2 Drøftelse af risikoanalyse af budget 2017 for Sundheds- og Forebyggelsesområdet

2 Drøftelse af risikoanalyse af budget 2017 for Sundheds- og Forebyggelsesområdet 2.1 - Bilag: Risikoanalyse bevilling 51 DokumentID: 5918403

Risikoanalyse i forhold til budgetoverholdelse i 2017 Bevilling Budget 2017 Forventet regnskab 2017 Sandsynlighed Væsentlighed [meget høj, høj osv.] [0-1 mio. kr., 1-5 mio. kr. osv.] Beboelse 120 1.694 Meget høj 1-5 mio. kr. Driftsikring af boligbyggeri 136 136 Andre sundhedsudgifter 2.380 2.380 Botilbud for personer med 5.509 6.511 Meget høj 1 mio særlige sociale problemer Alkoholbehandling og 5.140 4.840 høj 0-1 mio behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere 12.456 12.156 Høj 0-1 mio Botilbud til længerevarende 402 0 Høj 0-1 mio kr. ophold Botilbud til midlertidigt ophold 33.281 33.281 Kontaktperson- og 546 546 ledsageordninger Beskyttet beskæftigelse 580 580 Aktivitets- og samværstilbud 2.201 2.201 Øvrige sociale formål 2.348 2.348 Tjenestemandspension I alt 65.099 66.673 Meget Høj 1-5 mio. kr. Begrundelser for vurderingen Der forventes et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr. Merforbruget kan henføres til øgede udgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge. I foråret 2016 har vi indgået en 3-årige lejekontrakt omkring Impala, med plads til 60 midlertidigt boligplacerede flygtninge. Efterfølgende er kvoterne reduceret, og vi forventer ikke, at kunne udnytte kapaciteten fuldt ud. I løbet af 2016 har der været flere hjemløse og socialt udsatte, som har ladet sig indskrive på forsorgshjem. Dette har været en landsdækkende tendens. Vi arbejder med individuelle udslusningsplaner med henblik på at reducere indskrivningstiden. Vi forventer stort set budgetoverholdelse på de øvrige områder. Bevillingen er dog meget sårbar overfor enkeltsager, som kan koste op mod 1,5 2 mio. kr. pr. borger. 0.11 Beboelse Der forventes et merforbrug på ca. 1,5 mio kr. Forventede forbrug er beregnet på grundlag af faktiske huslejeudgifter og indtægter for 10 boliger samt 60 boliger det tidligere Impala, i alt svarende til midlertidig indkvartering for 83 personer. På grund af det store antal flygtninge, der blev boligplaceret i Silkeborg Kommune i 2014 og 2015 var det nødvendigt at leje flere boliger til midlertidig indkvartering. I januar 2016 udmeldte Udlændingestyrelsen, at Silkeborg Kommune kunne forvente at skulle modtage 363 flygtninge i løbet af 2016, hvilket betød, at der skulle boligplaceres ca. 30 personer pr. md. Det var derfor nødvendigt at finde nye indkvarteringsmuligheder, og fra 01.04.16 blev det tidligere Impala lejet for en 3 årig periode. Det var forventet, at en del af huslejeudgifterne skulle finansieres af den fastsatte huslejetakst, som hver voksen flygtning skal betale ved ophold i midlertidig indkvarteringsbolig.

Der har i 2016 ikke været de forventede huslejeindtægter, og vil heller ikke være det i 2017, da der ikke er modtaget det forventede antal personer. I september blev Silkeborg Kommunes kvote nedjusteret til 158 personer pr. 1. november 2016 er der modtaget i alt 74 voksne og 48 børn. Kvoten for 2017 er ligeledes nedjusteret fra 345 til 208 personer. Fire af de boliger, som blev lejet i 2014/2015 er opsagt. Ligeledes er indkvarteringen på Oustruplund og Marienlundsvej afviklet i løbet af efteråret 2016. 5.50 Længerevarende botilbud Der har ikke været nogen i længerevarende botilbud siden efteråret 2015, og vi forventer heller ikke nogen i 2017. Vi forventer, at mindreforbruget skal dække en del af det forventede merforbrug på forsorgshjem. 5.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer Der forventes et merforbrug på ca. 1 mio. Skønnet er foretaget på baggrund af de faktiske indskrivninger i forsorgstilbud hen over det seneste år. Der er væsentligt flere hjemløse og socialt udsatte som lader sig indskrive i forsorgstilbud. Der har det seneste år været indskrevet i gennemsnit 25 årspersoner. Indsatsen på området er øget og resultaterne er langsomt begyndt at vise sig. Der er tale om borgere med massive og langvarige sociale problemer, som ikke let og hurtigt lader sig løse. Et optimistisk skøn for 2017 er derfor 22 årspersoner. Taksterne er meget forskellige, men forventes ikke generelt nedsat i 2017. Der kalkuleres derfor med samme gennemsnitstakst for 2017 som i 2016 på private tilbud, tilbud i andre kommuner og regionale tilbud. Taksten i Silkeborg kommunes eget tilbud vil blive 400 kr. højere pr. døgn i 2017 end i 2016. Dette skyldes alene indregnet underskud fra 2015. 5.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Der har det senest år været mindre efterspørgsel på døgnbehandling. Det forventede mindreforbrug på 300.000. forventes anvendt til merudgifter på forsorgshjem. 5.45 Behandling af stofmisbrugere. Der har det senest år været mindre efterspørgsel på døgnbehandling. Det forventede mindreforbrug på 300.000. forventes anvendt til merudgifter på forsorgshjem.

Samlet overblik Væsentlighed Lille sandsynlighed Moderat sandsynlighed Høj sandynlighed Meget høj sandsynlighed Mere end 15 mio.kr. Mere end 10 mio.kr. Sandsynlighed Mere end 5 mio.kr. X Mere end 1 mio.kr. Sandsynlighed: 1. Meget høj sandsynlighed: vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 75 pct. 2. Høj sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 50 pct. men mindre end 75 pct. sandsynlighed 3. Moderat sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 25 pct. men mindre end 50 pct. sandsynlighed 4. Lille sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed mindre end 25 pct. Væsentlighed: 1. Overskridelse på mere end 15 mio. kr. 2. Overskridelse på mere end 10 mio. kr. 3. Overskridelse på mere end 5 mio. kr. 4. Overskridelse på mere end 1 mio. kr.

2 Drøftelse af risikoanalyse af budget 2017 for Sundheds- og Forebyggelsesområdet 2.2 - Bilag: risikoanalyse budget 2017_bevilling 52 DokumentID: 5942035

Risikoanalyse i forhold til budgetoverholdelse i 2017 Bevilling Budget 2017 Forventet regnskab 2017 Sandsynlighed Bevilling 52 Sundhedsområdet 184.202 186.595 Meget høj sandsynlighed Væsentlighed Mere end 1 mio.kr. Begrundelser for vurderingen For bevilling 52 Sundhedsområdet er det samlet vurderingen, at regnskab 2017 med meget høj sandsynlighed kan overstige oprindelig budget 2017 med 2,4 mio. kr. Det forventede merforbrug kan henføres til: Vederlagsfri fysioterapi. Der forventes et merforbrug, da udgifterne til området fortsat er stigende begrundet med at flere borgere bliver henvist til ordingen. Udviklingstakten er dog aftagende. Hjælpemiddelområdet. Der forventes et merforbrug til hjælpemidler, boligindretning og befordring i 2017. Samlet overblik Væsentlighed Lille sandsynlighed Moderat sandsynlighed Høj sandynlighed Meget høj sandsynlighed Mere end 15 mio.kr. Mere end 10 mio.kr. Sandsynlighed Mere end 5 mio.kr. Bevilling 52 Sundhedsområdet Mere end 1 mio.kr. Sandsynlighed: 1. Meget høj sandsynlighed: vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 75 pct. 2. Høj sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 50 pct. men mindre end 75 pct. sandsynlighed 3. Moderat sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 25 pct. men mindre end 50 pct. sandsynlighed

4. Lille sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed mindre end 25 pct. Væsentlighed: 1. Overskridelse på mere end 15 mio. kr. 2. Overskridelse på mere end 10 mio. kr. 3. Overskridelse på mere end 5 mio. kr. 4. Overskridelse på mere end 1 mio. kr. Forslag til korrigerende handlinger til at sikre overholdelse af budget 2017. Vederlagsfri fysioterapi: Afdelingen er i dialog med de privatpraktiserende fysioterapeuter om, at der i væsentlig grad skal ske en omlægning fra individuel træning til holdtræning. Herved vil der forventeligt opnås en udgiftsreduktion. Hjælpemidler: I starten af 2016 blev det besluttet, at der skulle igangssættes et projekt på stomi-området, hvor der med baggrund i en gennemgang af de enkelte borgeres produkter kan laves en mere optimal og billigere tildeling af produkter. Projektet forventes at være fuldt ud implementeret i 2017, og derfor forventes det tilsvarende, at besparelsespotentialet i projektet samtidigt bliver realiseret.

2 Drøftelse af risikoanalyse af budget 2017 for Sundheds- og Forebyggelsesområdet 2.3 - Bilag: Risikoanalyse budgetoverholdelse 2017 - bevilling 53 DokumentID: 5965397

Risikoanalyse i forhold til budgetoverholdelse i 2017 Bevilling Budget 2017 Forventet regnskab 2017 Sandsynlighed Væsentlighed [0-1 mio. kr., 1-5 mio. kr. osv.] 53 76.711 77.874 Moderat Mere end 1 mio. kr. Begrundelser for vurderingen Afvigelserne ses primært i botilbuddene og skyldes øget tilgang og kompleksitet i sygdomsbilledet blandt målgruppen. Samlet overblik Væsentlighed Lille sandsynlighed Moderat sandsynlighed Høj sandynlighed Meget høj sandsynlighed Mere end 15 mio.kr. Mere end 10 mio.kr. Sandsynlighed Mere end 5 mio.kr. Bev. 53 Mere end 1 mio.kr. Sandsynlighed: 1. Meget høj sandsynlighed: vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 75 pct. 2. Høj sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 50 pct. men mindre end 75 pct. sandsynlighed 3. Moderat sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 25 pct. men mindre end 50 pct. sandsynlighed 4. Lille sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed mindre end 25 pct.

Væsentlighed: 1. Overskridelse på mere end 15 mio. kr. 2. Overskridelse på mere end 10 mio. kr. 3. Overskridelse på mere end 5 mio. kr. 4. Overskridelse på mere end 1 mio. kr. Forslag til korrigerende handlinger til at sikre overholdelse af budget 2017. Øget fokus på mindstemiddel, udvikling af og anvendelse af alternativer til botilbud. Øget fokus på øget andel af egendrift (som giver bedre styringsmuligheder end eksternt køb af tilbud). Tidlig indsats.

5 Orientering om afholdt dialogmøde med frivillige foreninger og organisationer i Silkeborg Kommune 5.1 - Bilag: Bilag - Referat dialogmøde 2016 DokumentID: 6022380

Referat fra dialogmøde mellem Sundheds- og forebyggelsesudvalget og frivillige sociale foreninger 1. november 2016. Hvad gør det svært at arbejde sammen om veje til deltagelse? Når ansatte og frivillige ikke er klædt på til at samarbejde Manglende forventningsafstemning Ingen tovholder blandt det ansatte personale Manglende kendskab til hinanden Manglende personalekultur for at støtte op om de frivillige Manglende dækning af transportudgifter Problematisk når nogle samarbejdspartnere fra kommunen afskediges eller skifter job, og der ikke er nye, som tager over. Tavshedspligten Berøringsangst for at prøve nyt Når frivillige ikke har de optimale rammer, fx steder hvor de kan mødes til fællesspisning, madlavning mv. Hvad kan foreningslivet gøre, hvad kan Kommunen gøre, hvad kan vi gøre sammen for at bryde ensomhedens isolation? Det anbefales, at der er en tovholder blandt det ansatte personale, som må bruge fx 1-2 timer om ugen på at være tovholder. Ansatte og frivillige skal være klædt på til samarbejdet, og der skal være en forventningsafstemning. Alle kan bidrage med respekt og god kommunikation. Ofte er det de lidt ældre, som er frivillige, men det er vigtigt også at brande det over for fx gymnasie-elever og sosu-elever. At brande det så de unge får øje på, at de også kan få gavn af at være frivillige. Fx kunne man foreslå gymnasiet, at bruge 1% af undervisningstiden på at besøge ældre. Kontakten til de unge på ungdomsuddannelserne kan ske via projekt frivillig-vejlederne på skolerne: http://projektfrivillig.dk/find-vejleder Der skal være en personalekultur, som støtter op om samarbejdet med frivillige. Transport-venner i lighed med motionsvenner og besøgsvenner. Udlån af kommunal bus. Ønske om at kommunen betaler kørepenge. Foreningerne kan blive bedre til at udføre nogle af de problematikker, som kommunen måske tidligere har stået med. Det vigtigste er, at vi kan skabe tryghed. Vi behøver ikke altid at skabe aktiviteter, men vi kan se på, hvad der har interesse, og hvad der findes lokalt. Huske at tænke i nye muligheder. Fx kan et ønske om at nogle gerne vil spise sammen udvikles til, at man også køber ind sammen og laver mad sammen, og man kan måske låne køkkenfaciliteter på en kommunal institution. Eksempelvis mænd og unge, kan også have problemer i forhold til ensomhed. Vi kan få fat i de unge gennem UU eller Ungeguiden. Vigtigt at de offentligt ansatte er vågne i forhold til at spotte ensomme. Offentligt ansatte er nogle gange de eneste, som et ensomt menneske er i kontakt med.

Vi kan lade os inspirere af projekt i Århus, hvor arkitekter arbejder på at skabe en landsby, hvor man kan blive boende hele livet. Husene bygges på en måde, hvor grundplanen er den sammen. Får man børn, kan man bygge en etage op eller bytte hus med andre i landsbyen. På den måde kan man beholde netværket livet igennem. Vi skal tænke i at bryde mønstre. Ensomhed er meget noget mentalt, og noget vi kan bryde. Vigtigt at huske at give ansvar fra os og give f.eks. psykisk sårbare og fysisk handicappede indflydelse. Den største gave er at give, og fagpersoner og frivillige skal have blik for, at de skal invitere f.eks. psykisk sårbare eller fysisk handicappede ind, som bidragyder til tilbud og aktiviteter- og ikke kun modtagere. Vi kan i fællesskab løfte nogle af udfordringerne. Vi kan bygge bro fra kommune- til forening- til borger. Vi skal have en kultur for at tale til udsattes kompetencer og ikke kun med fortegnet hjælp og støtte. Vi skal tale om, hvordan vi finder og inddrager de allermest isolerede..: Vil gerne ind i et fællesskab, hvor jeg ligner de andre, og de andre ligner mig. Ellers føler jeg mig blot endnu mere ensom. Fælles koordinerende platform, som f.eks. Frivilligcentret: så alle muligheder er synlige. Fagpersoner skal være klædt på til alle mulighederne i den frivillige verden. Initiativer skal komme fra foreningslivet, kommunen skal støtte op. Måden de ensomme inviteres ind i et fællesskab, er vigtigt. Det skal ikke være med ensomheden som fortegn, men: vil du spise med. Opsamlingen behandles på møde i Sundheds- og forebyggelsesudvalget med henblik på at drøfte, hvad de videre tiltag kan være. Camilla sender referat ud til frivillige.

6 Godkendelse af tiltag vedrørende fasttilknyttede læger på plejecentre 6.1 - Bilag: Stillingsopslag - Praktiserende læger til plejecentre DokumentID: 5566706

December 2016 Praktiserende læger til plejecentre - Stillingsopslag Er du praktiserende læge i Silkeborg Kommune med lyst til at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboerne på vores plejecentre, kan Sundheds- og Omsorgsafdelingen tilbyde dig at blive fast tilknyttet et eller flere af kommunens plejecentre. Ordningen gælder for alle kommunens plejecentre også for det nybyggede Marienlund, der åbner 1. marts 2017. Silkeborg Kommune vil gerne ved indflytningen kunne tilbyde beboerne en fasttilknyttet læge. Fast tilknytning til plejecentre Den faste tilknytning betyder, at du varetager sundhedsfaglig rådgivning og vejledning til plejepersonalet, og at beboerne på det pågældende plejecenter vil blive tilbudt at vælge dig til egen læge. Den sundhedsfaglige rådgivning ydes på faste møder med personalet. Her drøftes generelle problematikker omkring beboerne eventuelt ud fra cases, hvor en eller flere af beboernes problemstillinger drøftes. Emnerne kan for eksempel være: Tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn, og hvordan man handler på observationer Forebyggelse af ulykker og sygdomme, eksempelvis fald og urinvejsinfektioner Samarbejde med pårørende Pleje ved livets afslutning Valg og fravalg af behandling ved svær og livstruende sygdom Magtanvendelse Kommunikation mellem læger og plejepersonale Medicinhåndtering på plejecentret Praktisk instruktion, for eksempel i korrekt måling af vitale værdier. Tiden til sundhedsfaglig rådgivning afhænger af plejecentrenes størrelse og fremgår af tabellen nedenfor. For at komme godt i gang med ordningen er der det første år planlagt sundhedsfaglig rådgivning ca. hver anden uge over 40 uger de efterfølgende år ca. 15 gange årligt. Plejecenter Antal beboere Timer pr. gang Bakkegården, Thorning 16 1,0 Søvangen, Ans 16 1,0 Marienlund, Silkeborg 4 grupper 4 x 24 4 x 1,5

Birkebo og Skovly, Bryrup 15 + 10 1,5 Fuglemosen, Kjellerup 18 1,5 Funder, Silkeborg 41 2,0 Fårvang Ældrecenter 28 1,5 Gødvad, Silkeborg 2 grupper 34 + 34 2 x 2,0 Karolinelundcentret, Gjern 37 2,0 Kragelund 24 1,5 Lysbro, Silkeborg 2 grupper 23 + 23 2 x 1,5 Malmhøj, Vinderslev 24 1,5 Remstruplund, Silkeborg 26 1,5 Sandgårdsparken, Kjellerup 2 grupper 20 + 20 2 x 1,0 Rødegård og Dybdal, Resenbro 31 1,5 Sejs, Sejs-Svejbæk 31 1,5 Solgården, Sjørslev 23 1,5 Toftevang, Them 25 1,5 Virklund 24 1,5 Friplejehjemmet, Kjellerup 36 1,5 I udvælgelsen af ansøgere vil der blive lagt vægt på et nærhedsprincip og lokalkendskab i forhold til det enkelte plejecenter. Og der kan eventuelt indgås aftale med flere fast tilknyttede læger på det enkelte plejecenter. Aflønning og kontrakt Konsulentkontrakten er udarbejdet af PLO-Midt og godkendt af Silkeborg Kommune. I forbindelse med, at kontrakten indgås, aftales timetal og interval for den sundhedsfaglige rådgivning. Transport medregnes i det aftalte antal konsulenttimer. Aflønning for den sundhedsfaglige rådgivning og kørselstid sker i henhold til aftale mellem PLO, staten, Danske Regioner og KL om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre: 901 kr. pr. time i 1. april 2016-niveau. Hertil kommer kørselsgodtgørelse til kørselstakst 4,17 kr. pr. km. Opfølgning I en startperiode bliver der mulighed for at udveksle og opsamle erfaringer blandt de læger, der bliver fast tilknyttet plejecentrene. Det vil ske i samarbejde med det kommunale lægeudvalg (KLU). Vil du vide mere, kan du kontakte sundheds- og omsorgschef Inge Bank på telefon 51 29 22 61 eller praksiskonsulent Beth Lindebjerg på telefon 61 26 21 01. Ansøgningsfrist Side 2

6 Godkendelse af tiltag vedrørende fasttilknyttede læger på plejecentre 6.2 - Bilag: Følgebrev - Praktiserende læger til plejecentre DokumentID: 5981029

December 2016 Praktiserende læger til plejecentre - Følgebrev til stillingsopslag Baggrund Pilotprojekt i Silkeborg Kommune og pilotprojekter i andre kommuner har vist, at en ordning med fast tilknyttede læger til plejecentre kan forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre herunder reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser samt forbedring af medicinhåndtering. Praktiserende Lægers Organisation (PLO), staten, Danske Regioner og KL aftalte i maj 2016, at der skal implementeres en ordning, hvor faste beboere på plejecentre tilbydes at være tilmeldt en læge, der er fasttilknyttet plejecentret. Ordningen består af 2 elementer: 1. Der indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge om at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. 2. Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. I aftalen lægges der vægt på, at ordningen bliver landsdækkende og kommer til at omfatte samtlige plejehjem i løbet af en 4-årig periode. Formål Formålet med fast tilknyttede læger til plejecentrene er at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboerne på plejecentrene ved at styrke kommunikation og samarbejde mellem det enkelte plejecenter og den pågældende læge. Indsatsen skal give: større faglig indsigt for personalet bedre og mere optimal medicinhåndtering større kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb. Samtidig er formålet at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser. Fasttilknyttede læger på plejecentre GO: EMN-2013-64117 Birthe Thoft Knudsen Sundhed og Omsorg Søvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 29 28 31 77 btk@silkeborg.dk Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 89 70 10 00 www.silkeborgkommune.dk

Opgaver Det konkrete indhold af den sundhedsfaglige rådgivning og hvilke former, den ydes under, planlægges på et indledende møde med lokalleder og sygeplejerske på plejecentret. Det er vigtigt at holde sig for øje, at den sundhedsfaglige rådgivning og vejledning skal ydes i forhold til generelle sundhedsfaglige problemstillinger. Det vil sige, at den skal vedrøre problemstillinger, der er aktuelle for flere eller alle beboeres behandling, pleje eller rehabilitering. Det er ligeledes vigtigt, at de valgte opgaver og emner er vedkommende for personalet og relaterer sig til deres hverdag. Følgende er eksempler på emner, der kan drøftes: Tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn, og hvordan man handler på observationer Forebyggelse af ulykker og sygdommer, eksempelvis fald og urinvejsinfektioner Samarbejde med pårørende Pleje ved livets afslutning Valg og fravalg af behandling ved svær og livstruende sygdom Magtanvendelse Kommunikation mellem læger og plejepersonale Medicinhåndtering på plejecentret Praktisk instruktion, for eksempel i korrekt måling af vitale værdier. Tidsforbrug Tiden til sundhedsfaglig rådgivning afhænger af plejecentrenes størrelse og fremgår af tabellen nedenfor. For at komme godt i gang med ordningen er der det første år planlagt sundhedsfaglig rådgivning ca. hver anden uge over 40 uger de efterfølgende år ca. 15 gange årligt. Plejecenter Antal beboere Timer pr. gang Bakkegården, Thorning 16 1,0 Søvangen, Ans 16 1,0 Marienlund, Silkeborg 4 grupper 4 x 24 4 x 1,5 Birkebo og Skovly, Bryrup 15 + 10 1,5 Fuglemosen, Kjellerup 18 1,5 Funder, Silkeborg 41 2,0 Fårvang Ældrecenter 28 1,5 Gødvad, Silkeborg 2 grupper 34 + 34 2 x 2,0 Karolinelundcentret, Gjern 37 2,0 Kragelund 24 1,5 Lysbro, Silkeborg 2 grupper 25 + 23 2 x 1,5 Malmhøj, Vinderslev 24 1,5 Side 2

Remstruplund, Silkeborg 26 1,5 Sandgårdsparken, Kjellerup 2 grupper 20 + 20 2 x 1,0 Rødegård og Dybdal, Resenbro 31 1,5 Sejs, Sejs-Svejbæk 31 1,5 Solgården, Sjørslev 23 1,5 Toftevang, Them 25 1,5 Virklund 24 1,5 Friplejehjemmet, Kjellerup 36 1,5 Kontrakten Kontrakten mellem kommunen og den fasttilknyttede læge er en standardkontrakt udarbejdet af PLO-Midt. Den omfatter blandt andet aftale omkring den tildelte tid til sundhedsfaglig rådgivning, honorering samt samarbejdets opstart, varighed og ophør. Honorering Aflønning for den sundhedsfaglige rådgivning og kørselstid sker i henhold til aftale mellem PLO, staten, Danske Regioner og KL om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre: 901 kr. pr. time i 1. april 2016-niveau. Hertil kommer kørselsgodtgørelse til kørselstakst 4,17 kr. pr. km. Opfølgning Det kommunale lægeudvalg (KLU) ønsker, at der i en startperiode udveksles og opsamles erfaringer blandt de læger, der bliver fast tilknyttet plejecentrene i Silkeborg Kommune. Der skal desuden foretages en national monitorering og opfølgning på indfasning af ordningen. Første opfølgning foretages primo 2017. Derefter foretages opfølgningen én gang årligt. Til brug for opfølgningen skal Silkeborg Kommune indrapportere status på implementering af ordningen første gang ultimo 2016 og derefter én gang årligt. Side 3

6 Godkendelse af tiltag vedrørende fasttilknyttede læger på plejecentre 6.3 - Bilag: Information til beboere og pårørende DokumentID: 5981281

Information om fast tilknyttet læge på plejecenter - til beboere og pårørende Som beboer her på plejecentret får du tilbud om at skifte til en fast tilknyttet læge, som fremover vil komme regelmæssigt på plejecentret. Det er frivilligt, om du ønsker at skifte fra din nuværende læge. Sådan fungerer fast tilknyttet læge Plejecentret har indgået en aftale med en læge om at blive knyttet fast til plejecentret. Den fast tilknyttede læge fungerer som almindelig praktiserende læge for de beboere, som vælger den fast tilknyttede læge som sin læge. Samtidig bliver du tilknyttet det lægehus, lægen er en del af. Det betyder, at du ved for eksempel akut sygdom eller lægens fravær bliver tilset af den læge i lægehuset, som har bedst tid. Lægen kommer derudover nogle timer her på plejecentret for at vejlede og rådgive personalet om blandt andet at forebygge udvikling af sygdom, observationer og behandling. Med skift til den fast tilknyttede læge bliver der bedre muligheder for et tættere samarbejde mellem dig, din læge og plejepersonalet. Hvad skal jeg gøre? Hvis du gerne vil skifte til den fast tilknyttede læge på plejecentret, skal du skifte læge og vælge den fast tilknyttede læge som din læge. Skift og valg af læge kan ske via www.borger.dk eller ved at kontakte borgerservice i din kommune. Følgende læge(r) er fast tilknyttet plejecentret: XXXXX YYYYY

6 Godkendelse af tiltag vedrørende fasttilknyttede læger på plejecentre 6.4 - Bilag: Politisk aftale om implementering af ordning med fasttilknyttede læger DokumentID: 5418163

København den 26. maj 2016 Aftale mellem Praktiserende Lægers Organisation, staten, Danske Regioner og KL om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre Aftalen Praktiserende Lægers Organisation (PLO), staten, Danske Regioner og KL er enige om, at der skal implementeres en ordning, hvor beboere på plejecentre tilbydes at være tilmeldt en læge, der er fasttilknyttet plejecentret. Ordningen består af 2 elementer: 1. Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Honoreringen af lægerne for den sundhedsfaglige behandling, som ydes til de beboere, der er fast tilknyttet en læge, sker efter reglerne i Overenskomst om almen praksis. 2. Der indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. Parterne lægger afgørende vægt på og vil derfor understøtte at ordningen bliver landsdækkende, og kommer til at omfatte samtlige plejehjem i løbet af en 4 årig indfasningsperiode (2016 2019). Dette omfatter begge elementer i ordningen, det vil sige både muligheden for, at beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret og indgåelse af en konsulentkontrakt om, at den fasttilknyttede læge yder generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. I områder, hvor almen praksis ydelser leveres af andre ydere end læger, der virker efter Overenskomst om almen praksis, understøtter PLO alene implementeringen for så vidt angår de læger eller klinikker, der virker efter Overenskomst om almen praksis Ordningen med fasttilknyttede læger til plejecentrene påvirker potentielt alle læger i lokalområde, og skal i øvrigt tilpasses lokale forhold. Denne centralt indgåede aftale om at understøtte landsdækkende implementering af ordningen skal derfor følges op af lokale aftaler mellem parterne i praksisplanudvalgene, hvor de lokale parter aftaler, hvordan implementeringen konkret skal ske lokalt. I den forbindelse skal det overvejes, med hvilken kadence ordningen implementeres på den enkelte kommunes plejecentre. Det kan f.eks. i den forbindelse lokalt besluttes, at tidsforbruget på den sundhedsfaglige rådgivning, jf. pkt. 2 ovenfor, afpasses det aktuelle behov, f.eks. således, at der med henblik på at etablere et godt samarbejde om behandlingen af plejecentrets beboere afsættes mere konsulenttid i forbindelse med igangsættelsen af ordningen på plejecentrene, og dermed mindre tid senere i forløbet. Eventuelle gennerelle udfordringer med at sikre lægedækning i et lokalområde kan indgå i overvejelserne i forbindelse med den lokale implementering. Med henblik på at understøtte de lokale parters aftaleindgåelse er PLO, staten, Danske Regioner og KL enige om, at følgende timetakst for lægernes sundhedsfaglige rådgivning skal anvendes: kr. 901 i 1. april 2016 niveau. Når de lokale parter indgår aftaler om, at lægerne ansættes af kommunerne som konsulenter til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning skal denne timetakst anvendes. Øvrige forhold i forbindelse med ordningen aftales lokalt.

Monitorering og opfølgning Der skal foretages en national monitorering og opfølgning på indfasningen af ordningen. Første opfølgning på implementeringen foretages primo 2017. Derefter fortages en opfølgning én gang årligt. Til brug for denne opfølgning indrapporterer de lokale parter ultimo 2016 og derefter én gang årligt status på den lokale implementering af ordningen. Parterne vil løbende påse og følge op på at der er den nødvendige fremdrift i implementeringen. Sophie Løhde Sundheds og ældreminister Christian Freitag Formand for PLO Bent Hansen Formand for Danske Regioner Martin Damm Formand for KL Side 2

Baggrund Af Aftale om satspuljen på sundheds og ældreområdet for 2016 2019 fremgår, at der gradvist indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. Der er afsat 100 mio. kr. i perioden 2016 2019 til ordningen. Med henblik på at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre, herunder at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser samt forbedring af medicinhåndteringen m.m., er satspuljepartierne enige om, at der gradvist skal indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre baseret på erfaringerne med et tidligere gennemført pilotprojekt med fast tilknyttede læger. Ordningen indebærer, at beboere på plejecentre bliver tilbudt en læge, som er fast tilknyttet plejecentret. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge. Den fast tilknyttede læge varetager behandlingen af den enkelte beboer. Derudover er der enighed om, at der afsættes satspuljemidler til, at kommunerne i en indkøringsfase kan honorere de fasttilknyttede læger til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret herunder rådgivning i forhold til medicinhåndtering udover det ansvar den enkelte læge i forvejen har i forhold til medicingennemgang. Gennemsnitligt ophold på plejehjem, eksisterende ordninger med fast tilknyttede læger til plejehjem m.v. I 2013 var den gennemsnitlige indflytningsalder i en plejebolig på 83,7 år. Indflytningsalderen for mænd er generelt lavere, end for kvinder. I 2013 var kvinder således i gennemsnit tre år ældre end mænd ved indflytning. Beboerne bor ofte kort tid i en plejebolig. Beboerne bor i gennemsnit ca. 2 år og 8 måneder i en plejebolig. Knap en tredjedel bor mindre end et år i en plejebolig. Ankestyrelsen har i forbindelse med en kortlægning af plejeboligområdet gennemført en national spørgeskemaundersøgelse. Størstedelen af kommunerne svarer i undersøgelsen, at de ikke har en fast tilknyttet læge på nogen af deres plejecentre, jf. tabel 1. Tabel 1 I hvilket omfang er der tilknyttet en fast læge på de enkelte plejecentre? Antal kommuner Pct. Ja, på alle 1 1 Ja, på mere end halvdelen 0 0 Ja, på mindre end halvdelen 1 1 Ja, på enkelte 8 8 På ingen plejecentre 86 90 I alt 96 100 Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 96 kommuner har besvaret spørgsmålet. Det antages, at kommunernes besvarelser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privatdrevne. Det kan dog være behæftet med en vis usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse oplysninger for selvejende og privatdrevne plejecentre. Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejehjemsområdet Økonomi Der er afsat i alt 100 mio. kr. i perioden 2016 2019, som tilføres kommunerne til honorering af lægerne i forbindelse med, at lægerne i en indfasningsperiode yder Side 3

generel sundhedsfaglig rådgivning. Indfasningen forudsættes at foregå over en 4 årig periode, jf. tabel 2. Midlerne ligger uden for den overenskomstaftale økonomiske ramme for almen praksis. Tabel 2 Satspuljemidler til faste læger på plejecentre Mio. kr. 2016 pl 2016 2017 2018 2019 Permanent Faste læger på plejecentre 40 20 20 20 0 Kilde: Aftale om satspuljen på sundheds og ældreområdet for 2016 2019. Udmøntning Ordningen med fasttilknyttede læger til plejecenter, som er aftalt med satspuljeaftalen, består af 2 komponenter: 1. Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. 2. Der indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. Ad 1. Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Det forudsættes, at beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at være tilmeldt en læge, der har sin faste gang på plejecentret. Der kan afhængig af plejehjemmets størrelse være tilknyttet en eller flere læger til plejehjemmet. Der er tale om en frivillig ordning, hvor den enkelte beboer selv vælger, om vedkommende ønsker at være tilknyttet den eller de faste læger, der er tilknyttet plejecentret. Ad 2. Der indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. Der er afsat i alt 100 mio. kr. i perioden 2016 2019, som tilføres kommunerne til honorering af lægerne i forbindelse med, at lægerne yder generel sundhedsfaglig rådgivning. Honoreringen af lægerne i forbindelse med, at de yder sundhedsfaglig behandling til den enkelte beboer sker efter de almindelige regler indenfor overenskomstens rammer (for de læger der virker efter overenskomsten). Midlerne til kommunerne fordeles efter bloktilskudsnøglen. Side 4

6 Godkendelse af tiltag vedrørende fasttilknyttede læger på plejecentre 6.5 - Bilag: Delaftale fast tilknyttede læger (underskrevet) DokumentID: 6021608

6 Godkendelse af tiltag vedrørende fasttilknyttede læger på plejecentre 6.6 - Bilag: Bilag A - Standardkontrakt DokumentID: 6021614

Bilag A Standardkontrakt Fast tilknyttede læger på plejecentre i Region Midtjylland Med henvisning til delaftale om fasttilknyttede læger på plejecentre ansætter XX kommune herved læge NN som fast tilknyttet konsulent på plejecenter YY. Ansættelsens start er DDMMÅÅ og kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Der honoreres med AA timer á 901 kr. pr. måned (1. april 2016 niveau) Placering af fremmødetimer aftales med ZZ i XX kommune Transporttid til og fra plejecenteret inkluderes i konsulenttimeforbruget. Det skal tilstræbes, at mindst muligt tid i ordningen anvendes på kørsel. Der ydes kørselsgodtgørelse efter overenskomstens kørselstakst 4,17 kr./km Patientbehandling udføres og afregnes efter vanlige principper jf. den til enhver tid gældende overenskomst om almen praksis samt lokale delaftaler i Region Midtjylland. Ved eventuel patientbehandling i tilknytning til eller forlængelse af sundhedsfaglige rådgivningstimer på plejecenteret kan lægen ikke afregne for afstandstillæg og kilometergodtgørelse til Region Midtjylland. Lægen fremsender hver måned elektronisk faktura til EAN 570... omfattende de afholdte sundhedsfaglige rådgivningstimer samt kørte kilometer til kommunen. Kopi af underskrevet kontrakt sendes til orientering til Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg, Att: Koncernøkonomi / Praksisplanlægning DDMMÅÅ NN Praktiserende Læge DDMMÅÅ TITEL, NN Kommune YY

8 Godkendelse af samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger på respirationsområdet 8.1 - Bilag: Forslag til samarbejdsaftale om fælles hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens DokumentID: 5993277

Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Indledning Den 31. august 2015 trådte Bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens samt Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens i kraft. Vejledningen og bekendtgørelsen indeholder retningslinjer for regioners og kommuners administration af fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Retningslinjerne skal understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger varetagelsen af fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde. 25. oktober. 2016 Side 1 Med bekendtgørelsen og vejledningen er Region Midtjylland og de midtjyske kommuner forpligtet til at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for borgere, der har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96. Dette indebærer en beskrivelse af de emner, der erfaringsmæssigt kan opstå tvivl eller uenighed om, herunder spørgsmålet om fordeling af udgifter forbundet med fælles hjælperordninger. Mål Målet med aftalen er at medvirke til: At borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet At regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres Bedre ressourceudnyttelse Målgruppe En fælles hjælperordning er defineret ved, at hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og hjælp i hjemmet efter serviceloven helt eller delvist kan varetages af de samme personer og dermed kan tilrettelægges som én ordning til gavn for borgeren og af hensyn til

en hensigtsmæssig ressourceanvendelse 1. Ordningen tilrettelægges ud fra borgerens samlede behov for hjælp, herunder således at de fælles hjælpere varetager både respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven i det omfang, det er muligt. Den konkrete målgruppe for aftalen er: Borgere, som har hjælp til respiratorbehandling efter sundhedsloven og hjælpere efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service. Dette gælder også borgere i plejeboliger eller lign. jf. servicelovens 192 Børn som har hjælpere til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens 83 jf. 44 Ovenstående betyder, at region og kommune er forpligtet til indgå aftale om fælles hjælperordning, når borgeren kan rubriceres i den definerede målgruppe. Ansvars- og opgavefordeling Myndighedsansvaret for respirationsbehandling, herunder det faglige ansvar, er hos regionen. Det betyder, at det er lægerne på respirationscentret, der vurderer art, omfang og indhold i respirationsbehandlingen. Kommunen har myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne. Det er således kommunen, der udmåler, hvor meget hjælp efter serviceloven borgeren har behov for. I ordninger, hvor borgeren modtager respirationsbehandling i hjemmet samtidig med støtte efter servicelovens 83, vil regionen typisk være ansættende myndighed, og kommunen oplærer således det regionalt ansatte personale i hjælpen efter 83. Sammensætning af hjælperholdets kompetencer og uddannelsesniveau skal godkendes af kommunerne jf. afsnit om fordeling af udgifter, når den ene part betinger en højere faglighed. Borgere, som modtager hjælp efter servicelovens 83 og som ikke er omfattet af servicelovens 93 har frit valg af leverandør. Det vil sige, at borgeren jf. servicelovens 91 har mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører. Såfremt borgeren fastholder den kommunale leverandør eller har valgt en anden leverandør end kommunen, vil denne leverandør kunne varetage respirationsbehandlingen i hjemmet. I disse ordninger vil den kommunale eller private leverandør være arbejdsgiver, og det vil være regionen, der skal oplære personalet i respirationsbehandling jf. sundhedslovens 88b. Borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 96, kan vælge selv at være arbejdsgiver for hjælperne, eller de kan vælge at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne jf. sundhedslovens 88 a. 1 Der er ikke tale om en fælles hjælperordning, hvis borgeren får hjælp til respirationsbehandling i hjemmet om natten og hjælp efter serviceloven nogle timer i løbet af dagen og aftenen Side 2

Tilsvarende har en nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af servicelovens 95, stk. 3, ret til at få hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet fra den samme forening eller private virksomhed, som den nærtstående har valgt til at varetage arbejdsgiveransvaret for hjælperne efter serviceloven, jf. sundhedslovens 88 a. Borgeren eller en nærtstående fungerer som arbejdsleder for hjælperne og udvælger i samarbejde med den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed de nødvendige hjælpere herunder vikarer - til ansættelse i hjælperordningen. Hvis arbejdsgiveropgaven overdrages til en nærtstående, en forening eller privat virksomhed, indebærer dette, at den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed varetager de praktiske og juridiske arbejdsgiveropgaver i de fælles ordninger, herunder ansætter hjælpere og varetager lønudbetaling mv. Selv om foreningen eller den private virksomhed bliver arbejdsgiver i disse ordninger, er det respirationscentrets ansvar at oplære hjælperne, så de har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til at udføre behandlingen forsvarligt. Arbejdsmiljølovgivningen gælder uændret for fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens, og det vil altid være arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Økonomi Regionen har finansieringsansvaret for respirationsbehandling, mens kommunen har finansieringsansvaret for hjælp efter serviceloven. Udgifterne til alle de fælles hjælperordninger fordeles efter den af Ministeriet centralt fastsatte fordelingsnøgle. Det betyder, at regionen afholder 67 % af udgifterne og kommunen 33 %. Der kan ikke indgås individuelle aftaler, der afviger fra den centralt fastsatte fordelingsnøgle. Principper for fordelingsnøglen Den fælles hjælperordning og den fælles finansiering (67/33) træder i kraft senest 4 uger efter, at borgeren udskrives fra hospital med respiratorisk overvågning. I de forløb, hvor hjælperholdet er oplært til at varetage den respiratoriske overvågning og opgaver efter serviceloven inden 4 uger, træder den fælles hjælpeordning og fælles finansiering i kraft, når hjælperholdet er oplært dvs. inden 4 uger. Det er en fælles opgave for kommune og region at sikre, at der hurtigst muligt etableres et hjælperteam omkring borgeren, der både kan varetage den respiratoriske overvågning og hjælpen efter serviceloven. I praksis betyder det at: I ordninger, hvor regionen er ansættende myndighed: Hos de borgere, der får hjælp eller skal tildeles hjælp efter servicelovens 83, skal kommunen, inden borgeren udskrives med respiratorisk overvågning, vurdere behovet for hjælp samt evt. visitere og oplære hjælperne hurtigst muligt og senest 4 uger efter udskrivelsen. Fordelingsnøglen træder først i kraft når hjælperholdet er oplært eller senest 4 uger efter udskrivelsen Side 3

Kommunen i videst muligt omfang bør oplære hjælperne i de kommunale ydelser, inden borgeren indlægges til et oplæringsforløb på Respirationscenter Vest I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at oplære hjælperne inden indlæggelsen, påbegynder kommunen oplæringen af hjælperne fra første dag efter udskrivelsen hos de borgere, som allerede inden indlæggelsen får hjælp i henhold til kommunens forsyningsforpligtelse Gældende for alle ordninger: Respirationscenter Vest hurtigst muligt oplærer det faste hjælperhold i respirationsovervågning, så varigheden af et evt. midlertidigt vikarhold minimeres. Derudover bestræbes det, at udskiftningen af medarbejdere i det midlertidige vikarhold holdes på et minimum Fordelingen af udgifterne for den fælles hjælperordning skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i det samlede antal timer, hvor en borger modtager hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven. Det samlede antal timer udgør i praksis maksimalt 24 timer i døgnet. Hvis kommunen eller respirationscentret vurderer, at der er behov for mere end én hjælper ad gangen til at varetage bestemte opgaver og derfor udmåler timer til yderligere en hjælper ud over den fælles hjælper, skal udgifterne hertil afholdes af regionen, hvis hjælpen er udmålt af respirationscentreret, og af kommunen, hvis hjælpen er udmålt af kommunen efter serviceloven Ved forskellige kompetencekrav, ferie og indlæggelse gælder følgende: Fordelingsnøglen gælder også, når borgeren er indlagt på hospital, idet hjælperne følger med under indlæggelsen. Dette bidrager til at sikre kontinuitet i forløbene, samt at administrationen af ordningen forenkles og samlet set reduceres. Det betyder, at der undtagelsesvist afviges fra "Aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Fordelingsnøglen (67/33) gælder således udelukkende i forhold til den specifikke og afgrænsede patientgruppe, som er omfattet af samarbejdsaftalen om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Ved særligt lange indlæggelser (mere end 4 uger) vurderer region og kommune i fællesskab efter 4 ugers indlæggelse om den fælles hjælperordning bør fortsætte Fordelingsnøglen (67/33) vil også i de tilfælde, hvor den ene part betinger en højere faglighed, være gældende I tilfælde, hvor et respirationscenter eller en kommune vurderer, at der er behov for mere end én hjælper ad gangen til at varetage bestemte opgaver, afholdes udgiften af regionen, hvis hjælpen er udmålt af respirationscentret, og af kommunen hvis hjælpen er udmålt af kommunen efter serviceloven Regionen dækker ikke merudgifter til respirationsbehandling, som finder sted under ferieophold. Borgere, som modtager hjælp efter 96 i serviceloven, kan i særlige Side 4

tilfælde på baggrund af en konkret vurdering efter ansøgning få tilskud af kommunen til dækning af ekstra omkostninger, som er forbundet med kortvarige ferieophold. Merudgifter til ferie skal kun dækkes af kommunen, hvis det er ekstraudgifter, der kan henføres til serviceloven og er bevilget af kommunen Information til borgeren Det anbefales, at information til borgeren om den fælles hjælperordning gives af kommunen og Respirationscenter Vest i fælleskab. Kommunen og Respirationscenter Vest aftaler i de enkelte forløb, hvordan information til borgeren bedst sikres. Fakturering Betalingen varetages af den part, som er ansættende myndighed af hjælperholdet. Herefter opkræves den anden parts andel. Ikrafttræden Aftalen gælder fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 31. august 2015. Dette gør sig gældende for igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden og for ordninger, der er indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Det betyder, at der skal ske en modregning af de tilgodehavender, som parterne måtte have hos hinanden. Modregning vil ske på baggrund af afholdte udgifter og samarbejdsaftalens fordelingsnøgle. Opfølgning Aftalen er organisatorisk forankret i Sundhedsaftalen. Der følges op på aftalen i 2018. Et vigtigt succeskriterie for aftalen er, at region og kommuner oplever en positiv udvikling i forhold til målene for aftalen. Herudover følges specifikt op i forhold til Opstart og oplæring af fælles hjælperordninger Brugen af midlertidige hjælperhold Brugen af fælles hjælperhold i forbindelse med indlæggelse Side 5

8 Godkendelse af samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger på respirationsområdet 8.2 - Bilag: Notat om samarbejdsaftale på respirationsområdet DokumentID: 5993278

Fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens 21. september 2016 Side 1 af 6 Baggrund Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har siden april 2016 arbejdet på en samarbejdsaftale vedrørende fælles hjælperordninger for borgere, der har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96. Baggrunden er ændret lovgivning og retningslinjer på området, der forpligter regionen og kommunerne at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger. Retningslinjerne skal understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger varetagelsen af de fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde. Dette er bl.a. med et mål om, at regionen og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres. Det indgår endvidere som en del af sundhedsaftalen 2015-18, at der skal der indgås en samarbejdsaftale mellem region og kommuner på respirationsområdet. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med kommunale og regionale repræsentanter til at udarbejde et forslag til aftale. Principper for fordelingen af udgifterne ved fælles hjælperordninger har været drøftet i KOSU, der på møde 1. september 2016 anbefalede, at der ud fra et helhedssyn og ønske om mindre og mere enkel administration af området, udarbejdes en aftale, hvor udgifterne fordeles på baggrund af én fordelingsnøgle, der gælder igennem hele borgerens forløb. Fordeling af udgifter Sundheds- og ældreministeriet har efter bl.a. forhandling med KL og Danske Regioner fastsat en central fordelingsnøgle for fordelingen af udgifterne til de fælles hjælperordninger. Den centrale fordelingsnøgle er fastsat således, at regionen afholder 67 pct. af udgifterne, og kommunerne afholder 33 pct. Der er regional og kommunal enighed om, at den af ministeriet fastsatte fordelingsnøgle er udgangspunkt for samarbejdsaftalen.

Samarbejdsaftalen indeholder desuden principper for fordeling af udgifter i følgende tilfælde: 21. september 2016 Side 2 af 6 1. opstart af fælles hjælperordning 2. den periode det tager at oplære et hjælperhold til at varetage respirationsbehandling i hjemmet 3. hvis borgeren bliver indlagt på sygehus 4. hvis kravene til hjælpernes kompetencer for at varetage respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96 er forskellige I det følgende vil der som en indledning være en kort beskrivelse af målgruppen for samarbejdsaftalen samt årlige udgifter til de fælles hjælperordninger. Dernæst skitseres - i det omfang, det har været muligt de væsentligste udgifter, der er forbundet med de enkelte dele af aftalen.

Målgruppe og årlige udgifter Tabel 1. Patienter visiteret til behandling for respirationsinsufficiens i eget hjem 21. september 2016 Side 3 af 6 1.Sager under 83, 95 og 96 m. Region andel i mio. kr. Antal sager Kommunal andel i mio. kr. Total udgift i mio. kr. Regionens andel Kommunal andel fordelingsnøgle 114 132,7 83,7 216,4 61,3% 38,7% 2. Børnesager m. fordelingsnøgle 16 22,9 10,2 33,1 69,3% 30,7% 3. Sager uden med fordelingsnøgle 6 8,6 6,0 14,7 58,9% 41,1% 4. Delt opgaveløsning pga. manglende samarbejde m. kommuner og region 2 5,4 1,0* 6,4 84,7% 15,3% 5. Sager under forhandling/forhandling skal påbegyndes 15 36,3 10,0** 46,2 78,4% 21,6% 6. Plejebolig/delt opgaveløsning (der arbejdes aktuelt på fælles løsning) 8 17,4 5,9*** 23,2 74,8% 25,2% Antal sager i alt pr. 18.04.2016 161 223,3 116,7 340,0 65,7% 34,3% *Estimeret pba. oplysninger om kommunale udgifter i 1 forløb ** I de 4 forløb er de kommunale udgifter oplyst. For de øvrige 11 forløb er de kommunale udgifter estimeret. Det antages, at forløbene efter forhandling vil fordele sig som de øvrige 130 færdigt forhandlede forløb på voksenområdet (Der er ingen børnesager blandt sagerne under forhandling). Dvs. at 88% af forløbene forventes at fordele sig som forløbene i række 1, 5% af forløbene som i række 3 og så fremdeles. Beregningerne er forbundet med stor usikkerhed. *** Estimeret pba. oplysninger om kommunale udgifter i 7 forløb Som det fremgår af tabel 1, var der den 18. april 2016 visiteret 161 borgere til behandling for respirationsinsufficiens i eget hjem med hjælperhold. Heraf var der indgået aftale om fælles hjælperordning for 136 borgere. Udgifterne til de 136 hjælperordninger er fordelt således, at regionen betaler 164 mio. kr. (62%) om året, mens kommunerne betaler 100 mio. kr. (38%).

Den nye aftale vil også omfatte de øvrige forløb i oversigten (række 4 og6). 21. september 2016 Side 4 af 6 Ser man på fordelingen af de nuværende udgifter til alle disse 161 forløb, så vurderes regionens andel at være ca. 66%, mens kommunerne bidrager med ca. 34%. Det skal bemærkes, at de samlede udgifter til forløbene, hvor der i dag ikke er indgået aftale om fælles hjælpeordning forventes at blive mindre, når der etableres en fælles hjælperordning i stedet for de nuværende sideløbende og eventuelt tidsmæssigt overlappende ordninger. Almindelig praksis er, at et hjælperhold består af en blanding af ufaglærte og social og sundhedsassistenter. Et sådant hjælperhold koster for en borger med 24 timers overvågning ca. 2 mio. kr. årligt. Hvis man anvender den centralt fastsatte fordelingsnøgle betyder det en regional udgift på 1,34 mio. kr. (67%) og en kommunal udgift på 0,66 mio. kr. pr. hjælperhold. Opstart og oplæring I arbejdsgruppen har der været en drøftelse af, hvornår i sygdomsforløbet den fælles hjælperordning bør træde i kraft og derved også den fælles finansiering. Dette drejer sig særligt om de akutte forløb, hvor borgeren bliver udskrevet med et midlertidigt hjælperhold af vikarer. Nuværende praksis er, at der i de fleste ordninger opstartes fælles opgaveløsning og dermed fælles finansiering fra udskrivelsestidspunktet med respiratorisk overvågning. Opstartstidspunktet kan dog variere fx alt efter hvilken hjælp borgeren allerede får i hjemmet. I aftalen indgår, at den fælles hjælperordninger træder i kraft hurtigst muligt og senest 4 uger efter udskrivelse. Udgiften til et midlertidigt vikarhold i 4 uger er 212.000 kr. for en borger med 24 timers overvågning. Det betyder det en regional udgift på 142.040 kr. (67%) og en kommunal udgift på 69.960 kr. (33%). Udover ovenstående har både regionen og kommunerne en selvstændig udgift til oplæringen af hjælperne. Regionen oplærer hjælperne i respirationsovervågning, mens kommunen oplærer hjælperne til at yde hjælp efter serviceloven. Kommunerne estimerer,

at deres udgift til et 4 ugers oplæringsforløb er mellem 22.000-47.000 kr. 21. september 2016 Side 5 af 6 Indlæggelse Kroniske respirationspatienter vil på forskellige tidspunkter i deres sygdomsforløb være indlagt på hospitalet. Borgere med respiratorisk betinget overvågning vil altid skulle have en hjælper med under indlæggelse medmindre borgeren indlægges på en intensivafdeling. Aftalen indebærer, at fordelingsnøglen fastholdes under indlæggelse. I 2015 havde respirationspatienterne med fælles hjælperordning i alt 1171 sengedage 1. Hvis man forudsætter, at de borgere, der har været indlagt, har et blandet hjælperhold af social- og sundhedsassistenter og ufaglærte med 24 timers overvågning, svarer det til en årlig udgift på 6,4 mio. kr. for hjælperholderne under indlæggelse. Fordelingsnøglen under indlæggelse betyder en årlig regional udgift på 4,3 mio. kr. (67%) og en kommunal udgift på 2,1 mio. kr. (33%). Forskellige krav til kompetencer Myndighedsansvaret for respirationsbehandling, herunder det faglige ansvar, er hos regionen, mens kommunen har myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne. Det betyder, at regionen fastlægger behovet for respirationsbehandling og kompetenceniveauet hos hjælperne, der udfører respirationsbehandlingen. Kommunen vurderer behovet for hjælp efter serviceloven samt nødvendige kompetencer hos de hjælpere, der yder hjælp efter serviceloven. Regionen godkender i de fleste tilfælde, at ufaglærte varetager respirationsovervågning, mens kommunerne i stigende grad vurderer, at der er behov for et højere kompetenceniveau ift. at yde hjælp efter serviceloven ved især 83-ordninger. Hos nogle kommuner kan kravene om et højere uddannelsesniveau være et af byrådet vedtaget krav i kommunernes godkendte kvalitetsstandarder. 1 i alt sengedage 1171 heraf 437 dage på respirationscentret.

Samarbejdsaftalen betyder, at fordelingsnøglen (67/33) også gør sig gældende, selvom den ene part betinger en højere faglighed 21. september 2016 Side 6 af 6 Som nævnt i ovenstående, så er det ofte ved 83-ordninger, at kommunen betinger en højere faglighed. I april 2016 var der 29 borgere med 83-ordning. Hvis man antager, at man har 29 borgere med 24 timers overvågning, så ville den årlige udgift til hjælperhold være 65 mio. kr., hvis holdende består af social- og sundhedsassistenter, 57,9 mio. kr. hvis holdene er blandede og endelig 55,5 mio. kr. hvis holdene består af ufaglærte hjælpere. Differencen mellem hjælperhold af ufaglærte og blandede hold, som er mest almindelig praksis, er således 2,4 mio. kr. årligt svarende til 1,6 mio. kr. til regionen (67%), 0,8 mio. kr. til kommunerne (33%). Differencen mellem ét hjælperhold af ufaglærte og et blandet hold pr. borger på årsbasis er 82.888 kr. Den videre proces Aftalen skal godkendes i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget, hvorefter aftalen skal endeligt godkendes i region og kommuner.

9 Orientering om vederlagsfri fysioterapi 9.1 - Bilag: Udviklingstendenser vederlagsfri fysioterapi 2012-2016 DokumentID: 5944050