet arealer med høj risiko for erosion, på samme måde som krav 1.37 om beskyttelse af landbrugsjord mod erosion. I EU-reglerne om krydsoverensstemmelse er der fastsat to obligatoriske standarder for God Landbrugs- og miljømæssig stand, som begge har til formål at mindske risikoen for erosion. GLMS 4 og GLMS 5, jf. forordning nr. 1306/2013 bilag ll. GLMS 4 omfatter, at medlemslandene skal indføre KO-krav, der sikrer et minimumsjorddække som beskyttelse af landbrugsarealer mod erosion. GLMS 5 omfatter, at medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger der sikrer en minimumsarealforvaltning, der afspejler lokalitetsbestemt stand, for at begrænse jorderosion. KO-krav 1.33 om plantedække på braklagte arealer er implementeret for at opfylde GLMS 4. Kravet er en videreførelse af det tidligere KO-krav 4.1, der omfattede krav om plantedække på udyrkede arealer. Kravet blev etableret i 2005 Formålet med kravet har siden indførelsen været at mindske risikoen for erosion på udyrkede arealer, og omfatter derfor ikke alle landbrugsarealer. Krav 1.37, er en implementering af GLMS 5. Kravet blev indført som følge af, at EU s revisionsret i 2011 havde påpeget, at Danmark ikke havde indført foranstaltninger mod erosion på dyrkede arealer, da det nuværende krav 1.33 kun omfatter udyrkede arealer. Kravet omfatter stejle arealer, hvor vi stiller krav til begrænset jordbearbejdning om efteråret. Krav 1.37 omfatter ikke krav om minimumsjorddække, men blev indført som et supplement til krav 1.33 for at sikre, at Danmark har foranstaltninger mod erosion, som også er målrettet det dyrkede areal. Krav 1.33 omfatter krav om minimumsjorddække på braklagte landbrugsarealer, og er ikke udformet på baggrund af de samme faktorer som krav 1.37, der er målrettet bestemte lokaliteter. De to krav kan derfor ikke sammenlignes på den måde, som Bæredygtigt Landbrug har fremsat. NaturErhvervstyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at forskning viser, at erosion på dyrkningsjord er udbredt i Danmark 1. Dette gælder ikke kun stærkt skrånende arealer. 1 https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/sider/pl_plk_2015_res_07_1_goswin_heckrath.pdf?down load=true. 13