Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?



Relaterede dokumenter
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Behandlingsprincipper og metoder

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

Modul 8 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse III. Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der.

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Træthed efter apopleksi

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser

Rehabilitering dansk definition:

Specialiseret neurorehabilitering

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

Ergoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Forord. August 2012 Tanja Thor Møller og Lotte Petersen. Forord 13 INDHOLD

ADL redskaber,l aku/e pa,enter på soma,sk sygehus

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

Videresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Oral dyspraksi. Stine Benedicte Nielsen, Privatpraktiserende ergoterapeut, Castillo Morales terapeut. OPT, niveau 3 terapeut

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

Teknologi i kognitiv intervention

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Døgnbaseret rehabiliteringstilbud 107 og 67. Behandlingscentret Østerskoven

Center for Neurorehabilitering Næstved

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Ergoterapeutfagligt Selskab for Dysfagi. (EFS-dysfagi) Annette Kjærsgaard

Implementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Præsentation - bestyrelsen i EFS Dysfagi

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Hvordan sikrer vi klientcentrering i arbejdet med personer med afasi? Af ergoterapeuterne Marianne Christiansen og Hanne Rasmussen, Vejlefjord

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Bedre rammer for demens

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser

Velkommen til Rehab Syddjurs

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato:

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Forskning i neurorehabilitering

De næste timer. Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne. Erfaringer fra puljeprojekter. Nationale anbefalinger

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

Specialområde Hjerneskade. Rehabiliteringen. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tlf.:

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts

I kommunalt regi involverer rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade en række forskellige forvaltningsområder, som det ses nede for:

Transkript:

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc.

Oplæggets fokuspunkter Ergoterapi Rehabilitering Belæg Uundværlighed 250906 Anette Enemark Larsen 2

250906 Anette Enemark Larsen 3 Ergoterapi Formålet med ergoterapi er at fremme hverdagslivets aktiviteter for den enkelte borger og grupper af borgere. DEPU Projektet ETF

250906 Anette Enemark Larsen 4 Ergoterapi at mennesket er et aktivt og eksperimenterende væsen at individet er større end summen af de anatomiske, psykologisk og adfærdsmæssige komponenter at menneskelig aktivitet er dynamisk afhængig af de sociale og fysiske omgivelser Law, Baum & Dunn, 2001, forord

250906 Anette Enemark Larsen 5 Mennesket er aktivt Undersøgelser viser, at hvis flere hjernedele involveres samtidigt, stimuleres hjernens plasticitet, og dermed lagres neurologiske processer bedre. Bell & Murray, 2004; Maitra et al, 2006

250906 Anette Enemark Larsen 6 Aktivitet er mere end summen af enkeltkomponenterne Motorisk funktionsnedsættelse Aktivitet Trombly, 1995; Rexroth, 2005

250906 Anette Enemark Larsen 7 Aktivitet er kontekstafhængig De sensomotoriske og kognitive komponenter, der indgår i en aktivitet tilpasses de ydre forhold, hvori aktiviteten foregår. Park et al, 1994; Fuller et al, 2006

250906 Anette Enemark Larsen 8 Aktivitet all that people need, want or have to do Fritidsaktiviteter Arbejdsbetonede aktiviteter Egen omsorg

250906 Anette Enemark Larsen 9 Ergoterapeutisk rehabilitering at fremme hverdagslivets aktiviteter for den enkelte borger og grupper af borgere ETF, 2005

Valg af aktiviteter til træning Ergoterapeuters ønske om at bibringe deres klienter et aktivt liv kommer ofte til udtryk gennem en traditionel prædominans for at genoptræne de færdigheder, der besiddes af den 4-årige: egen omsorg og mobilitet men disse færdigheder er ikke et universelt udtryk for menneskers livskvalitet. Whalley Hammel, 1995 250906 Anette Enemark Larsen 10

250906 Anette Enemark Larsen 11 De professionelle indsatsers sammensætning og placering i rehabiliteringsforløbet Borg, T. 2002, s. 357

250906 Anette Enemark Larsen 12 Belæg for intervention ~ evidens 1. Undersøgelse af pt herunder deres ønsker og præferencer 2. Pt s og terapeutens tro og værdier baseret på erfaringer og forventninger 3. Klinisk ekspertise 4. Forskningsresultater Hyde, 2004

250906 Anette Enemark Larsen 13 Undersøgelse af patienter deres ønsker og præferencer Interventionen bør tage udgangspunkt i pt s egne ønsker for at opnå det bedste resultat Jackson et al, 1997; Iwarsson et al, 1998. Borg, 2002 Terapeuter har tendens til at behandle det hos ptt, der måles på Herbert & Greene, 2001; Jackson et al., 1998; Jackson & Schkade, 2000; Ma & Trombly, 2000 Arbejde og venskaber er væsentlige faktorer i pt s vurdering af egen livskvalitet Callaway et al, 2005; Johansson & Tham, 2006; Vestling et al, 2005; Uhruh, 2004 Positiv livskvalitet hos par efter hjerneskade er relateret til social deltagelse i fritidsaktiviteter Ericson et al, 2005 Patienters præferencer afhænger af, hvorvidt de er i stand til at forestille sig, at livet kan være anderledes Borg, 2002

250906 Anette Enemark Larsen 14 Pt s og terapeutens tro og værdier baseret på erfaringer og forventninger Ergoterapeuter træner og kompenserer for: P-ADL & I-ADL med fokus på sensomotoriske og kognitive funktionsnedsættelser Herbert & Greene, 2001; Hochstenbach et all, 1998; Laliberte Rudman et al, 2006;. Park et al, 1994 Patienter forventer, at ergoterapeuter træner det syge.

Klinisk ekspertise Ergoterapeuter arbejder efter ABC-konceptet Affolter konceptet: ordløs guiding af dagligdags aktiviteter. Bobath konceptet: tonusnormalisering gennem inhibering og facilitering. Coombes konceptet: F.O.T.T. (Facio Oral Tracht Therapy) normalisering af ansigtsmotorik og bedring af nonverbal såvel som verbal kommunikation. Kelly & Shah, 2002; Kuipers et al, 2006; Van der Lee, 2001 250906 Anette Enemark Larsen 15

Forskningsresultater Sensorisk stimulation giver gode resultater både på neglect og sensomotorik, men der findes ikke entydig evidens for de motoriske koncepters effekt Dickson, 2002; Bell & Murray, 2004 Tidlig udskrivelse med støtte giver samme resultat for mindre udgifter Abreu, 2002; Beckley, 2006; Cochrane Database Syst Rev. 2003; von Koch et al, 2001 Undersøgelse af udbyttet ved brug af skinner for at modvirke spasticitet samt kognitiv træning i fht hukommelse problemer er ikke entydig Steultjens et al, 2003; Steultjens, 2005 250906 Anette Enemark Larsen 16

250906 Anette Enemark Larsen 17 Forskningsresultater Optræning giver det bedste resultat i fht aktivitet og deltagelse, hvis træningen indeholder og målrettes nødvendige aktiviteter samt udføres i kendte omgivelser, mens træning af senso-motoriske funktioner ikke øger pt s udførelse af P- + I-ADL Corr & Bayer, 1995; Cochrane Database Systematic Review, 2003 + 2006; Hochstenbach, 1998; Legg & Langhorne, 2004; Ma & Trombly, 2002; Steultjens et al, 2003; Steultjens, 2005; Teasell & Kalra, 2004 Bred ET intervention (længere ophold og mere intensiv funktionsorienteret træning) øger selvstændighed i ADL mere end forventet Bode et al, 2004 Væsentlig at fokusere på pt s coping strategier og løsning af problemer som potente variabler for et positivt sundhedsudbytte af rehabiliteringen Borg, 2002; Callaway et al,, 2005; Gillen, 2006; Trombly et al, 1998

250906 Anette Enemark Larsen 18 Uundværlighed doing the right things alle mænd og kvinder har et instinktivt ønske om at lave og gøre Platon de ting vi er nødt til at lære før vi kan udføre dem, lærer vi ved at udføre dem Aristoteles right

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i rehabiliteringen? JA!! 250906 Anette Enemark Larsen 19

250906 Anette Enemark Larsen 20 Implikationer for ergoterapi Ret interventionen mod rehabilitering af patientens hverdagsliv: de meningsfulde, ønskede, daglige nødvendige aktiviteter i den kontekst, patientens for indeværende befinder sig i Hjælp patienten gennem overgangen fra en kontekst til den næste Brug de intakte aktivitetsfærdigheder til at udvikle strategier for løsning af (overvinde eller kompensere for) de aktuelle aktivitetsproblemer Borg, 2002; Rexroth et al, 2005