energidirektivet - om bygningers energimæssige ydeevne, 2002/91/EF

energidirektivet - om bygningers energimæssige ydeevne, 2002/91/EF

Energistyring på globalt niveau I tidens løb har klimaet varieret mellem koldere og varmere perioder - det er en naturlig vekselvirkning. De seneste 100 år er klimaet blevet varmere, og forskerne i FN s klimapanel IPCC er enige om, at vi mennesker påvirker klimaet. Det er først og fremmest forbrændingen af fossile brændstoffer (olie, kul og gas), som forstærker den naturlige drivhuseffekt, der angives som årsag til forbrændingen. Den 16. februar 2005 trådte Kyoto-aftalen i kraft. Den har til formål at regulere, hvordan vi skal begrænse vores udslip af drivhusgasser. Formålet er at begrænse de stadig mere omfattende klimaforandringer. Det er først og fremmest de industrialiserede lande, der pålægges at reducere udslippet. Medlemslandene i EU skal i henhold til aftalen reducere udslippet af drivhusgasser med 8 % frem til 2010. i Drivhusgasser Til drivhusgasser henregnes kuldioxid, metan, lattergas og halogenerede hydrocarboner. De har forskellig levetid i atmosfæren og har forskellig effekt som drivhusgasser. Den største trussel anses for at være kuldioxid, CO2, ikke fordi det er den kraftigste, men fordi den er så almindelig. Kuldioxid dannes ved alle former for forbrænding, ikke kun ved forbrænding af fossile brændstoffer (olie, kul, gas). Ved forbrænding af biobrændsel regner man med, at den tilsvarende mængde kuldioxid, der dannes under forbrændingen, bindes i de organismer, som erstatter det, der forbrændes. Forbrændingen af fossile brændstoffer henregnes altså til de store trusler. 3

Fagerhult og energi De seneste 15-20 år har belysningsteknikken gennemgået en dramatisk udvikling, og Fagerhult har været en ledende aktør. Vi udviklede allerede i slutningen af 80 erne belysningssystemer til HF-drift. I midten af 1990 erne tog vi det næste skridt med udviklingen af armaturer til T5-lysrøret. T5-satsningen har for os indebåret muligheder for at udvikle mere effektive reflektorer og afskærmninger. Den teknik, der benyttes i indbyggede komponenter som lyskilder, forkobling og reflektormateriale, har udviklet sig ligesom den viden, man har om, hvordan man kan distribuere lyset effektivt. Ved at udvikle armaturer til energieffektive lyskilder og gennem innovationer som vores patentanmeldte reflektorteknik r5 kan vi bidrage til en reduktion af energiforbruget. Hvorfor er dette nu vigtigt for Fagerhult? Den arv, vi efterlader os, er vores alle sammens ansvar - det gælder også for os som virksomhed. 90 procent af et belysningsanlægs miljøpåvirkning sker under driften af anlægget i form af den energi, det forbruger. Produktion og distribution af energi belaster miljøet, og udvikling af mere effektive armaturer er vores bidrag til at forbedre det. En fornuftig anvendelse af energi i dag giver derfor gevinst for miljøet i morgen. Vi påtager os vores ansvar. Sammenlignet med et ældre belysningsanlæg kan et nyt anlæg fra Fagerhult halvere energiforbruget. I dag går mellem 30-45 % af energien i en kontorbygning til belysning. Fagerhult kan med en bevidst satsning på udvikling af færdige systemløsninger, med forskellige typer af lysstyringer, mindske energibehovet yderligere i vores fremtidige belysningssystemer. Det første skridt er taget, og vi vil fortsætte ad denne vej. Mindsket energiforbrug til belysning kan give yderligere ressourcebesparelser, hvis man inddrager tanker om reduceret kølebehov og indeklimaet i ræsonnementet. Moderne belysning giver mange miljøfordele ud over bare energiforbruget. Eksempelvis har de nye lysrør med HF-drift længere levetid, hvilket indebærer færre udskiftninger, og T5- rørene indeholder også mindre mængder kviksølv. Ud over at udvikle mere energieffektive belysningsløsninger bestræber vi os også på at mindske energiforbruget i vores produktionsenheder. Allerede i 1999 indførte vi forbedrede opfølgningsmetoder, som har resulteret i handlingsplaner og detaljerede mål for forbrug af såvel olie som el. Vi udfører et aktivt og langsigtet miljøarbejde; Fagerhult og virksomhedens tre produktionsenheder er siden 1999 blevet miljøcertificeret i henhold til ISO 14001 og EMAS. 4

Energiattestering af bygninger Et EU-direktiv vedrørende bygningers energimæssige ydeevne (2002/91/EF) blev vedtaget i 2002. Direktivet er lavet for at understøtte forbedringer i forbindelse med energimæssig ydeevne under samtidig hensyntagen til lokale forhold. Sydeuropa har jo ikke samme forhold som Nordnorge. Direktivet har til formål at effektivisere energiforbruget i Europa som en del af EU s initiativer for at opfylde Kyoto-protokollen om reduktion af drivhusgasser. EU-direktivet indebærer, at alle ejendommes energiforbrug skal attesteres og træder i kraft den 4. januar 2006. Man regner med en implementeringstid, der løber frem til 2009, bl.a. fordi man afventer uddannelse af besigtigelsesmænd. Direktivet anfører, at berørte bygninger skal klassificeres, og at der skal tages hensyn til alle energityper, dagslys, ventilation m.m. Bygningers energimæssige ydeevne Energidirektivet Formålet er at fremme en forbedring af den energimæssige ydeevne i bygninger inden for EU og derigennem at mindske udslippet af gasser, der påvirker klimaet, præcis som Kyoto-aftalen siger. Samtidig vil man også mindske importen af energi. Energiattesteringen er kun en del af det, som direktivet foreskriver, men det er den del, som kommer til at påvirke ejendommens ejer mest. I direktivets bilag anføres det, at man skal regne med positive påvirkninger af forskellig slags. Disse skal tages med i beregningen, hvor det er relevant. Den positive påvirkning, der tænkes på, når det gælder belysningen, er bidraget fra naturligt lys. Man skal altså ikke kun beregne energiforbruget, der skal også tages hensyn til udeklimaet og lokale forhold samt til krav til indeklimaet (f.eks. DS 700) og omkostningseffektiviteten. Energiattesteringerne vil naturligvis påvirke lejeren med hensyn til valget mellem forskellige lokaler. En attest, der viser, at de lokaler, man lejer, er energivenlige, skaber en højere værdi. Hvem vil leje et lokale, hvis energimæssige ydeevne er attesteret som dårlig, specielt hvis man har en aftale om husleje uden varme og selv skal stå for udgifterne til opvarmning af lokalet? Undtagelser Alle bygninger skal ikke nødvendigvis omfattes. Medlemslandene kan efter eget valg undtage bygninger, der er offentligt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø. De kan også undtages på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, hvis overholdelse af kravene ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende. Der kan også gøres undtagelser for kirker eller andre bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse formål. Andre bygninger, der ikke omfattes, er midlertidige bygninger (som det er planlagt at anvende i højst to år), industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne. 5

EU-direktiver Et EU-direktiv er med hensyn til det resultat, der skal opnås, bindende for hvert enkelt medlemsland, som det er rettet imod, men medlemslandene må selv bestemme form og fremgangsmåde for implementeringen. I henhold til EU-traktaten kan direktiver vedtages af EU-parlamentet og Rådet, af Rådet alene eller af Kommissionen. Inden for det civilretlige samarbejde er det mere almindeligt at anvende en forordning end et direktiv. Når et EU-direktiv er vedtaget, skal det implementeres af hvert enkelt medlemsland, dvs. omsættes til national lovgivning. 1. pille (overstatslig) eu De Europæiske Fællesskaber emu valutasamarbejdet EU-ret retsfællesskab med fælles lovgivning EU Den Europæiske Union 2. pille (mellemstatslig) fusp fælles udenrigsog sikkerhedspolitik eps politisk samarbejde mellem udenrigsminstrene 3. pille (mellemstatslig) retligt og politimæssigt samarbejde schengen afskaffelsen af den interne grænsekontrol i EU EU, love og regler EU illustreres undertiden som en bygning bestående af tre piller. Pillerne omfatter EU s forskellige samarbejdsområder, og en af årsagerne til opdelingen er, at de love og regler, som EU vedtager, fungerer på forskellig måde, afhængigt af hvilke af områderne reglerne er funderet inden for. Ministerrådet EU-opbygningen Den første pille, Det Europæiske Fællesskab, eller fællesskabspillen, omfatter den største del af samarbejdet inden for EU. De love og regler, som medlemslandene vedtager i denne pille, kaldes for EU-retten og har sit retlige fundament i EU-traktaten. EU-domstolen fortolker og dømmer først og fremmest inden for rammerne af EU-retten. Ifølge EU-domstolen gælder EU-retten frem for national lovgivning. Det indebærer, at en national lov, der strider mod EU-retten, ikke finder anvendelse. I EU-retten indgår: 1) EU-traktaten og Euratom-traktaten i deres gældende ordlyd. 2) Retsakter, der vedtages af EU s institutioner, f.eks. forordninger og direktiver. 3) Aftaler mellem EU og lande uden for EU. 4) EU-domstolens retspraksis. EU-domstolen afgør i sine domme, hvordan EU-retten skal fortolkes. EU kan også vedtage forskellige typer af retsakter inden for den anden pille, der består af EU s udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde, og den tredje pille, der indeholder politimæssigt og strafferetligt samarbejde. Præcis som inden for den første pille kan visse retsakter inden for begge disse piller være juridisk bindende for medlemslandene. Medlemslandene har da pligt til at følge og anvende retsakterne. Andre retsakter er kun politisk bindende, og medlemslandene forventes at følge dem. 6

EU-direktiver og standarder EU-direktivet Energy Performance of Buildings 2002/91/EC (EC står for European Communities) anfører med andre ord, hvad der skal gøres; inden for EU skal bygningers energiforbrug attesteres. I direktivet fastsættes krav i relation til: 1) Den overordnede ramme for en metode til beregning af bygningers samlede energimæssige ydeevne. 2) Anvendelse af mindstekrav til nye bygningers energimæssige ydeevne. 3) Anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for store eksisterende bygninger, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder. 4) Energiattestering (certificering) af bygninger. 5) Regelmæssigt eftersyn af kedler og klimaanlæg i bygninger samt vurdering af varmeanlægget, når dets kedler er ældre end 15 år. Med henblik på at udarbejde en fælles beregningsmetode (punkt a ovenfor) laves fælles standarder. Forskellige standarder udarbejdes til beregning af de forskellige typer af energiforbrug i bygninger. Som en vigtig del af energiforbruget i en bygning indgår naturligvis belysningen. Den skal vurderes ved hjælp af et indeks (Lighting Energy Numeric Indicator, LENI) og angives i kwh/m 2, år. Fokus flyttes altså fra den installerede effekt til, hvordan den anvendes over tid, energi. Den standard, der angiver metoden for, hvordan man skal beregne energiforbruget for belysning, hedder EN 15193, Energy performance of Buildings - Energy requirements for lighting. Udkastet til standarden blev udsendt til medlemslandene i forbindelse med en første forespørgsel (enquiry) i august 2005. I december blev det besluttet, at man kunne gå videre til en endelig vedtagelse (formal vote) i løbet af 2006. Standarden blev udgivet i begyndelsen af 2007. Fælles standarder Arbejdet med at udarbejde fælles europæiske standarder, der specificerer det nye metodedirektivs krav til sundhed, sikkerhed og miljø, udføres af de europæiske standardiseringsorganer CEN, Cenelec og ETSI. i CEN CEN står for Comité Européen de Normalisation, dvs. den europæiske standardiseringskomite. CEN varetager interesserne for så godt som samtlige sektorer inden for industrien. CEN, med hovedsæde i Bruxelles i Belgien, har 28 medlemslande samt seks associerede lande. Repræsentanter fra Europa-Kommissionen og EFTA deltager også i arbejdet med at udarbejde standarder. 7

EN 15193 LENI-tallet, beregningsindeks for belysningens specifikke årlige energiforbrug Standard EN 15193, Energy performance of Buildings - Energy requirements for lighting, beskriver en harmoniseret beregningsmetode for, hvordan energiforbruget for den indendørs belysning skal beregnes i forskellige bygninger. Belysningens energieffektivitet i bygningen skal vurderes med et indeks, der angives i kwh/m 2 /år. LENI-tallet skal registreres for hele bygningen og kan bruges til at sammenligne den energi, der forbruges til belysningen. Sammenligningen kan foretages mellem forskellige bygninger med samme funktion, men med forskellig størrelse og konstruktion. Standarden vil angive eksempelværdien i LENI-tal for et antal almindeligt forekommende bygningstyper. Denne kan bruges som grundlag for nationale anbefalinger. Indikatoren for belysningens energieffektivitet Energiforbruget for belysning attesteres med et indeks (Lighting Energy Numeric Indicator, LENI) og angives i kwh/m 2 /år. Beregningen af LENI-tallet for bygningen foretages med formlen: LENI calculated = / A (kwh/m 2, år) LENI beregnes på belysningen for hele bygningen. Belysningen skal samtidig opfylde gældende standarder og anbefalinger for belysning indendørs (DS 700). er det samlede årlige energiforbrug til belysning A er bygningens samlede indendørs areal (m 2 ). Arealet beregnes inden for ydervæggene, eksklusive ikkeudnyttede kælderrum og uoplyste rum. LENI-tallet kan beregnes ved hjælp af to forskellige metoder, en hurtig og en omfattende. Den hurtige metode bruges for at få en vurdering af hele bygningens årlige energiforbrug. Metoden kan udelukkende bruges på en række almindeligt forekommende bygningstyper. Til beregning med den hurtige metode indeholder standarden en tabel, hvor årsbaserede standarddata for forskellige typer af bygninger kan hentes. Disse er kontorbygninger, bygninger til undervisning, sygehuse, hoteller, restauranter, sportsanlæg, varehuse og detailhandel samt fremstillingsindustrier. Den hurtige metode har en standardværdi for den parasitiske energi (W parasitic ), som angives til 6 kwh/m 2 /år, og som skal anvendes, hvor det er relevant. Den fordeler sig på 1 kwh/m 2 /år for opladning af nødlys og 5 kwh/m 2 /år for standbyenergi til forkoblinger og lysstyringer. Den omfattende metode muliggør en eksakt fastsættelse af energiforbruget, da metoden bygger på faktiske værdier for hvert rum. Den omfattende metode kan til forskel fra den hurtige anvendes til alle typer bygninger, også med forskellig geografisk beliggenhed. Da den omfattende metode bygger på faktiske værdier, giver denne et lavere LENI-tal end en beregning med den hurtige metode. Den omfattende metode kan bruges til alle typer af bygninger uafhængigt af geografisk beliggenhed. Med den omfattende metode kan man beregne på en valgt periode (ikke kun hele år), under forudsætning af at man kan få en vurdering af brugsmønster og tid samt bevægelse og tilgang af dagslys. I eksemplerne på de følgende opslag har vi anvendt den omfattende metode. LENI = W light + W parasitic /A kwh/m 2, år LENI = W light + W parasitic /A kwh/m 2, år 8

EN 15193 Beregning af energiforbruget til belysning ( ) Den samlede energi, der forbruges til belysning, beregnes i henhold til formlen og angives i kwh/år: = W light + W parasitic W light er det estimerede energiforbrug, der kræves for at drive belysningen i bygningen i en given periode. Alle lyskilder og forkoblinger medregnes. W parasitic er den estimerede energi, der forbruges, når belysningen er slukket. Dvs. den energi, der forbruges af forkoblinger og lysstyringer i standbytilstand eller til opladning af nødlysarmaturer. Hvilke faktorer påvirker belysningens effektforbrug under drift, W light? W light påvirkes af nedenstående faktorer er den totale installerede belysningseffekt i et rum eller en zone, målt i watt (P n = P i ) er en reduktionsfaktor til konstant belysningsstyrke i et rum eller en zone. F C påvirkes af: - vedligeholdelsesfaktoren (ß) - vedligeholdelsesplanen. er en reduktionsfaktor for indfaldende dagslys. F D relaterer udnyttelsen af den samlede belysningseffekt til dagslystilgangen i bygningen. er en reduktionsfaktor, der afhænger af bevægelsen. F O relaterer udnyttelsen af den samlede belysningseffekt til bevægelsestiden i bygningen. Når konstantlysstyring bruges, er: F C = (1+vedligeholdelsesfaktoren)/2, ellers er standardværdien 0,9 F D påvirkes af : - dagslysfaktoren (mængden af dagslys) - belysningsstyrken - type af styring F O påvirkes af: - bevægelse/fravær - type af styring - samlet udnyttelsestid (t tot) dag+nat (t N +t D ) Formlen til beregning af energiforbruget: W light = [ (P n x F C ) x [(t D x F D x F O ) + (t N x F O )]] / 1000 kwh/m 2, år Hvilke faktorer påvirker belysningens effektforbrug, når den er slukket, W parasitic? W parasitic påvirkes af nedenstående faktorer Nødlyssystemet Styresystemet opladningseffekt for nødbelysningen i bygningen. er opladningstiden for nødbelysning (standardværdien for t em er 8760 h/år) parasitisk standby -effekt for styringsudstyr, når belysningen er i fra-tilstand. tid, når belysningen er i fra-tilstand [t Y - (t D + t N )] (standardværdien for t Y er 8760 h/år) Formlen til beregning af den parasitiske energi: W parasitic = [ P pc, Light-off x t Light-off + (P em x t em )] / 1000 kwh/m 2, år 9

Beregnet energiforbrug til belysning af kontorer Eksemplerne er beregnet i henhold til EN 15193-Lighting Energy Estimation Eksempel cellekontor 2,4 x4 m Belysningsplanlægning I overensstemmelse med den europæiske standard for belysning af indendørs arbejdspladser, EN 12464-1. Middelbelysningsstyrke under drift = 500 lux på arbejdspladsen og = 300 lux i de umiddelbare omgivelser. Belysningsløsning Et cellekontor med et arbejdspladsorienteret pendelarmatur udstyret med 2x35 W. Styresystem Dagslys-/konstantlysstyring. Fraværsstyring. Energiforbrug W light 47 kwh/år W parasitic 9 kwh/år 56 kwh/år LENI delareal 5,8* Et cellekontor, hvor vi har brugt et arbejdspladsorienteret belysningssystem med et T5-armatur, hvor belysningen er tilpasset efter arbejdspladsen. Styringen er integreret i armaturet. I hele brugsperioden, der normalt er 20 år for belysningsanlægget, indebærer lysstyringen en besparelse på i alt 1.690 kwh sammenlignet med samme rum med manuel On/Off i samme periode. med en traditionel manuel styring On/Off beregnes til 140 kwh/år, en besparelse på 60 % opnås med styringen i eksemplet. *LENI-tallet er normalt en indikator for hele bygningens energieffektivitet. Værdien er her specificeret som et delareal til sammenligning mellem forskellige delarealer. Eksempel topersonerskontor 4,8x4 m Belysningsplanlægning I overensstemmelse med den europæiske standard for belysning af indendørs arbejdspladser, EN 12464-1. Middelbelysningsstyrke under drift = 500 lux på arbejdspladsen og = 300 lux i de umiddelbare omgivelser. Belysningsløsning Et topersonerskontor med almenbelysning med fire integrerede armaturer 1x28 W. Styresystem Dagslys-/konstantlysstyring. Fraværsstyring. Energiforbrug W light 87 kwh/år W parasitic 30 kwh/år 117 kwh/år LENI delareal 6,1* *LENI-tallet er normalt en indikator for hele bygningens energieffektivitet. Værdien er her specificeret som et delareal til sammenligning mellem forskellige delarealer. Et kontor, hvor vi har brugt et almenbelysningssystem med fire T5-armaturer. Styringen er integreret i to af armaturerne og styrer hvert af de øvrige i samme zone. I hele brugsperioden, der normalt er 20 år for belysningsanlægget, indebærer lysstyringen en besparelse på i alt 2.090 kwh sammenlignet med samme rum med manuel On/Off i samme periode. med en traditionel manuel styring On/Off beregnes til 222 kwh/år. Besparelsen i dette tilfælde bliver 47 %. 10

Eksempel på anvendelse af EN 15193 Eksemplerne er beregnet i henhold til EN 15193-Lighting Energy Estimation Eksempel storrumskontor 12x10 m Belysningsplanlægning I overensstemmelse med den europæiske standard for belysning af indendørs arbejdspladser, EN 12464-1, og den svenske planlægningsvejledning Ljus och Rum (lys og rum). Middelbelysningsstyrke under drift = 500 lux på arbejdspladsen. Belysningsløsning Et storrumskontor med en almenbelysning med tyve integrerede armaturer 2x28 W. Styresystem Dagslys-/konstantlysstyring. Bevægelsesstyring. Energiforbrug W light 1.867 kwh/år W parasitic 141 kwh/år 2.008 kwh/år LENI delareal 16,7* Et traditionelt storrumskontor med en almenbelysning med tyve integrerede T5-armaturer. Et almenbelysningssystem med 500 lux på arbejdspladsen indebærer et højere energiforbrug end arbejdsplads orienterede belysningssystemer. Desuden kan almenbelysningssystemer kræve pladsbelysning på arbejdspladserne. Styringen er integreret i et af armaturerne i hver armaturrække og styrer de øvrige armaturer i samme række. I hele brugsperioden, der normalt er 20 år for belysningsanlægget, indebærer lysstyringen en besparelse på i alt 13.468 kwh sammenlignet med samme rum med manuel On/Off i samme periode. med en traditionel manuel styring On/Off beregnes til 2.682 kwh/år, en besparelse på 25 % opnås med styringen i eksemplet. *LENI-tallet er normalt en indikator for hele bygningens energieffektivitet. Værdien er her specificeret som et delareal til sammenligning mellem forskellige delarealer. 11

Eksempel på anvendelse af EN 15193 Eksemplerne er beregnet i henhold til EN 15193-Lighting Energy Estimation Eksempel klasseværelse 8,4x7,2 m Belysningsplanlægning I overensstemmelse med den europæiske standard for belysning af indendørs arbejdspladser, EN 12464-1. Middelbelysningsstyrke under drift = 500 lux på arbejdspladsen. Belysningsløsning Et skolelokale med en almenbelysning med ni pendelarmaturer 1x49 W. Tavlebelysning med tre armaturer 1x28 W. Styresystem Dagslys-/konstantlysstyring. Fraværsstyring. Energiforbrug W light 600 kwh/år W parasitic 71 kwh/år 671 kwh/år LENI delareal 11,1* Et klasseværelse med en almenbelysningsløsning med ni pendelmonterede T5-armaturer og en tavlebelysning med tre T5-armaturer. Vi har planlagt et almenbelysningssystem med 500 lux på arbejdspladsen. Dagslysstyring og konstantlysstyring er integreret i et af armaturerne i hver armaturrække og styrer de øvrige armaturer i samme række. I rummet findes en central fraværsstyring. I hele brugsperioden, der normalt er 20 år for belysningsanlægget, indebærer lysstyringen en besparelse på i alt 6.230 kwh sammenlignet med samme rum med manuel On/Off i samme periode. med en traditionel manuel On/Off styring beregnes til 983 kwh/år. Besparelsen bliver her 32 %. *LENI-tallet er normalt en indikator for hele bygningens energieffektivitet. Værdien er her specificeret som et delareal til sammenligning mellem forskellige delarealer. 12

Eksempel på anvendelse af EN 15193 Eksemplerne er beregnet i henhold til EN 15193-Lighting Energy Estimation Eksempel skolekorridor 21x1,8 m med dagslys Belysningsplanlægning I overensstemmelse med den europæiske standard for belysning af indendørs arbejdspladser, EN 12464-1. Middelbelysningsstyrke under drift = 100 lux på gulvet. Belysningsløsning En korridor med indfaldende dagslys, almenbelysning med syv armaturer 1x28 W. Styresystem Dagslys-/konstantlysstyring. Bevægelsesdæmpning. Energiforbrug W light 90 kwh/år W parasitic 55 kwh/år 145 kwh/år LENI delareal 3,8* En korridor med en almenbelysningsløsning med syv T5- armaturer. Sensor til dagslysstyring og konstantlysstyringen centralt placeret samt tre bevægelsessensorer (en i hver ende og en centralt i korridoren). I hele brugsperioden, der normalt er 20 år for belysningsanlægget, indebærer lysstyringen en besparelse på i alt 3.206 kwh sammenlignet med samme korridor, hvor belysningen er slået til i hele udnyttelsestiden via tidsstyring. med en traditionel tidsstyring On/Off beregnes til 305 kwh/år. Styringen giver i dette tilfælde en besparelse på 53 %. *LENI-tallet er normalt en indikator for hele bygningens energieffektivitet. Værdien er her specificeret som et delareal til sammenligning mellem forskellige delarealer. Eksempel skolekorridor 21x1,8 m uden dagslys Belysningsplanlægning I overensstemmelse med den europæiske standard for belysning af indendørs arbejdspladser, EN 12464-1. Middelbelysningsstyrke under drift = 100 lux på gulvet. Belysningsløsning En korridor uden indfaldende dagslys, almenbelysningsløsning med syv armaturer 1x28 W. Styresystem Konstantlysstyring. Bevægelsesdæmpning. Energiforbrug W light 242 kwh/år W parasitic 55 kwh/år 297 kwh/år LENI delareal 7,9* En korridor med en almenbelysningsløsning med syv T5- armaturer. Konstantlysstyringssensor centralt placeret og tre bevægelsessensorer (en i hver ende og en centralt i korridoren). I hele brugsperioden, der normalt er 20 år for belysningsanlægget, indebærer lysstyringen en besparelse på i alt 2.732 kwh sammenlignet med samme korridor, hvor belysningen er slået til i hele udnyttelsestiden via tidsstyring. med en traditionel tidsstyring On/Off beregnes til 434 kwh/år. Styringen giver i dette tilfælde en besparelse på 32 %. *LENI-tallet er normalt en indikator for hele bygningens energieffektivitet. Værdien er her specificeret som et delareal til sammenligning mellem forskellige delarealer. 13

Eksempel på anvendelser af EN 15193 Dagslystilgangen I eksemplerne på de foregående sider er dagslystilgangen markeret i overensstemmelse med illustrationen til højre. Dagslystilgangen opdeler rummet i forskellige zoner. De forskellige zoner beskriver et bestemt dagslysinterval. Zonerne inddeles i Stærk, Middel, Svag eller Ingen dagslysfaktor. Armaturer, der befinder sig i en stærkere zone, kan udnytte dagslyset bedre, hvilket reducerer det samlede effektforbrug. Dagslysfaktoren opnås ved at udføre en lysmåling af belysningsstyrken indendørs og angive måleresultatet i forhold til belysningsstyrken udendørs ved samme tidspunkt. Formlen bliver D (%) = E indendørs x 100 / E udendørs. Stærk Middel Svag Ingen Dagslysfaktoren (D) Eksempel på zoneinddeling i et område med dagslysindfald. D = 3% 3%>D=2% 2%>D=1% 1%>D Styring I eksemplerne på de foregående sider er forskellige typer af styring markeret med symboler. Til højre findes en forklaring til de forskellige styringer, vi har anvendt. I cellekontoret nedenfor er der altså både dagslys-/konstantlys og fraværsstyring. Dagslysstyring/konstantlysstyring Dagslyssensor: En lyssensor, der tilpasser belysningsstyrken til mængden af indfaldende dagslys (naturligt lys). Konstantlyssensor: En lyssensor, der tilpasser/korrigerer belysningsstyrken til driftsværdien i henhold til/efter vedligeholdelsesfaktoren. Bevægelsesstyring Bevægelsesstyring både tænder og slukker belysningen automatisk. Efter den seneste bevægelsesdetektering med maks. 15 minutters forsinkelse slukkes lyset automatisk. Fraværsstyring Fraværsstyring blokerer for, at lyset tændes automatisk ved detektering. Det er nødvendigt at tænde lyset manuelt. Efter den seneste bevægelsesdetektering med maks. 15 minutters forsinkelse slukkes lyset automatisk. Hvileregulering Bevægelsesdæmpning tænder belysningen automatisk ved detektering. Lyset reguleres ned til et lavt niveau, maksimalt 20 % af driftsværdien. Med en kort tidsforsinkelse efter den seneste bevægelsesdetektering, eksempelvis fra 2 minutter til maks. 15 minutter dæmpes lyset automatisk til det laveste niveau. 14

15

fagerhult belysning as sluseholmen 8a,4 2450 københavn sv Tlf. 43 55 37 00 Fax 43 55 37 30 post@fagerhult.dk www.fagerhult.dk Fagerhult udvikler, producerer og markedsfører professionelle belysningssystemer til offentlige miljøer som f.eks. kontorer, skoler, industrier og sygehuse. Fagerhult har fortsat fokus på design, funktion, fleksibilitet og energibesparende løsninger. Fagerhult er en del af Fagerhultgruppen, som er Nordens største belysningskoncern og en førende virksomhed i Europa. Vi har salgsvirksomheder i mere end 15 lande og produktionsenheder i Europa, Kina og Australien. I 2007 omsatte koncernen SEK 2,5 mia. og er noteret på OMX Nordiska Börs i Stockholm, Mid Cap-listen. 16 736DK.1.08.20.2