Tilstede: Erling Post, formand Kirsten Jul Thabasz Zaluski, Friluftsrådet, Jørgen Ivar Mikkelsen, Djursland Landboforening Helge Poulsen, Lodsejerforeningen Mols Bjerges Fredning Mette Foged, Nationalparkrådet Jette Sørensen, Nationalparkrådet Jakob Vedsted, Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Susanne Bødker, Sammenslutningen af grundejere for Sommerhusområder i Syddjurs Eva Kullberg, Dansk Botanisk Forening Dagmar Brendstrup, VisitDenmark Vibeke Kahl, Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge Anne Sofie Gamborg, Dansk Skovforening Peter Brostrøm, Naturstyrelsen Peter Gjelstrup, Danmarks Naturfredningsforening Mika Leth Pedersen, Sekretariatsleder Nete Thomsen, referent Bo Skaarup, kommunikations og projektmedarbejder Afbud fra: Marianne Aude, Syddjurs Byråd 1 Godkendelse af dagsorden EP ændringer præsentation af Kalø den 22.marts Punkt 4 flyttes til efter punkt 5 2 Godkendelse af referat Kirsten: ændringsforslag: Punkt 5, side 4 øverst Jeg er sikker på, at hvis Bo Skaarup spørger om de lige vil tage klippet med på næste møde i havneudvalget, så er det OK eller også beder de om, at vi lige filmer på lidt større afstand. Præsentation af 3D Kalø kommer på mødet den 22.3. Dagsorden godkendt med ændringer Punkt 7, side 5 nederst (udskiftes med flg.) Kirsten: Friluftsrådet bakkede sidste år op, om det der foregik på DGI Karpenhøj, det forventer jeg, at vi også gør i år. Punkt 9, side 7, ca. midtfor vedr. Kr. Herget Kirsten: Jeg har ikke noget at gøre med Kristian Hergets ansættelse. Beslutningen træffes i en anden afdeling af Friluftsrådet. Punkt 9, side 8 Kirstn: Vi har ikke haft logo diskussion i samarbejde med Thy, som lovet. Der hersker stadig forvirring omkring brugen af logo. Erling: Møde med Thy den 18. marts /sekretariatet. 3 Orientering fra sekretariat og bestyrelsesformand og medlemmer om aktiviteter siden sidst. 1
Erling har været på feriemesse i Herning og set Thys udstilling. Snakket med Destination Djursland for at afstemme noget omkring turismeafsnittet i planen. Erling orienterede om sit arbejde i Skulpturlandskabsbestyrelsen Erling orienterede om kommunens arbejde med vandrerhjemmet i Rønde. Jørgen Ivar informerede: Vores sammenstilling af data fra landboforeningen er færdig, og den vil snart komme til bestyrelsen. Mika har arbejdet med nationalparkplanen og haft rådsmøde og ansættelsesprocedure. Erling: Habilitetssag omtales (efter punkt 5). Den er rejst af DN lige før jul der er kommet svar, Erling Post er ikke inhabil i byrådsarbejdet eller her. 4 Præsentation ved Bo Skaarup Præsentationen er vedhæftet dette referat 3d Kalø Kasper Lund og nogle andre har udarbejdet noget og henvender sig til os for at vise noget som de har lavet. Bo forklarer, hvordan han oplevede præsentationen. Video til hjemmesiden Anne Sophie spurgte til, om det klip, som vist sidste gang bliver brugt. Vibeke: Det blev lovet, at det blev kasseret Vibeke: Erling lovede, at det blev kasseret. Er det korrekt forstået at, det alligevel ikke forholder sig sådan. Anne Sophie: Det er at narre folk, hvis vi bruger noget uden at have spurgt først. Mika: Vi spørger folk, og siger de nej, så optages et klip et andet sted, og det redigeres ind. Vibeke: Det ændrer ikke på det faktum, at man har været ude at filme før man har spurgt og nu på bagkant må rette på ikke at have overholdt frivillighedsprincippet. Det er utroværdigt og unødigt ressourcekrævende. Filmklip: Der bruges ikke noget, som de pågældende ikke kan godkende. Siger de nej, optages et klip andetsteds og redigeres ind. GIS matrikelkort: Private matrikler markeres, men uden ejeroplysninger. Det blev godkendt. Vibeke:Jeg er ikke enig i at måden blev godkendt Verdi It teknologiprojekt: et fællesnordisk projekt, hvor vi KAN sætte informationer på. Erling: Vores krav er, at det viser offentlig og privat grund. Bo: Vi er rigtig langt fremme i forhold til andre nationalparker. Profilbeklædning: Der arbejdes videre med et oplæg. Frivillige kurser: 2
Erling: De frivilliges kurser er en del af Verdi projektet. Det er Verdi, som giver pengene. Vibeke: Vi har før diskuteret dette i bestyrelsen og vi var enige om, som Jakob udtrykkelig formulerede det tidligere at, nationalparkens evt. involvering i formidling handlede om at stille krav til formidlernes faglighed og at deres faglige kompetence skulle suppleres med evt. kursus i formidling/retorik og takt og tone i nationalparken.: det var vi enige om Hvad sker der med det? Erling: Vi har givet vores input og de har taget det med ind det er Nationalparkens medvirken. Jørgen Ivar: Noget Kristian udvikler, og som vi måske kan inspireres af senere, hvis vi vælger at lave noget selv. Landbruget kommer også med input. Vi kan ikke styre det, men komme med input. Vibeke: Det er således ikke et projekt i nationalparkfondens regi. Bo viser eksempler fra GIS med matrikler og ejernes navne. Peter G: En del matrikler som ejes af bønder uden for nationalpark området, hvad gør man der? Anne Sophie: Det er mærkeligt at folk kan se, hvem der ejer matriklerne. Hun har meget svært med det. Flere andre er enige. Mika: Der vises kun det, som i forvejen er tilgængeligt, det er bestyrelsen, der bestemmer om VI skal vise det offentligt. Private matrikler markeres, men uden ejer oplysninger. Susanne giver eksempel på, hvorfor det ikke er smart med navne på ejeren. Ikke alle kort er så nøjagtige at de kan bruges Peter G: matrikelafgrænsningen vises efter luftfoto, derfor er det kun nogenlunde grænser. Jette: Det er vigtigt at vi kan se at det er privat, og det er godt at vi internt kan se hvem, der ejer matriklerne.. Bo: Er farverne ok? Blå, grønne, og det uden som er privat. Jørgen Ivar: Vi skal ikke underkende farvernes betydning Vibeke: Da sammenkædningen af kort giver nye informationer, som bestyrelsen tilsyneladende skal anvende som beslutningsgrundlag, gentager Vibeke sin anmodning om kildeangivelse og dato for hvert kort. Den enkelte borger, som føler sig krænket af urigtige oplysninger skal kunne rette direkte henvendelse til kilden. Det er ikke nationalparkfonden, som skal tage ansvar for oplysningerne eller kvaliteten heraf. 3
Mika: Kortene opdateres automatisk, men han giver det videre. Anne Sophie: Hvem har lavet lagene. Mika: Her er det kort og matrikelstyrelsens oplysninger Jørgen Ivar: Nogle udpegninger af 3 stemmer ikke overens med virkeligheden derfor er det interessant at vide, hvor kortene er fra og hvor gamle de er. Mika: Sekretariatet har fået genereret ny viden på lag. Det svarer til nationalparkplanen Hvad er det for kriterier for udvælgelse af lag? Det skal fremgå af planen. Jette: Det her er tabeller hold musen over punkterne i menuen og oplysningerne kommer frem. Vibeke: Godt redskab, men de, der giver oplysningerne skal nævnes, således at man kan henvende sig direkte, hvis der er fejl. Hvis den ansvarlige person/myndighed ikke kan eller vil kildeangives, er kortet uegnet som beslutningsgrundlag og bør udgå. Peter: Nogle typer er ikke registreret og vises ikke, så når der på kortet vises xx type, så er det den registrerede, den kan godt være andre steder. Mika: Alle lag skal godkendes af bestyrelsen Bo: Nationalparkdagen Han spørger til, om bestyrelsen har gjort sig nogle tanker omkring programønsker. Peter G: Hvornår er offentlighedsfasen? Mika: Vi går jo efter at være færdige midt i april så det passer Eva: Dansk Botanisk Forening laver en ekskursion i Rugaard skov og har fået tilladelse af godsejeren. Jørgen Ivar: Helgenæs naturefterskole det arrangement de holder skal være i nationalparken. Også for ungdomsskolen og andre aktører. Jette: Geologiforeningen deltager. Vennerne er også med Afrunding af nationalparkdagen: Dato for nationalparkdag 2012 vil være lørdag den 26. maj 2012. Arbejdet foregår gennem Bo. Jørgen Ivar Karpenhøj utilfredse sidste år der var for mange arrangementer, hvad gør vi i år? Der gøres ikke noget anderledes i år. Peter G: Når vi når så langt at vi har kort, skal det også på Google. Sommerens aktiviteter. Erling: Sidste år havde vi noget med Naturhistorisk museum og os gave penge til det, der var naturformidling ud fra Molslaboratoriet. Der var ca. 200 mennesker hver dag. 4
Der var ansat en studerende og en praktikant til at formidle. Peter B har gjort opmærksom på, at der er ombygning, han vil gerne havde aktiviteterne spredt ud andre steder. Bo, Mika og Erling har vendt det lidt, og de ser det gerne 3 forskellige steder: Ruinen Mols bjerge Ebeltoft Der er mulighed for at kombinere det med andre aktører. Det kunne så videre kombineres med at vi kunne få nogle ordentlige optællinger af antal besøgende. Destination Djursland har købt program med 3 4 undersøgelser. Så kan vi måle igen om 6 år. Peter G. Naturstyrelsens ejendom i Agri vil være rigtig god til det. Jørgen Ivar: Påklædning af dem som skal have med det at gøre er vigtigt. Vi har behov for at kunne signalere vores budskab. Vi har behov for at ansætte og være sammen med dem en uge. Peter G. De havde sidste år SNS tøj på, så folk vidste hvem de skulle henvende sig til. Erling: Det kommer til at koste noget, fordeling og budget skal laves. Måske museet vil bidrage? Der skal ske noget hurtigt, og der skal laves et oplæg Vibeke: Hvordan sikre vi at de pågældende formidler nationalparkfondens holdning og ikke deres egen og hvem klæder dem på? Hvad er budskaberne? Erling: Bør sommeraktiviteter også åbnes i annoncering sammen med de andre fra nationalparkdagen. Det er naturligt at spørge dem de er seriøse aktører. Dagmar fint som det er beskrevet. Flere af formidlingspartnere har lukket i ferien. Mika anbefaler, at man ikke begrænser sig til foreningerne i formidlingspartnerskabet af hensyn til den videre udvikling i forhold til Nationalparken. Jette: Vi skal give bidrag til at klæde formidlerne på Danmarks Naturfredningsforening har naturen dag i september med arrangementer spredt ud over det hele. Jakob: Vi har tidligere været inden på, at det skal være en faglig formidling. Man skal ikke ansætte nogen, som ikke har nogen baggrund, det kunne være biologi studerende eller geologi studerende for ikke at devaluere formidlerne. Erling: Man skal sikre en vis kontinuitet men de fagfolk, der skal inddrages i ansættelsen. Jette: Biologistuderende der klædes på til også at kunne formidle geologi Det fungerede godt, der hvor hun har prøvet det. Eva: Kan vores tur komme med? Bo: Ja 5
Jakob, det behøver ikke være fagfolk, det kan være en fagmand landmand eller nørder. Men det skal ikke være umulige guider. Kirsten: man skal sikre, at formidlerne er der, når folk komme frem ellers er det dårligt. EP det skal vi være opmærksomme på Hotspots Foldere kommer på dansk og engelsk Han viser lokaliteterne. Pr slide Vedr. Nationalparken rækker ud Vibeke: Er det Bo der går ud og fortæller ja enten Bo, Mika eller Erling Dagmar: Vedr. sprog i foldere, det er ikke alle tyskere der kan engelsk, og vil vi gerne have gæster skal vi genoverveje at lave en tysk udgave besluttet at lave tre sprog. Kirsten: Hvis tyskere bruger mobil koster det meget, så der skal være noget på papir. Mika: Det vi laver, skal erstatte SNS åbningsfolderen. Susanne: Det skal også være på nettet, og hotspots med download af tingene på bestemte steder (centre m.v.), så den kommer på mobilen. Peter G: Man kan designe mobilapps til at lukke op på bestemte hjemmesider. 5 Ansættelse af Projekt og kommunikations medarbejder efter sekretariatets indstilling til bestyrelsen Årsansættelse Mika forklarede omkring opslag af stilling i medier, ansøgningsfrist 14.2., 45 ansøgere 9 måske egnede og 3 til samtale. Han indstiller Bo Skaarup til stillingen. Indstillingen godkendes. 6 Orientering om Verdi it Projekt se ovenstående 7 Nationalparkdagen og sommerens aktiviteter se ovenstående 8 Åben for tilføjelser Må rådet komme med på studietur Ja Bo ansættes. Rådet inviteres med på studieturen Pr og presseaktiviteter Bo viser slide og ønsker konkret samarbejde med givne medier. Vibeke: Det er glimrende, men du har ingen styr på dem, hvad gør vi, hvis de gør eller siger noget andet end det, der er aftalt. Jette: Vi kan ikke styre pressen. Vibeke: Det er jeg fuldstændig klar over. Forskellen er, at vi her selv har været opsøgende. Så, hvordan garanterer vi lodsejerne, mod unødige overgreb som 6
følge af, vi har opsøgt og indgået aftaler, med en part, som gør noget andet end aftalt og som dermed evt. forulemper lodsejerne. Erling: Det er derfor vi har ansat Bo Peter G: Hvilke aftaler har Nationalpark Thy om udsendelser. Mika: Tv midt vest producerer 2 x ½ time om ugen Det koster, og der er aftale med firma, som laver det. Jette: Vi skal vise Bo den tillid, at han kan håndtere det. Eva: Har erfaring med at man kan bede om at se det de gør og skriver inden. Anne Sophie: TV udsendelser med lodsejernes steder, det er ikke ulovligt, men vi skal som nationalpark ikke gøre det. Vibeke: Det er ikke en diskussion om at have tillid til Bo, men hvad vi vil gøre i det tilfælde, hvor lodsejerne bliver krænket. Hvordan garanterer vi lodsejerne mod overgreb? Erling: Vi afhjælper det. Vibeke: Tak. Det var den garanti, jeg efterspurgte. 10 Evt. ingenting. 9 Udlevering og gennemgang af foreløbigt første udkast til nationalparkplan Mika uddeler version 0 allerførste udkast som grundlag for drøftelse. Mika fremlægger planen i powerpoint Indledning Redegørelse som I har været meget inde over siden jul Det store arbejde har indtil nu ligget i at beskrive den aktuelle tilstand, beskyttelse m.v. Hele diskussionen om, hvordan vi beskriver det hele har været en rigtig spændende proces. Visioner og målsætninger skal udarbejdes Handlingsdelen der skal følge bilag til hver handling beskrevet i et separat dokument. Her vil fagfolk også blive inddraget. Forudsætninger for nationalparken skal den flyttes? Peter G: Dette er fælles for alle nationalparker, så det behøver ikke være med her. Mika mener det er relevant, for det står ikke andre steder endnu, og bestyrelsen skal kunne argumentere for ikke at tage sig af andres opgaver. Jette: Det skal indgå som en del af del af planen, evt. med en kort beskrivelse og appendix Det gør vi Aktuelle tilstand. Peter G: Logoet er med, det får ham til at tænke på, om planen bruger farverne som logo Mika: Ja også på hotspot folderne Natur Mette: Mangler der noget om insekter i lysåben natur? Peter G: Det kunne være et godt supplement 7
Mika: Der er ikke meget om dyr og insekter men det kan der komme Dagmar: Det skal være et læseligt forståeligt sprog Der skal forklaringer i teksten og en ordbog Peter G: Nummerering af naturtyper: Det er en international nummerering, som alle kan forstå Mette: Opfordrer folk til at læse dokumentet, opfordring læs dokumentet, mens I har giskortet åbnet samtidig Vibeke: hvem har defineret laget hvor står det? Hvem har genereret de værdifulde naturtyper? Mika forklarer ud fra planen. Hvordan det beskrives hvem der leverer data og laver laget. DMU har lavet kriterier for, hvornår naturen er værdifuld Kirsten: Kildeangivelse ok, man må henvende sig der hvor det står, og gå videre derfra Peter G: Der er mere end de 11 typer ud fra eksisterende viden. Bynær og råstofområder jeg har kaldt det industriområder hvem har rettet det Mika: For at samle erhvervsområder og haver, offentligt ejet område kaldes det bynære områder Jørgen Ivar sandmarker agerland hvad er forskellen? Peter G: Sandmarker historie agerland nutid Der er en lang række natur med stort naturindhold som ikke er beskyttet Mika: Definitionen på sandmarker er, når man blotlægger næringsfattig jord, og der kommer nogle bestemte planter ind. Jørgen Ivar forstår ikke benævnelserne for ham er sandmarker noget andet Anne Sophie: Sandmarker er ikke et dyrkningsområde? nej Jette: det understreger behovet for ordbogen Kulturen Jakob mangler noget om forsvarsværker Vibeke: Kulturhistorien. Hvor er den? Mika: Vi har valgt ordet miljø i stedet for historie for at sikre forståelse af sammenhæng i et område, og for at være tro mod bekendtgørelsen Kirsten giver Vibeke ret, hvor er kirkekulturen og molbohistorien Mika Molbohistorierne er vigtige og tages med i overvejelserne. Friluftsliv Kropslige = fysiske Formidling 8
Åbne over for alle aktører I teksten er besøgscentre lavet om til naturcenter, formidlingscenter m.v. Vibeke: Formidling, hvorfor har man politisk valgt at skille formidling forskining og undervisning, hvornår har vi truffet det valg? Det er et valg truffet af nogen hvad ligger der bagved Erling: Der ligger ikke noget politisk til grund for det. Peter G: Når vi er færdige med planen kommer der så en krone på logoet Susanne: Uddannelse og forskning vil næsten drukne, hvis de slås sammen. Mika laver tilretning så det passer til bekendtgørelsen Vibeke: Vi skal holde os til bekendtgørelsen, hvis vi ikke gør det, ligger der en politisk beslutning i det. Kirsten: Formidling: hvad med trykte medie lokale aviser Uddannelse og forskning Folkeskolerne skal med Kirsten: Det hedder Danmarks Miljøundersøgelser Mette: Århus universitet er med dobbelt a Vibeke: Igen overskriften i forhold til bekendtgørelsen i formålet står lokalsamfundet Mika: Vision og målsætning I skal vælge hvad vi skal arbejdet videre med. Dagmar: Vi skulle vente til vi havde været igennem resten. Når handlingsdelen er færdig skal vi lave den. Handlingsplanen. Susanne. Kan man skrive ind i handlingsplanen, at der skal være en midtvejsevaluering. Erling: Midtvejsevaluering efter 3 år, men ellers løbende evaluering. Mikas powerpointshow sendes til bestyrelsen både som ppt og pdf Sætningerne i handlingsdelen stk 1 2 3 osv. være helt tro bekendtgørelsen Par 3 stk bruges ordret til overskrifter. Peter G. større sammenhæng Industriområde sandmarks område fra Øer Peter G: Gravhøje, flotte at få synliggjorte, det er kun dem der fredet som kommunen skal gøre noget for. Andre gravhøje er det frivilligt om man gør noget. Jakob: Når en anden lovgivning ikke opfylder sin forpligtelse, hvad gør vi så tangdiger feks Erling: Det kan være problematisk at påtage os ansvar som andre har. Man kan tænke sig enkeltstående støtte Jakob: Det er vigtigt at få det ind i planen, at vi skubber på for at få det lavet. Peter G: Der er meget natur tilknyttet til det så vi kan godt tænke det sammen Vibeke: Tangdigerne kan sagtens indgå sådan som hun læser det det er en del af nationalparkplane loven. Jakob vi skal træde et skridt op og påpege, hvis tingene ikke sker der, hvor de skal. 9
Jørgen Ivar: Vi skal finde en form, som ikke fritager de andre fra ansvar Peter G: Det er vigtigt at være opmærksom på lovgivning og udførelsen af sin forpligtelse Udvikling af friluftsliv Susanne. Kan vi lave et Megaprojekt om samarbejdsprojekter hvordan bliver det bæredygtigt Håndtering af trafikale forhold. Vi burde også vide noget om trafikmidler Jette: Kan vi have de konkrete bullets som tekst Anne Sophie: Hastighedsbegrænsning der er erhvervsfolk i parken Peter B: Trafik i nationalparken ikke kun i Mols Bjerge en sammenhængende intelligent trafikplanlægning. Vibeke: Vi skal beskrive og håndtere trafik for at øge tilgængelighed. Vores formål er at øge tilgængelighed uden gener hvorfor skal vi inddrages i det? Vi skal beskrive og håndtere trafik for at øge tilgængelighed. Vores mandat er er at beskrive og håndtere trafikken mhp. at øge tilgængelighed uden gener hvorfor skal vi inddrages i planlægning af busruter? Busruter ændres til bus trafik Peter B vil gerne høre noget om processen. Erling: Næste bestyrelsesmøde er den 22.marts, hvor de enkelte kan komme med direkte henvendelser til sekretariatet i de første 14 dage. Vibeke: Den proces er ikke ok. Bestyrelsen har reelt mindre end 14 dage til at kommentere ca 50 sider.så må vi skyde bestyrelsesmødet Peter B direkte henvendelse til sekretariatet Hvis han ikke er helt enig i det om mountainbikere og private områder og skriver det til sekretariatet, kan det være modstridende det andre mener. Man skal jo snarere åbne det, der skal en forhandling til Erling: Vi kan komme ind i dilemmaer. Vibeke: Jeg er helt enig med Peter i, at vi bør have tid til en dialog på bestyrelsesmøderne om evt. modsat rettede synspunkter. I det konkrete tilfælde er det dog ikke noget problem at der står private det er først et problem, hvis lodsejerne ikke forlods høres og tiltagene blot trækkes ned over hovedet på dem. Lodsejerne kan selvfølgelig indgå de frivillige aftaler, de vil. Kirsten: Henviser til mange flere af borgernes forslag herunder også noget med rastepladserne Mika: Der står kun det her, fordi Mika har hørt at det var de største problemer, der skal også være noget til næste plan. Jette: Det skal måske formuleres mere blødt i sætninger og det detaljerede i bilagene. Styrkelse og koordination Vibeke: Hvorfor står det ved en af indgangene ved besøgscenter? Det har vi ikke diskuteret. Eva savner noget om skoler Vibeke: Inddrage borgerne, lodsejerne er en værdi, her skal der jo et konkret projekt ind Matrixen har adskillige som understøtter det. Dette er projekter som er med til at opfylde målsætningen. Erling konkluderede, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen kan komme med input i løbet af næste 14dage. Vibeke: Handlingsplanen bliver så reelt ikke diskuteret på bestyrelsesmøderne, hvilket er dybt problematisk Dagmar foreslår gruppearbejde til udarbejdelse af input. Vi skal tage os den tid det tager enten alene eller sammen med andre. 10
Jette: Vi skal have det antal møder der er nødvendige Peter B: Vedr. tid og systematik. Hver får 14 dage og giver tilbagemeldinger Sekretariatet noterer ændringsforslag afsnit for afsnit, gennemgår planen og retter Hvis det er modstridende eller måske kan skabe modstrid skal sekretariatet fremlægge de steder, hvor der er tvivl til diskussion i bestyrelsen. Kirsten, De oplæg vi er kommet med holdes op mod handlingsdelen. Mika det er vigtigt, at I gennemgår det. Jette: Flot arbejde. Mika har stort mod det her giver noget konkret at arbejde ud fra, men det kan kræve stort arbejde og tid nok til at gennemgå det. Mette: Peter B s måde med kommentarer udelukker ikke Dagmars gruppearbejde, det er op til de enkelte Vibeke: beslutningsgrundlaget er uigennemsigtigt. Kirsten fremlagde f.eks. mundtligt sit oplæg om friluftsliv, men det er jo vanskeligt at overskue og huske en mundligt fremlæggelse. Jeg mangler, at få oplægget på skrift. Kirsten: Kirsten mangler at hendes oplæg er sendt ud til bestyrelsen. Nete checker. Mika: Vi havde 6 7 oplæg, sammenfat alle de forslag, der er kommet og præsenter dem for bestyrelsen, er ikke et udtryk for prioritering og godkendelse. Erling: 14. marts er deadline for indlæg Har det en værdi at sende det ud inden bestyrelsesmøde nej det skal gennemgås på næste møde Vejledning i brug af kommentarer sendes ud Jørgen Ivar: Hvor lang tid kan vi udskyde nationalparkplanen? Erling: Den bliver ikke udskudt. Der bliver lavet afstemninger, hvis det er helt umuligt at blive enige om væsentlige områder. Det ser Erling naturligvis helst ikke. 11