Side 102 8.4.1 Overordnede strukturelle rammer De overordnede strukturelle rammer belyses nedenfor med udgangspunkt i en række figurer, der er hentet fra det identificerede kildemateriale. Den første figur viser identificerede forkastninger i niveauet svarende til Top præ-zeichstein. Som det ses er der omkring det aktuelle kortlægningsområde primært identificeret forkastninger med retninger omkring NV-SØ (fra NNV-SSØ til VNV-ØSØ). Figur 8.6: Dybden til Top præ-zechstein (Fra /16/). Undersøgelsesområdet er indtegnet som grå polygoner. Forkastninger er indtegnet som sorte linier. Tal angiver dybde i km under DNN. I den følgende figur vises kalkoverfladens struktur. Som det ses falder kalkoverfladen i sydlig til sydøstlig retning i kortlægningsområdet. Kalken ligger relativt højt i et område sydvest for Skanderborg. Dette område ligger i henhold til /13/ indenfor saltstrukturen i området, men samtidig anføres i /13/, at der indenfor saltstrukturen findes både lavninger og højdeområder på Prækvartæroverfladen, og at der ikke kan ses en entydig sammenhæng mellem Prækvartæroverfladen og saltstrukturen.
Side 103 Figur 8.7:Kalkoverfladens struktur (fra /15/). Undersøgelsesområdet er indtegnet som grå polygoner. Tal angiver kote mdnn. Det følgende kort viser prækvartæroverfladens højdeforhold. Som anført sidst i afsnit 8.1 (diskussion af tolkninger) er der væsentlige uenigheder om detaljer i udformningen af prækvartæroverfladen, så nedenstående kort skal forstås som én af flere mulige tolkninger af prækvartæroverfladens udformning.
Side 104 Figur 8.8: Prækvartæroverfladens højdeforhold (fra /13/) 8.4.2 Lagserien Områdets lagserie er opdelt i en prækvartær og en kvartær lagserie. I det følgende beskrives lagseriens karakteristika, som de fremgår af udvalgt litteratur og områdets boringer. Prækvartæret Den prækvartære lagserie beskrives med udgangspunkt i /6/, begyndende med de ældste lag. Der er tilføjet observationer fra andre kilder, hvor disse supplerer angivelserne i /6/. Lillebæltsler fra Eocæn, der er en grågrøn, fed ler med vulkanske askelag i den nederste del af lagserien. I henhold til /22/ findes der også rødbrune lag i lagserien, og der kan forekomme konkretioner af forskellige mineraler i lagserien. Søvindmergel fra Eocæn, der er en gråhvid, fed ler med at kalkindhold på 20 70 %. I henhold til /21/ træffes der ved Norsminde en serie af vekslende tynde lerlag og mergellag i Søvindmergelen, og ved Moesgård træffes i mergelen det 10 m tykke Moesgård ler, der er en mørk, mudret aflejring. Det er uvist, om disse variationer også ses i det aktuelle kortlægningsområde. Oligocænt fedt, grågrønt ler med indhold af glimmer og glauconit samt finsand. Vejle Fjord formationen dannet omkring overgangen fra oligocæn til miocæn. Aflejringerne beskrives som bestående af vekslende lag af sort glimmerler og silt samt tynde finsandslag og indslag af groft kvartssand. I henhold til /22/ kan lerlagene også være brune.
Side 105 Miocæne ferskvandsaflejringer bestående af kvartssand og grus, glimmersand og ler samt brunkul. Nedenfor er givet eksempler på, hvordan den tertiære lagserie beskrives i boringer i området: LER, meget fedt, gråbrun, kalkholdig (eocæn ler, lillebælt ler, plastisk ler). DGU nr. 98.1085, 80 81 m u.t. LER, sort, kvarts-holdigt, stærkt glimmer-holdigt, nogle skalfragmenter (afrundede), kalkfri, "glimmerler", (oligo-, mio-, pliocæn glimmerler). DGU nr. 98.1228, 48,5 50 m u.t. LER, svagt siltet, sort, glimmer-holdigt, kalkfri, "glimmerler". DGU nr. 98.1212, 57 66 m u.t. (oligo-, mio-, pliocæn glimmerler) SAND, mest fint, brungrå, kalkfri, "glimmersand", (oligo-, mio-, pliocæn glimmersand). DGU nr. 88.927, 58,6 60,3 m u.t. LER, indh. af brunkul, sortbrun, kalkfri, "glimmerler", (oligo-, mio-, pliocæn glimmerler). DGU nr. 88.927, 58,25 58,6 m u.t. LER, ret fedt, gråbrun, kalkfri, "glimmerler", (oligo-, mio-, pliocæn glimmerler). DGU nr. 88.927, 55,75 56 m u.t. SAND, mellem-groft, mørk grå, kalkfri, "kvartssand", (miocæn kvartssand). DGU nr. 88.928, 50,5 51 m u.t. SAND, mest mellem, svagt gruset, lys olivenbrun, stærkt kvarts-holdigt, kalkfri, (miocæn kvartssand). DGU nr. 98.924, 33,5 39 m u.t. Kvartæret: De kvartære aflejringer omfatter moræneaflejringer, smeltevandsaflejringer samt senog postglaciale aflejringer. De sen- og postglaciale aflejringer, som består af ferskvandsaflejringer, er typisk begrænset til dalene og beskrives ikke nærmere. De øvrige aflejringstyper, som er truffet i boringer i området, beskrives nedenfor (udvalgte eksempler fra boringer): Moræneler LER, sandet, gruset, mørk gråbrun, kalkholdig, "moræneler". DGU nr. 98.1228, 6,8 17,8 m u.t. LER, siltet, svagt gruset, mørk olivengrå, kalkholdig, "moræneler". DGU nr. 98.760, 4 16 m u.t. LER, siltet, sandet, mørk brun, kalkholdig, "moræneler". DGU nr. 98. 831, 69 71 m u.t. Moræneleret har som regel grålige eller brunlige farvenuancer og er kalkholdigt, bortset fra den øverste, forvitrede del. Noget af moræneleret præges antageligt af de tertiære aflejringer, hvilket kan ses af de mørkebrune farver. Morænesand og morænegrus: SAND, mest mellem, gruset, siltet, svagt leret, gulbrun, kalkfri, "morænesand". DGU nr. 98.1062, 17 28 m u.t. GRUS, usorteret, sandet, siltet, gulbrun, kalkholdig, "morænegrus". DGU nr. 98.1062, 35 45 m u.t.
Side 106 SAND, mest groft, sandet, grå, kalkholdig. (glacial morænesand (sandet till)). DGU nr. 88.197, 11 13,5 m u.t. Morænesand og morænegrus forekommer langt mindre hyppigt end moræneler i området. Det har ofte gulbrune farvenuancer og kan være kalkholdigt eller kalkfrit. Smeltevandssand og -grus: SAND, mest mellem, svagt gruset, lys olivenbrun, svagt kalkholdig, "smeltevandssand". DGU nr. 98.1228, 23 40,5 m u.t. SAND, mellem-groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". DGU nr. 98.760, 18 45 m u.t. SAND OG GRUS, groft og usorteret, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand og grus". DGU nr. 98.1212, 48 54 m u.t. Smeltevandssandet kan være kalkholdigt eller kalkfrit. Uforvitret sand er ofte lysgrå til gråbrunt eller olivenbrunt, mens overfladenære, iltede prøver er gullige til rødlige. Smeltevandsler og -silt: LER, stærkt siltet, horisontal lagdeling, blå, olivengrå, stærkt kalkholdig, "smeltevandsler". DGU nr. 98.830, 57 60 m u.t. LER, siltet, få slirer af sand, utydelig horisontal lagdeling, oliven, kalkholdig, "smeltevandsler". DGU nr. 98.831, 35,5 41 m u.t. LER, brun, glimmer-holdigt, stærkt kalkholdig. (glacial smeltevandsler). DGU nr. 98.430, 46,5 47,5 m u.t. Leret er generelt siltet og indeholder typisk ingen sten. Der ses ofte en lagdeling. Farven er nuancer af grå og brun og lagene er kalkholdige, bortset fra den øverste, forvitrede del. Nogle lag af smeltevandsler præges øjensynligt af de tertiære aflejringer i form af en brunlig farve og indhold af glimmer. 8.4.3 Landskabsforholdene På nedenstående kort er informationerne fra Per Smeds landskabskort (/14/) overført på kurveplanen for det aktuelle kortlægningsområde.
Side 107 Figur 8.9: Landskabskort. Landskabselementer fra /14/ (Smed). Forløb af den Østjyske Israndslinie er indtegnet med stiplet, sort streg (efter Harder /23/). Der er god overensstemmelse imellem ovenstående kort og landskabsanalysen, der er gennemført i afsnit 8.2.1. Hovedparten af kortlægningsområdet opbygges af morænelandskaber. Randmorænelandskaberne, der er identificeret af Per Smed på kortet ovenfor, falder indenfor delområde M3, der omfatter et storkuperet morænelandskab med et markant bakkestrøg og en del mindre, lukkede kurveforløb. Endvidere forløber den Østjyske Israndslinie ifølge /23/ igennem delområde M3 og videre i delområde M4, hvor der dog ikke ses markante randmorænebakker. Forløbet af den Østjyske Israndslinie må anses for at være veldokumenteret i området, selv om den ikke er særlig markant udformet. Området indeholder nogle dalstrøg, hvor det mest markante er dalen med Stilling- Solbjerg Sø, der traditionelt blev tolket som en tunneldal. Endvidere findes en mindre dal, der kan tolkes som tunneldal, nemlig Pilbrodalen, der er udskilt som delområde D3 på figur 8.4. Der har været omfattende diskussion omkring tunneldalenes dannelse, og der kan henvises til /21/ for et opdateret resumé af denne diskussion. På Per Smeds kort ovenfor er endvidere udskilt et område, der har været en issø. Området er også identificeret ved den udførte landskabsanalyse, dog med en lidt anden form. Ifølge /6/ består området af issøler, mange steder dækket af groft sand og grus. For at issøleret har kunnet dannes må både Illerupdalen og dalen med Stilling- Solbjerg Sø have været fyldt med is. Issøen har haft afløb mod nord, igennem Jeksen dalen.
Side 108 Lineamentanalysen viser (figur 8.5), at dalene i området har 2 foretrukne orienteringer: VSV-ØNØ og NV-SØ, hvor førstnævnte er dominerende. Disse orienteringer ses tydeligst i dalstrøget Illerup Ådal-Stilling Sø. Orienteringen VSV-ØNØ er sammenfaldende med længderetningen for en stor del af de begravede dale i området, og denne retning falder endvidere i henhold til /19/ sammen med orienteringen af en forkastning i toppen af Triasaflejringerne, som forløber langs Illerup ådal. Orienteringen NV-SØ svarer til længderetningen af en enkelt af de begravede dale i området i henhold til /7/. Der findes S til SV for kortlægningsområdet forkastninger i Top præ-zechstein med orienteringen NV-SØ til VNV-ØSØ. De ovenstående forhold kan pege i retningen af, at orienteringen af såvel de begravede dale som dalene i det nutidige landskab styres af forkastninger i undergrunden. Denne konklusion svarer til angivelsen i /12/, der endvidere angiver, at seismiske undersøgelser ved Låsby i 2006 har påvist jordskorpeforskydninger. 8.4.4 Geologisk opbygning Kortet nedenfor viser karakteren af de øverste prækvartære aflejringer i og omkring kortlægningsområdet. Figur 8.10: Kort over Prækvartæroverfladen, fra Varv (/17/).
Side 109 Kortet viser, at prækvartæroverfladen forventes at bestå af oligocæne og miocæne aflejringer i kortlægningsområdet. Dette stemmer godt overens med boredata fra Jupiter-databasen. Der nævnes dog i visse kilder muligheden for, at der findes eocænt ler i bunden af de begravede dale i området (/7/, /6/). I hvilket omfang dette er tilfældet er indtil videre uklart. Prækvartæroverfladen er udformet med en række dalstrukturer. Der er i store træk enighed om mange hovedtræk i dalenes forløb, mens der lokalt er uoverensstemmelse på flere punkter. Mellem de helt og delvist begravede dalstrukturer er overfladen af den tertiære undergrund højtliggende og danner dermed egentlige plateauer mellem dalene. Der er ikke fuldt enighed om, hvorvidt prækvartæret på disse plateauer overvejende består af sand eller ler. Kortet nedenfor viser forløbet af begravede dale med betydelige tykkelser af kvartære aflejringer. Forløbet af dalene er generelt kun svagt dokumenteret. Figur 8.11: Kortlagte begravede dale (fra /7/).
Side 110 De kvartære aflejringer er stærkt vekslende, men opbygges primært af moræneler, smeltevandssand og smeltevandsler. I de begravede dale findes dele med betydelige aflejringer af smeltevandssand, der udgør vigtige grundvandsmagasiner. I andre dele af de begravede dale er aflejringerne overvejende lerede, såsom den vestlige del af Beder-Mårslet-Stilling dalen /7/ og Illerupdalen (/6/). Nord for Illerupdalen beskrives i /6/ en begravet hedeslette bestående af smeltevandsaflejringer med bundkote imellem +40 og +45, og topkoten imellem +65 nær Illerup Ådal, stigende til +85 mod nord. Aflejringerne synes at blive grovere mod toppen, og de overlejres af 20-25 m moræneler. Aflejringen tolkes som afsat foran isen under det fremstød, der nåede frem til hovedopholdslinien. Moræneler udgør det øverste jordlag i størsteparten af kortlægningsområdet, som vist på nedenstående figur. Figur 8.12: Jordartskort. Moræneleret ligger som et beskyttende dæklag i hovedparten af kortlægningsområdet, men flere kilder angiver, at der findes sandlommer og huller i lerlaget (/1/, /8/, /6/). Der kan være særlig mulighed for glacialtektoniske deformationer, der kan skabe huller i det dækkende lerlag, omkring den østjyske israndslinie (se afsnit 8.4.3). Områdets samlede geologiske opbygning illustreres på nedenstående to profilsnit fra /6/. Det skal bemærkes, at den begravede dal med Skanderborg Sø og ved Fredensborg Værket ligger lige udenfor det aktuelle kortlægningsområde.
Udvidet Trin I, Solbjerg Side 111 Figur 8.13: Geologisk profilskitse (fra /6/). Figur 8.14: Geologisk profilskitse (fra /6/).
Side 112 8.4.5 Geologisk dannelseshistorie Den generelle geologiske dannelseshistorie for de prækvartære aflejringer i Danmark er beskrevet i /21/ og /22/. Sedimenterne fra Tertiærtiden er aflejret i og omkring et lavvandet havområde Nordsøbassinet som grænsede op til Nordatlanten. Aflejringerne afspejler variationer i klima og havniveau, den tektoniske udvikling i området, de biologiske forhold samt de bjergartstyper, der fandtes i området omkring Nordsøbassinet. Det aktuelle kortlægningsområde er beliggende i indsynkningsområdet Det danske Bassin imellem Sorgenfrei-Tornquist Zonen og Ringkøbing-Fyn højderyggen. Der er i området opstået nogle markante begravede dale i prækvartæroverfladen. Det anses for sandsynligt, at nogle begravede dale er anlagt som følge af jordskorpeforskydninger, og at gletscheris og smeltevand senere har udvidet allerede eksisterende dalsystemer (/12/) eller fortrinsvist har eroderet i eksisterende svaghedszoner langs forkastninger. Denne mekanisme beskrives mere generelt i /14/, hvor det konkluderes, at nogle af de helt store hovedtræk i landskabet er overleveret fra den dybere undergrund, og at en del nye træk er føjet til i løbet af Kvartæret. I henhold til /21/ er dannelsen af dybe dale et karakteristisk træk ved den yngre del af Elster istiden. Nogle af disse dale følger gamle strukturer i undergrunden, f.eks. større forkastningssystemer, mens andre synes at være upåvirkede af undergrundens beskaffenhed. I /3/ dokumenteres det, at der umiddelbart nord for det aktuelle kortlægningsområde træffes aflejringer fra Elster istiden i én af de begravede dale. Det må på denne baggrund konkluderes, at i det mindste nogle af de begravede dale er opstået senest i Elster istiden, og sandsynligvis er dalene anlagt længe før, som nævnt ovenfor. Kvartærtiden har i henhold til /18/ og /6/ omfattet ca. 12 større isoverskridelser i kortlægningsområdet. Den kvartære lagserie har generelt en kompliceret opbygning i området. Umiddelbart nord for kortlægningsområdet, i Indsatsområde Østerby, træffes aflejringer fra mindst 3 isoverskridelser (/3/), og ved Skanderborg træffes aflejringer fra mindst 5 isfremstød (/6/). Det isfremstød, der nåede frem til Hovedopholdslinien igennem Jylland i sidste istid, har dækket hele det aktuelle kortlægningsområde. Der er i den vestlige del af kortlægningsområdet beskrevet en begravet hedeslette, der antages afsat foran den fremrykkende is fra dette fremstød /6/. Under afsmeltningen af isen fra Hovedopholdslinien har der været adskillige genfremstød, der dog ikke har efterladt tydelige spor i landskabet i det aktuelle kortlægningsområde. Efter en kort isfri periode rykkede isen herefter frem fra sydøstlig retning til den Østjyske Israndslinie, der kan følges igennem det aktuelle kortlægningsområde ( se afsnit 8.4.3). I forbindelse med den seneste isafsmeltning blev der dannet en issø ved Stilling, imellem Illerupdalen og dalen med Stilling-Solbjerg sø. De to dale må have været fyldt med is, da issøen blev dannet. Issøen har haft afløb mod nord, gennem Jeksen dalen.
Udvidet Trin I, Solbjerg Side 113 I Sen- og Postglacialtiden er der dannet nedskyls- og ferskvandaflejringer i de lavtliggende områder. Erosionen har endvidere i denne periode dannet erosionsdale og uddybet nogle af de eksisterende dale. 8.4.6 Grundvandsmagasiner og dæklagsforhold De væsentligste kilder, der specifikt har angivet beliggenheden af grundvandsmagasiner i kortlægningsområdet, er /6/, /9/ og /3/. I /6/ deles magasinerne op i følgende tre typer: Kvarts- og glimmersandsmagasin Dybtliggende smeltevandssand og grus i prækvartære dale Senglacialt terrassesand Magasinudbredelserne angivet i /6/ og /9/ er overført til nedenstående kort (figur 8.15). Herefter følger to kort fra /3/ (figur 8.16 og 9.17), der viser udbredelsen af henholdsvis øvre og dybere grundvandsmagasiner i Århus Syd området. Disse to kort dækker næsten hele det aktuelle kortlægningsområde. Figur 8.15: Grundvandsmagasiner i kortlægningsområdet, efter /6/ og /9/ 1: Ravnholt-Tiset magasinet /9/ 2: Solbjerg magasinet /9/ 3: Virring/Fastrup magasinet /9/ 4: Kvarts- og glimmersandsmagasin /6/
Side 114 5: Dybtliggende smeltevandssand og grus i begravet dal /6/ 6: Kvarts- og glimmersandsmagasin, i området overlejret af begravet hedeslette /6/ Figur 8.16: Med grøn farve er angivet den forventede placering af grundvandsmagasiner i Århus Syd-området. De begravede dale i området er angivet med sort streg. Fokusområder og indsatsområder er vist med rød streg. Fra /3/.
Side 115 Figur 8.17: Med blå farve er angivet den forventede placering af dybere grundvandsmagasiner i Århus Syd-området. De begravede dale i området er angivet med sort streg. Fokusområdet er vist med rød streg. Fra /3/. Ved sammenligning imellem figur 8.15 8.17 ses, at der er en vis uoverensstemmelse imellem afgrænsningerne af grundvandsmagasinerne i området. Det er ikke muligt, ud fra de foreliggende kilder, nærmere at afgøre begrundelsen for uoverensstemmelserne. /3/ er den nyeste af de anvendte referencer, og på dette grundlag kunne det formodes, at figur 8.16 og 8.17 giver det mest korrekte billede af magasinudbredelsen. I det anvendte kildemateriale er der fundet flere uoverensstemmelser i beskrivelsen af områdets grundvandsmagasiner. Disse uoverensstemmelser er nærmere beskrevet i afsnit 8.1.2, og sammenfattes nedenfor: Der er meget stor modstrid imellem de geologiske beskrivelser af de udførte undersøgelsesboringer i /9/ og de tilsvarende beskrivelser, der kan findes på Jupiter-databasen. Der er derfor usikkerhed om opbygningen af Virring- Fastrup magasinet og Ravnholt-Tiset magasinet.
Side 116 Virring-Fastrup magasinet beskrives som sårbart i den vestlige del i /9/, mens /1/ tillige anfører, at magasinet kun i mindre grad har et beskyttende lerdække i den østlige del. Ravnholt-Tiset magasinet beskrives i /9/ som et todelt magasin hvor den øvre del er rimeligt beskyttet og den nedre del velbeskyttet, men som nævnt ovenfor er der tvivl om den geologiske beskrivelse i /9/. I /1/ angives at Ravnholt magasinet er velbeskyttet bortset fra i de nordlige og vestlige dele. Der er endvidere usikkerheder knyttet til de geologiske forhold, som er af betydning i relation til grundvandsmagasinerne. Disse usikkerheder er beskrevet sidst i afsnit 8.1.2 og omfatter: Usikkerheder om det præcise forløb af begravede dale i området. Den rumlige opbygning af grundvandsmagasinerne i de tertiære aflejringer på plateauerne imellem de begravede dale, herunder udbredelsen af ler og sand. De kvartære sand- og gruslags præcise udbredelse. Moræneleret ligger som et beskyttende dæklag i hovedparten af kortlægningsområdet, men flere kilder angiver, at der findes sandlommer og huller i lerlaget. En nærmere afgrænsning af disse sandlommer og huller foreligger ikke. I det aktuelle område er der udarbejdet lertykkelseskort i to omgange, henholdsvis i 2004 og 2006. Lertykkelseskortene er vist i figur 3.2. Lertykkelseskortet fra 2004 dækker hele området, mens kortet fra 2006 kun dækker det nordøstlige område. De to kort har forskellige tykkelsesintervaller. Kortene viser, at der i den sydlige og vestlige del af området generelt er lertykkelser over 5 meter, hvor omtrent halvdelen af området har mellem 5 og 15 meter ler og den anden halvdel mellem 15 og 30 meter ler. I den nordøstlige del af området har ca. halvdelen af området 0-15 meter ler og den anden halvdel 15-30 meter ler. 8.5 Boringsanalyse Boredata udgør det primære datasæt for vurderinger af de geologiske forhold og et overblik over lagserien ud fra boredata er vigtig i den geologiske forståelsesmodel. Boringstyperne, formålet med boringerne og alderen af boringerne vil variere og derfor vil graden af information fra de enkelte boringer og usikkerheden på informationerne tilsvarende variere. Det er derfor vigtigt at få et overblik over datasættets kvalitet og søge at uddrage mest mulig information fra de til rådighed værende data. Datagrundlaget udgøres af udtræk af Jupiter-databasen d. 28. april 2008, og udtrækket udgør alle boringer indenfor undersøgelsesområdets afgrænsning (se bilag 8.3, boringslokalisering). Der er i alt fundet 418 boringer indenfor områdeafgrænsningen.
Side 117 8.5.1 Kontrol af datakvalitet Ved den indledende datakontrol er der: o fundet 20 boringer med topkote 0 o ikke fundet andre tegn på åbenlyse fejl i terrænkote (negative værdier eller helt manglende koteangivelse) o ikke fundet tegn på åbenlyse fejl i UTM-koordinater (åbenlyse fejlplaceringer indenfor området) o ikke fundet laggrænser dybere end boredybden o fundet 5 boringer med åbenlyse fejl ved filter (filterbund dybere end boredybde) o fundet 155 boringer uden oplysninger om lithologi Ovennævnte boringer er samlet i bilag 8.2. Det skal bemærkes, at der er fejl i Jupiter mht. angivelse af amt, region og kommune for flere boringer. Der kan således være boringer, der ikke bliver udtrukket som følge af f.eks. forkert kommuneangivelse. GEUS er via mail informeret om dette d. 28. april 2008. 8.5.2 Rating af boringer Alle boringer indenfor området er gennemgået med henblik på tildeling af en rating, som giver et indtryk af kvaliteten af boredata. Miljøcenter Århus ønsker en rating med 4 kategorier: Kategori 1: God kvalitet. Boringen er beskrevet af GEUS, rådgiver(geolog) og/eller SESAM Kategori 2: Middelkvalitet. Boringen er udførligt beskrevet af brøndborer Kategori 3: Dårlig kvalitet. Boringen har ingen andre oplysninger end hovedlithologien Kategori 4: Meget dårlig kvalitet. Boringen har ingen oplysninger om de gennemborede lag. Ovenstående kriterier kan ikke direkte trækkes ud af Jupiterdatabasen, da der f.eks. ikke er direkte oplysninger om hvem det er, der har udført prøvebeskrivelsen. Der vil derfor være mange boringer, hvor der er tvivl om, hvor sikker prøvebeskrivelsen er. Det kan ikke ses umiddelbart af de digitale data, og derfor er det nødvendigt at udføre ratingen af boringerne i 2 trin. I det første trin er der foretaget en sortering i Access og en automatisk tildeling af rating ud fra følgende kriterier: Kategori 1: Kolonnen TotalDescription har mere end 50 karakterer og Rocksymbol er 2 (DGU dobbeltsignatur). Denne søgning finder lange prøvebeskrivelser, hvilket DGU/GEUS-beskrivelser som regel er. Der kombineres med, at der er tildelt dobbeltsignatur for prøverne.
Side 118 Kategori 2: Kolonnen TotalDescription har mindre end 25 karakterer og Rocksymbol er 2 (DGU dobbeltsignatur). Denne søgning fokuserer på, at udsøge de mindre udførlige beskrivelser, samtidig med, at DGU/GEUS har tildelt lagene dobbeltsignatur. Kategori 3: Kolonnen Rocksymbol har kun én karakter og TotalDescription starter med (. Hvis TotalDescription starter med en parentes, vides det, at der er tale om en standard-betegnelse for lagtypen. Kategori 4: Kolonnen Rocksymbol har ingen værdi eller er x. Ratingen er vist i kolonnen QA_Lithologi_0 i Access-tabellen Boring_QA_Skanderborg. Hvis prøven falder indenfor 2 eller flere kategorier er dette vist i kolonnen. Det andet trin er en manuel gennemgang af alle boringer, hvor den automatiske tildeling af rating jf. ovenstående er gennemgået og tilrettet der, hvor prøvebeskrivelserne falder i en forkert kategori. Alle prøver i de 418 boringer er vurderet; i alt 3.716 prøvebeskrivelser. Ved denne gennemgang er følgende ændringer foretaget (i Access-udsøgningen): En række prøver er faldet i både kategori 3 og 4. I stort set alle tilfælde manglede oplysninger om lithologi og kategorien er derfor 4. Der er et antal prøver med en mindre udførlig DGU-beskrivelse end gennemsnittet i kategori 1. Disse er dog bibeholdt i kategori 1. Prøver i kategori 3, hvor der f.eks. foruden hovedlithologien er oplysninger om kornstørrelse, farve eller lignende, er disse ændret til kategori 2. Prøver med kun 1 karakter i Rocksymbol vil være kategori 3, men i nogle tilfælde (f.eks. Z, M, O ) kan der alligevel være tale om en udførlig prøvebeskrivelse. Disse prøver er ændret til kategori 1. Undtaget herfra er B (brønd), som i alle tilfælde er kategori 4. I flere tilfælde er der kun tale om hovedlithologi, men prøven er alligevel tildelt dobbeltsignatur. Disse prøver er ændret til kategori 3. Den justerede rating er vist i kolonnen QA_PNS i Access-tabellen Boring_QA_Skanderborg. Denne rating er baseret på de enkelte prøver, og det viser sig, at mange boringer har en varierende detaljeringsgrad af beskrivelserne af de enkelte prøver. Der er bl.a. flere eksempler på, at boringer er en blanding af DGUbeskrivelse og brøndborerbeskrivelse, hvilket betyder, at boringen som helhed kommer til at være en blanding af 2 kategorier, f.eks. kategori 1 og kategori 2. Det er derfor valgt at lave et gennemsnit for ratingen i boringen. En boring kan således få tildelt en ratingværdi et sted mellem 1,0 og 4,0. For Skanderborg er den procentvise fordeling vist i tabel 8.1.
Side 119 Skanderborg - Boringsrating Ratinginterval Antal % 1,0 1,5 79 19 >1,5 2,0 22 5 >2,0-2,5 51 12 >2,5 3,0 105 25 >3,0 3,5 9 2 >3,5 4,0 152 37 SUM 418 100 8.1: Borings rating Som det kan ses af tabel 8.1 kan 36 % af boringerne siges at være af god kvalitet og middelkvalitet, svarende til ratingintervallet fra 1,0 til 2,5. I alt 64 % er kategoriseret som dårlig kvalitet eller meget dårlig kvalitet, svarende til ratingintervallet fra 2,5 til 4,0. 8.5.3 Visualisering af boredata på temakort Boredata er visualiseret på en række temakort (udvalgte detailkort i appendiks A): Bilag 8.3: Temakort 1: Lokalisering og type af boringer. På bilaget ses boringernes beliggenhed, DGU nummer, formål med boringen (betegnelse i Jupiterdatabasen). Bilag 8.4: Temakort 2: Kvalitet af boringsoplysninger. Boringsratingen er plottet med farvekode: GRØN: God kvalitet (ratinginterval 1,0 til 1,5), BLÅ: Middel kvalitet (ratinginterval 1,5 til 2,5), ORANGE: Dårlig kvalitet (ratinginterval 2,5 til 3,5), RØD: Meget dårlig kvalitet (ratinginterval 3,5 til 4,0), Herudover er vist DGU nr. og årstal for boringens udførelse. Bilag 8.5: Temakort 3: Boredybde. Boredybden vises i 6 dybdeintervaller; 0-20, 20-40, 40-60, 60-80, 80-100, >100 m, Bilag 8.6: Temakort 4: Filterinterval (m.u.t.). Boringens filterinterval er anført på boringerne. Bilag 8.8: Temakort 5: Boremetode. 8.5.4 Sammenstilling af digitale boredata og brøndborerbeskrivelser I Jupiter-databasen ligger scannede versioner af brøndborerjournaler og/eller DGU s gamle prøvebeskrivelser. En sammenligning af den digitale version med brøndborerens originale journal er ofte værdifuld, da brøndborerens beskrivelse kan indeholde informationer, som ikke er lagt ind i den digitale version. Der er set nærmere på boringer dybere end 25 meter, alt 210 boringer. For at opnå et overblik over, hvorvidt det er muligt at få supplerende oplysninger fra Jupiterdatabasen, er der for mere end halvdelen af boringerne set nærmere på de indscannede borejournaler i det omfang disse er indlagt i databasen. De gennemgåede boringer er samlet i bilag 8.7, hvor konstaterede forskelle mellem GEUS-beskrivelse og brøndborerbeskrivelse samt andre bemærkninger noteres. På baggrund af gennemgangen kan følgende konkluderes:
Side 120 Generelt er kategori 1 boringer (rating interval 1,0 til 2,0) velbeskrevne, og brøndborerjournaler vurderes kun i begrænset omfang at ville kunne bidrage med supplerende oplysninger. Hovedparten af boringerne, der ligger indenfor rating intervallet 1,0 til 2,9 (123 stk.), har ikke scannede borejournaler i Jupiter. Omvendt gælder, at hovedparten af boringerne i ratingintervallet 3,0 til 3,3 (73 stk.) har scannede journaler fra brøndborer og/eller DGU/GEUS. Boringerne i intervallet 3,3 til 4,0 har generelt ingen indscannede borejournaler i databasen. For boringerne i rating intervallet mellem 3,0 og 3,3 gælder, at der ligger mange værdifulde oplysninger om lagserien i borejournalerne. Disse oplysninger er aldrig kommet ind i den digitale database. Hovedparten af de 73 boringer i denne gruppe vil således kunne opnå en væsentlig bedre rating, hvis disse data gøres digitale. Der er i enkelte boringer fundet uoverensstemmelser mellem DGU/GEUS beskrivelsen og brøndborerens journal. Mange boringer gennemborer prækvartæroverfladen, og her er det vigtigt, at beskrivelserne er tilstrækkeligt gode til en fastlæggelse af laggrænsen. Borehulslogs er i den forbindelse meget anvendelige. 8.6 Sammenfatning geologi Der er på baggrund af gennemgangen af det indsamlede materiale opnået et godt billede af de overordnede geologiske forhold i området. I det følgende ridses de punkter op, hvor der er usikkerheder og hvor det vurderes, at et bedre datagrundlag vil kunne øge vidensniveauet. 8.6.1 Geologisk opbygning 8.6.2 Boredata Der er en rimelig datadækning, men stadig usikkerhed om en del geologiske detaljer (se afsnit om grundvandsmagasiner) Der er usikkerhed omkring udbredelsen af grundvandsmagasinerne i området Der optræder tilsyneladende problemer med at skelne imellem tertiære og kvartære aflejringer muligvis fordi de kvartære aflejringer kan indeholde omlejret tertiært materiale (f.eks. smeltevandsler, der er brunt og glimmerholdigt, se afsnit 8.4.2) De begravede dales forløb og afgrænsninger er stedvist usikre, Der er begrænset overblik over forekomsten af grundvandsmagasiner i dalene og disses beskyttelse. Omkring 2/3 af boringerne har en dårlig eller meget dårlig kvalitet, jf. den udførte boringsrating. Dette betyder, kombineret med den varierende boringstæthed, at korrelationer af lagserien over større afstande kan være vanskelige. Ratingen af boringerne er foretaget på de digitale data, og for mange boringers vedkommende ligger der supplerende oplysninger i form af indscannede borejournaler i Jupiter. Hvis disse oplysninger føjes til den digitale del af databasen, vil mange boringer kunne få en langt bedre kvalitetsrating. Der er mange boringer, som ikke har indscannede borejournaler i Jupiter.
Side 121 8.6.3 Anbefalinger Det anbefales, at: der udføres en borekampagne for at øge vidensniveauet for lagserien, magasinudbredelser og for at bedre billedet af de begravede dales udbredelse og fyld borejournaler indlægges i Jupiter der opstilles en geologisk model for området
Side 122 9 SAMMENFATNING OG PROBLEMFORMULERING Der er i nærværende trin I opgave gennemført en sammenstilling og vurdering af eksisterende data for Solbjerg kortlægningsområde. Der er gennemgået et ret omfattende datamateriale og i det følgende opsummeres sammenfatningerne fra de enkelt fagafsnit. 9.1 Planmæssige forhold Flere vandværker fra regionplantillægget Indvindingsoplande for almene vandværker udenfor OSD har indvindingsoplande, som strækker sig ind i OSD området. Det drejer sig om vandværkerne: Foerlev Vandværk, Fredensborgværket og Ask Lille Vandværk. Cirka 50-60%, vurderet ud fra en visuel bedømmelse, af arealet indenfor indsatsområderne Skanderborg, Stilling og Ravnholt-Tiset er udpeget som nitratfølsomt. Af lertykkelseskortet fra rapporten Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området, dec. 2006, Århus Amt fremgår det, at der er sammenfald i arealerne for lertykkelser mindre end 15 meter og nitratfølsomme indvindingsoplande. Sammenfaldet mellem arealerne for nitratfølsomme områder og områder med lertykkelser mindre end 15 meter fra Basisanalysen 2004 er ikke i fuld overensstemmelse, idet der ses områder med lertykkelser mindre end 15 meter, som ikke er udpeget som nitratfølsomme områder. Lertykkelserne fra Basisanalysen 2004 er ifølge Grundvandsplan 2005 endvidere ikke være samtolket. I henhold til Grundvandsplan 2005 fra december 2005 for Århus Amt tages der udgangspunkt i den naturlige beskyttelse, som stammer fra lerlagene over grundvandsmagasinerne, ved udpegningen af de nitratfølsomme områder. I forhold til dette og Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000 Zonering bør der gennemføres en mere detaljeret geologisk, hydrogeologisk og geokemisk kortlægning i kortlægningsområdet med henblik på at opnå grundlag for en mere præcis udpegning af de nitratfølsomme vandindvindingsområder. I forhold til de 64 V1-kortlagte arealer efter jordforureningsloven inden for kortlægningsområdet anbefales det, at Miljøcenter Århus retter henvendelse til Region Midtjylland med henblik på at få disse lokaliteter undersøgt/vurderet i forhold til en forureningsrisiko overfor grundvandet. På samme vis bør Miljøcenter Århus anmode Region Midtjylland om at få risikovurderet og/eller gennemført afværgeforanstaltninger overfor grundvandet på de 23 V2- kortlagte arealer. Ud over de kortlagte arealer var der i det modtagne materiale fra Miljøcenter Århus 2 lokaliteter med status Uafklaret, nemlig lokalitet nr. 745-069 og 751-119.
Side 123 9.2 Geofysik Geofysiske data og tolkninger er gennemgået og kvalitetsvurderet i forhold til en kvalitetsmodel, der er opstillet i forbindelse med nærværende arbejde. De udførte geofysiske målinger og tolkninger i indsatsområderne Skanderborg, Stilling og Ravnholt- Tiset, er generelt af god kvalitet, bedømt på denne baggrund. Datadækningen i forbindelse med indsatsområderne Skanderborg, Stilling og Ravnholt-Tiset er overvejende god for de geofysiske målemetoder, PACEP, PACES og TEM (TEM, PATEM og SkyTEM) og der er kun mindre huller som følge af byer og Stilling Sø. For TEM-metoden er der enkelte huller som følge af, at det ikke har været muligt at måle, udstyrsproblemer eller kobling med elektriske ledere. 9.3 Vandforsyning Kortlægningsområdet har pt. 14 almene vandværker. Der er foretaget en analyse af indberetninger vedr. aktuel indvinding i JUPITER. Analysen er lavet for året 2005, da 2006 havde væsentlige mangler i indberetningen og 2007 endnu ikke er inddateret i JUPITER. Ca. 98 % af den samlede indvinding varetages af almene vandforsyninger, henholdsvis offentlige fællesvandforsyninger (26 %) og private fælles vandforsyninger (72 %). Ca. 2 % af den samlede indvinding udgøres af kategorien Gartneri, og ca. 68 m³ stammer fra kategorien Andet erhverv. Der er 8 færre indberetninger af indvinding i 2005 end der er givet tilladelser. Den samlede indberettede indvinding i 2005 er på ca. 1.044.000 m³. Den samlede tilladelsesmængde er på ca. 2.990.000 m³. Der er foretaget en gennemgang af samtlige vandværker, og i den forbindelse foretaget en kvalitetsvurdering af disse. Alle indvindingerne er vurderet til at være i god eller rimelig stand, men der kan observeres udvikling i vandkvaliteten ved flere af vandværkerne. Dette forhold kan indikere, at der ikke er balance mellem den nuværende indvinding og en hensigtsmæssig stabilitet i det vandkemiske miljø. 9.4 Grundvandskemi Gennemgangen af de kemiske data viser, at grundvandet i området er reduceret, se figur 9.1.
Side 124 Figur 9.1: Vandtype i området, figur fra afsnittet om vandkemi Derudover ses der stigende sulfatindhold i en lang række boringer, hvilket indikerer at der sker en oxidation af pyrit som følge af påvirkning fra ilt- eller nitratholdigt overfladevand. Påvirkningen kan være forceret af de indvindingsbetingede sænkninger omkring indvindingsboringerne. I disse boringer er nitraten endnu ikke slået igennem, da der endnu er en vis nitratreduktionskapacitet tilbage. Der er imidlertid i forbindelse med vandforsyningsplanen for Skanderborg kommune i en række (formentligt overfladenære) brønde/boringer fundet forhøjet nitrat. Det kan derfor ikke afvises, at der kan opstå nitratproblemer, også i de dybereliggende magasiner, da stigning i sulfat som ovenfor nævnt, indikerer påvirkninger og udvikling i det hydrokemiske miljø. Generelt er store dele af området, som følge af manglende lerdækning, udlagt som nitratfølsomt, og det manglende nitrat i grundvandet i de dybere magasiner kan således betyde, at der tæres på nitratreduktionskapaciteten. Forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid er udbredt i hele kortlægningsområdet, hvilket kan være et problem for vandbehandlingen/transporten. Arsen udgør et problem i den nordlige og østlige del af kortlægningsområdet. Arsen optræder ofte i forbindelse med tertiært ler, og er tidligere påvist i Skanderborg området i grundvand fra begravede dale, skåret ned i det tertiære ler.
Side 125 Ligeledes ses der forøget indhold af fosfor i flere af boringerne, som kan indikere påvirkning fra overfladevand. Der er påvist bl.a. BAM og dichlorprop i grundvandet. Disse fund er forventede, når man ser på områdets arealanvendelse og de indikerer ligeledes sårbarhed. 9.5 Hydrologi og hydrogeologi Grundvandsforekomsterne i kortlægningsområde Solbjerg er inddelt i tre typer: Terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. De udpegede regionale grundvandsforekomster dækker geografisk størstedelen af kortlægningsområdet, på nær i tilknytning med Illerup Å og Sommerbæk. De optegnede potentialekort viser, at hovedafstrømningen foregår fra et plateau omkring Stilling-Solbjerg sø mod henholdsvis syd mod Skanderborg sø og Mossø og nord mod Århus å, Brabrand sø og Årslev Engsø. Desuden sker der en afstrømning i østlig retning, mod havet. Stilling-Solbjerg Sø har formentlig en væsentlig rolle i det hydrologiske system, således, at den har hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinerne syd for søen, men ikke til grundvandsmagasinerne nord for søen. Den beregnede nettonedbør i DK-modellen for kortlægningsområdet fordeler sig i intervallet -9 til 403 mm/år med et gennemsnit på 265 mm/år. Den laveste nettonedbør findes i området omkring Skanderborg og Stilling og den største nettonedbør er beregnet til at ligge nord for Skanderborg. I forbindelse med opstilling af grundvandsmodel for Århus Syd har Århus Amt fået beregnet en nettonedbør ved brug af DaisyGis. Nettonedbøren viste sig at være i samme størrelsesorden som den beregnede nettonedbør i DK-modellen. Vandbalancebetragtningerne foretaget i forbindelse med nærværende opgave viser, at der lige netop er balance mellem det grundvand der dannes, og de tilladelser der er givet til oppumpning. Selv om kun 30% af de givne tilladelser udnyttes (2005 data), er der vandværksoplande, som ikke er medtaget i opgørelserne. Sammenholdt med den udvikling der kan observeres i vandkemien, kan dette være indikationer på, at der sker en overudnyttelse af ressourcerne i området. 9.6 Geologisk forståelsesmodel Den geologiske opbygning af området er meget kompleks og præget at flere forskellige isfremstød og dybereliggende tektonik. Der ses flere markante morænelandskaber og dale, hvor områdets vandløb har skåret sig ned i overfladen. Der er usikkerheder knyttet til de geologiske forhold, som er af betydning i relation til grundvandsmagasinerne. Disse usikkerheder omfatter: Usikkerheder om det præcise forløb af begravede dale i området. Den rumlige opbygning af grundvandsmagasinerne i de tertiære aflejringer på plateauerne imellem de begravede dale, herunder udbredelsen af ler og sand. De kvartære sand- og gruslags præcise udbredelse.
Side 126 Moræneleret ligger som et beskyttende dæklag i hovedparten af kortlægningsområdet, men flere kilder angiver, at der findes sandlommer og huller i lerlaget. En nærmere afgrænsning af disse sandlommer og huller foreligger ikke, udover det der foreligger i form af lertykkelseskortet.