Lægemiddelkonsulenteksamen



Relaterede dokumenter
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Studieplan Sygdomsdomslære

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Sygdomslære Hånden på hjertet

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Hidrosadenitis suppurativa

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE

Danish Pharmaceutical Academy 14. juni 2016 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Tjek på beboerens medicin

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

3 Sygdomsårsager og Diagnose. Godken dt 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Nummer Spørgsmål Point

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.


ved inflammatorisk tarmsygdom

Halsbrand og sur mave

Når diæt, motion og medicin ikke er nok

Parodontitis de løse tænders sygdom

Behandling med Pembrolizumab

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Patientvejledning. Low FODMAP

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)

Henoch-Schönlein s Purpura

Halsbrand og sur mave

Knogleskørhed (osteoporose)

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Livstilsmedicin mod. slidgigt. med hjælp fra nettet. Af John Buhl Nomedica

Gruppe A Diabetesmidler

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Porfyriforeningen i Danmark

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.

Information til forældre om astma

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden Aalborg Tlf Information til forældre om astma

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Danish Pharmaceutical Academy 11. november 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar under vægttab. kroppen

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Patientvejledning. For højt stofskifte

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

Behandling af brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret


Screening for tyk- og endetarmskræft

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

Perifer karsygdom Patientinformation

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

PRP (Platelet Rich Plasma)

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Transkript:

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 1 af 10

Essayopgaver 1. Cancersygdomme a) Beskriv mikroskopiske karakteristika ved cancer. Typisk vil maligne celler have et uensartet udseende med varierende cellestørrelser og kernestørrelser, ligesom der kan være mange mitoser. De maligne celler ordner sig ikke som almindelige celler i strukturer, der er karakteristiske for vævet. Der kan ses indvækst i nabovævet. b) Beskriv hvorledes cancer spredes. Direkte spredning Metastasering via lymfekar til lymfeknuder Metastasering via blodbanen til andre organer Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 2 af 10

c) Anfør mindst 4 risikofaktorer for cancer. Høj alder Rygning Overvægt Infektioner Ultraviolet lys Radioaktiv stråling og røntgen-stråling d) Redegør for TNM-systemets stadieinddeling af cancersygdomme. TNM systemet er engelsk og står for: T/tumor, N/node (lymfeknude) og M/metastase. Der gives point ud fra de tre parametre. T: Tumorstørrelse og hvorvidt der er indvækst i omgivende væv N: Graden af spredning til omgivende lymfeknuder M: Hvorvidt der er konstateret fjernmetastaser eller ej Jo højere antal point, desto mere fremskreden er sygdommen. Der findes veldefinerede regler for, hvordan point tildeles afhængigt af hvilken cancersygdom, der er tale om. Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 3 af 10

2. Fordøjelsessystemet a) Anfør mindst 2 årsager til levercirrose og angiv de såkaldte cirrosestigmata. Årsager: Langvarig alkoholindtagelse Kroniske hepatitisinfektioner Abnorm aflejring af jern/metaller i leveren Medicininducerede skader Cirrose-stigmata: Spider-naevi, hvide negle, palmart erytem, laklæber, caput Medusae, nedsat kropsbehåring. b) Kolorektal cancer. Redegør for symptomerne, herunder deres relation til tumors lokalisation. Skitser behandlingen. I starten er symptomerne ofte uspecifikke med træthed, vægttab, blodmangel, ændret afføringsmønster, abdominal trykken eller smerter. Der kan være blod eller slim i afføringen. Ved højresidige tumorer (caecum, colon ascendens og colon transversum) ses oftest diffuse symptomer som træthed, vægttab, feber og anæmi. Venstresidige tumorer (colon descendens og sigmoideum) giver derimod oftere symptomer i form af ændret afføringsmønster og smerter. Symptomerne ved tumorer i rectum ligner ofte venstresidige tumorer, men der kan desuden være smerter ved afføring og fornemmelse af ufuldstændig tømning. Synligt blod i fæces er hyppigt symptom. Den vigtigste behandling er kirurgisk fjernelse af alt tumorvæv, ofte suppleret med kemoterapi. Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 4 af 10

c) Angiv mindst 3 årsager til blod i afføringen. Ulcus ventriculi og duodeni Oesophagusvaricer Inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa & Mb Crohn) Gastrointestinal cancer Hæmorider Analfissur d) Anfør symptomerne ved inflammatorisk tarmsygdom, og angiv hvilke dele af gastrointestinalkanalen, henholdsvis colitis ulcerosa og Crohns sygdom rammer. Symptomer ved inflammatorisk tarmsygdomme er tynde afføringer, evt. med blod og slim, mavesmerter, vægttab, træthed og evt. væksthæmning. Ved Crohns sygdom kan forekomme fistler. Colitis ulcerosa rammer colon og rectum, mens Crohns sygdom kan ramme hele gastrointestinalkanalen fra mund til anus. Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 5 af 10

3. Hjerte-karsygdomme a) Kronisk stabil angina pectoris. Redegør kort for ætiologi, patogenese, symptomer, diagnose og behandling (lægemiddelnavne skal ikke anføres). Årsagen er oftest aterosklerose i koronararterierne. Aterosklerosen medfører, at koronararterierne i et eller flere områder bliver forsnævrede (stenotiske). Den del af myokardiet, der forsynes af den stenotiske koronararterie, vil under belastning blive underforsynet med blod, og der vil derfor opstå iltmangel i musklen, som opleves af patienten som angina pectoris. Symptomerne opstår ofte ved fysisk aktivitet, kulde eller blæst. Store måltider og psykisk stress kan også udløse symptomerne. Patienterne oplever knugende, trykkende fornemmelse i brystkassen, bag brystbenet; der kan være udstråling til skuldre, arme, hals, kæbe eller øvre del af maven. Smerteanfaldene varer typisk 5-10 minutter og klinger langsom af, når den udløsende årsag er væk. Smerterne vil hos den stabile patient have samme karakter og styrke ved alle anfald samt vil ofte udløses af samme niveau af fysisk aktivitet eller samme påvirkning i øvrigt. Diagnosen stilles ved den karakteristiske sygehistorie og dokumenteres ved påvisning af ST-segment depressioner i ekg et under et arbejds-ekg eller ved nedsættelse af myokardiegennemblødningen under en myokardieskintigrafi. Såfremt nitroglycerin har effekt på smerterne inden for få minutter, understøttes diagnosen. Vurdering af eventuelle stenoser i koronararterierne sker ved en koronararteriografi (KAG). Den initiale behandling er medicinsk. Ved anfald gives nitroglycerin under tungen eller som spray i munden. Som langtidsforebyggende behandling kan anvendes betablokkere, calciumantagonister samt langtidsvirkende nitroglycerinpræparater, der alle nedsætter belastningen af hjertet. Desuden gives lægemidler, der hæmmer trombocytternes sammenklumpning. Risikofaktorer som hypertension, diabetes, rygning, overvægt, forhøjet kolesterolindhold i blodet skal korrigeres. Desuden kan der foretages koronar by-pass-kirurgi (CABG) eller ballonudvidelse (PCI) evt. med indsættelse af stent svarende til stenoser i koronararterierne. Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 6 af 10

b) Claudicatio intermittens (vindueskiggersyndrom). Beskriv symptomer og behandling (lægemiddelnavne skal ikke anføres). Symptomer: Lægsmerter ved muskelarbejde, fodsår og tynd, glat hud. Hår og neglevækst nedsat. Perifere pulse vil være svage eller umulige at palpere. Der kan udvikles gangræn. Behandlingen retter sig mod risikofaktorer for aterosklerose. Særligt vigtigt er fysisk træning, rygestop, kolesterolsænkende og blodpropforebyggende medicin. Der kan desuden udføres ballonudvidelse af karområdet med det aterosklerotiske plaque (Perkutan Transluminal Angioplastik/PTA) med indsættelse af en stent. Der kan også foretages en kar-bypass uden om det aterosklerotiske plaque. Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 7 af 10

4. Bevægeapparatet a) Reumatoid artrit (leddegigt). Redegør for patofysiologi og symptomer samt angiv kort behandling (lægemiddelnavne skal ikke anføres) Årsagen til reumatoid artrit er ukendt, men der er en genetisk disposition for sygdommen. Der findes autoantistoffer hos en stor del af patienterne. Sygdommen er hyppigere hos kvinder end mænd. Sygdommen er præget af inflammation i leddenes synovialismembran (synovitis). Dette medfører fortykkelse og ødem. Synovialismembranen reagerer med nydannelse af blodkar og dannelse af inflammatorisk væv, som efterhånden destruerer ledbrusken og knoglen i leddet. Patienter med reumatoid artrit oplever symptomer fra et eller flere led, ofte hånd- og fingerled, men også albueled, skulder, kæbeled, knæled samt tåled. Hos de fleste starter sygdommen snigende over flere måneder, men hos nogle kommer ledsymptomerne i løbet af dage-uger. Der er ofte stivhed i leddene, især om morgenen. Desuden er der smerter i leddene og deraf følgende funktionsnedsættelse. Ofte hæver leddene, og huden er varm og rød over leddene. I de senere stadier kommer ledskader med brusk- og knogledestruktion, der kan medføre fejlstillinger. Dette ses hyppigt i fingerled, håndled og tåled. Reumatoid artrit giver også irritation af seneskederne (tendosynovit) på håndleddene og fingrene. Der indtræder ofte muskelatrofi, især på hænderne. Der kan også forekomme ekstraartikulære symptomer med noduli rheumatici (små knuder i huden over led og sener), rødme og tørhed af øjne samt irritation af lungehinderne med hoste og smerte. Behandlingen består af smertestillende præparater samt antiinflammatorisk medicin som NSAID (Non-Steroid Antiinflammatory Drugs) og DMARD (DiseaseModifying AntiRheumatic Drugs) og glukokortikoider (binyrebarkhormon). Kirurgisk behandling med fjernelse af synovialismembranen (synovektomi) eller indsættelse af kunstige led (alloplastikker).fysioterapi og ergoterapi i forløbet er vigtigt. Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 8 af 10

b) Osteoartrose (slidgigt). Redegør for patofysiologi og symptomer, herunder hvilke led, der især rammes af sygdommen. Beskriv kort behandlingen (navne på lægemidler skal ikke anføres). Ved slidgigt sker der en destruktion af den hyaline brusk på knogleenderne i et led. Nedslidningen sker især ved overdreven belastning. Brusktabet medfører en øget belastning af den underliggende knogle, der reagerer ved at danne nyt knoglevæv i området, ofte som osteofytter. Der kan opstå irritation af synovialismembranen medførende inflammation. Debutsymptom er ofte belastningssmerter. Smerterne er værst ved igangsætning; ved let aktivitet bedres smerterne, hvorefter disse ved længerevarende aktivitet igen forværres. Ved svær ostoartrose kan der være hvilesmerter. Såfremt der er inflammation kan ses rødme og hævelse af leddet. Typisk rammes vægtbærende led som knæ, hofter, storetæer samt tommelfingre. Behandlingen består af livsstilsændringer med træningsøvelser og vægttab samt smertestillende medicin og kirurgisk indgreb med indsættelse af kunstige ledkomponenter (alloplastikker). Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 9 af 10

Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar Minus 1 point for forkert svar 1. Alvorlig behandlingsrefraktær mani kan brydes med elektrokonvulsiv terapi (ECT) 2. Ved depression kan ses døgnvariation i stemningen Rigtigt Forkert 3. Social fobi er aldrig forbundet med angst 4. Høfeber og nældefeber er type 4 hypersensitivitetsreaktioner udløst af T-lymfocytter 5. Plasmaceller producerer antistoffer 6. Hævelse er et klassisk symptom ved inflammation 7. Livmoderhalscancer kan skyldes virusinfektion 8. Høj koncentration i blodet af HDL (High Density Lipoprotein) beskytter mod aterosklerose 9. Hos personer med ubehandlet astma svinger peak-flow/fev1 aldrig 10. Hydronefrose skyldes altid nyresten 11. Akut pancreatitis kan udløses af galdesten 12. Ved meningitis kan ses små hudblødninger (petekkier) 13. 14. Ved apopleksi i højre hemisfære vil der være parese højre side af kroppen Stafylokokbakterier er den primære årsag til ulcus ventrikuli og duodeni 15. Atrieflimmer er forbundet med en øget risiko for apoplexia cerebri 16. 17. 18. Rysten på hænderne (tremor), vægttab, løse afføringer og hjertebanken er typiske symptomer ved hypotyroidisme De fleste kvinder med polycystisk ovariesygdom (PCOS) er meget undervægtige Blodtypen A-RhD-pos kan gives til alle personer uanset deres blodtype (universalblod) 19. Brystcancer kan være arveligt 20. Ved type 2 diabetes mellitus er cellernes følsomhed for insulin øget Lif Uddannelse 11. juni 2014 Side 10 af 10