Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Transkript

1 Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 11. juni 2013 Side 1 af 8

2 Essayopgaver 1. Bevægeapparatets sygdomme a) Leddegigt/reumatoid artritis. Anfør debutalder for sygdommen samt kønsfordeling. Redegør for symptomer og angiv karakteristiske blodprøveforandringer samt røntgenfund. Kvinder rammes 3 gange så hyppigt som mænd. Sygdommen debuterer hyppigst i alderen år. Over uger til måneder udvikles smerter, stivhed og hævelse af flere led, ofte fingrenes grund- og mellemled samt håndled. Efterhånden kan sygdommen sprede sig til næsten samtlige led, f.eks. albuer, skuldre, knæ, fodled. Der er karakteristisk symmetrisk fordeling af ledaffektionen. Typisk er også morgenstivhed i leddene, der kan vare flere timer. Senere udvikles på grund af immobiliteten muskelatrofi samt på baggrund af de kroniske forandringer også kontrakturer samt degenerative forandringer svarende til sener og ledbånd. Især i hænderne opstår leddeformiteter. På trykudsatte steder som underarmenes stræksider udvikles faste, uømme knuder, reumatiske noduli. Der kan forekomme generelle sygdomsforandringer med blodmangel, træthed, lunge- og hjertehindebetændelse med brystsmerter, forstørrede lymfeknuder samt hudsår på grund af vasculitis. Der kan opstå tørre slimhindr som led i Sjögrens syndrom. Blodprøver viser ofte forhøjede CRP og SR (sænkningsreaktion), og de fleste har forhøjet reumafaktor i blodet. Røntgenundersøgelser viser afkalkning og vævsdestruktion (erosioner). b) Systemisk lupus erythematosus (SLE). Anfør debutalder for sygdommen samt kønsfordeling. Redegør for symptomer samt objektive fund og angiv karakteristiske blodprøve- og urinfund samt prognose/forløb og komplikationer. SLE kan starte i alle aldre, men diagnosen stilles oftest i års-alderen. Diagnosen stilles 10 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Klassiske symptomer er ansigtsudslæt/sommerfugle-eksantem, soleksem, sår i næsen, ledsymptomer som ved reumatoid artrit/leddegigt, Raynaud-fænomen i fingrene. Alle organer kan rammes, blandt andet med betændelse i hjerte- og lungehinder medførende brystsmerter. Desuden ses symptomer fra øjne, nervesystem, nyrer samt splenomegali og lymfeknudesvulst. Blodprøver viser positiv ANA og ofte nedsat antal hvide blodlegemer, især lymfocytter. Der er hyppigt proteinuri. Ca. halvdelen af patienterne har anticardiolipinantistof i blodet, hvilket giver anledning til øget trombosetendens, som kan ramme alle organer. SLE er en alvorlig, sædvanligvis kronisk forløbende sygdom. Der er vekslende gode og dårlige perioder, men prognosen er generelt god. De vigtigske alvorlige komplikationer er tromboser, infektioner, nyresvigt og vasculitis i hjernen. Lif Uddannelse 11. juni 2013 Side 2 af 8

3 c) Osteoartrose/slidgigt. Anfør disponerende faktorer, beskriv ledforandringer og symptomer, herunder angivelse af hvilke led, som afficeres af sygdommen. Disponerende faktorer er stigende alder, belastning, tidligere traumer og rygning. Osteoartrose er en degenerativ ledsygdom, der medfører gradvis bruskdestruktion, knoglenedbrydning og knoglenydannelse langs ledrandene i form af randosteofytter. Hyppigste symptom er belastningssmerter. Der kan senere i forløbet opstå karakteristisk osteoartrosetriade: smerter ved igangsætning, smertelindring ved let belastning, tilbagevenden af smerter ved fortsat belastning. Der kan opstå hvilesmerter og natlige smerter. Eventuelt sent i forløbet kan ses ledansamling. Osteoartrose kan ramme mange led, men afficerer primært vægtbærende led som fx hofte- og knæled eller ryg. Håndled og fingrenes yderled kan også rammes. Lif Uddannelse 11. juni 2013 Side 3 af 8

4 2. Hjertesygdomme a) Atrieflimmer. Beskriv symptomer og redegør for behandling (præparatnavne skal ikke anføres). Symptomer kan være hjertebanken, uroligt hjerte, åndenød, trykken i brystet. Atrieflimmer behandles med lægemidler, som mindsker overledningen af impulser mellem atrier og ventrikler. Herved nedsættes den hurtige ventrikelfrekvens, og belastningen af hjerteventriklerne nedsættes. Normal sinusrytme kan søges oprettet ved at give et jævnstrømstød (DC-konvertering). Efterfølgende er det ofte nødvendigt at give forebyggende rytmestabiliserende/antiarytmisk medikamentel behandling. Patienter med atrieflimmer bør desuden ofte sættes i blodfortyndende behandling for at nedsætte risikoen for udvikling af tromber i atrierne, som kan løsrives som embolier og medføre f. eks. apopleksi. b) Kronisk venstresidig hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Anfør årsager og angiv symptomer. Hyppigste årsag er iskæmisk hjertesygdom. Andre årsager er arteriel hypertension, hjerteklapfejl, arytmier og kardiomyopatier. Hovedsymptomerne ved kronisk hjerteinsufficiens er dyspnø/åndenød og træthed. Ofte vil patienten opleve dyspnø ved let til moderat anstrengelse, men i de sværere tilfælde er der også hviledyspnø og evt. ortopnø (åndenød i liggende stilling). c) Kronisk stabil angina pectoris. Redegør for ætiologi, patogenese, symptomer og diagnose. Årsagen er oftest arteriosklerose i koronararterierne. Arteriosklerosen medfører, at koronararterierne i et eller flere områder bliver forsnævrede (stenotiske). Den del af myokardiet, der forsynes af den stenotiske koronararterie, vil under belastning blive underforsynet med blod, og der vil derfor opstå iltmangel i musklen, som opleves af patienten som angina pectoris. Symptomerne opstår ofte ved fysisk aktivitet, kulde eller blæst. Store måltider og psykisk stress kan også udløse symptomerne. Patienterne oplever knugende, trykkende fornemmelse i brystkassen, bag brystbenet; der kan være udstråling til skuldre, arme, hals, kæbe eller øvre del af maven. Smerteanfaldene varer typisk 5-10 minutter og klinger langsom af, når den udløsende årsag er væk. Smerterne vil hos den stabile patient have samme karakter og styrke samt vil ofte udløses af samme niveau af fysisk aktivitet eller samme påvirkning i øvrigt. Diagnosen stilles ved den karakteristiske sygehistorie og dokumenteres ved påvisning af ST-segment depressioner i EKG et under et arbejds-ekg eller ved nedsættelse af myokardiegennemblødningen under en myokardiescintigrafi. Såfremt nitroglycerin har effekt på smerterne inden for få minutter, understøttes diagnosen. Vurdering af eventuelle stenoser i koronararterierne sker ved en koronararteriografi. Lif Uddannelse 11. juni 2013 Side 4 af 8

5 3. Mave-tarmsygdomme a) Ulcus duodeni og ulcus ventriculi. Redegør for disponerende faktorer og symptomer. Anfør hvorledes diagnosen stilles og skitser behandlingen (præparatnavne skal ikke anføres) samt angiv komplikationer. Kronisk infektion med Helicobacter pylori er den faktor, der har størst betydning for udvikling af ulcus, især for ulcus duodeni. Tobaksrygning og acetylsalicylsyre samt non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) er også disponerende. Symptomer ved ukompliceret ulcus er smerter, halsbrand, kvalme og opkastninger. Ved ulcus duodeni er smerterne oftest lokaliseret i epigastriet. Smerterne forværres ved sult, og kan lindres ved fødeindtagelse. De klassiske symptomer på ulcus duodeni er kun til stede hos lidt under halvdelen af patienterne. Ved ventrikelulcus er smerterne mindre karakteristiske, og kvalme samt opkastninger er mere fremtrædende. Både duodenal- og ventrikelulcera kan være helt asymptomatiske. Diagnosen stilles ved endoskopisk undersøgelse (gastroskopi). Der undersøges for forekomst af Helicobacter pylori. Behandlingen består af syrehæmmende middel samt ved påvisning af Helicobacter pylori også kur med antibiotika. Komplikationer er blødning med haematemese/melaena, perforation, penetration og pylorusstenose. b) Cancer ventriculi. Anfør disponerende faktorer, alders- og kønsfordeling, symptomer, behandling og prognose. Kronisk gastritis og Helicobacter pylori kan ofte påvises hos patienter med cancer ventriculi. Arvelige faktorer samt miljøforhold er også af betydning. Sygdommen ses fortrinsvis hos ældre og er noget hyppigere hos mænd end hos kvinder. Symptomerne er ofte snigende med gradvis udvikling af madlede og vægttab. Efterhånden kommer tillige smerter, kvalme og opkastning. Hos nogle patienter er debutsymptomerne forårsaget af anæmi eller metastaser til leveren. Behandlingen er kirurgisk. Prognosen er dårlig, idet mindre end 15% af patienterne er i live efter 5 år. c) Bakteriel gastroenteritis. Redegør for de forskellig former for patogenese samt symptomer. Patogenese: 1. Bakterier kan producere et diaréfremkaldende toksin (enterotoksin), som i modsætning til bakterierne ikke destrueres ved varmebehandling 2. Bakterier kan indtages med føden, og disse formerer sig i tarmlumen, hvor de danner toksiner, der forårsager diaré. Disse bakterier invaderer ikke tarmslimhinden. Lif Uddannelse 11. juni 2013 Side 5 af 8

6 3. Bakterierne kan invadere tarmslimhinden, hvor der fremkaldes en betændelsesreaktion/inflammation. Symptomer: Pludselig kvalme, opkastninger, mavesmerter og diaré. Blodig diaré ses især ved infektion med shigella, campylobacter og verotoksinproducerende colibakterier. Høj feber ses især ved tyfus, paratyfus og salmonellainfektioner. Verotoksinproducerende colibakterier kan især hos mindre børn medføre hæmolytisk-uræmisk syndrom, hvor der kan opstå akut nyresvigt. Diaré er ikke et hovedsymptom ved tyfus og paratyfus, hvor der primært ses hovedpine, kredsløbspåvirkning og dårlig almentilstand, der ofte skyldes spredning af bakterierne til blodet. Lif Uddannelse 11. juni 2013 Side 6 af 8

7 4. Almen patalogi a) ABO blodtypesystemet. En mand med blodtype A og en kvinde med blodtype B får børn. Redegør for hvilke blodtyper, som deres børn kan få. Faderen kan have gen-kombinationen A & 0 eller A & A. Moderen kan have genkombinationen B & 0 eller B & B. Generne er kodominante, og dermed kommer begge alleler (A & B) til udtryk. Børnene kan derfor få blodtyperne: A, B, AB eller 0. b) Hæmofili er en -bunden arvelig sygdom med recessiv arvegang. En kvinde med hæmofili og en mand med hæmofili får børn sammen. Redegør for den teoretiske risiko for, at et af deres børn får hæmofili. Da hæmofili er en recessiv mutation, må moderen med hæmofili-sygdommen være homozygot, dvs. begge hendes -kromosomer bærer mutationen. Faderen har hæmofili og har således mutationen på sit -kromosom. Alle parrets piger vil modtage et -kromosom med mutationen fra moderen og det samme fra faderen. Dermed vil alle pigerne have mutationen på begge deres -kromosomer og dermed have hæmofili. Alle parrets drengebørn vil modtage et -kromosom med mutationen fra moderen. Dermed vil alle drengene også få hæmofili. Dermed er der en risiko på 100% for at barnets børn vil få hæmofili. c) Anfør symptomerne på akut inflammation. Rødme (rubor) Varme (calor) Hævelse (tumor) Smerte (dolor) Beskadiget funktion (functio laesa) d) Anfør de cytologiske forandringer (malignitetskriterier), der karakteriserer en malign tumor. Forstørrede, hyperkromatiske (øget farvbarhed) og polymorfe (mangeformede) cellekerner. Øget mitoseantal. Abnorme mitoser. Nedsat cellulær differentieringsevne. e) Anfør hvorledes maligne tumorer spreder sig. Direkte invasion i omkringliggende væv, metastasering via lymfekar til lymfeknuder, metastasering via blodbanen til andre organer eller udbredelse via kropshulernes overflade. Lif Uddannelse 11. juni 2013 Side 7 af 8

8 Alternativopgaver modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. Alle bakterier kræver ilt for at vokse Virus indeholder enten DNA eller RNA som nukleinsyre i arvematerialet Immunglobulin IgM indgår typisk i en allergisk reaktion som urticaria (nældefeber) Ved langvarig hypertension indtræder der metaplasi i venstre hjerteventrikels myokardium 5. Iskæmi er nedsat eller ophørt blodforsyning til et væv 6. Hepatitis B smitter via blod, seksuelt og fra mor til barn 7. Ved akut nyresvigt ses oftest hypokaliæmi 8. Panikangst er typisk knyttet til bestemte situationer eller genstande Ved depressiv enkeltepisode er stemningen typisk mest trykket om morgenen med bedring ud på aftenen ( aftenlysning ) Omkring 20% af førstegangsindlagte skizofrene bliver varigt helbredte 11. Langsom puls er typisk symptom ved hypertyroidisme 12. Personer med kronisk binyrebarkinsufficiens har altid højt blodtryk 13. Ved hæmolyse er eytrocytlevetiden nedsat 14. Stenose på nyrearterie kan medføre arteriel hypertension 15. Alle tilfælde af astma bronchiale skyldes allergisk type-1 reaktioner 16. Levercirrose kan medføre ascites Patienter med myelomatose har karakteristisk nedsat indhold af immunglobulin i blodet Et attak af dissemineret sklerose skyldes en pludselig fokal betændelseslignende proces i den hvide substans i centralnervesystemet Ved subaraknoidal blødning ses klassisk langsomt indsættende pandehovedpine 20. Den hyppigste årsag til apopleksi er en embolus i et af hjernens kar Lif Uddannelse 11. juni 2013 Side 8 af 8