Beretning om undersøgelse af en jernudvindingsplads fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder fremkommet ved dybdepløjning ved Bødskovdal august 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 408/1999 Sted: Bødskovdal Stednummer: 16.06.06-401 Matr. nr.: 1c Ejerlav: Bødskov Gde., Them Sogn: Them Herred: Vrads Gl. amt: Skanderborg Resume Ved dybdepløjning forud for tilplantning, fremkom indenfor et ca. 40 x 40 m stort område flere koncentrationer af oppløjede slagger fra jernudvinding. Desuden fandtes en underdel til en drejekværn. En mindre undersøgelse på stedet viste, at slaggerne stammede fra itupløjede slaggegruber fra skaktovne. Den oppløjede kværnsten samt rester af i alt 11 slaggegruber fra jernudvindingsovne blev indmålt i forhold til de eksisterende markskel, og desuden blev der udtaget prøver af slagge og ristet myremalm fra fire af de oppløjede anlæg. Silkeborg Museum den 30. maj 2000 Knud Bjerrring Jensen
BERETNING OM UNDERSØGELSE AF EN JERNUDVINDINGSPLADS FRA YNGRE ROMERSK ELLER GERMANSK JERNALDER FREMKOMMET VED DYBDEPLØJNING VED BØDSKOVDAL THEM SOGN, VRADS HERRED, ÅRHUS AMT, FØR 1970 SKANDERBORG AMT STEDNUMMER 16.06.06, NM SB. NR. 401 SIM J. NR. 408/1999 BØDSKOVDAL INDHOLDSFORTEGNELSE 1. STED 2. FORHISTORIE 3. DATA 4. TOPOGRAFI 5. OMRÅDET FOR UNDERSØGELSEN 6. MÅLESYSTEM 7. UNDERSØGELSENS FORLØB OG METODE 8. ANLÆG, OLDSAGER OG DATERING 9. KONKLUSION 10. DATO OG NAVN 11. OVERSIGT OVER TEGNINGER 12. FOTOPLANCHER 2
Beretning om undersøgelse af en jernudvindingsplads fra yngre romersk eller germansk jernalder ved Bødskovdal, sb. nr. 401 Them sogn, Vrads herred, Aarhus amt, før 1970 Skanderborg amt. 1. Sted Jernudvindingspladsen var beliggende på en fremspringende bakketunge på matr. 1c Bødskov Gde., i et plantageområde umiddelbart oven for Bødskovdal. Området ejes af Keld Simonsen, Bødskovdalvej 3, 8653 Them. Pladsen er blevet registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse som nr. 401Them sogn, Vrads herred, Århus amt, før 1970 Skanderborg amt - stednummer 16.06.06-401, og er afsat på vedlagte kopi af 4 cm-kortet 1214 IV SØ. 2. Forhistorie Efter en nyplantning var slået fejl, skulle området tilplantes påny, og blev derfor dybdepløjet i begyndelsen af april 1999. Herved fremkom underdelen til en drejekværn, flere koncentrationer af oppløjede slaggestykker fra jernudvinding samt enkelte lerkarskår. 3. Data Efter fundet var blevet anmeldt til Silkeborg Museum af Keld Simonsen, blev fundstedet besigtiget den 20. maj 1999 af undertegnede. Da området først skulle tilplantes i løbet af efteråret, blev den efterfølgende undersøgelse, på grund af andre presserende udgravninger, udskudt til den 31. august 1999. Undersøgelsen blev foretaget af civil værnepligtig Simon Christensen samt undertegnede. 4. Topografi Pladsen var beliggende på en fremspringende bakketunge ved kanten af den jævne moræneflade nord for Brande Kirke, hvor flere erosionskløfter falder brat ned mod smeltevandsdalen Bødskovdal. Undergrunden på stedet er meget sandet og gruset. Nedenfor bakken findes mange små kildevæld, og ifølge Keld Simonsen er der udstrakte myremalmsforekomster i bunden af Bødskovdal. 5. Området for Der var ikke iagttaget spor efter forhistorisk aktivitet i området tidligere, undersøgelsen men efter dybdepløjningen sås en række koncentrationer af oppløjede slaggestykker fra jernudvinding, samt en underdel til en drejekværn. Ved rekognoscering i det dybdepløjede område nord for markskellet fandtes desuden 10-12 lerkarskår fra yngre romersk eller germansk jernalder. Området syd for markskellet var også blevet dybdepløjet, men her kunne der ikke iagttages oppløjede fund eller anlæg. 3
6. Målesystem Jernudvindingspladsen var beliggende nord for et omtrent øst vestgående markskel, der ikke var blevet dybdepløjet på grund af store træstubbe efter nyfældede hvidgraner. Ved undersøgelsen af pladsen blev de oppløjede slaggekoncentrationer og kværnstenen indmålt i et retvinklet koordinatsystem, der blev afsat således at abscissen fulgte nordsiden af det omtrent øst - vestgående markskel, med abscissen løbende positivt fra vest mod øst og ordinaten positivt fra syd mod nord. Målesystemet blev således drejet xx grader fra nord mod øst, og skæringspunktet 100/100 kom hermed til at ligge i nordsiden af markskellet 71.0 m øst for østkanten af markvejen. Målesystemet blev indmålt i forhold til eksisterende markskel, men blev ikke indmålt i forhold til landskoordinaterne. 7. Undersøgelsens forløb Da området var blevet pløjet i 70-80 cm s dybde, må det antages, at og metode samtlige slaggegruber i området er kommet til syne ved dybdepløjningen. De oppløjede slaggekoncentrationer må derfor formodes at give et ret sikkert billede af antallet af ovne på stedet. Da det desværre også må antages, at der ikke er bevaret intakte anlæg i området efter dybdepløjningen, omfattede undersøgelsen først og fremmest en indmåling af de forskellige oppløjede slaggekoncentrationer, der formodes at repræsentere hver sin slaggegrube fra hver sin jernudvindingsovn, samt af kværnstenen. Desuden blev de oppløjede slaggekoncentrationer undersøgt, og i forbindelse hermed blev fylden fra de fire største koncentrationer hjemtaget til museet hvor den efterfølgende er blevet vandsoldet og prøver af slagge, ristet myremalm og forkullet, organisk materiale er udtaget til evt. nærmere analyse. Ved rekognoscering i det dybdepløjede område nord for markskellet med træstubbe fandtes 10-12 lerkarskår, men der kunne ikke påvises bevarede stolpehuller el.l. 8. Anlæg, oldsager og Slaggekoncentration I fremtrådte på markoverfladen som en nogen datering de velafgrænset og ca. 0.7 m stor, omtrent cirkulær samling af oppløjede slaggefragmenter, imellem hvilke der fandtes små trækulspartikler og små fragmenter af rødbrændt ler ( Fot. 3 ). Den oppløjede slaggekoncentration havde centrum omkring position 98.60/103.40. Fra denne koncentration er hjemtaget 4480 g slagge og små stykker ristet myremalm, enkelte små stykker rødbrændt ler samt ca. 4 g trækul og forkullet strå, muligvis med enkelte forkullede korn eller frø. Slaggekoncentration II var mere diffus og dækkede et ca. 0.5 x 0.5 m stort område med oppløjede slaggefragmeter, små trækulspartikler og små stykker af rødbrændt ler. Koncentrationen havde centrum omkring position 99.80/105.60. 4
Slaggekoncentration III var nogenlunde velafgrænset, ca. 0.6 m stor og omtrent cirkulær, med oppløjede slaggefragmenter, små trækulspartikler samt enkelte småstykker af rødbrændt ler. Koncentrationen havde centrum omkring position 97.20/108.10. Slaggekoncentration IV fremtrådte som en cirkulær, ca. 1.0 m stor, omtrent cirkulær samling af oppløjede slaggefragmenter imellem hvilke der fandtes små stykker rødbrændt ler og små trækulspartikler. Slaggekoncentrationen havde centrum omkring position 97.80/112.00. Fra denne koncentration er hjemtaget 4160 g slagge og små stykker ristet myremalm, enkelte små stykker rødbrændt ler samt ca. 2 g trækul, forkullet strå samt muligvis enkelte forkullede korn eller frø. Slaggekoncentration V var diffus, og dækkede et ca. 1.0 x 0.6 m stort område med oppløjede slaggefragmenter, små stykker rødbrændt ler og små trækulspartikler. Koncentrationen havde centrum omkring position 101.30/113.30. Fra denne koncentration er hjemtaget 2315 g slagge, ca. 760 g ristet myremalm og 610 g rødbrændt ler fra ovnen. Slaggekoncentration VI var diffus, og dækkede et ca. 1.0 x 0.6 m stort område med oppløjede slaggefragmenter, små stykker rødbrændt ler samt små trækulspartikler. Koncentrationen havde centrum omkring position 105.30/114.30. Slaggekoncentration VII var diffus, og dækkede et ca. 2.0 x 2.0 m stort område med oppløjede slaggefragmenter, små stykker brændt ler og små trækulspartikler. Koncentrationen havde centrum omkring position 99.40/115.10. Fra denne koncentration er hjemtaget ca. 10 kg slagge og små stykker ristet myremalm samt enkelte små stykker rødbrændt ler. Slaggekoncentration VIII var diffus, og dækkede et ca. 2.0 x 2.0 m stort område med oppløjede slaggefragmenter, små stykker rødbrændt ler samt enkelte små trækulspartikler. Koncentrationen havde centrum omkring 97.90/117.00. Slaggekoncentration IX fremtrådte som en cirkulær, ca. 0.8 m stor samling af oppløjede slaggefragmenter, småstykker af rødbrændt ler samt enkelte små trækulspartikler. Koncentrationen havde centrum omkring position 96.10/122.50. Slaggekoncentration X var nogenlunde velafgrænset, ca. 0.75 m stor og 5
omtrent cirkulær, med oppløjede slaggefragmenter, små trækulspartikler samt enkelte småstykker af rødbrændt ler. Koncentrationen havde centrum omkring position 100.80/125.80. Slaggekoncentration XI var diffus, og dækkede et ca. 2.0 x 1.0 m stort område med oppløjede slaggefragmenter, små stykker rødbrændt ler og enkelte små trækulspartikler. Koncentrationen havde centrum omkring position 92.80/129.70. Underdelen til drejekværnen var lavet af diabas, og var ca. 44 cm i diameter og omkring 45 cm tyk. Midt på oversiden fandtes et let ovalt 3.8-4.2 cm stort og ca. 5 cm dybt midterhul. Kværnstenens sider var noget forvitrede ( Fot. 4 ). Kværnstenen fandtes liggende på malefladen omkring position 70.00/102.50. Lerkarskårene - i alt 10-12 stk. blev fortrinsvis fundet i nærheden af kværnstenen, og dateres til yngre romersk eller germansk jernalder. Samme datering gælder formodentlig for såvel kværnsten som jernudvindingsanlæg. 9. Konklusion Efter dybdepløjning forud for tilplantning, iagttog ejeren, at der indenfor et ca. 40 x 40 m stort område var fremkommet flere koncentrationer af oppløjede slagger fra jernudvinding. Desuden fandtes en underdel til en drejekværn. En mindre undersøgelse på stedet viste, at slaggerne stammede fra itupløjede slaggegruber fra skaktovne. Den oppløjede kværnsten samt rester af i alt 11 slaggegruber fra jernudvindingsovne blev indmålt i forhold til de eksisterende markskel, og desuden blev der udtaget prøver af slagge og ristet myremalm fra fire af de oppløjede anlæg. Ved rekognoscering i det dybdepløjede område fandtes 10-12 lerkarskår fra yngre romersk eller germansk jernalder, men der kunne ikke påvises bevarede stolpehuller eller lignende. Fundene fremkom på en fremspringende bakke umiddelbart ovenfor Bødskovdal, hvor der findes udstrakte myremalmsforekomster. 10. Dato og navn Silkeborg Museum den 30. maj 2000 Knud Bjerrring Jensen Museumsinspektør 6
11. Oversigt over tegninger Oversigtsplan over anlæg indmålt i forhold til eksisterende markskel, august 1999, målestok 1 : 100. Oversigtsplan over SIM 408/199 Bødskovdal. 7
Fot 1. Området set fra nord. Scannet diapositiv 0001, S/h neg. nr. K-64-27A. Fot 2. Området set fra sydvest. Scannet diapositiv 0002, S/h neg. nr. K.64-31A.
Fot. 3. Oppløjet slagge fra koncentration 1. Set fra nord. Scannet diapositiv 0003, S/h neg. nr. K-64-33A. Fot. 4. Underdel til drejekværn. Scannet diapositiv 0004, S/h neg. nr. K.64-35A.